Skyld

Paven har skrevet en bog om Jesus og “i publicerede uddrag fra bogen påpeger paven, at der i biblen ikke er nogle argumenter, der kan underbygge, at det jødiske folk var ansvarlige for Jesus Kristus’ korsfæstelse og efterfølgende død.”

Det er ikke et spørgsmål om der er argumenter for eller imod det jødiske folks ansvar; et folk kan ikke oppebære en sådan skyld eller ansvar, ligesom det tyske ‘folk’ ikke har noget ansvar for begivenhederne i 1930’erne og 1940’erne. Selve tanken om at et ‘folk’ kan have et ansvar for begivenheder anstiftet af individer eller større eller mindre grupper er i enhver henseende absurd, på samme måde som enhver tanke om at et sådan ansvar kan nedarves er det.

__________
Paven tilgiver jøderne for mordet på Jesus
, Politiken, d. 3/3 2011