Vinterdag

sophusclausenSorte Grene, frossen Jord,
snavset Søens Tavle,
Luft som Bly — kun skært og fjærnt
nogle røde Gavle.

Røg fra hver en Skorsteens-Hals,
Regn af Kulstøv-Flager.
Henad Stien tumler dumt
et Par sorte Krager.

Folk med lange Slentre-Fjed,
seneslappe Nakker,
eller en forfrossen Kusk
paa et højt Læs Pakker.

Eller Kvinders Trip-trap-trip
som forkomne Fugle;
for den vejrbidt-ædru Dag
kan man intet skjule …

Se blot: barsk og stemningsgoldt,
det er hele Kunsten!
… Tror du: Skønhed er vort Maal?
eller Sommerbrunsten …?

– Sophus Claussen