Citat

“INGEN tilhængere af religion (om det så er den ene eller den anden af slagsen) har ret til at diktere hvad du, jeg, Kurt Westergaard, Molly Norris, Firoozeh Bazrafkan, Salman Rushdie eller Monty Python kan/må/skal/bør tegne/skrive/sige. De har ret til at have en mening om det, udtrykke sig om det og om nødvendigt at gå rettens vej, for at få afprøvet om dit eller dat er injuriende.

Der er rent faktisk mennesker – rigtige, levende mennesker af kød og blod – ude i verden og i Danmark der bliver truet på livet eller det der er værre, for at bruge deres ytringsfrihed. Og det er ikke acceptabelt. Punktum. Det kan udemærket være, at vi ikke bryder os om det de står for, eller det de siger, men det er – hvis ikke helt ligegyldigt – så overmåde sekundært.

Jeg er endda nødt til at gå et skridt videre: du har som religiøst menneske, ingen ret til at føle dig stødt over hvad andre mennesker synes/skriver/siger/tegner om din religion. For at sætte det på spidsen, kunne jeg starte en religion i morgen (alle religioner starter jo et sted, de fleste af dem dør heldigvis ret hurtigt igen) hvor et dogme var, at jeg blev stødt hvis folk IKKE tegnede Muhammed. Sikke et roderi! Så ville vi ikke kunne lave andet, end at gå og støde hinanden, og begge parter kunne med ”rette” gå og true den anden. Det ville ikke stoppe før en af parterne var forsvundet fra jordens overflade.
Selv hvis du ikke kan overbevise dig selv om, at du ikke bør blive stødt over fx en tegning, så MÅ du kunne se, at en tegning – hvor grim eller ondsindet den så end måtte være – er det rene vand i forhold dødstrusler, mordforsøg, vold og mord.”

– Peter Kofod: En slags kovending.
Indlæg på Peter Kofods blog Fodnoter og hovedtræk.

Æd den, for helvede!

Tidligere i år gjorde jeg mig morsom på bekostning af Jyllands-Posten og deres historie om en fantastisk ny kur mod gigt: Agurketidssalat. Vi tager endnu en gang turen ned i den folkevidenskabelige afgrund, med Danmarks største avis som guide:

“Nogle mødre synes, at det er for brutalt at klippe navlestrengen lige efter fødslen. De lader barnet beholde den ”på” og bærer moderkagen med sig i en skål eller taske i op til en uge”. jvf. Gode grunde til at beholde moderkagen, JP d. 30/9 2010. Lotusfødsel kaldet efter Clair Lotus Day som i 1974 introducerede den vestlige verden til dette unikke koncept efter at have fundet inspiration i chimpansers måde at føde på – og de må jo vide det, de kloge dyr: er det godt nok til en abeunge er det sikkert også godt nok til dit barn! Hvis ikke det er nok til at kunne overbevise dig leverer artiklen også følgende empiriske materiale:

“Da Clair Lotus Day i 1974 skulle føde, insisterede hun på, at fødslen skulle foregå på denne for hende ”naturlige” måde. Efterfølgende oplevede hun sit barn som usædvanligt roligt og tilfreds. Tilstanden tilskrev hun den tryghed, som hun mente, at sønnen måtte have følt ved at have beholdt forbindelsen til sin moderkage, efter at han var begyndt at trække vejret og indtage føde på normal vis.”

Nemlig! Der er en formel logisk forbindelse mellem de to.

Derudover bringer artiklen også den obligatoriske case-story der skal vise at rigtige mennesker rent faktisk gør sådan og hvem kan være større autoritet på området end den 34-årige snedker (sic!) Anne Sofie Gerstrøm som fra familiens hjemmebyggede hus i Ramløse udtaler:

“»Moderkagen er ikke bare en simpel forankring af navlestrengen eller en passiv si, som næring fra moderen til fostret strømmer igennem. Moderkagen er et yderst intelligent organ med sit eget stofskifte, som regulerer moderens funktioner ved aktivt at producere hormoner. Den holder ligevægt mellem mor og barn og overfører selektivt de stoffer, barnet har brug for. Samtidig transporterer og forarbejder den affaldsstoffer fra barnet tilbage til moderen,« forklarer Anne Sofie Gerstrøm, mens hendes mand serverer hjemmebagte boller af hjemmekværnet, økologisk mel.”

(Retfærdigvis (og fornuftigvis) skal det siges at jordemoder Marta Orbis i artiklen kommer til orde med en vis skepsis: “Der er ikke nogen fysiologisk forklaring på, at der kan være mening i at lade det hele være i flere dage. For der foregår simpelthen ikke nogen aktivitet. Når man ønsker sig en lotusfødsel, handler det om følelsesmæssige eller kulturelle årsager, som sagtens kan have betydning for både mor og barn alligevel.”)

Intelligente organer” og “hjemmebagte boller af hjemmekværnet, økologisk mel” (og alt det andet nonsens i ovenstående citat) går på en eller anden progressiv-alternativ måde fint hånd i hånd i undertegnedes selvfølgelig fordomsfulde, gammeldags og forstokkede tankeverden, men jeg kan altså ikke lade være med at tænke i helt andre baner når jeg læser dette:

I praksis foregår en lotusfødsel ved, at man skyller og salter moderkagen, så den ikke begynder at rådne. Man kan opbevare den i en skål eller en taske, der kan tages med, når man flytter sig med sin baby.

Udover at man kunne indvende at de kloge chimpanser nok alligevel ikke er kloge nok til at salte moderkagen og at denne måde at føde på derfor ikke er helt ægte og naturlig alligevel, skal jeg af hensyn til de der gerne vil være helt i et med sig selv – eller hvad det nu hedder – straks bringe et andet løsningsforslag til hvordan man kan undgå at dette uvurderlige intelligente organ går tabt, nemlig en opskrift på hvordan man kan tilberede moderkage og servere den med broccoli (fra wikibooks.org og derfor desværre på engelsk):

Ingredients

1/3 cup chopped fresh human placenta
2/3 cup chopped broccoli
2 egg whites
1/8 t thyme
oil for frying

Procedure

1. Wash the placenta well, in a colander, then shake it to drain. (it will still leak juices)
2. Stir the egg whites with a fork until they are without lumps.
3. Mix all ingredients well, squishing them by hand.
4. Add a decent amount of oil to a suitable frying pan.
5. Set a burner to high heat, and put the pan on it.
6. Start frying, stirring as if stir-frying or scrambling an egg.
7. The small amount of liquid (seeping from the placenta, plus the egg whites) will come to a boil. You might turn down the heat slightly at this point.
8. Let the liquid boil away and/or solidify onto the broccoli and placenta.
9. When it looks yummy, serve it.

Serveres med hjemmebagt brød af hjemmedyrket økologisk fuldkornsmel!

Velbekomme!

Irritationer 3

I en mail til Pia Kjærsgaard spurgte Bo Frimodt, chefredaktør på Ugeavisen Odense, om følgende:

Vil et kvindeligt medlem af Dansk Folkeparti kunne deltage i partiets årsmødefest iført muslimsk tørklæde?(Ugeavisen Odense, d. 21/5 2008, s.2)

Pia Kjærsgaard svarede:

Oprigtigt talt opfatter jeg det som et besynderligt spørgsmål.

Hvilket hun på sin vis kan have ret i, men fortsatte så med følgende:

Men nej, jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at et medlem af Dansk Folkeparti overhovedet vil gå tilhyllet i dette totalitære symbol på underkastelse, og endnu mindre har jeg fanstasi til at forestille mig pågældende deltage i årsmødefesten. (Ugeavisen Odense, d. 21/5 2008, s.2)

Igen må jeg sige at noget sådant er svært at forestille sig, men vel i grunden ikke mere besynderligt end der blandt jøder i Israel findes nynazister; se Police: Israeli Neo-Nazi Ring Busted, Associated Press, September 09, 2007. Men det er slet ikke det der er interessant, det interessante er Pia Kjærsgaards beskrivelse af denne påklædningsgenstand, som et totalitært symbol på underkastelse.

Hvis der er tale om underkastelse er det vel en grad af frihed deri og er tørklædet udtryk for noget totalitært er der jo tale om tvang – uanset er udsagnet uheldigt. Men overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen og ved at tale om et totalitært symbol på underkastelse i stedet for det f. eks. mere korrekte et symbol på undertrykkelse eller et totalitært symbol, appellerer hun både til de demokratisk og feministisk sindede.

Smart? Næppe, det er jo trods alt en udtalelse fra en dansk politiker, så der er næppe tale om andet og mere end sprogforbistring.

Skæbne

“Et menneske er nødt til at besinde sig på sin skæbne, sådan som Gud bestemmer den. Det nytter ikke noget at skælde ud over, at man hellere ville være en anden et helt andet sted, end der hvor man er. I stedet skal man forsøge at få det bedste ud af situationen – således at man bedst kan udføre Guds plan.”

– Jan Guillou: Vejen til Jerusalem. p. 199))

Uanset om man vil have Gud med i regnskabet eller ej (og det er det trods alt nok de færreste danskere der vil) tænkte jeg at var der nok en og anden dansker der kunne tage ordene til sig, da det forleden aften med både engle og basuner

Skæbne

blev forkyndt at der var 16 millioner at vinde i lotto. Jeg gider i den forbindelse slet ikke komme ind på Lukas 16:13, men nøjes blot med at spørge: hvilken værdi har egentlig dit liv, hvis du bestandigt drømmer dig et andet sted hen?

Symboler

I følge Jyllands-Posten har følgende meningsudveksling fundet sted mellem Svend Auken (S) og Søren Espersen (DF):

Espersen: “Det vil være en hån mod folkestyret, hvis man tillader »et islamistisk sharia-symbol i Folketinget. Et tørklæde er langt værre end en klaphat eller nissehue.” [Red.: MF’ere er tidligere blevet nægtet adgang til Folketingets Talerstol iført disse to eksotiske beklædningsgenstande.]

Auken: “Klaphat og nissehue er ikke noget, som vi i almindelig forstand vil kalde tækkeligt, men der er ingen, der vil sige, at det at gå med tørklæde i Danmark ikke er tækkeligt og ordentligt. Og hæmmer påklædningen så i øvrigt ikke kommunikationen, så skal der være plads til alle. Vi kunne f.eks. heller ikke finde på at flå hatten af dronningen eller forbyde folk at have et kors om halsen.”

Espersen: “Et kors er ikke et undertrykkelsens symbol. Tørklædet er derimod et symbol på den fanatisme, der har til formål at afskaffe folkestyret.”

Lad os lige en gang for alle slå fast: Et kors er et tortur- og henrettelsesinstrument i et og inden for begge genrer oven i købet et af de modbydeligste af slagsen. Desuden er der sikkert masser af katolske kordrenge, korstogsmodtagere, tvangskristnede folkeslag og andre – f. eks. Tvangskristner tsunami-ofre – der vil være uenig med Espersen i hans opfattelse af hvad korset er.

Det glade vanvid!

Under overskriften “Religioner i fælles front mod Darwin” kan Kristeligt Dagblad fortælle at “Kristne, muslimer og jøder går sammen for at udbrede Intelligent Design-teorien“.

Af artiklen fremgår det:

“Inden for islam har den tyrkiske forfatter og universitetsunderviser Mustafa Akyol direkte talt for en Intelligent Design-alliance, begrundet med koranens ord om ”bogens folk”.

– Baseret på denne koranske vision, kan vi med sikkerhed konkludere, at muslimer skal samarbejde med troende kristne og jøder i sager, der er afgørende for disse tre monoteistiske religioner, skriver Mustafa Akyol på sin hjemmeside i essayet ”Hvorfor muslimer bør støtte intelligent design”.”

Så tre af verdens store religioner kan enes om at verden er skabt (eller udtænkt) af en intelligent designer. Jeg synes det lyder herligt med noget enighed og fredelig sameksistens de store religioner i mellem. Det er da noget nyt og spændende. Men måske ikke nær så spændende som det der kommer til at ske, når de troende kristne, muslimer og jøder inbyrdes skal have afgjort hvem der er chefdesigneren. Vi glæder os allerede!

__________
Religioner i fælles front mod Darwin, Kr. Dagblad, d. 15. januar 2008

Lejedisciple?

Thomas Sobol beretter fra Cambodja i Weekend Avisen:

Da jeg når Pailin, opsøger jeg flere af pastorerne i de kristne kirker, der er skudt op i byen. Ikke alle er lige villige til at tale, men Pastor Roth Pannith fra den Bibelsk Presbyterianske Kirke trækker et par plasticstole frem foran kirken. Mens børnestemmer synger salmer og øver engelske fraser i baggrunden, fortæller han om dette område:

»Da min bibellærer sagde, jeg skulle til Pailin, blev jeg bange. Jeg vidste, at alle her i området var tidligere Røde Khmerer, og at her var fyldt med landminer og dødbringende malaria. Da min kone og jeg kom hertil i år 2000, var der ingen kristne. Men nogle af dem, jeg talte med, erkendte, at deres hænder var sølet til i blod, fordi de havde slået mennesker ihjel. Så hvis Gud virkelig kunne tilgive dem, var de villige til at tro på Gud. Jeg fortalte dem, at hvis de gjorde bod og bekendte alle deres synder, så ville Gud tilgive dem og fortiden blive glemt. Nu er de glade og tilfredse og har hjulpet til med at sprede Guds ord, og i dag er mange af de tidligere soldater blevet kristne,« siger Pastor Roth Pannith. (Thomas Aue Sobol: Du kan ikke narre Gud, Weekend Avisen, d. 8. juni 2007.)

En herlig merkantil tilgang til det at tro på Gud. Noget for noget, medmindre da Gud i de egne – og det er vel ikke utænkeligt, fortiden taget i betregtning – er så desperat efter undersåtter at det ligefrem tangerer afpresning.

 

Symboler

Nu var det egentligt min mening at foretage en politisk rundtur henover partierne, for at dette ikke skulle tage sig alt for ensidigt ud. Der er andre mange andre politikere end Gerner der frivilligt gør sig selv til nar med ukvalificerede, uovervejede eller bare helt igennem tåbelige udtalelser. Men eftersom jeg nu de sidste par dage har været gennem Elsebeth Gerner Nielsens angreb på Krarup, så lad mig da for en god ordens skyld tage lidt fat Søren Krarup.

Søren Krarup blev d. 18. april i Politiken citeret for følgende udtalelse:

“For så vidt som man siger, at hagekorset er symbolet på nazismen, så er det jo altså af samme art som Islams tørklæde.”

Det har han jo ret i, for så vidt der i en vis forstand er tale om to symboler. Men at han trækker to så forskellige symboler frem i denne sammenhæng kan nu nok undre. Det ene valgt som et symbol på en opportunistisk og kortlivet politisk bevægelse efterfølgende blot husket som symbol på industriel massemord, det andet en del af en mere en tusind år gammel religion, kan sammenligningen umiddelbart synes noget kunstig. Forklaringen følger, med Krarups egne ord:

“Tørklædet symboliserer en totalitær ideologis krav om, at alle der ikke deler dens synspunkter og holdninger, er vantro, og de bør rettelig omvende sig, og hvis de ikke vil det, så de skal udryddes.”

Der presser Hr. Krarup analogien vel rigeligt: Det som tørklædet primært symboliserer er vel Islams holdning til kvinder, på samme måde som f. eks. Paulus’ første Brev til Korinterne viser Kristendommens opfattelse af kvinder:

“Men jeg vil have, at I skal vide, at Kristus er hver mands hoved, manden er kvindens hoved, og Kristi hoved er Gud. Enhver mand, der beder eller taler profetisk med noget på hovedet, bringer skam over sit hoved. Men enhver kvinde, der beder eller taler profetisk med utildækket hoved, bringer skam over sit hoved; hun kunne lige så godt have raget håret af. Ja, for hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved, kan hun lige så godt lade sig klippe. Men da det nu regnes for en s kam, når en kvindes hår er klippet, eller hendes hoved er raget, skal hun have hovedet tildækket. Men en mand behøver ikke at have noget på hovedet, for han er Guds billede og afglans. Men kvinden er mandens afglans. For manden kom ikke fra kvinden, men kvinden fra manden, og manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld. Derfor må kvinden af hensyn til englene have noget på hovedet som tegn på myndighed. ” (1. Kor. 11; 3-16)

Dette ved Hr. Krarup naturligvis godt, på samme måde som han ved at tanken om de vantro der skal omvende sig eller gå til grunde ejheller er Kristendommen fjern, hverken i teori eller praksis. Her er lidt teori:

“Da lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: »Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.« Han svarede: »Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn, og fjenden, der såede det, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle. Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende: Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre!” (Matt. 13;36-43)

og

“Og jeg så en stor hvid trone og ham, der sad på den. For hans ansigt måtte både jord og himmel flygte, og der var ingen plads til dem. Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne. Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde, og de blev dømt, enhver efter sine gerninger. Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.” (Johannes’ Åbenbaring 20, 11-15)

Men måske er det bare noget helt andet der er galt; måske det er misundelsen der tynger Hr. Krarup, at hans hyrdekolleger i den anden religion har så meget mere styr på flokken, end Krarup og kolleger udi folkekirken selv har? For det hedder jo også om kvinder:

“Ligeledes vil jeg, at kvinder skal være ærbart og ikke prangende klædt, deres pynt skal ikke være kunstfærdige håropsætninger og guld eller perler eller dyrt tøj, men gode gerninger, som det sømmer sig for kvinder, der vedkender sig deres gudsfrygt. En kvinde skal lade sig belære i stilhed og underordne sig i alt; men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, heller ikke at bestemme over sin mand; hun skal leve i stilhed. For Adam blev skabt først, derefter Eva, og det var ikke Adam, der blev forledt, men kvinden lod sig forlede og overtrådte budet.” (1. Tim 2;9-12)

og

“Ligeså skal I hustruer underordne jer under jeres mænd, for at de af mændene, der er ulydige mod ordet, kan blive vundet uden ord gennem deres hustruers livsførelse, når de får syn for jeres rene, gudfrygtige liv. Jeres skønhed skal ikke være i det ydre, såsom flettet hår, guldsmykker eller smukke klæder, men i hjertet, det skjulte menneske, med en sagtmodig og stille ånds uforgængelige skønhed, som er meget værd i Guds øjne. For det var sådan, de hellige kvinder, der håbede på Gud, i sin tid smykkede sig, idet de underordnede sig under deres mænd; således bøjede Sara sig for Abraham og kaldte ham herre, og når I gør det gode og ikke frygter nogen trussel, er I blevet hendes børn. (1. Peter 3; 1-7)”

Trist er det at skulle være præst i en verden fuld af kristne der kun er kristne af navn.

Eksklusivitet

“Demokrati må komme først, fordi demokrati er meget inkluderende. Demokrati tolerer og accepterer mangfoldighed. Mens kultur og religion har det med at være ekskluderende.”

Naser Khader udtaler sig i Kristelig Dagblad den 16. maj 2007 om Ny Alliances intentioner om at afskaffe kristendomsfaget i folkeskolen, kirkens personregistrering og på langt sigt gøre op med folkekirkens fortrinsstilling i Grundloven.

Ja, religion og kultur er ekskluderende. Ethvert valg vi træffer i vores liv er ekskluderende på et eller andet plan. Nogle valg er simple og kortsigtede. Vælger du for eksempel at drikke kaffe kan du ikke også drikke te (lige nu). Andre valg har betydning for livet. Vælger du at uddanne dig til tømrer kan du ikke også være kok. Vælger du at gifte dig med Anne kan du ikke også (lovligt) tage Bodil til hustru. Det er ret enkelt.

Undertiden bliver valg truffet for dig, som du kun vanskeligt kan gøre om; er du f. eks. født dansker kan du ikke umiddelbart blive tysker. Atter andre valg kan have vidtrækkende konsekvenser for dit liv; hvis du vælger at leve som kristen kan du ikke også være muslim. Andre valg igen er engang for alle blevet truffet for dig; er du mand kan du ikke også være kvinde. Det er faktisk ret enkelt.

Man kunne omvendt sige at hvis man fjerner alt der er eksluderende fra ens liv er det intet tilbage.

Det samme kan siges at være gældende på et nationalt plan.

Skulle vi gøre op med kultur og religion på det grundlag som Khader foreslår, måtte vi også gøre op med nationalitet: At være dansk er ekskluderende. Og med sprog: At tale dansk er ekskluderende. I det hele taget er alt det der gør at vi er danske ekskluderende. Det er derfor vi ikke er tyskere eller svenskere. Hvis du fjerner alt fra det danske samfund er der ekskluderende (som f. eks. religion og kultur) er der intet tilbage som kan kaldes dansk.

Det er faktiske så elementært at det ikke rigtig kan bruges som argumentation for noget som helst og slet ikke på den måde som Khader gør i citatet overfor. Medmindre selvfølgelig at man er ude i et frontalt angreb på enten hele ideen om nationalstaten eller bare det danske samfund som sådan.

(Noget helt andet er den fejlagtige opfattelse som Khader har af ordet ‘demokrati’. Det skal jeg nok vende tilbage til.)