Selvros og selvkritik

“Egen roes, saasom den er ubehagelig at høre, og tilkiendegiver Forfængelighed, saa er den ogsaa fornemmeligen at Beviis paa den Rosendes Maadelighed og faa Meriter; thi ingen taler prægtigere om sig og Sine, uden tilligemed at tilkiendegive en Mistanke om andres Tvivlsmaal, ligesom en der beseigler alle sine Ord med blodige Eder, synes derved at vise, at hans blotte Tale og Løfter ikke kand holdes tilforladelige.”

– Holberg: Ep. CCCIV

“Intet kand give mere Anledning til Latter end at høre Folk laste, igiennemhegle og belee Fejl hos andre, helst naar de tilligemed udi deres Straffe-Taler eller Skrifter røbe sig selv, saa man Strax merker, at der er deres egne Lyder.”

– Holberg: Ep. CCCLIII