Kvinficeret

Nyhedsavisen er en reklamefinansieret tryksag som dumper ind af min brevsprække hver morgen. At kalde det for en avis er måske så meget sagt, det er en elendig reklamefinansieret møgsprøjte og den kan ikke på nogen måde gøre krav på betegnelsen avis.

Dagens udgave er i den grad inficeret af kvindelige værdier at det nærmest er kvalmefremkaldende. Under rubrikken “Sundhed” hedder det: “Nutidens mænd taler ud om følelser og går mere til psykolog. I fremtiden vil færre derfor lide af depression, alkoholmisbrug eller begå selvmord.” Bortset fra den logiske kortslutning i dette udsagn, er det et ubetinget knæfald for det som kvinderne altid har sagt, uanset om deres problem var en truende verdenskrig eller mistanke om ægtemandens elskerinde: “Kan vi ikke bare snakke om det”, efter logikken at alverdens problemer da godt kan løses gennem samtale.

Svend Aage Madsen, chefpsykolog ved Rigshospitalet, udtaler:

“Det er gået op for mænd, at de ikke mister deres maskulinitet ved at vise følelser. Inden for de seneste år er der en fremgang i mænds varetagelse af sig selv. Mænd begynder at fornemme, hvilke problemer de har. At mænd bliver fædre er den mest afgørende faktor for at blive opmærksom på sit eget følelsesliv.” (Nyhedsavisen, d. 11. juni 2007, p. 10)

Vi tager den lige en gang til: “Inden for de seneste år er der en fremgang i mænds varetagelse af sig selv.” Fem tusind års historie og en endnu længere forhistorie og pludselig er mænd begyndt på den svære process at forstå sig selv. Skam få den der tænker at vores tid blot er en bums på verdenshistoriens næse og vor tids psykologi en klat puds der venter på at blive trykket ud, men ikke desto mindre vil jeg tillade mig at påstå, at mennesket ikke er en så simpelt konstruktion at forståelsen af det kan reduceres til det simple billede af et fælles køn. Indbildsk rådvildhed er nok en meget rammende beskrivelse af den mangel på respekt for menneskets historie samtidig mens man reducerer mennesket til mentalt ubehjælpsomme handicappede:

“Når mænd mærker efter og fornemmer sig selv, undgår de depressioner, alkoholmisbrug og selvmord. Og ved at tale om tingene kan de få hjælp af andre. Derfor vil færre mænd hverken blive fysisk eller psykisk syge i fremtiden, anslår Svend Aage Madsen.” (Nyhedsavisen, d. 11. juni 2007, p. 10)

Ja, både fysisk og psykisk sygdom kan undgås, når blot … Hørte jeg nogen sige Ventegodt?

Dermed slutter det ikke. Jonas Haurum åbnede en internetportal (flyguys.dk) der “lagde op til, at den både var for erklærede bøsser, biseksuelle og mænd, der bare ville prøve en mand.” Det var åbenbart for Jonas Haurum det indlysende skridt, efter “han for et lille år siden åbnede en tilsvarende portal for piger under navnet Flygirls.dk, væltede det ind med piger, som ikke så sig selv som hverken biseksuelle eller lesbiske. Det kom bare for at prøve det.” Men ak: “Efter få måneder stod det klart for Jonas Haurum, at Flyguys.dk stort set kun havde profiler fra mænd, der var erklærede bøsser. De nysgerrige holdt sig væk.” (Nyhedsavisen, d. 11. juni 2007, p. 14)

Læg mærke til efterrationaliseringen “De nysgerrige holdt sig væk.” Hvis de nysgerrige ikke dukkede op, kan det så ikke tænkes at de måske ikke var så nysgerrige alligevel? Ikke ifølge Jonas Haurum:

»Det var virkelig påfaldende, at da vi startede flygirls, væltede det ind med kvinder fra et bredt publikum. Vi har svært ved at komme frem til en konklusion om, hvorfor det ikke gik sådan med Flyguys. Det må simpelthen bare være mere accepteret, at piger er sammen med piger,« siger Jonas Haurum. (Nyhedsavisen, d. 11. juni 2007, p. 14)

At heteroseksuelle piger eksperimenterer med at dyrker sex med andre piger er en ting, men læg mærke til at den kendsgerning at heteroseksuelle mænd ikke i samme grad ønsker at prøve sex med andre mænd forklares med at det ikke er accepteret. Dermed postuleres at (nogle) heteroseksuelle mænd egentligt har lyst til at dyrke sex med andre mænd, men ikke gør det, udelukkende fordi det er social uacceptabelt. (Medmindre det da bare er Jonas Haurum der ikke forstår at alle andre mænd ikke, ligesom ham selv, har lyst til sex med andre mænd.)

Kan man ikke tænke sig at de måske ikke har lyst? Hvorfor skal der partout sammenlignes med kvinders tilbøjeligheder i samme retning og konkluderes ud fra postulatet om at mænd og kvinder er ens?

Joan Ørting, der heller ikke ligefrem er den hurtigste knallert på havnen, siger:

“Som kvinde kan man sagtens sige til sin mand, at man gerne vil prøve at være sammen med en anden kvinde. Men hvis manden siger, at han vil prøve det med en anden mand, så bliver kvinden bange. Kvinden tror med det samme, at han er bøsse.” (Nyhedsavisen, d. 11. juni 2007, p. 15)

Årsagen er simpelthen “at samfundet slet ikke er gearet til mænd, der vil begge dele,” mener Joan Ørting. Undertegnede hælder mere til den holdning at det måske mere er mænd der ikke er gearet til at skulle optræde efter de forventninger man har til kvinders adfærd. Og hvorfor skulle de i grunden også det?