Det glade vanvid

Birthe Rønn Hornbech, Venstre.“Ytringsfriheden blev [..] ikke en grundlovssikret ret, for at flertallet skulle forhåne mindretal.

Tværtimod giver frihedsrettighederne os ret til at leve i Danmark med vor forskellige tro og kultur. Men uden gensidig respekt kan vi ikke leve med vore forskelligheder.

I øjeblikket er det, som om det ikke respekteres, at vi er nogle stykker, der virkelig ikke mener, at det er så sørens nødvendigt at blive ved med at optrykke gamle Muhammedtegninger.

Jeg er hamrende træt af at høre på debattører, der mener at have eneret på frihedsforståelsen, fortælle dem, der tænker anderledes, at de udøver selvcensur. Sludder og vrøvl.

Det er jo bare et forsøg på at knægte andres ret til at mene anderledes. Man kunne jo lige så godt hævde, at tegningerne for tilhængerne bare er et skalkeskjul for at komme med en muslimfjendtlig tilkendegivelse.”

Skriver Birte Rønn Hornbech i dag i Politiken med sædvanlig fornuft og klarsyn. Hun er et af de få mandfolk i dansk politik.

Hvad kan man gøre andet end at konstatere, at der på den ene side står en større eller mindre gruppe muslimer, som tillader sig – på tværs af alle landegrænser og samfundslag og sociale strukturer – at tage alle andre menneskers meninger som noget meget personligt og er parate til at dræbe de, der måtte mene noget andet end de selv og at der på den anden side står en større eller mindre gruppe mennesker, der enten, som tilhængere af en religion ingen længere gider dø for, retter deres misundelse eller had mod enhver repræsentant for en religion, som stadig inspirerer passionerede tilhængere, eller som mennesker der for længst har mistet den livsfylde, som de kan se, at en yngre religionen giver til andre, retter deres had og foragt mod selvsamme gruppe og selvsamme religion.

Debatten er umulig at deltage i eller navigere i eller orientere sig i, fordi den er helt igennem styret af de skingre stemmer fra struberne på mennesker, som har bagtanke og hensigt og skjulte dagsordener og som styres af hadet mod de andre og mistroen mod det anderledes; uanset om det er oplysningens nedladenhed overfor religionen eller religionens mistro overfor forandring og fornyelse. Fornuften var et af de første ofre for den kamp og er forlængst blevet fordrevet fra den offentlige debat. Tilbage står blot hysteriet.

__________
Birte Rønn Hornbech: Hvorfor står vi så fast på retten til at håne og spotte profeten?, Politiken, d. 17/2 2015.

Ytringsfrihed!

“Danmark burde som noget helt selvfølgeligt gå forrest i kampen for ytringsfriheden, men regeringen har fuldstændig manglet modet til at tage skridtet. Det er trist.”

Således skrev Pia Kjærsgaard i sit ugebrev mandag d. 15. juni 2009.

I går i Berlingske Tidende bekræftede Pia Kjærsgaard så sin vilje til at kæmpe for ytringsfriheden, den rigtige ytringfrihed altså. Du ved, kære læser, den rare af slagsen, den man selv er enig i.

“Berlingske: Hvilke forslag har I så, der skal gøre det bedre?

Pia Kjærsgaard: Vi har nogle lidt mere – vil V og K nok mene – vidtgående synspunkter. Skal det f.eks være tilladt at Vollsmose er plastret til med parabol-antenner, som peger mod den mellemøstlige verden?

Berlingske: Så DF vil gå ind og lovgive mod parabol-antenner, der modtager al Jazeera?

Pia Kjærsgaard: Jeg ved godt, det er meget forbud, men det er nødvendigt. Fjern parabolerne.”

Det er tankevækkende at den nuværende danske regering er afhængig af et støtteparti, som ønsker at bestemme hvilke nyheder og medier landets befolkning skal have adgang til. Måske det også er en smule skræmmende…

__________
Ytringsfriheden kender ikke til fløje. Pia Kjærsgaards ugebrev, mandag den 15. juni 2009.
Interview: Har Løkke afblæst værdikampen? Berlingske, d. 29/10 2010.