Gratis penge!

“De private hospitaler blev ‘overkompenseret’ og betalingen lå over et ‘fair niveau’. Det fastslår Finansministeriets embedsmænd i et 11 sider langt notat fra januar 2009, da Lars Løkke Rasmussen (V) var finansminister, skriver B.T. onsdag. Og avisen anfører, at “det vigtigst af alt skete som en bevidst konstruktion”.” (Løkkes embedsmænd erkender overbetaling, Berlingske Tidende, d. 8/12 2010)

Socialdemokraternes Morten Bødskov er selvfølgelig  forarget og vil kræve en redegørelse fra statsministeren.

“Løkke har jo helt klart ikke fortalt sandheden til Folketinget. Mens han er finansminister skriver hans embedsmænd et notat, at der viser, at der har fundet overbetaling sted. Løkke burde have fremlagt papiret fra Finansministeriet, så Folketinget kunne have behandlet sagen på et så oplyst grundlag som muligt. Papiret viser, at regeringen gør, hvad den kan for at skjule overbetalingen af privathospitaler.” (op. cit.)

Spørgsmålet er om dette egentlig kan komme som en overraskelse for nogen og da mindst af alt for danske politikere. Her er hvad Berlingske skrev for lidt over fire år siden:

“Antallet af sygeplejersker, der forlader det offentlige sundhedsvæsen til fordel for lukrative lønninger på privathospitalerne, er steget kraftigt gennem de senere år. Det viser en analyse fra Dansk Sygeplejeråd, der forudser, at personaleflugten fra det offentlige til de private sygehuse vil tage yderligere fart i det kommende år.

»Det er en meget ærgerlig og bekymrende udvikling, men det er også meget forståeligt. Lønnen spiller altså en væsentlig rolle. Hvis man kan få op imod 10.000 kr. mere om måneden og samtidig undgå de mange vagter, man har på de offentlige sygehuse, er det klart, at mange tager springet,« siger formanden for Kreds Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Vibeke Westh.” (1.500 sygeplejersker er gået til privathospitaler, Berlingske Tidende, d. 7/9 2006)

Det kunne man selvfølgelig godt se at var problematisk allerede dengang, hvor 1500 sygeplejersker skiftede deres job i det offentlige ud med et i det private system, men focus var væsentligt et andet, nemlig voksende ventetider på at komme i behandling:

“I Folketinget kalder Enhedslistens Per Clausen nu sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) i samråd for at høre, hvordan ministeren vil forhindre at, »ventetiden på hjerteoperationer vokser, fordi sygeplejerskerne forlader dette område til fordel for højere lønnet arbejde på privathospitalerne?«.” (op. cit.)

Svaret er indlysende: lad være med at lave et system hvor de (både læger og sygeplejersker) kan få en væsentligt bedre løn andetsteds for dine penge. Hvor havde man regnet med at pengene kom fra? En eller anden form for monetær evighedsmaskine? Gratis penge?

“Udviklingen er i vid udstrækning en konsekvens af behandlingsgarantien, der giver patienter ret til behandling på et privathospital – på det offentliges regning – hvis ventetiden på de offentlige sygehuse overstiger én måned. Både i Danske Regioner og i oppositionen på Christiansborg presser man på for at få bremset patient- og personaleflugten til de private sygehuse.” (op. cit.)

Det er helt elementært at hvis man kan få op imod 10.000 kr. mere om måneden for stort set samme arbejde, ja så vælger de fleste nok den bedre løn og når de private hospitaler helst også skal generere et overskud til aktionærene, så er det jo indlysende at der skal flere – mange flere – penge på bordet og penge kommer, som de fleste nok har erfaret, ikke ud af intet. Ydermere skal man heller ikke have den store lommeregner op af lommen for at regne ud, at et sådant indrettet system er ensbetydende med at man i praksis betaler andre for at lave noget man selv kunne gøre billigere.

Det her er så elementært logisk at man sidder tilbage med valget mellem at konkludere at danske politikere enten er ufatteligt dumme eller at de er nogle bedrageriske slyngler, eller måske mere præcist at ca halvdelen af vores politikere er nogle bedrageriske slyngler og at den anden halvdel bare er ufatteligt dumme. Man kunne alternativt konkludere at ovenstående er et glimrende eksempel på følgerne af Ambrose Bierces definition af begrebet politik:

POLITICS, n. A strife of interests masquerading as a contest of principles. The conduct of public affairs for private advantage.

Citat

Rune Engelbreth Larsen om tørklæder og sygehusvalg og alt det der, som jeg også omtalte forleden:

“Men der er ingen tvivl om, at det er absurditeten og udbredelsen af den antimuslimske tankegang, der overhovedet gør, at dette bliver en historie – og en historie, som det kun er Dansk Folkeparti, der har interesse i. Der er nemlig næsten ingen eksisterende problemer overhovedet af denne art i det danske sygehusvæsen, men der skal altså ikke mere til, end at Dansk Folkeparti fokuserer herpå i deres medlemsblad, før det trækker endnu en muslim-forskrækket historie gennem alle medierne.

Og så er vi atter tilbage ved det egentlige problem – den generelt antimuslimske dagsorden, som Kjærsgaard & Co. hele tiden har held til at trække op af hatten.”

Rune Engelbreth Larsen: Brixtofte, Haarder og den nye tørklæde-diskussion. blog.politiken.dk, d. 22. nov. 2010.

Heri kan man vist kun erklære sig helt enig.