Elektrochok, lobotomi eller lykkepiller?

Under overskriften “Du kan skifte sygehus, hvis de ansatte går med tørklæde” skriver Politiken følgende:

“Patienter indlagt på danske sygehuse har ret til at blive henvist til et andet hospital, hvis de ikke ønsker behandling og pleje af en læge, sygeplejerske eller sosu-assistent, der bærer muslimsk tørklæde.

Når en patient er indlagt akut og afviser at blive behandlet af personale med tørklæde, så skal afdelingen på hospitalet forsøge at rykke rundt på opgaverne og imødekomme patientens ønske. Kan det ikke lade sig gøre, har patienten ret til at blive kørt til et andet hospital med ambulance.

Det fremgår af et svar fra sundhedsminister Bertel Haarder (V) til Folketinget, og det vækker bestyrtelse hos politikere fra SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne.”

Således fordrejer man virkeligheden for at få den til at presse i sit kram. Sandheden er at patienter indlagt på danske sygehuse [også] har ret til at blive henvist til et andet hospital, hvis de ikke ønsker behandling og pleje af en læge, sygeplejerske eller sosu-assistent, der er rødhåret. Faktisk har vi frit sygehusvalg og der er ingen grund til at spørge til folks motiver for at vælge som de gør, eftersom tanker, følelser og meninger er både frie og private og helst også skulle forblive således.

Sagen udspringer af følgende spørgsmål som Medlem af Folketinget Liselott Blixt (DF) den 27.oktober 2010 har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren:

Spørgsmål S 261:”Hvordan forholder ministeren sig til, at spørgeren mener, at patienter i detdanske sundhedssystem bør have ret til at frabede sig behandling af læger ogandet sundhedspersonale, der via deres beklædning udstråler religiøs dogmatisme, som eksempelvis når en ansat i sundhedsvæsnet vælger at bære detislamistiske symbol hijaben, og kan ministeren tilslutte sig en sådan valgfrihed?”

Bertel Haarders svar er nu ganske fornuftigt:

“Hverken sundhedsloven eller autorisationsloven tager konkret stilling til sygehusets eller sundhedspersonens pligter i de tilfælde, hvor en patient under behandling på et sygehus fremsætter ønske om ikke at blive behandlet af en nærmere bestemt sundhedsperson blandt afdelingens personale, f.eks. fordivedkommende bærer et symbol el. lign., som har baggrund i vedkommendesreligiøse overbevisning.

Efter sundhedsloven eller autorisationsloven er det henholdsvis sygehusets ogsundhedspersonens ansvar at sikre patienterne en kvalificeret behandling,hvilket f.eks. også omhandler god kommunikation med patienten.

I den sammenhæng må sygehuset i forbindelse med arbejdstilrettelæggelsenpå afdelingen tage behørigt hensyn til rimeligt begrundede ønsker hos enkeltepatienter om ikke at blive behandlet af en nærmere bestemt sundhedsperson.

[…]

Kan der imidlertid ikke umiddelbart tilbydes behandling ved en anden sundhedsperson, må patienten orienteres om sine muligheder for at benytte det friesygehusvalg, og i givet fald tilbydes viderevisitering til et andet sygehus efterpatientens ønske.

I tilfælde, hvor afvisning af at blive behandlet af en bestemt sundhedsperson ikke er rimeligt begrundet, kan sygehuset afvise at ændre i arbejdstilrettelæggelsen for at tilbyde patienten behandling ved anden sundhedsperson. Sygehuset må da i stedet tilbyde patienten viderevisitering til et andet sygehus efterreglerne om frit sygehusvalg.

Er patienten akut syg, og kræves der øjeblikkelig indsats, er sygehuset forpligtet til at tilbyde behandling ved en anden sundhedsperson, også i det tilfældehvor patientens afvisning ikke er rimeligt begrundet. Er det ikke muligt at tilbyde behandling ved en anden sundhedsperson, og fastholder patienten sinafvisning, må patienten tilbydes akut viderevisitering til et andet sygehus efterreglerne om frit sygehusvalg og orienteres om de eventuelle risici dette kan indebære.” (http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20101/spoergsmaal/s261/svar/751212/910823/index.htm)

Der kan være mange grunde til at folk opfører sig som de gør. Der kan være principielle grunde til at afvise at blive behandlet af personale iklædt en religiøs betinget klædedragt og der kan være psykiske grunde til at en patient afviser at blive behandlet af en læge som ikke er iklædt staniolhat og lederhosen.

Systemet er indrettet således at selv den største tosses liv skal reddes uanset hvilke absurde krav og meninger han tropper op med. Så kan patienten efterfølgende, når han ikke længere er truet på livet, om nødvendigt behandles effektivt med elektrochok, lobotomi eller lykkepiller.

Jeg har tidligere rettet skytset mod danske politikere, men ret skal være ret og Bertel Haarder er for en gangs skyld fornuftens fortaler:

“Efter min opfattelse er den omstændighed, at en sundhedsperson bærer en hijab ikke en rimelig begrundelse for at afvise behandling. Sygehuset er derfor ikke forpligtet til at ændre sin arbejdstilrettelæggelse i et sådant tilfælde, medmindre det er tale om akut sygdom, der kræver øjeblikkelig indsats. Derimod har patienten ret til at blive tilbudt henvisning til et andet sygehus efter reglerne om frit sygehusvalg.” (http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20101/spoergsmaal/s261/svar/751212/910823/index.htm)

Det er værd at bemærke at der sikkert også er kvinder som af religiøse grunde afviser at blive behandlet af en mandlig læge eller gynækolog. Sjovt nok er Politikens holdning til den problemstilling ganske forudsigelig: “I mange tilfælde foretager mandlige læger ikke gynækologiske undersøgelser på muslimske kvinder. Det er et helt andet tema – ikke et spørgsmål om personlig racistisk krænkelse, men om en kulturforskel, vi bør respektere.” (Leder, Politiken, d. 15. okt 2002)

__________
Du kan skifte sygehus, hvis de ansatte går med tørklæde, Politiken, d. 20. nov. 2010

Tankestråler fra Mars!

Hvis man gør ting op her i livet, har vi nok
alle noget, vi bør fortryde. Derfor behøver
man jo ikke at være dømt for altid.
(*)

“Rent faktisk kunne vi godt bede USA om at udlevere Bush. Amerikanerne har lige fået udleveret en dansk borger til retsforfølgelse i USA, så vi har faktisk en udleveringsaftale med amerikanerne. Det tror jeg dog er meget urealistisk. Men vi bliver i hvert fald nødt til at opretholde de retsprincipper og den lovgivning, der gælder i Danmark, over for alle, der betræder dansk jord. Der kan det ikke nytte noget, at vi undtager folk, bare fordi de har en høj status.” (SF: Bush skal retsforfølges for tortur, Politiken d. 9/11, 2010)

Således udtaler Kamal Qureshi sig i Politiken om USA’s tidligere president og videre: “Ikke alene siger Bush, at han har udført tortur, han siger også, at han vil gøre det igen. Det, at udføre tortur er et klart brud på FN’s torturkonvention, det er ulovligt og det er vi forpligtet til at retsforfølge.” (op. cit.)

Man kunne selvfølgelig forsøge at tage dette alvorligt og spekulere over om dette opsigtsvækkende indslag fra Qureshis side er en juridisk eller politisk begrundet udtalelse, hvor man vel burde håbe det første og nok måtte frygte det sidste, men uanset, så jo, man er undertiden nødt til at undtage folk bare fordi de har høj status og nej, det internationale klima er nok ikke til en retsag på dansk grund mod en tidligere præsident for USA.

Hvordan skal man så karakterisere denne absurd ligegyldige politiske profilering fra den ydre venstrefløj? Ligesom med Pia Kjærsgaards forslag om at forbyde paraboler i bestemte dele af Danmark er vi jo helt derude i det fjerne politiske landskab, hvor man nærmest forventer at se indbyggerne gå med staniolhatte.

Helt forventeligt kommer Khader ind fra den anden side og forholder sig nok på overfladen mere afdæmpet og fornuftigt i Berlingske, men får alligevel ud over på Bushs vegne at flytte skylden fra Bush selv til “juristerne”, hvilket trods alt nok næppe ville holde i retten, også truet Qureshi på sin politiske fremtid og leveret et angreb på hans personlige integritet. Om ikke specielt elegant, så dog effektivt.

“Det er vigtigt at understrege, at Bush ikke indrømmer, at han har givet ordre til tortur. Han siger, at han blev orienteret om waterboarding, og han bad juristerne om at undersøge det. De sagde, at det ikke var tortur ifølge Geneve-konventionen. Jeg synes, at det er langt ude, og det bekymrer mig, hvis SF skal udenrigsministerposten med den holdning. Vi har haft besøg af en masse diktatorer i Danmark, som Qureshi ikke har sagt en pind om.” (Khader: Søvndal må sætte Qureshi på plads, Berlignske d. 10/11 2010)

Hvad man retteligt bør undre sig over, er niveauet i både dansk politik og i dansk presse. Politiken agerer mikrofonholder for Qureshis levering af et politisk budskab som formodentligt passer Politikens læsere ganske godt, mens Berlingske svarer ved at agere mikrofonholder for Khaders ligeså politiske begrundede afvisning af Qureshis krav. Helt igennem trivielt og helt igennem normalt.

__________
(*) Citatet (EB 18/2 2008) stammer fra Ole Sohn og blev udtalt i et slags forsvar for Kamal Qureshi dengang han ikke vidste om han hed Oliver og dengang det kom frem at han havde fusket med nogle eksamensopgaver som ung. Og i øvrigt: Jo, Ole, nogle er bare dømt for altid!