Deja vu! (Logik for høns V)

“In his eyes shone the light
of noble intentions”

Siger Nicolai Wammen efter at S i dag har besluttet at købesex skal forbydes: “Det er en svær diskussion, men jeg mener, at det rigtigt i 2009 at sige, at vi ikke vil acceptere, at man kan købe sig til andre menneskers krop.” (S-toppen er splittet om købesex-forbud)

Virkeligt? Jeg skrev for noget nær to år siden:

Jeg kan betale en kvinde for …
… at komme og gøre rent i mit hjem.
… at klippe mit hår, negle, fødder og sikkert meget andet.
… at give mig medicin hvis jer er syg.
… at skifte min ble når jeg bliver gammel og inkontinent
… at passe mine børn.
… at lave min mad og servere den for mig.
… at bo i mit hjem mens hun laver meget af ovenstående (og oven i købet til elendig løn, hvis hun er aupair)

Pointen er, som jeg også skrev dengang, at det alt sammen er frivilligt. Det er det også for den prostituerede. Det er det ikke for så mange andre:

“I dag vil 200 kontanthjælpsmodtagere i Frederiksberg og Københavns kommuner modtage et brev fra kommunen med besked om, at de skal melde sig som avisbude snarest muligt. Hvis de siger nej, så ryger kontanthjælpen.”(Dagbladet Arbejderen, 23. august 2006, http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=35074&TS_ID=1&S_ID=1&C_ID=37)

Måske er det heller ikke så meget principper der spøger, som ønskert om at lovgive fra fordomme frem for fornuft og omtanke. For det er “uværdigt, at mænd kan købe sex“, synes man. Uværdigt for hvem? Ham eller hende?

Der er mange mulige skumle motiver på spil her og det ville klæde lovgiverne at få udredt dem, før man kaster sig ud i hoved- og tankeløs lovgivning. Der er ingen tvivl om at for den gifte kvinde er luderen ikke en sympatisk person, især ikke hvis konen ikke er helt sikker på hvor hun har ægtemanden. Der er heller ingen tvivl om at gamle og yngre feminister som gerne ser den naturlige kvindelige sexualitet udslettet til fordel for en mere politisk (korrekt) kvindelig sexualitet ser luderen som en trussel (eller i det mindste bare en skamplet) på projektet.

Kendetegnet på den totalitære tankegang er netop ønsket om at hjælpe og frigøre mennesker der ikke har bedt om at blive hjulpet og frigjort – og når de ikke har det, udspringer hele missionen af den hjælpendes egne vrangforestillinger og følelser af moralsk overlegenhed. Og når det stakkels imaginære offer ikke selv ønsker hjælpen kan vi da tvinge dem til at modtage den. Denne ensretning er totalitarismen (fascismen) i sin mest oprindelige form.

Fri os og verden fra jeres noble intentioner…

Logik for høns? IV

Et flertal af københavnske politikere ønsker – i følge BT – et forbud mod køb af sex. Siger Anne Vang (politisk ordfører for Socialdemokraterne i Borgerrepræsentationen):

“Der er behov for ny lovgivning, fordi prostitution for rigtig mange kvinder ikke er et frit valg, men udnyttelse.”

For nogle kvinder er det et frit valg (se f. eks. http://luder.smartlog.dk/) at arbejde som luder og det skal vel ikke komme dem til skade at andre kvinder bliver udnyttet. Hvis en kvinde tvinges til at prostituere sig, er der love der beskytter hende og som den der har udøvet tvangen kan straffes efter. Det er ret enkelt.

Men i det hele taget er der vel mange mennesker der har et job som ikke direkte er et frit valg, men som de derimod har været nødt til at tage af den ene eller anden grund. Faktisk har Københavns Kommune ikke selv tidligere tøvet med at udnytte både mænd og kvinder:

“I dag vil 200 kontanthjælpsmodtagere i Frederiksberg og Københavns kommuner modtage et brev fra kommunen med besked om, at de skal melde sig som avisbude snarest muligt. Hvis de siger nej, så ryger kontanthjælpen.” (Dagbladet Arbejderen, 23. august 2006, http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=35074&TS_ID=1&S_ID=1&C_ID=37)

Og så kunne man jo med Anne Vangs egne ord sige: Der er behov for en ny lovgivning, fordi avisbud for rigtig mange mennesker ikke er et frit valg, men udnyttelse! Skulle vi på samme måde forbyde alt avisbudarbejde fordi nogen bliver tvunget ud i det af skumle bagmænd?

Ja, jeg ved at der findes prostituerede i Danmark, som ikke er her af egen fri vilje, men det er sagen uvedkommende! Der findes love der forbyder den slags tvang. At en lov bliver overtrådt betyder ikke at man skal lave en ny. Man kan i stedet enten give politiet flere midler til at håndhæve den eller overveje at skærpe straffen. Man går jo heller ikke hen og forbyder banker fordi der findes bankrøvere?

Jeg har tidligere (Logik for høns?Logik for høns? IILogik for høns? III) gjort rede for de absurditeter der jævnligt præsenteres som “argumenter” mod prostitution (og som dybest set også dækker ovenstående) og gider ikke gentage mig selv. Dette indlæg var blot for at få luftet min irritation over Fr. Vangs tåbelighed.

Kampen mod virkeligheden – II

(fortsat, første del er her.)

Politiken kunne forleden berette om at der “er gået for meget porno i kvindebryster.” Derfor planlagde en mindre gruppe kvinder at aktionere mod dette, ved at bade topløs i DGI-byen i København.

At til ung alder hører megen naivitet kan man forvisse sig om, ved at læse hvad initiativtageren til aktionen, gymnasieeleven Maria Høeg udtaler i denne forbindelse:

Formålet er at sætte gang i en kønsdebat. Når mænd kan bade med nøgen overkrop, så burde vi også kunne gøre det. Vi er trætte af, at kvinder skal være sexsymboler og ikke må have hår under armene eller på benene.()

For det første roder hun to forskellige ting sammen. At kvinder er sexsymboler eller rettere at har fysiske fortrin der vækker opmærksomhed hos mænd, er noget hun må tage op med Gud eller evolutionen: det er ikke en bug, men derimod den feature hun overhovedet kan takke for at hun er i live i dag. Man kan have sin berettigede tvivl om hvorvidt mænd overhovedet gad spændere (så meget) tid og opmærksomhed på kvinder, hvis det ikke var for den ene ting der trækker så voldsom i dem.

Til gengæld er der ingen lov der forhindrer Maria i frit at lade håret gro under arme og på ben: det er ganske tilladt. Hvis hun har et problem med at ligge under for gruppepres eller moden er det ikke noget hun kan bebrejde andre end sig selv. Vær dig selv!

I det hele taget er dette vist en ungdommen og naivitetens aktion. Men reaktionerne på aktionen kom åbanbart lidt bag på arrangørerne, for samme Maria Høeg udtaler dagen efter:

Jeg blev nok en smule overrasket over, hvor meget presse der var til aktionen i DGI-byen. Man skal lige vænne sig til at se sig selv topløs i medierne, så nu skal vi lige hjem og trække vejret.()

Noget tyder jo på at Maria selv ikke helt fra frigjort sig fra brysternes betydning, siden det der ellers postuleres som det naturligste i verden, er noget der åbenbart hat taget pusten fra hende.

Men det bliver faktisk værre endnu:

Det er et oprør imod, at kvindekroppen overalt og hele tiden bliver betragtet som sexobjekt. Som kvinder vil vi gerne selv have lov at bestemme, hvornår vores bryster skal være seksuelle. Og det skal de ikke i en svømmehal, og derfor skal de heller ikke dækkes til. Vi vil have lov at bade topløse ligesom mændene.()

Således taler den 20-årige Astrid Vang, der også deltog i aktionen. Det er absurd at tro at kvinder kan bestemme hvordan mænd til enhver tid skal opfatte deres bryster, som om instinkter er noget man kan tænde og slukke for efter behov. Hvis brysterne til enhver tid er til skue, hvordan skal noget sådan komme i stand, hvis ikke det til stadighed kommunikeres?

Naiviteten og uvidenheden er slående: “Som kvinder vil vi gerne selv have lov at bestemme, hvornår vores bryster skal være seksuelle.” Ja se, det kan jo klares på den enkle måde, som kvinder til stadighed har gjort brug af: nemlig ved den simple foranstaltning at holde dem tildækket.

Dette er et glimrende eksempel på hvad der sker, når en ideologi tager magten over fornuften og efterlader dens tilhængere i et absurd tomrum af fraser der er i konflikt med både sig selv og virkeligheden. Her handler det ikke længere om ligestilling, for kvinder kan bade akkurat som mændene (blot er de klædt som kvinder og mænd som mænd). I stedet handler det pludseligt om udligning af kønsspecifikke forskelle og det kunne jo give undertegnede den tanke, at de aktionerende ikke ganske er på det rene med egne motiver og måske mere er i konflikt med deres eget køn end med den virkelighed de tilsyneladende bekæmper.

__________
Danske kvinder sætter brysterne fri, Politiken, d. 19. dec 2007.
Topløse kvinder vil lave flere aktioner, Politiken, d. 20. dec 2007Barbrystede kvinder indtog DGI-byen, Politiken, d. 19 dec. 2007

Stjernekroppe!

Så tilfældigvis TV-programmet for i aften, noget jeg ellers ikke går så meget op i, undtagen når jeg giver efter for den svaghed der hedder engelske krimier, og et enkelt programpunkt fangede min opmærksomhed, på den ellers helt igennem underlødige kanal der (af uransagelige grunde) kaldes TV2 Zulu. Programmet hed:

De 101 mest sexede stjernekroppe (3 afsnit af 5)

Helt ærligt, det hed det altså – og først fattede jeg slet ikke pointen (eller hvad det nu hedder) og måtte hurtigt kassere min første indskydelse, nemlig at det måtte være noget med astronomi (heavenly bodies?), men der passede ordet sexet ikke ligefrem ind. Først dereftergik det op for mig, hvad det egentligt handlede om.

Kig lige en ekstra gang på den titel og husk på hvad du tænkte da du så den.

Det er nemlig et temmeligt forskruet menneskesyn der ligger bag, som betragter kroppen i sig selv og anlægger en vurdering på den i sig selv, disjunkt fra det menneske den ellers er. Det er overordentligt pubertært og overfladisk på en gang. Hvordan kan en krop ikke være sexet, forudsat at den ellers har de for kønnet typiske karakteristika? Eller rettere, det er personen i kroppen der gør forskellen, således forstået at der skal et ansigt på og en personlighed bag før noget er tiltrækkende eller frastødende. Det sexede eller tiltrækkende ligger i det kønsspecifikke, men forskellen ligger i det personlige.

Ovenstående eksempel må vist være en tautologi. I hvertfald ligger der en vis redundans i sætningen og det kan da godt være at det bare er en dum formulering hos en eller anden småtbegavet TV-medarbejder, men ikke desto mindre er det – imho – et af de eksempler der bør fremprovokere et instinktivt “Her er noget galt!”

Kald det bare en test.

Og du kære læser, så den vel straks?

Logik for høns? III

fortsat …

Jeg er ikke helt færdig med argumenterne i den artikel som jeg tog fat på for et par dage siden, nemlig “Prostitution og kvindehandel – et accepteret samfundsproblem” af Karin Riis-Jørgensen, Dorit Otzen og Trine Lund Jensen. Artiklen er sådan en jungle af fordomsfuld argumentation at jeg næppe kan overkomme at hakke mig igennem det hele. Her er dog et citat mere:

“Vi må tage vores samfunds værdier og kvindesyn op til revurdering og ændre dem. Det er vigtigt, at de opvoksende og kommende generationer vokser op i et samfund, hvor det ene køn ikke er en handelsvare på linje med kvæg, men at vi ser på de to køn som individer med samme værd og lige muligheder.”

Igen kortslutter forfatterne fuldstændig deres i deres argumentation.

For det første: Det ene køn er ikke en handelsvare på linje med kvæg. Man kan ikke købe kvinder på markedet (og man må slet ikke slagte dem, for slet ikke at tale om at spise dem). Faktisk er det i vores samfund fuldstændig umiligt at handle med slaver på nogen måde. (De eneste der kan handles er professionelle sportsfolk, hvis ydelser faktisk helt legalt kan købes og sælges, men det er en anden historie.) Hvad jeg kan gøre er følgende:

Jeg kan betale en kvinde for …
… at komme og gøre rent i mit hjem.
… at klippe mit hår, negle, fødder og sikkert meget andet.
… at give mig medicin hvis jer er syg.
… at skifte min ble når jeg bliver gammel og inkontinent
… at passe mine børn.
… at lave min mad og servere den for mig.
… at bo i mit hjem mens hun laver meget af ovenstående (og oven i købet til elendig løn, hvis hun er aupair)

Pointen er at det alt sammen er frivilligt. En anden pointe er at flere af disse ting er noget som kvindebevægelsen i årevis har kæmpet for ikke skulle være typiske pligter for kvinder. Men ikke desto mindre kunne jeg i morgen betale en eller flere kvinder for at gøre disse ting for mig. Jeg kunne også vælge at finde en kvinde der kunne tilfredsstille mine seksuelle behov hvis jeg havde lyst til det. Igen er pointen at det ville være ganske frivilligt fra hendes side (hvis jeg forsøgte at tvinge hende ville det være strafbart, uanset om jeg betalte hende eller ej).

Så nej! Kvinder kan ikke handles på linie med kvæg eller noget som helst andet. Det kan mænd i øvrigt heller ikke. Men både mænd og kvinder kan betales for at gøre forskellige ting mod betaling. Man kan kalde det at sælge sig selv, men man kan også kalde det at have et arbejde.

Men hvad er det for en snak om at…

“det er vigtigt, at de opvoksende og kommende generationer vokser op i et samfund, hvor […] vi ser på de to køn som individer med samme værd og lige muligheder.”

Det bliver ligegodt svært at opfylde det det sidste, hvis man set så firkantet på tingene som forfatterne til artiklen gør, for de har et problem med at:

“Holdningen er, at mænd ikke forbryder sig imod samfundets normer ved at benytte sig af prostitution. Derimod fastholdes det gængse billede af mænds medfødte natur som virile med et særligt påtrængende og uopsætteligt seksuelt behov.”

Mænd er virile (det ligger ligefrem i ordet, der kommer fra latin: vir som betyder mand), men mænd er også forskellige fra kvinder og det er måske det der er problemet for de tre kvinder der har skrevet denne artikel. Mænd har tydeligvis et behov som er årsagen til verdens ældste erhverv – kvinder har ikke et tilsvarende behov (eller det kommer i hvert fald til udtryk på en anden måde) ellers ville et lignende gammelt erhverv eksistere med modsatte fortegn. Det gør det bare ikke.

Derfor er nogle mænd villige til (tvungne til) at betale for det og nogle kvinder villige til at gøre det mod betaling. Mænd og kvinders seksualitet er nemlig ikke bare forskellig, de er modsætninger til hinanden. Det er vores natur. Derfor på en gang passer vi sammen og er alligevel så forskellige.

Det er også derfor at mænd og kvindes seksualitet nu engang ikke passer ind i et kønspolitisk skema der ikke bare vil “samme værd og lige muligheder,” men også udrydde alle forskelle! Det kan man bare ikke, uanset om man som forfatterne gør, benægter fakta og fornægter menneskets natur. Men årtusinders seksualhistorie forsvinder ikke og kan ikke udryddes med en ideologisk betinget fiks ide.

Spørgsmålet er så, hvilken seksualitet man overhovedet selv kan have, når man, så fordomsfuldt som forfatterne gør, benægter selve den menneskelige seksualitets natur.

Logik for høns? II

“Vi forkaster vold i vort samfund, men hvorfor accepterer vi så prostitution?”

Skriver Karin Riis-Jørgensen, Dorit Otzen og Trine Lund Jensen i denne artikel: Prostitution og kvindehandel – et accepteret samfundsproblem. på reden.dk.

Vi fortsætter lige med flere pointer fra den artikel jeg også kommenterede forleden. Denne gang er det en tilsyneladende helt banal sammenligning, som dog har samme udgangspunkt som citatet fra i går: nemlig i plat fordom og derfor kommer dets ophavsmænd helt galt af sted.

Sammenligningen mellem vold og prostitution holder simpelthen ikke: vold er fysiske overgreb mod ofte tilfældige, mere eller mindre uskyldige mennesker, der ikke selv har ønsket at havne i den situation. Prostitution er noget kvinder frivilligt vælger (det er altså voksne mennesker vi taler om!) og derfor kan det ikke være et fysisk overgreb. Derfor er der også tale om to forskellige ting. Vold straffer vi fordi det handler om et menneske der forbryder sig mod et andet. Prostitution er en frivillig aftale mellem to voksne mennesker og det skal staten (eller andre) ikke blande sig i.

“Kvinder handles ind i Europa – ind i Danmark til et liv i prostitutions- og sexindustrien. Et liv i konstant smerte, ydmygelse og frygt. Og stadig bliver prostitution som samfundsfænomen accepteret.” ()

At der findes kvinder der ufrivilligt havner i prostitution, hvad jeg slet ikke vil benægte forekommer, er ikke et argument mod prostitution, lige så lidt som dramatiske beskrivelse af mislykkede henrettelser (folk der er blevet grillet længe og mere eller mindre levende i den elektriske stol, bødler der har ramt delvis forbi med øksen, skytter der ikke har formået at ramme den dødsdømte med dræbende skud o.s.v. o.s.v.) er et argument mod dødsstraf, men blot argumenter for at metoden er forkert. Argumenter mod dødsstraf skal findes andetsteds. På samme måde er ikke på nogen måde et argument mod prostitution at kvinder fra andre lande bliver solgt og tvunget til det i Danmark: det er bare en sag for politiet. Tvungen prostitution kan sidestilles med voldtægt og ulovlig frihedsberøvelse og det kan man straffes for.

Kvinder bliver frivilligt prostituerede. Selvfølgelig. Men lige så selvfølgeligt er de underlagt et samfundsmæssigt krav om at skaffe sig en indtægt som alle andre kvinder, der på lignende vis sælger sig selv: Der er mange kvinder derude i det danske samfund som er emanciperede udi elendige jobs, de sikkert hellere ville være foruden og som ender uden for arbejdsmarkedet, med dårlig ryg af at have siddet for meget ved et skrivebord, eller nedslidte med diverse arbejdsrelaterede skader efter have udført belastende fysisk arbejde hele livet igennem. Kan det undre at nogen kvinder vælger at tjene pengene som prostituerede, (For en luders meget interessante egen beretning, så se her: En luders dagbog) med en langt behageligere arbejdstid, fremfor at tjene pengene ved at sælge sig selv til en arbejdsgiver 40 timer om ugen?

Pointen er da også at Riis-Jørgensen, Otzen og Lund Jensens indstilling til prostitution intet har at gøre med omsorg eller bekymring for de prostituerede eller deres vilkår: der ligger helt andre følelser bag. (Det vender jeg tilbage til.)

En interessant pointe er i øvrigt at kvinderne har selv bedt om “frigørelsen” og har kæmpet hårdt for den gennem i hvert fald det sidste århundrede. Fremfor at være økonomisk afhængig af deres ægtefælle, er de nu tvunget til selv at tjene pengene: spørgsmålet der aldrig bliver stillet er, hvorfor det nødvendigvis skulle være så meget smukkere at få til dagen og vejen ved at sælge sig selv til en tilfældig arbejdsgiver, fremfor at få det hele foræret af den man elsker og har valgt at dele sit liv med?

fortsættes …

____________
Karin Riis-Jørgensen, Dorit Otzen og Trine Lund Jensen: Prostitution og kvindehandel – et accepteret samfundsproblem.

Logik for høns?

“Vi ønsker ligestilling mellem kønnene i vores samfund, men hvordan kan det opnås, når prostitution og kvindehandel er med til at skabe et billede af kvinden som en vare, der kan handles med, en vare alle har ret til at købe eller sælge?”

Således skriver Karin Riis-Jørgensen, Dorit Otzen og Trine Lund Jensen i Prostitution og kvindehandel – et accepteret samfundsproblem. Tilfældigvis fundet her.

Læg mærke til udtrykket “skabe et billede”, det er en helt formidabel måde at argumentere på: Ligestilling i samfundet er umulig at opnå fordi nogle få (meget få) kvinder foretager sig et-eller-andet og dette et-eller-andet udøver så indflydelse på hvad flertallet kan foretage sig ved at “skabe et billede”.

Ikke et ord om:

– hvorfor dette mindretalsbillede på nogen måde skulle kunne øve nogen væsentlig indflydelse på flertallet (og for slet ikke at tale om hvorfor det store flertal af ikke-prostituerede kvinder ikke skaber et tilsvarende kraftigt “mod-billede”).
– hvordan dette “billede” udøver den indflydelse det skulle have på dem der “ser” det.
– hvilken indflydelse det indøver udover at være et billede i sig selv.
… og sikkert en hel masse andet.

Det burde ikke være en overraskelse at den slags “billeder” (og deres modbilleder) skabes overalt i vores samfund, hele tiden og af os alle sammen, med større eller mindre konsekvenser.

Men lad os da bare føre argumentationen videre. Det er velkendt at der er en stor overvægt af kvindelige pædagoger (for nu slet ikke at inddrage sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og hjemmehjælpere). Det har været oppe i folketinget. Jeg har selv som formand for bestyrelsen i en børnehave oplevet en 25:1 kvinde/mand ratio på jobansøgninger o. s. v. Jeg vil derfor påstå at ligestilling ikke kan opnås, når alle disse kvindelige pædagoger er med til at skabe et billede af kvinden som den der passer børnene. Ydermere vil jeg tro at antallet af kvindelige pædagoger formodentlig er hundrede gange større end antallet af prostituerede og at de derfor skaber et billede der er så mange gange stærkere, at den eneste fornuftige løsning ville være – i ligestillingens hellige navn – straks at forbyde, ikke bare kvindelige pædagoger, men måske pædagoger i det hele taget. Det er da indlysende, ikke?

Kvinficeret

Nyhedsavisen er en reklamefinansieret tryksag som dumper ind af min brevsprække hver morgen. At kalde det for en avis er måske så meget sagt, det er en elendig reklamefinansieret møgsprøjte og den kan ikke på nogen måde gøre krav på betegnelsen avis.

Dagens udgave er i den grad inficeret af kvindelige værdier at det nærmest er kvalmefremkaldende. Under rubrikken “Sundhed” hedder det: “Nutidens mænd taler ud om følelser og går mere til psykolog. I fremtiden vil færre derfor lide af depression, alkoholmisbrug eller begå selvmord.” Bortset fra den logiske kortslutning i dette udsagn, er det et ubetinget knæfald for det som kvinderne altid har sagt, uanset om deres problem var en truende verdenskrig eller mistanke om ægtemandens elskerinde: “Kan vi ikke bare snakke om det”, efter logikken at alverdens problemer da godt kan løses gennem samtale.

Svend Aage Madsen, chefpsykolog ved Rigshospitalet, udtaler:

“Det er gået op for mænd, at de ikke mister deres maskulinitet ved at vise følelser. Inden for de seneste år er der en fremgang i mænds varetagelse af sig selv. Mænd begynder at fornemme, hvilke problemer de har. At mænd bliver fædre er den mest afgørende faktor for at blive opmærksom på sit eget følelsesliv.” (Nyhedsavisen, d. 11. juni 2007, p. 10)

Vi tager den lige en gang til: “Inden for de seneste år er der en fremgang i mænds varetagelse af sig selv.” Fem tusind års historie og en endnu længere forhistorie og pludselig er mænd begyndt på den svære process at forstå sig selv. Skam få den der tænker at vores tid blot er en bums på verdenshistoriens næse og vor tids psykologi en klat puds der venter på at blive trykket ud, men ikke desto mindre vil jeg tillade mig at påstå, at mennesket ikke er en så simpelt konstruktion at forståelsen af det kan reduceres til det simple billede af et fælles køn. Indbildsk rådvildhed er nok en meget rammende beskrivelse af den mangel på respekt for menneskets historie samtidig mens man reducerer mennesket til mentalt ubehjælpsomme handicappede:

“Når mænd mærker efter og fornemmer sig selv, undgår de depressioner, alkoholmisbrug og selvmord. Og ved at tale om tingene kan de få hjælp af andre. Derfor vil færre mænd hverken blive fysisk eller psykisk syge i fremtiden, anslår Svend Aage Madsen.” (Nyhedsavisen, d. 11. juni 2007, p. 10)

Ja, både fysisk og psykisk sygdom kan undgås, når blot … Hørte jeg nogen sige Ventegodt?

Dermed slutter det ikke. Jonas Haurum åbnede en internetportal (flyguys.dk) der “lagde op til, at den både var for erklærede bøsser, biseksuelle og mænd, der bare ville prøve en mand.” Det var åbenbart for Jonas Haurum det indlysende skridt, efter “han for et lille år siden åbnede en tilsvarende portal for piger under navnet Flygirls.dk, væltede det ind med piger, som ikke så sig selv som hverken biseksuelle eller lesbiske. Det kom bare for at prøve det.” Men ak: “Efter få måneder stod det klart for Jonas Haurum, at Flyguys.dk stort set kun havde profiler fra mænd, der var erklærede bøsser. De nysgerrige holdt sig væk.” (Nyhedsavisen, d. 11. juni 2007, p. 14)

Læg mærke til efterrationaliseringen “De nysgerrige holdt sig væk.” Hvis de nysgerrige ikke dukkede op, kan det så ikke tænkes at de måske ikke var så nysgerrige alligevel? Ikke ifølge Jonas Haurum:

»Det var virkelig påfaldende, at da vi startede flygirls, væltede det ind med kvinder fra et bredt publikum. Vi har svært ved at komme frem til en konklusion om, hvorfor det ikke gik sådan med Flyguys. Det må simpelthen bare være mere accepteret, at piger er sammen med piger,« siger Jonas Haurum. (Nyhedsavisen, d. 11. juni 2007, p. 14)

At heteroseksuelle piger eksperimenterer med at dyrker sex med andre piger er en ting, men læg mærke til at den kendsgerning at heteroseksuelle mænd ikke i samme grad ønsker at prøve sex med andre mænd forklares med at det ikke er accepteret. Dermed postuleres at (nogle) heteroseksuelle mænd egentligt har lyst til at dyrke sex med andre mænd, men ikke gør det, udelukkende fordi det er social uacceptabelt. (Medmindre det da bare er Jonas Haurum der ikke forstår at alle andre mænd ikke, ligesom ham selv, har lyst til sex med andre mænd.)

Kan man ikke tænke sig at de måske ikke har lyst? Hvorfor skal der partout sammenlignes med kvinders tilbøjeligheder i samme retning og konkluderes ud fra postulatet om at mænd og kvinder er ens?

Joan Ørting, der heller ikke ligefrem er den hurtigste knallert på havnen, siger:

“Som kvinde kan man sagtens sige til sin mand, at man gerne vil prøve at være sammen med en anden kvinde. Men hvis manden siger, at han vil prøve det med en anden mand, så bliver kvinden bange. Kvinden tror med det samme, at han er bøsse.” (Nyhedsavisen, d. 11. juni 2007, p. 15)

Årsagen er simpelthen “at samfundet slet ikke er gearet til mænd, der vil begge dele,” mener Joan Ørting. Undertegnede hælder mere til den holdning at det måske mere er mænd der ikke er gearet til at skulle optræde efter de forventninger man har til kvinders adfærd. Og hvorfor skulle de i grunden også det?

Queers

Apropos homoseksuelle, så kom jeg i tanke om en artikel fra Weekend Avisen: Johanne Mygind: Homo-rock og pussycake, WA d. 14/7 2006. Den er ganske vist et år gammel og således ikke ligefrem aktuel, men ganske morsomt er det hele nu alligevel.

“Vi kender en familie, hvor datteren er meget optaget af prinsesselege, og det deler hun med faderen, for han er transseksuel og meget glad for kjoler. Men barnet er meget bevidst om, at hun selv må vælge, om hun er mand eller kvinde, når hun bliver voksen.”

Således talte lederen af workshoppen “Queers as parents” på Festival for Queers i København, omtalt i Weekend Avisen d. 14/7 2006.

Intet nyt under solen, så vi tager lige for analogiens skyld et hurtigt sceneskift til Galilæa år 32, da ovenstående af en eller anden grund får mig til at tænke på følgende scene fra Monty Python’s Life of Brian:

THE COLOSSEUM, JERUSALEM
CHILDREN’S MATINEE

Voice: Ladies and gentlemen. The next contest is between… Big Goliath –
The Macedonian baby-crusher, and Boris Miser.
[A number of women are cleaning up the stadium. The first pulls away a dead body, leaving the head behind. The next finds a ring on the finger of a body, and since she can’t take is off, she slips the arm into her robes.]
Brian: [Roving the stands, holding a tray of goodies{?!?}]
Dog’s tongues. Wren’s livers. Chaffinch brains. Jaguar’s earlobes.
Wolf nipple chips, get ‘em while they’re hot, they’re lovely.
Dromedary prezels, only half a dinar. Tuscany fried bats.
[Elsewhere on the stands, sit the terrorist organisation the PFJ. On a higherstep sit (left to right) Stan, Reg, and Francis, while below them sits Judith.]
Judith: I do feel, Reg, that any anti-imperialist group like ours must
reflect such a divergence of interests within its power base.
Reg: Agreed. Francis?
Francis: Yeah. I think Judith’s point of view is very valid, Reg, provided the
movement never forgets that it is the inaliable right of every man…
Stan: Or woman.
Francis: …or woman. To rid himself…
Stan: Or herself.
Francis: …or herself.
Reg: Agreed.
Francis: Thank you brother.
Stan: Or sister.
Francis: …or sister. Where was I?
Reg: I think you’d finished.
Francis: Oh, right.
Reg: Furthermore, it is the birthright of every man…
Stan: Or woman.
Reg: Why don’t you shut up about women, Stan. You’re putting us off.
Stan: Women have a perfect right to play a part in our movement, Reg.
Francis: Why are you always on about women, Stan?
Stan: I want to be one.
Reg: What?
Stan: I want to be a woman… from now on I want you all to call me Loretta.
Reg: What???
Loretta: It’s my right as a man.
Judith: Well why do you want to be Loretta, Stan?
Loretta: I want to have babies.
Reg: You want to have babies?
Loretta: It’s every man’s right to have babies if he wants them.
Reg: But you can’t have babies.
Loretta: Don’t you oppress me.
Reg: I’m not oppressing you, Stan. You haven’t got a womb. Where’s the foetis going to gestate? You going to keep it in a box?
[Loretta starts crying.]
Judith: Here. I’ve got an idea. Suppose you agree that he can’t actually have babies, not having a womb, which is nobody’s fault… not even the Roman’s, but that he can have the right to have babies.
[This seems to satisfy him.]
Francis: Good idea, Judith. We shall fight the oppressors for your right to have babies, brother. Sister, sorry.
Reg: What’s the point?
Francis: What?
Reg: What’s the point of fighting for his right to have babies when he can’t have babies?
Francis: It is symbolic of our struggle against oppression.
Reg: Symbolic of his struggle against reality.

Kampen mod virkeligheden er en (på mange måder og på mange plan, i øvrigt) svær kamp at kæmpe og ved udsigten til et tabt slag er fristelsen til bare at benægte den sikkert ret stor.

Alternativet er at hævde slaget vundet på forhånd:

“Mange heteroseksuelle mænd bliver aggressive, når de for eksempel møder en transvestit. De ser en, som ligner deres kæreste, og som de får lyst til at kneppe, men samtidig vil de jo ikke stikke pikken i en mand, for så er de jo bøsser. Den kobling af fascination og aggression kan være livsfarlig, for det provokerer heteroseksuelle mænd til vanvid at føle begær mod andre mænd,” forklarer en Miss Fish samme sted.

Det er jo unægtelig en interessant udtalelse og man fristes til at kigge lidt på logikken i den. “De ser en, som ligner deres kæreste,” må jo være på et overordnet plan, altså de ser en ‘kvinde’ og ikke på et personligt plan, at de ser en der minder dem om den person deres kæreste er (da noget sådant vist er lidet sansynligt). Men så falder præmisserne for argumentet jo, da sætningen så vil have det betydningsmæssige indhold: “De ser en, som ligner en kvinde, og som de får lyst til at kneppe,” og – alt andet lige – så er det vist de færreste mænd der reagerer på den måde og med den automatik ved synet af en hvilken som helst kvinde …

Mænd bliver ikke til kvinder ved at iklæde sig kvindetøj, de fleste kommer ikke – hvor gerne de end ville – nærmere end Terry Jones i et afsnit af Monty Python’s Flying Circus. Men skulle det alligevel ske at en fatsvag stakkel tog fejl af den ægte vare og kopien, er Miss Fishs udlægning alligevel en grov overforsimpling: “det provokerer heteroseksuelle mænd til vanvid at føle begær mod andre mænd,” for da vil det ikke være den anden mand som begæret retter sig imod, men kvinden han fremtræder som og vreden er næppe så meget over at han så pludselig er blevet bøsse(!), som over at han ganske gement er blevet bedraget.

Men det er da sikkert rart for transvestitter at kunne forsikre sig selv om at de ligner underskønne kvinder og at de bliver begæret øjeblikkeligt af alle mænd indenfor hvis synsfelt de træder, men temmelig langt fra virkeligheden er det nu nok alligevel, og det simple postulat: “men samtidig vil de jo ikke stikke pikken i en mand, for så er de jo bøsser”; nemlig at det blot skulle være moral eller fordom der afholder mænd fra at gå rundt og i flæng have sex med hinanden, skal man nok være en Miss Fish, for at kunne postulere. Dermed afsløres nemlig den mest grundlæggende af enfoldigheder: at man tror alle andre er ligesom en selv!

Miss Fish (aka Jørgen Callesen), der i øvrigt går rundt på festivallen iklædt perlekæde og hår på brystet, præsenterer sig selv således: “Jeg er ikke transseksuel, for jeg vil ikke være kvinde, men jeg føler mig heller ikke særligt godt tilpas som mand. Løsningen for mig er at bære mine kvindelige sider uden på.” At Miss Fish bærer sit køn (eller dele af det) som en klædningsdragt uden på kroppen er jo ikke ensbetydende med at kønnet ikke stikker betydeligt dybere og er en uadskillelig del af personligheden hos andre og ikke blot noget der styres af moral, fordom eller tilfældige vildfarne lyster.

En morsom detalje er en kvinde der i artiklen citeres for at sige: “Jeg ville ønske, der var et kønsneutralt ord for forældre!” Jamen dog, det danske sprog har netop et sådan ord og det er, mirabile dictu, “forælder”! En forælder kan være enten en mand eller en kvinde eller – i flertal – begge to i smuk samhørighed. Men måske er det noget helt andet der i virkeligheden spørges efter, nemlig en erstatning for de kønsspecifikke ‘far’ og ‘mor’. For selvom disse begreber jo kan strækkes ret langt og ‘far’ også kan bruges som dækkende for ‘papfar’ eller ’stedfar’, kan man jo godt forestille sig at man kan geråde i rådvildhed overfor sine børn, når det gælder den korrekte tiltaleform for en papfar der kalder sig Loretta.