Lorteliv!

At jeg stadig kan forbløffes over hvad mennesker er i stand til er forbløffende, men det var ikke desto mindre tilfældet kort før nytår, da jeg kunne læse om en ny tendens: at handicappede og/eller deres forældre sagsøger, eller ønsker at sagsøge, læger, for at få erstatning for at være født ind i et dårligt liv.

Problemet opstår hvis læger overser eller fejlvurderer symptomer eller årsager som fører til at der fødes et barn med et seriøst handicap. Formanden for Landsforeningen LEV Sytter Kristensen har oplevet at “et vredt og fortvivlet forældrepar ringer. De har fået et barn med Downs syndrom, som de ville have aborteret, hvis lægerne havde set tegnene. Men det gjorde lægerne ikke, og nu vil forældrene kompenseres.” (etik.dk d. 30/12 2012)

“For ulejligheden”, fristes man til at tilføje.

En artikel fra Sydney Morning Herald d. 3/5 2004 sætter sagen lidt mere på spidsen:

“Last week’s 2-1 decision of the NSW Court of Appeal to reject the medical negligence claim of two severely disabled children is a backwards step in the fight for the rights of the disabled.

The two children, Alexia Harriton and Keeden Waller, will never be able to work and will need 24-hour care for the rest of their lives. They would not be in this situation were it not for the negligence of doctors – which has been admitted for the purposes of the legal argument.

But if it were not for the doctors’ negligence the children would not “be” at all. And that is the problem.”

… mens man i Israel er man lidt foran:

“While similar lawsuits in the United States and Canada are often brought by the parents of disabled children, it is common in Israel for the children themselves to demand compensation for the fact that they were not killed in-utero.” (www.lifesitenews.com, 10/11 2011)

Påstanden er grundlæggende absurd. Forlange erstatning for en fejl, som, hvis den ikke var blevet begået, ville have medført at man ikke eksisterede. Hvis selve tilværelsen er så stort et problem, at man skal kompenseres for at være påtvunget den, kan naturligvis intet der er en del af denne tilværelse være tilstrækkelig erstatning, da denne samtidig ville være en del af problemet. Penge er ikke og kan aldrig være en erstatning for selve det at være født. Løsningen på det problem er en anden og ganske enkel. Man kan hoppe ud fra en bro eller et højhus eller man kan lægge sig på togskinner og vente på, at udfrielsen fra de lidelser selve livet har påført en, skal ankomme så regelmæssigt som DSBs køreplan.

Omvendt rejser dette nogle ganske interessante spørgsmål. For eksempel kunne man med rette spørge, nu hvor nogle svært handicappede og deres pårørende åbent indrømmer at deres liv er noget lort, om man stadig skal kaste betydelige mængder af godt liv efter dårligt liv. Som i det australske tilfælde hvor de implicerede har brug for 24-timers pleje resten af livet. Skal man ofre disse ressourcer på en tilværelse, som det ikke er værd at leve? Skal vi omsider gøre op med den socialdemokratiske forestilling om at alle kan have et godt liv?

Tidligere sundhedsminister, tidligere formand for Det Centrale Handicapråd og nuværende næstformand i Det Etiske Råd Ester Larsen:

“Hvis retssagerne kommer til Danmark, vil det være udtryk for et meget materialistisk menneskesyn, hvor selve livet kan veksles til kontanter.” (etik.dk, d. 30/12 2012)

Spørgsmålet er, om ikke dette menneskesyn er en vi selv har skabt gennem årtiers forsøg på at afhjælpe og kompensere handicappede på enhver tænkelig måde. Ikke bare kunne det tidligere vække enorm foragelse hvis man byggede en offentlig bygning uden passende mulighed for adgang for folk i kørestol (hvilket formodentlig er en rimelig foranstaltning), men fuldstændig latterligt er det såkaldte Handicap OL, eller Paralympics, hvor man kan se et-benede dværge konkurrere i højdespring og boldspil for blinde! Det kan godt være at det er sjovt for blinde mennesker at tumle rundt på gulvet i forsøget på at få fat i en bold fyldt med bjælder, men særligt værdigt er det ikke og at foregøgle nogen at det (eller nogen som helst anden handicapsport) har noget olympisk disciplin over sig, er jo absurd.

Pointen burde være indlysende. Hvis du til stadighed, i et velmenende forsøg på at kompensere for medfødte defekter, tildeler mennesker rettigheder langt ud over hvad deres eksistens kan berettige til og i sidste ende dermed overkompenserer for deres medfødte mangler i en sådan grad at de f. eks. bliver Olympiske Sportsfolk selvom de efter enhver normal målestok er fysisk defekte, vil der jo til sidst ikke være noget som helst filter, som fortæller disse mennesker hvor grænsen går. Hvorfor nøjes med at blive kompenseret for livets små uretfærdigheder? Hvorfor ikke også forlange kompensation for den helt store, nemlig selve det at være født ind i en defekt eksistens?

Svaret er: Fordi du ender med at ligne en total idiot i alle andres øjne end dine egne! Det er   knap en menneskealder siden at man i en større europæisk kulturnation besluttede sig for at befri den menneskelige genpulje fra påvirkningen fra ethvert mere eller mindre defekt individ. Siden da har handicappede opnået så uhyggeligt meget med hensyn til at rettigheder, at det kunne forekomme som lidt af et selvmål igen at spille kortet om et uværdigt eller værdiløst liv. Og så for ussel mammon! Med mindre man selvfølgelig mener det seriøst, at livet som handicappet virkelig er et lorteliv. Men så skal resten af samfundet til at ændre sin opfattelse af handicap og handicappede endnu en gang. Spørgsmålet er om nogen seriøst tør åbne den dør?

Hetz

Hvad er det der sker? Kirkeminister Manu Sareen er kommet i modvind fordi han ikke vil garantere, at homoseksuelle, der bliver viet i folkekirken, kan kalde sig “ægtefæller”. Den ministerielle plan er at skelne mellem ægtefæller og livsfæller.

Tidligere borgmester Claus Bondam (R) er ifølge Berlingske ikke tilfreds: “Det her er jo absurd. (…) Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det er 10 biskopper, der skal bestemme over ligestillingen i Danmark. Kære Manu Sareen: Lad være med at lægge dig fladt ned for den danske Folkekirke (…) Hvis du er en politiker, der har modet til at tage dette livtag, så vil du indskrive dig i den moderne danske politiske historie. Hvis ikke du gør noget … ja, så er du blot endnu en minister, der ikke tør handle der, hvor det virkelig gælder, og som lader sig drive rundt i manegen af ‘tjenstvillige’ embedsmænd.

Og den homoseksuelle salgsdirektør hos Startour, Stig Elling er ifølge Berlingske skuffet: “ved at heteroseksuelle skal kalde hinanden ægtefæller, mens vi homoseksuelle skal sige livsfæller, [er han] med til at gøre os anderledes og nogle, som er mindre værd. Hvorfor skal det hedde noget andet, Manu?

Det irriterer mig grænseløst, at en flok selvoptagede rettighedsfikserede bøsser forsøger at sætte dagsordenen i denne debat. Så fat det dog! Kirken, Kristendommen og ikke mindst Paulus kan ikke lide jer. Her er – igen – et par eksempler:

Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.” (1. Kor. 6;9-11)

og

“Men vi ved, at loven er god, hvis man bruger den, som lov skal bruges, og når man ved, at en lov ikke er bestemt for retskafne, men for lovbrydere og genstridige, for gudløse og syndige, for spottere og ugudelige, for dem, der slår deres far eller mor ihjel, for drabsmænd, utugtige, mænd der ligger i med mænd, bortførere, løgnere, menedere, og hvad der ellers strider mod den sunde lære efter det evangelium om herligheden hos den salige Gud, som jeg har fået betroet.” (1. Tim. 1;8-11)

Bøsser er i samme kategori som mordere, lovbrydere, løgnere, tyve, bortførere og griske mennesker. I er ganske enkelt i kirkens optik det laveste af det laveste. Hvad fanden vil I med dens velsignelser? Det er jo absurd i den mest fundamentale betydning af ordet. Desuden er det også respektløst overfor folkekirken. I vil lukkes ind i varmen, men har ikke gidet at sætte jer ind i kristendommens værdier. Sæt jer og læs Bibelen igennem fra ende til anden – det er nok med Det nye Testamente.

Et er at en frygtelig mængde danske forældre hvert år lader deres børn konfimere uden nogen sinde at have åbnet en bibel eller at have den fjerneste anelse om eller interesse i hvad den danske Folkekirke står for, men udelukkende fordi sådan gør alle andre. Det er overfladisk og dumt.

I en helt anden kategori er det aktivt at kæmpe for at bliver lukket ind et sted hvor man ikke er velkommen eller hvor man ligefrem bliver set ned på. Den der holdning: “Det må vi ikke, så det vil vi have ret til, alene fordi vi er bøsser!” er lige så stupid, som hvis en jøde i 1940 havde banket på døren til NSDAPs hovedkontor og med krænket mine havde krævet at blive medlem med den begrundelse, at hvis de andre må, så vil jeg også. Det er det forkælede barns tankegang.

Og til din information, Stig Elling, kan jeg oplyse om at I er anderledes, det er absolut ikke noget som Manu Sareen skal have skyld for at være årsag til. Homoseksualitet er ikke normalt, på nøjagtig samme måde som rødt hår, allergi og tordenvejr heller ikke er det. Men det er alle fænomener som er normalt forekommende og derfor er der ikke som sådan noget foruroligende ved dem, blot kan ingen af dem kan siges at være en normaltilstand.

Undertiden er det mere passende at fokusere lidt på de opnåede rettigheder, frem for bestandig at lede efter nye som man kan kræve ind, uanset hvor urimelige de er, ikke mindst når man er så heldig at leve i et land, hvor man åbenlyst kan skilte med tilbøjeligheder, som i andre dele af verden hurtigt kunne medføre, at man fandt sig ophængt i den tunge ende af et reb.