Løgn, ikke?

Udenrigsminister Lene Espersen er ifølge Politiken  irriteret over WikiLeaks’ læk.

“Lene Espersen: »Jeg er meget bekymret, fordi det vanskeliggør det diplomatiske arbejde.«
Politiken:
Lene Espersen, hvad synes du om, at WikiLeaks bekriges ved at bankkonti lukkes, og indhold fjernes fra servere frem for, at konflikten tages i retssystemet?
Lene Espersen: »Det har jeg ikke nogle kommentarer til. Jeg har ikke fulgt den del af det så tæt.«
Politiken:
Ville det ikke være problematisk, hvis danske medier oplevede de samme angreb efter at have offentliggjort kontroversielle dokumenter?
Lene Espersen: »Som sagt, så har jeg ingen kommentarer til det.«”

Bemærkningen “Jeg har ikke fulgt den del af det så tæt“, må vel være omtrendt den største underdrivelse en dansk politiker har forsøgt at slippe afsted med i fuld offentlighed. Selvfølgelig har  hun det.

I øvrigt er der i skrivende stund 1368 WikiLeaks mirrors!

__________
Lene E. afviser at kommentere krigen mod WikiLeaks, Politiken, d. 9/12 2010