Denn alles Fleisch …

“Fuck Pia K. Du skal bare dø, din fucking hund.”

Ovenstående ord er – i følge Politiken – en 14-årig dreng blevet dømt ved Københavns byret for at have skrevet på facebook i november sidste år.

Forsvarer Thomas Fogt mente øjensynligt at hans klient blot havde været små-filosofisk:

“Der skal indtolkes en aktiv handling her. Døden kommer, med mindre man tror på reinkarnation. Pia Kjærsgaard skal dø, om hun vil det eller ej. Det er en faktuel sandhed.”

mens anklager Rebekka Høj-Jørgensen ikke underligt havde et andet syn på sagen.

Jeg vil lade det op til rettens sunde fornuft at vurdere, om tiltalte har skrevet det i folkeoplysnings-øjemed, hvis Pia Kjærsgaard skulle være i tvivl om, hvor livets gang bærer hen.

Det interessante i denne sammenhæng er de overvejelser om sproglig tvetydighed som man kan gøre sig og som ligger udover de juridiske som kommer frem i ovenstående. Kan udtalelsen fra den unge mand være rent faktuel?

Selvfølgelig kan man konstatere at Pia K. skal dø, det skal vi alle en skønne dag, men tilføjelsen “din fucking hund” efterlader trods alt ikke megen tvivl om hensigten. Det er let af forstå at knægten blev dømt, uanset at det sikkert er indlysende for enhver at den 14-årige ikke havde reelle hensigter om at slå nogen ihjel. Trusler mod demokratisk valgte politikere er et angreb på demokratiet og bør behandles derefter.

Når det er sagt, så er det rent sprogligt interessant at se hvor kort afstand der er fra det rent faktuelle til noget helt andet. Betydningen af en sætning kan afhænge af enten betydningen af et enkelt ord eller den sammenhæng sætningen er ytret i. Her er nogle eksempler:

Bemærk forskellen mellem “Pia K, du skal bare dø!” og “Pia K, du skal dø!” og “Pia K. skal dø!“. Den første er ganske utvetydigt en trussel i kraft af den direkte henvendelse gennem det lille du og det uvilkårlige bare, medmindre selvfølgelig man er en præst som forsøger at trøste et sognebarn ved at bagatellisere den endelige begivenhed med løftet om et bedre hensides: “Du skal jo bare dø!

Den anden kan være en trussel; når den ikke er sagt direkte til Pia K. selv, men publiceret andetsteds, tager det personlige du en noget grum betydning, men den kunne sandelig også være en læges insisteren til en langsomt opfattende terminal-patient. Læg her mærke til forskellen på om trykket lægges på skal eller , i modsætning hvis trykket ligger på du, for så kan det pludselig både være en formaning til f. eks. en politiker hvis egen storhed er steget vedkommende til hovedet, i betydningen også du skal dø en dag eller det kunne være udfaldet i en lodtrækning om hvem der er den næste som skal henrettes.

Det simple “Pia K. skal dø!” (i noget nær samme betydning som det nu ret betydningssvage “Død over …” ) kan opfattes som et kampråb inden de revolutionære horder tager ud for at hærge og myrde, såvel som et rent faktuelt udsagn. Problemet er dog, at uden for en videre kontekst, er det svært at forstå hvorfor lige netop en bestemt navngiven person skal inddrages som eksempel på menneskenes dødelighed.

Helt uden trusler er det trøstende/skræmmende (alt efter temperament): “Pia K skal også dø en dag!” såvel som det ondskabs- eller håbefulde: “Gid Pia K. snart var død!” Fraværet af trusler i den sidste mere end opvejes af håber der ligger deri, et håb det ligger enhver frit at nære, så længe det ikke går videre end det.

Derudover er der det rent hypotetiske “Hvis nu Pia K. var død…” som ikke siger noget om afsenderens ønsker eller håb, men, må man formode, forudsætter et eller andet ekstremt politisk scenarie. “Hvis bare Pia K. var død …” forener det hypotetiske med ønsket og håbet, men så begynder vi at bevæge os over i en litterær genre som gør sig bedst på busskure og offentlige toiletter.

I det hele taget må man sige at det er svært at tro ophavsmandens objektivitet, når han indrager en navngiven person og begynder at tale om dennes død i en og samme sætning uanset hvordan den ellers er formuleret; det er hverken god tone eller en blot og bar faktuel sandhed: der stikker noget under.

Ikke at der som sådan er noget galt med det, at sidde med et håb om at det må gå ens modstandere eller fjender ilde, er der jo trods alt ikke noget unormalt i, det er vel i grunden noget ganske menneskeligt, men derfor kunne man alligevel godt undres over (hvis man altså ikke lige var ophavsmand til denne blog og har set det der er langt værre) hvorfor nogen mennesker er dumme nok til at skrive noget så firkantet som “Fuck Pia K. Du skal bare dø, din fucking hund.” på et offentligt sted og i eget navn, når nu et skarpt politisk budskab kan formuleres på så uendeligt mange andre måder.

Døde ord!

Via Politiken en liste over ord som er i fare for at ryge ud af den næste version af Retskrivningsordbogen, af den grund at det sjældent bruges mere:

Bajads – gavtyv, klovn
Blegsotig – trist, uden gennemslagskraft
Brødflov – sulten, småsulten
Charlatan – bedrager
Djærv – bramfri
Dorsk – sløv, doven
Dosmerseddel – huskeseddel
Døgenigt – doven og uduelig person
I dølgsmål – i det skjulte
Fjæle – skjule
Flanere – drive skødesløst omkring
Flottenhejmer – ødsel person med dyre vaner
Fløs – lømmel
Forfjor – året før sidste år
Forskertse – forspilde
Forsoren – kæk, munter, friskfyragtig
Forvorpen – fræk
Fusentast – letsindig og skrupelløs person
Gebommerlig – kolossal, vældig
Gelassen – overdrevent villig og hjælpsom
Halsstarrig – stædig
Idelig – uafbrudt
Kalas – stor og overdådig fest
Kanalje – fræk og uopdragen person, slubbert
Knibsk – afvisende, snerpet
Knarvorn – gnaven, vrangvillig
Kålhøgen – indbildsk
Langmodig – tålmodig
Misliebig – mistænkelig
Mødig – træt, mørbanket
Negerbolle, negerkys – flødebolle
Obsternasig – Trodsig, genstridig
Skellig – gyldig, rimelig
Sporenstregs – øjeblikkelig, straks
Spæge – styre eller tæmme
Svanger – gravid
Sysselsætte – beskæftige
Træsk – lumsk, snu
Trættekær – krakilsk, kværulantisk
Tvætte – vaske
Ufortøvet – øjeblikkelig, straks
Vindbøjtel – person, der skifter standpunkt efter hvad der betaler sig bedst, pralhals
Ødeland – person som ødsler sine penge bort

Det forekommer mig at i hvertfald døgenigt, kålhøgen, obsternasig, sporenstregs og ødeland kan jeg huske fra min barndoms Anders And blade og allerede nu er ordene på vej ud? Læser I ikke engang tegneserier mere, møgunger?

Samme artikel bringer også en liste over ord som med sikkerhed slettes fra næste udgave:

Adelsbrev – dokument, der meddeler adelskab
Admiralinde – admiralhustru
Baksgast -en særlig matros
Barbitursyre – organisk forbindelse
Barfodssandal –sandal
Jægt – fiskefartøj
Nidsk – hadefuld
Oaseged – gedeskind til bogbinding
Peteranstændig – overanstændig
Sandemand – en slags nævning

Tja, admiralinde har man jo ikke så ofte brug for, men nidsk? Gør det danske sprog en tjeneste og tag ovenstående liste over truede ord til dig. Brug dem!

Husk også at Ordbog over det danske Sprog er tilgængellg her: http://ordnet.dk/ods/