Håb

SDU ved nattetide

“Seen with the terrestially sullied eye, we are in the situation of travelers in a train that has met with an accident in a tunnel, and this at a place where the light of the beginning can no longer be seen, and the light of the end is so very small a glimmer that the gaze must continually search for it and is always losing it again, and, furthermore, both the beginning and the end are not even certainties.”

– Kafka

TV

“At present the greatest danger to the educational efforts is television. Education just cannot go on if you let the television do what it likes. It is impossible for education to work up against television unless television recognizes that it also has an educational task which overrules our mere entertainment. Otherwise we cannot have education. From the democratic point of view television must be controlled, just because its potential political power is almost unlimited. If you get hold of television, you can do whatever you like. And such a power must be controlled. My proposal is to look at the problem of controlling television as a task similar to that of control of medical people. Medical people have to be controlled too, and they do it very largely themselves. For example they have to have a certain education. The same applies to the system of control of lawyers, who have their own organization which controls them. Thanks to these systems of control the lawyers do not steal the money from their clients and doctors do not kill their patients. And you have to organize all people who work for the television in some kind of organization. They would have to become members of such an organization on the basis of some education, after passing appropriate examinations testing their awareness of the educational tasks, and their responsibility. They would have to learn that their influence is very great and that their responsibility is equally great. It is responsibility for our civilization. Their first aim would be the fight against violence. And on these principles, if some people are found to be irresponsible, their license could be withdrawn. Without such a system of regulation we are running into chaos, violence and crime. The increasing wave of crime is very largely due to television.”

– Karl Popper i et interview med Adam Chmielewski, 29. juli 1994.
Set her: http://www.chmielewski.uni.wroc.pl/en/w_popper.html

Nutidens unge

Nutidens studerende er for dårlige, skriver Politiken som kommentar til en rundspørge blandt 2000 undervisere. I følge artiklen er problemet at de studerende

  • mangler grundlæggende teoretiske og metodiske færdigheder samt evnen til at tænke meningsfuldt
  • er blevet mere overfladiske i deres viden. Det er sværere at få dem til at læse en svær bog eller sætte sig ind i noget kompliceret
  • mange vægter deres fritid, fritidsferie og skiferie højere end forberedelse til undervisningen

Politiken har også fundet ud af hvad der er galt, nemlig at et “stort optag sænker niveauet“. Således professor i uddannelsesvidenskab ved Aalborg Universitet Palle Rasmussen:

Med den tilstrømning, der er, optager universiteterne en bredere gruppe studerende end nogensinde. Derfor er det meget sandsynligt, at der kommer studerende ind på universitetet, som er mindre velforberedte og mindre motiverede.

No shit? Sådan må det jo nødvendigvis være. Hvis du befinder dig på det højeste niveau og tager en bredere gruppe ind, er du nødt til at sænke niveauet, hvis ikke den bredere gruppe skal have en hurtig exit ved første eksamen. Har du ti genier i et rum og lukker ti tosser derind, kan du vente så længe du vil, men der kommer aldrig tyve genier ud derfra.

Ikke desto mindre trækker samme professor straks i land:

Universitetsundervisere har en tendens til at overvurdere, hvor godt det var i gamle dage.

Sjovt nok er det netop dette citat, som Politiken har valgt at fremhæve fra artiklen, men det er jo også den typiske “det kan godt være at det går ad helvede til, men man skal aldrig indrømme at det var bedre i gamle dage” form for bortforklaring, som man hører når problemer i den dansk folkeskole undertiden dukker op: “Vi skal ikke tilbage til den sorte skole.”

Den diskusion gider vi ikke gå ind i nu, men konstaterer blot at regeringen (den nye), som bekendt vil øge antallet af studerende, som tager en lang videregående uddannelse. fra tyve til femogtyve procent. Undervisningsminister Morten Østergaard (R) har dog nok ikke fattet sammenhængen.

Kravene til de studerende skal som minimum være lige så høje som i dag. Og der er det selvfølgelig interessant at få en melding som denne her, der siger, at der er en udfordring i at holde niveauet allerede i dag.

Held og lykke!

Vox populi

Nu har jeg tidligere citeret et par gange fra Annegrethe Rasmussens indlæg i Politiken under titlen “Mor til fire: Kæft, trit og retning i skolen virker jo.” (Politiken, d. 5/3 2011) Ikke overraskende får det en hård medfart af Politikens læsere, her er nogle illustrative eksempler, som samtidig kan tjene til en lille ABC over hvilke helt almindelige vildfarelser man kan havne i:

Jesper S, Kbh. Ø:>>Kæft, trit og retning i skolen virker jo<< Jo da, hvis man vil have soldater med komplekser, men ikke hvis man vil have kritisk tænkende individer med selvforståelse.

Der er ingen middelvej i uddannelsessystemet: enten laver man soldater med komplekser eller man laver kritisk tænkende individer med selvforståelse. Det sidste er en af de mest indholdsløse fraser fra pædagogikkens verden som oftest dækker over mennesker som stædigt fremturer i deres uvidenhed – vi kan ikke have en nation af kritisk tænkende individer: langt de færreste mennesker formår at tænke kritisk og det er nok heller ikke ret mange samfund som har brug for sådanne, ydermere lægger en betydelig del mediebilledet i Danmark, dvs. Ekstra Bladet og BT in toto på avisfronten og på TV alt hvad der hører til kategorierne Paradise Hotel, Fangerne på Fortet, X-Faktor, Vild med Dans, Robinson osv osv absolut heller ikke op til at publikum skal være kritisk tænkende individer med selvforståelse!

– – –

Hasse Poulsen, Paris: “”her underviser vi i diciplin via frustration” fortalte forstanderen for en børnehave os da vi i 2001 ville indmelde vores 2 årige barn i den lokale børnehave i paris. Der er lavet så mange undersøgelser om hvad der er godt for børns indlæring at det det er meningsløst at stille de gammeldags dyder som udenadslære op mod kreative metoder. Udenadslære giver bare gode karakterer i udenadslære.”

Udenadslære (eller paratviden) handler om viden af den konkrete slags, den slags som danner grundlag for enhver kvalificeret beslutning – og uden hvilken sandsynligheden for at træffe en sådan mindskes voldsomt, hvis ikke direkte umuliggøres.

Udenadslære giver bare gode karakterer i udenadslære,” er nok det allermest stædige forsvar for enfoldighedens velsignelser overhovedet!

– – –

lone, kbh:Jeg bor selv i et land med lignende skoletilstande som forfatteren beskriver. Danskerne er langt foran når det kommer til nytænkning, individualitet, evne til at argumentere, kreativitet, samarbejde osv..

Ak ja, men viden … ? Endnu et forsvar for den veltalende enfoldighed.

– – –

Martine Seedorff Perregaard, København:Jeg kan følge dig et stykke af vejen. At man skal have disciplinen tilbage i den danske folkeskole er vi ikke uenige om. Når det så er sagt synes jeg at det er noget pjat at det skal være okay at underminere et barns selvværd ved at rive dets tegning i stykker. Det kan man kalde blødsøden dansk hippie-mentalitet, men den form for undergravelse af et andet menneske synes jeg bare ikke er okay.

Jamen dog. En enkelt handling skulle være nok til at underminere at barns selvværd? Selv gentagelser ville ikke engang nødvendigvis være af det onde, hvis det medførte at barnet forlod skolen med en ide om hvad det mestrer og en lige så tydelig ide om hvor dets fremtid ikke ligger. Nogle mennesker kan vitterligt ikke tegne og får det aldrig lært, uanset hvor meget de prøver (jeg er en af dem) og måske er det virkeligt ikke nogen skade til, at de bliver klar over det, frem for at de forlader skolen som en Picasso udi egen indbildning!

– – –

Thomas Barnes , Helsingør: Respekt ikke er et ensrettet begreb. Respekt, der kun går den ene vej, er ikke respekt, men frygt. Når man som elev bliver bedt om at respektere læreren, så handler det i lige så høj grad om, at læreren respekterer eleven. Det er ikke tilfældet her i Rasmussens fortælling, hvor læreren river en (innovativ?) tegning i stykker. Respekt for læreren? Den kommer med lærerens faglige kvaliteteter.

Respekt går i alt væsentlighed den ene vej i dette tilfælde, hovedsagligt fordi at læreren er den voksne og den der besidder noget viden som eleverne skal tilegne sig. Men man kan selvfølgelig også vælge at vende tingene på hovedet og kalde enhver barnlig tegning for innovativ og slippe uden om ethvert tilløb til at eleven skulle kunne forbedre sig gennem øvelse. (2+3=6 er således heller ikke en fejl, men blot innovativ matematik, ikke sandt?)

Eller som Annegrete Rasmussen selv siger: “Hvis politikerne tog globaliseringen alvorligt, ville de indse, at det er nødvendigt med et helt nyt grundsyn på barnet, der tager udgangspunkt i, at det er godt at stille krav til børn. At det er sjovt at være god til noget, og at voksne stort set altid er de klogeste og derfor har krav på respekt.”

– – –

Morten Nielsen, Frederiksberg: “”Det er godt at være med, men det vigtigste er nu engang at vinde.” Nå. Siger hvem? Vinderkulturen med high-fives, diplomer og primitiv selvdyrkelse repræsenterer et ynkeligt tilbageskridt væk fra civilisationen og humanismens erkendelse. Men til hest med humanismen og til kamp mod Kina!!! Endnu en DJØF’er markerer sig med fascistisk tankegods. Tak for den klare udmelding, Annegrethe Rasmussen.”

At det vigtigste er at vinde ved enhver dreng eller pige som har dyrket sport eller spillet et spil. Jeg ville kalde det helt naturligt. Men et eller andet sted ude på den meget ekstreme venstrefløj befinder der sig en lille gruppe mennesker for hvem alle der ikke deler deres holdninger er fascister.

– – –

Anders Fabricius Møller, Fredensborg: “En af fordelene i det Danske skolesystem er den kollektive kreativitet, som vi nyder godt af i industrien. Den fremmes ikke ved at sætte fokus på enkelt individet på bekostning af fællesskabet. Kompleksiteten i viden i dag gør at det er fællesskabet som skal bære ideen ikke enkelt individet.”

Fællesskabet eller det kollektive bærer intet. Hundrede personer som kan tælle til ti tæller stadig kun halv så langt som éen der kan tælle til tyve. Fem millioner danskere kunne aldrig tilsammen have skrevet Kierkegaards værker eller tænkt Bohrs tanker …

– – –

Og således bliver det ved over tyve sider, med kommentarer der i overvejende grad afviser værdien af disciplin og lærdom og viden til fordel for kreativitet og fællesskab og selvforståelse.

Jeg ved ikke om der er en pointe på det her, udover at der er grænser for hvad den kollektive kreativitet kan udrette, for der synes helt klart være en tendens til at mennesker langt oftere istemmer koret end lader sig inspirere af andres fejltagelser og misforståelser til selv at foreslå noget bedre. Måske fordi noget sådant – som alle andre former for kritisk tænkning – kræver viden, masser af den og at du derfor kun sjældent vil få fornøjelsen af at kunne korrekse en som ved mere end dig selv.

abyssus abyssum invocat

Så tager vi lige endnu (mere  her) et skridt mod dumhedens afgrund via en artikel i Politiken:

“Regeringen vil skabe mere vækst ved at indføre en ny etårig kandidatuddannelse på universiteterne og dermed gøre op med hele uddannelsessystemets nuværende tankegang.

Det er videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsens (K) oplæg, når regeringens Vækstforum med sværvægtere fra erhvervsliv og fagbevægelse i dag træder sammen for at diskutere, hvad der skal til for at skabe mere vækst i Danmark.

»Vi får brug for højtuddannet arbejdskraft, og universiteterne skal have mulighed for at designe uddannelser, der ikke følger systemet i dag med tre års bacheloruddannelse og to år til at få en kandidat«, siger Charlotte Sahl-Madsen.” ()

Men kunne spørge hvorfor sværvægtere fra erhvervsliv og fagbevægelse i det hele taget skal blandes ind i dette her og man kunne spørge hvorfor uendelig vækst i sig selv skal være målet eller om det overhovedet kan være et mål for noget som helst, men det lader vi lige ligge til en anden gang og kigger lidt på ministerens logik: Vi får brug for mere højtuddannet arbejdskraft, så vi skærer lige et år af kandidatuddannelsen og så får vi det! Eller gør vi …?

“I dag er det kun 10 procent af bachelorerne, der ikke læser videre, men hvis universiteterne opretter etårige kandidatuddannelser, får denne gruppe mulighed for at blive mere kompetente på bare et år. Og når uddannelsesniveauet øges, stiger erhvervslivets produktivitet og vækst automatisk, mener ministeren.” ()

Nu er det jo ikke så mange år siden at man overhovedet indførte bachelorgraden (det var i 1993), men eftersom kun ti procent ikke læser videre, så ville det ikke være lige så indlysende at lave en fire-årig bachelor og en to årig kandidat ovenpå? Så ville man da få flere højeuddannede? Man øger jo trods alt ikke uddannelsesniveauet ved at sænke kravene.

“Det er positivt, at regeringen tænker ud af boksen. Vi er i en tid, hvor de unge skal hurtigere igennem, og vi får brug for flere højtuddannede, siger Jannik Schack Linnemann, forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.” ()

Og det er jo netop det som er pointen: Flere igennem systemet hurtigst muligt og så ser man stort på kvaliteten. Lidt ligesom at spise på McDonalds.

Vi vil få et lavere fagligt niveau, hvis for mange vælger en ‘kandidatuddannelse light’. Det er udtryk for en kortsigtet og uambitiøs tankegang, der reelt modarbejder de vækstbehov, det danske samfund står over for.

… siger DJØF formand Finn Borch Andersen til Politiken og selvom jeg er enig i første del af hans udsagn kan man kun igen vende sig mod denne tendens til at måle alt i økonomisk vækst (Se fx her), for i sidste ende er det intet andet end tegn på hvor fuldstændig åndsforladt vores samfund og kultur er blevet at penge er blevet altings målestok.

“… unsre »höheren« Schulen sind allesamt auf die zweideutigste Mittelmäßigkeit eingerichtet, mit Lehrern, mit Lehrplanen, mit Lehrzielen. Und überall herrscht eine unanständige Hast, wie alsob etwas versäumt wäre, wenn der junge Mann mit 23 Jahren noch nicht »fertig« ist, noch nicht Antwort weiß auf die »Hauptfrage«: welchen Beruf? – Eine höhere Art Mensch, mit Verlaub gesagt, liebt nicht »Berufe«, genau deshalb, weil sie sich berufen weiß… Sie hat Zeit, sie nimmt sich Zeit, sie denkt gar nicht daran, »fertig« zu werden – mit dreißig Jahren ist man, im Sinne hoher Kultur, ein Anfänger, ein Kind.”

-Nietzsche: Was den Deutschen abgeht – 5

__________
Lyn-kandidater kan blive discount-kandidater, Politiken d. 21. jan 2011
DJØF: Regeringens forslag om ‘lynkandidater’ er farlig for væksten, Politiken, d. 21. januar 2011

http://lundbech.com/?p=537

Ode til dovenskaben!

(Undervisning III)

Vi tager lige endnu en rundtur i de kinesiske undervisningsidealer, gennem følgende læserbrev i Weekend Avisen:

Rektorerne mere end antyder, at danske elever bør disciplinere sig i retning af de kinesiske. Hvorfor det? Jeg finder det mere sandsynligt, at de kinesiske elevers indre motivation for at studere flittigt og lydigt vil falde i takt med stigende velstand, åbenhed og frihed i Kina. (Jan Fischer, Produktchef og cand. silv., Roskilde i WA d. 17/12 2010)

Hvorfor skulle vi da også hylde dyder som flid, lydighed, disciplin når vi kan læne os tilbage i stolen og være os selv og vente på at de andre bliver ligeså dovne som vi…

Undervisning II

Nu er det ikke engang en måned siden at professor Niels Egelund udtalte til BT “Det er en katastrofe. Vi bliver overhalet af de asiatiske lande. Vi bliver et fattigt land.“ Jeg kommenterede det her. Weekendavisen bragte artiklen: “Hvad skal vi leve af?” (WA, d. 5/11 2010) og “Gymnasiets Død” (WA, d. 26/11 2010)) og som kommentar dertil, øser statskundskabsstuderende ved KU Ida Josefine Fuglsang-Damsgaard af sine egne erfaringer i Weekend Avisen fra d. 17/12 2010. Og det måtte jo komme: det kan da ikke passe at kommunistiske Kina kan noget som vi ikke kan, vel?

“Selvom Kina udvikler sig på flere måder hen imod den vestlige verdens liberalistiske og individualistiske værdier, er landet fortsat underkuet af det kommunistiske etpartisystems magtmonopol. Statens strenge hierakiske forvaltning smitter af på uddannelsessystemet. En stor del af den undervisning, jeg overværede og deltog i, baserede sig på envejskommunikation mellem lærer og elev, ligesom den faglige målsætning for eleverne var fokuseret på udenadslære af et omfattende pensum. En anden konsekvens af den kinesiske stats topstyring oplevede jeg i form af en generel ukritisk tro på alle form for autoriteter.” (Ida Josefine Fuglsang-Damsgaard, WA d. 17/12 2010, s. 13)

Flere kulturelt betingede fordomme er det vist umuligt at få presset ind i så lidt tekst. Hverken et etpartissytem eller en streng hierakisk statsforvaltning er argumenter for eller imod noget som helst. At undervisning foregår som envejskommunikation fra lærer til elev eller at undervisningen baserer sig på udenadslære er heller ikke, selvom Frk. Fuglsamg-Damgaard åbenbart mener at det, måske fordi sådan gør vi ikke, netop forholder sig således. På samme måde kan man sige at ukritisk tro på autoriteter slet ikke er så slemt hvis autoriteterne er de rigtige. Problemet er jo at de fremhævede passager præsenteres som (mod)argumenter i sig selv, alene fordi de repræsenterer som modsætninger til vores måde at gøre tingene på.

Værre endnu bliver det for Frk. Fuglsang-Damsgaard:

“Jeg giver Klaus Wivel ret, når han i sin kritik af den danske gymnasieskole skriver, at skal man tænke selvstændigt, bliver man nødt til at vide noget. Men man kan rette en lige så vigtig kritik af det kinesiske uddannelsessystem ved at vende logikken på hovedet: Det er mindst lige så vigtigt at kunne tænke selvstændigt, før man kan vide noget.” (Ida Josefine Fuglsang-Damsgaard, WA d. 17/12 2010, s. 13)

Øh… nå?

Det vil sige at hvis det ene forudsætter det andet, kan man vende logikken på hovedet, så det andet også forudsætter det ene? Altså hvis en bil har brug for hjul for at kunne køre, så skal bilen også kunne køre for at kunne have hjul? Det er selvfølgelig noget helt igennem forfærdeligt sludder.

For at kunne tænke selvstændigt, for at kunne udlede og konkludere må man have en tilstrækkelig viden og jo større viden jo større sandsynlighed for at man træffer de rigtige valg. Det er indlysende. Til gengæld er det ligeså indlysende at der findes mange mennesker og mange jobs for hvilke det absolut ikke er nødvendigt at kunne tænke selvstændigt, udover at kunne udlede ud fra tillært viden. Min tandlæge er et fint eksempel. Hos soldater er det nok ofte ikke ønskeligt og hos flyveledere vil vi nok også betakke os for alt for megen kreativ tænkning. Og så videre.

At viden uden tanke undertiden kan virke værdiløst er en helt anden sag, men til gengæld er ovenstående, at logik ikke bare hovedløst kan vendes på hovedet, nok et glimrende eksempel på at selvstændig tænkning uden alt for megen viden er direkte farligt for det samfund eller den person som lader sig styre derefter.

__________
ØØØØØHH! Hvad er ni gange fem?, BT, torsdag d. 9/12 2010

Of No Practical Use

“Men have wasted their precious years trying to extract education from an ignorant past whose chief province is to teach us, not what to adopt, but what to avoid. Men have sent their sons to colleges to waste their energies upon obtaining a knowledge of such languages as Greek and Latin, which are of no more practical use to them than Choctaw….They have been crammed with the details of petty and insignificant skirmishes between savages, and taught to exalt a band of ruffians into heroes; and we have called them “educated.” They have been “educated” as if they were destined for life upon some other planet than this. They have in no sense received instruction. On the contrary, what they have obtained has served to imbue them with false ideas and to give them a distaste for practical life.”

Andrew Carnegie (1835-1919), The Empire of Business (New York: Doubleday, Page & Co., 1902), pp. 79-80. Via LAUDATOR TEMPORIS ACTI.)

Hvilket minder mig om følgende mail jeg fik forleden, under titlen “You can buy any university diploma with us, call us to get details“:

“Your employer doesn’t value you? You want to be respected by your friend and close people? Or maybe you just need another diploma to reach some aim? Not a problem anymore due to our service. Now you can get any university diploma of any field and of any level, whether it is Doctor’s degree or Master’s degree. No need to attend university anymore and wait for diploma for couple years. We do that faster. Call us through one of the telephone numbers 1-718-989-5740 (Inside USA) or +1-718-989-5740 and make your order. Don’t forget to leave your first and last name and soon our specialist will contact you for details. Become valuable, become respected and everything else will come on its own.”

Et eller andet sted i baggrunden sidder Helge Sander og gnider sig i sine hænder…