Danskhed

“MEN HVAD VIL det egentlig sige at være dansk for Kristian Thulesen Dahl?

»Jeg synes, det at være dansk først og fremmest handler om, at man af hjertet føler sig dansk. Om man føler en tilknytning til Danmark og det danske. At man, når flaget stryger op ad flagstangen, føler en form for stolthed og glæde.«

Så det er i virkeligheden en selv, der bestemmer, om man er dansk?

»Ja, man kan ikke opstille en formel på et stykke papir. Det handler grundlæggende om, at man føler glæde og stolthed ved Danmark og det danske.”

Således uddybende, Kristian Thulesen Dahl i Berlingske, d. 9/9 2012, om at det at være dansk, er det samme som at føle sig dansk. På samme måde mener han nok, at det at være kristen er at føle sig kristen.

»Islam er en lovreligion, der dikterer, hvordan ens levevis skal være. Og hvis man er i tvivl, så går man til fredagsbøn og får tolkning på, hvordan tingene skal defineres. Det står i kontrast til et samfund, som det danske, der er bygget op på kristendommen.«

Bygget op på kristendommen? Jaså? Med den måde på hvilken det danske samfund er “bygget op på kristendommen”, kunne man bygge et fuldstændig identisk samfund på  Islam. Eneste forudsætning er at man undlod at tage den alvorligt i nøjagtigt samme udstrækning som vi undlader at tage kristendommen alvorligt.

Der er i øvrigt – for vist langt de fleste danskere – intet kristent tilbage i det danske samfund, udover at vi holder ferie på dage som burde have en dybere betydning for os.

Der er ingen religion i Danmark, og for øvrigt heller ikke i de andre europæiske lande. Heri skulle der ikke ligge noget som helst udæskende; jeg konstaterer bare faktum, og det med megen sorg.” [Vilh. Grønbech Frie Ord. 1. årg. 1946 s. 250]

 

Der christliche Gottesbegriff

“Der christliche Gottesbegriff—Gott als Krankengott, Gott als Spinne, Gott als Geist—ist einer der korruptesten Gottesbegriffe, die auf Erden erreicht worden sind; er stellt vielleicht selbst den Pegel des Tiefstands in der absteigenden Entwicklung des Götter-Typus dar. Gott zum Widerspruch des Lebens abgeartet, statt dessen Verklärung und ewiges Ja zu sein! In Gott dem Leben, der Natur, dem Willen zum Leben die Feindschaft angesagt! Gott die Formel für jede Verleumdung des “Diesseits,” für jede Lüge vom “Jenseits”! In Gott das Nichts vergöttlicht, der Wille zum Nichts heilig gesprochen! …”

– Nietzsche

“The Christian concept of a god—the god as the patron of the sick, the god as a spinner of cobwebs, the god as a spirit—is one of the most corrupt concepts that has ever been set up in the world: it probably touches low–water mark in the ebbing evolution of the god–type. God degenerated into the contradiction of life. Instead of being its transfiguration and eternal Yea! In him war is declared on life, on nature, on the will to live! God becomes the formula for every slander upon the “here and now,” and for every lie about the “beyond”! In him nothingness is deified, and the will to nothingness is made holy!…”

– Nietzsche

Friedrich Nietzsche: Der Antichrist §18; orig. og i Menckens overs.

Lovreligioner

Jeg har hørt påstanden fremført igen et par gange i den seneste tid, og altid med det samme triumferende og salige smil, som tydeligt demonstrerer at afsenderen hermed mener at så er alt sagt: “Islam er en lovreligion!” Dixit!

Selve distinktionen, lovreligion eller ej, er i bedste fald temmelig ligegyldig for alle andre end nogle få forskere begravet temmeligt dybt i universiteternes afdelinger for komparativ religion og inden for den politiske referenceramme, hvor udtrykket oftest anvendes nedladende og fordømmende overfor en hel religion og dens udøvere, men derudover er det en fuldstændig meningsløs og irrrelevant påstand, for man kunne lige så vel og med samme vægt og relevans forsøge at affærdige Islam med påstanden om at den begynder med bogstavet ‘i’.

Overforsimplede konklusioner har det med at tilfredsstille simple hjerner og hvad kunne bekomme disse bedre end muligheden for at afskrive en modstander, en aversion, en fjende med bare fire ord? Sådan er virkeligheden ikke. Religioner (eller ideologier for den sags skyld) kan ikke affærdiges med en enkelt teknikalitet. Et hurtigt kig gennem religionshistorien eller verdenshistorien kan forsikre enhver om at (især de monotheistiske) religioner – lovreligion eller ej – er et mægtigt redskab i hænderne på de som ønsker at ensrette og styre og kontrollere og ikke mindst kristendommens rolle som lige netop lovreligion har været et væsentligt element gennem de sidste tusind års verdenshistorie.

Men hvorfor så? Begrebet “lovreligion” er åbenbart introduceret i den offentlige debat fra politisk hold, i et desperat forsøg på at skabe en praktisk politisk (og ikke en religionsvidenskabelig) distinktion mellem Kristendommen og Islam, på en sådan måde at forskellen kommer til at bestå i noget fundamentalt ved religionerne selv, fremfor det langt vigtigere, nemlig spørgsmålet om hvordan man praktiserer sin religion.

Det er en kendsgerning, at uanset om du er kristen eller muslim, er det ikke din religion som sådan der afgør, om du kommer på kant med den vestlige samfundsform, men udelukkende et spørgsmål om, med hvilken grad af alvor du praktiserer din religiøsitet. Der er nemlig nok af samfundsfjendtligt tankegods i både Islam og Kristendommen til at bringe enhver tilhænger af disse på kant med samfundet som vi kender det. Eller med andre ord: hvis ikke du i en eller anden udstrækning giver køb på de religiøse (kristne eller muslimske) idealer, vil du uundgåeligt komme i konflikt med det omgivende samfund.

Politisk er dette særdeles ubekvemt for yderste højrefløj, når man profilerer sig på at repræsentere et sæt af dansk-kristne værdier. For den alternative og aldeles uspiselige løsningsmodel er at indse og indrømme at grunden til at kristendommen fungerer i den vestlige verden, er, at vi forlængst har opgivet at leve efter de kristne idealer, at vi dybest set ikke tager kristendommen alvorligt mere og at der formodentligt ikke findes et eneste kristent menneske tilbage i den vestlige verden.

Som Vilh. Grønbech skrev i 1946: “Der er ingen religion i Danmark, og for øvrigt heller ikke i de andre europæiske lande. Heri skulle der ikke ligge noget som helst udæskende; jeg konstaterer bare faktum, og det med megen sorg.” (Frie Ord. 1. årg. s. 250 )

Problemet er at der er kommet en ny dreng i klassen og selvom han næppe ville få Grønbech til at ændre sine ord, kan det jo være at han ender med, at tvinge andre til at ændre måden de tænker på. Og det er måske ikke så dårligt endda.

Historiske erfaringer

“Selv om de kloge ikke er helt enige om definitionen, for uanset hvordan vi definerer begrebet demokrati, så har det noget at gøre med behovet for at kunne begrænse den politiske magt i dens magtudøvelse. Magten skal nemlig begrænses, fordi den historiske erfaring har vist, at den totale magt korrumperer og begår overgreb mod mennesker, som af den ene eller den anden årsag ikke behager magthaverne.

Dermed kolliderer den totale magt med princippet om, at alle mennesker er skabt lige med en medfødt umistelig værdighed, som det er skrevet i den amerikanske menneskerettighedserklæring fra 1776 – med klar hentydning til Bibelen.”

Således skriver Elisabeth Dons Christensen i en kronik i JP, som også indeholder belæringen om at kristendommen er ikke en lovreligion, underforstået at vi jo godt hvilken religion der er lige netop det! Ofte hører man dette højrefløjens stupide mantra, at “Islam er en lovreligion!” gentaget til bevidstløshed, for så behøver man jo ikke at sige mere, så er alt forklaret og der er ikke basis foryderligere diskussion! Som om det var denne ene distinktion som afgjorde hele spørgsmålet.

Var verden dog bare så simpel!

Elisabeth Dons Christensen skriver:

“Uanset hvor gode vi så end er til at efterleve det alt sammen, så bygger et demokrati på, at der grundlæggende er værdier, der er stærke nok til både at kunne og ville sætte magthaverne på plads, når de går ud over deres grænser.

Demokratiet bygger ikke på andre værdier, end tanken om at hvert menneske har en stemme og at hvert menneske har sine egne værdier og eftersom enhver stemme vægtes lige, er demokratiet lige netop en åbning af samfundet for muligheden for fravær af fælles værdier.

Det er lige præcis her, religion og demokrati kan komplettere hinanden, fordi religionen kan fastholde os på en tolkning af vort liv, som tvinger os til at se ud over egen næsetip – ud mod fællesskabet og langt ind i evigheden. Samtidig er religion én af statsmagten uafhængig magt, og kan være et korrektiv til denne.”

Demokrati og religion – ikke mindste når det gælder de store monotheistiske religioner – står i den grad i et modsætningsforhold til hinanden, at det er meget svært at se hvordan de skulle kunne komplettere hinanden. Ja, man kan sige at “religionen kan fastholde os på en tolkning af vort liv, som tvinger os til at se ud over egen næsetip”, men hvad nu når flertallet har valgt religionen og dens dogmer fra? Så vi enten tilbage ved udgangspunktet eller ved religion som en af statsmagten uafhængig magt – men magt korrumperer jo, skriver kronikøren selv: “Vi ved alle, at magt har det med at korrumpere mere eller mindre, men vi ved også at total magt korrumperer totalt.

Elisabeth Dons Christensen skriver videre:

“Kristendommen er ikke en lovreligion, det kristne menneske har fået armene fri til at tage ansvar i verden, men vi skal elske vores næste som os selv, vi skal tage ansvar for vort medmenneske.”

og konkluderer:

“Religion og demokrati har meget med hinanden at gøre – på en skæv, men livgivende måde. Især hvis de er i stand til at lade hinanden leve og holde fingrene fra hinandens sager – begge to.

Derfor skal religion også have en plads i det offentlige rum.”

Nu var det Elisabeth Dons Christensen selv, som ovenfor belærte os om hvad “den historiske erfaring har vist” om magtmisbrug og overgreb og man skal da vist have været fuldstændig fraværende i historietimerne for at diske op med en sådan formulering som indledning til et forsvar for religionens og i særdeleshed kristendommens tilstedeværelse i det offenlige og især det politiske rum.

__________
Elisabeth Dons Christensen: Magt korrumperer total magt totalt. Kronik. JP 22. jan. 2012

Alvor og pjat

“When logic and proportion
have fallen sloppy dead…”

Da Naser Khader for nylig “havde et ærinde i det københavnske shoppingcenter Fields“, så han på sin vej til rulletrapperne to unge muslimske mænd i færd med at bede på hver deres avis, som de havde spredt ud på jorden som bedetæppe. Dette forløb blogger Khader i BT, d. 19. januar og fortsætter:

Det provokerede mig. Det er ikke, fordi jeg er religionsforskrækket. Jeg har flere i min omgangskreds, der er meget religiøse, og som beder fem gange i døgnet – hjemme! Og det, synes jeg, er helt fint. Det er ikke min sag at blande mig i den slags. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke over, om ikke man kan være mindre demonstrativ i udøvelsen af sin religion?

Det demonstrative ligger vel ikke i den måde en given handlig opfattes på, så meget som i intentionen bag den, vel? Nede bag min lokale Spar-købmand hænger en tre-fire mænd og en enkelt kvinde ud med deres guldbajere og smøger og de står der ganske fredeligt i fuld offentlighed og indtager deres nødvendigheder. Der er intet demonstrativt over det, de gør det bare, måske fordi det falder dem naturligt at gøre det. Det provokerer mig ikke.

Når jeg ved samme købmand ser en mand og kvinde, begge ekstremt overvægtige, købe seks hindbærsnitter, i to poser med tre i hver og når de sætter sig på cykelstativet uden for butikken og de spiser tre hver inden de går videre, så provokerer det mig heller ikke. Det kan godt være at jeg tænker at måske ikke er det klogeste i verden, men i sidste ende kommer det ikke mig ved, hvorledes andre vælger at bruge deres liv, for det berører jo ikke mit liv som sådan og derfor har jeg overhovedet heller ingen ret til at føle mig provokeret.

Khaders følelser hører hjemme i samme kategori som de, der hjemsøgte de muslimske horder som gik på gaden i protest over nogle tegninger i en dansk provinsavis, nemlig forargelsen over andres mennskers liv og værdier, alene af den grund at de ikke harmonerer med ens egne og at man derfor forarges over at se dem. Måske går Khader en endda et skridt videre, i og med at han læser et motiv ind i situationen, som det ifølge hans egen fremstilling ikke ligefrem er indlysende at der er belæg for. Og han fortsætter, ved gentage sig selv, som om gentagelsen i sig selv kunne gøre hans tvivlsomme pointer mere indlysende:

Jeg synes, det er noget pjat at bruge aviser som bedetæppe og at lægge sig midt i Fields eller andre offentlige steder. Det handler ikke om, at jeg er imod religion, det handler derimod om at skrue ned for det demonstrative element i religionsdyrkelsen.

Der er rigtig meget pjat i vores samfund, som man kunne tage fat på, hvilket man kan forvisse sig om ved f. eks. at læse om den ret specielle sportsbegivenhed Masturbate-a-thon, omtalt i Politiken under overskriften “DM i onani afholdes til maj“; her og her og her! Der er jo ikke det pjat vi ikke vil tillade og acceptere, når bare vi kan kalde det personlig frihed, mens den alvor der ligger i at dyrke sin religion som i det beskrevne tilfælde, affærdiges som pjat. Skam dig, Hr. Khader, at du ikke kan kende forskel.

I demokratiske samfund er religion og tro en privat sag – og ikke noget, der udøves på en så overdreven demonstrativ måde. Sådan bør det fortsætte med at være.

Demokratiet som begreb har Khader stort besvær med at forstå, som jeg har påstået tidligere, og her går det galt igen. Man kan næppe kalde religion en privat sag – i betydningen skjult – når vi har en statsreligion og der undervises efter den i folkeskolen, og derfor er det selvfølgelig noget vrøvl Khader skriver. Til gengæld kan man godt sige at religion er en privat sag – i betydningen religionsfrihed – men i den forbindelse ligger der ikke noget eksplicit eller implicit krav om, at du skal dyrke din religion hjemme, under dynen, bag nedrullede gardiner.

Faktisk ville jeg da uendeligt meget hellere have at folk tilbad deres guder noget mere i fuld offentlighed og nøjedes med at masturbere hjemme, under dynen, bag nedrullede gardiner.

__________
Citat: White Rabbit

Fordybelse

“Samtidig med at folkekirken, statskirken, mister noget af sin opbakning, fortsætter folk med at være religiøst interesserede. Folk tror lige så meget i dag som for 30 år siden, de tror bare på en ny måde, og de søger svarene på livets store spørgsmål andre steder end i kristendommen.

De går over i den nyspirituelle verden. Det er ikke sådan, at folk tager det store skift og konverterer til en anden religion, det ville være gammeldags. Nej, man fortsætter sit individualiserede, moderne liv og tager det fra religionernes store lager, som man nu synes, man kan bruge. Folk siger, at de er religiøse – men på deres egen måde.
Nogle begynder at tro på reinkarnation eller læser en bog af Hummels direktør, Christian Stadil, om personlig karma, hvor de finder nogle bud på, hvordan de kan få succes i tilværelsen, og så tænker de i øvrigt ikke så meget mere over det.

Andre har måske et barn, der skriger hver nat, så man tager barnet til zoneterapeut, hvor der så ligger foldere om gaver fra Østen og livsvisdom fra hinduismen, og alt det der sammenstykker man på sin egen måde og får så religionernes store bolsjebutik.

Det hele smager sødt, der er forskellige farver, man tager lige, hvad man har lyst til, og så lader man resten være. Det giver en selvreligion, som jeg kalder google-buddhisme.”

Generalsekretæren i Det Danske Bibelselskab Morten T. Højsgaard i Politiken.

Jordens Undergang!

Nu er det slut! Endegyldigt helt og aldeles slut på alting, for jorden går under på fredag, d. 21. oktober 2011, for det siger Harold Camping som har gjort det til lidt af en karriere at forudsige dommedags komme. Ganske vist tog Camping fejl både sidste gang (maj 2011) og forrige gang (det var i 1994 men begivenheden udeblev på grund af en regnefejl), men det betyder jo ikke at han ikke har ret denne gang. Eller hva’?

At jorden er et uudtømmeligt reservoir af dumhed og uvidenhed har vi før konstateret, både med megen morskab og med stor sorg. Denne gang er vi dog i den mere humorisktiske ende, hvor historien om en af Campings disciple, som sidste gang jorden skulle gå under tog spådommen om den forestående tilintetgørelse ganske alvorligt og besluttede at advare sine medmennesker derom.

“Follower Jeff Hopkins also spent a good deal of his own retirement savings on gas money to power his car so people would see its ominous lighted sign showcasing Camping’s May 21 warning. As the appointed day drew nearer, Hopkins started making the 100-mile round trip from Long Island to New York City twice a day, spending at least $15 on gas each trip.” (Harold Camping reschedules “rapture” for October)

Det er jo engentlig en ganske uegennyttig handling at bruge sin pensionsopsparing på at advare menneskeheden mod en umiddelbar og ganske alvorlig fare og det er åbenbart også en utaknemmelig opgave at dømme efter omverdenens reaktion.

“I’ve been mocked and scoffed and cursed at and I’ve been through a lot with this lighted sign on top of my car,” said Hopkins, 52, a former television producer who lives in Great River, New York. “I was doing what I’ve been instructed to do through the Bible, but now I’ve been stymied. It’s like getting slapped in the face.” (op. cit.)

På den anden kan man jo også sige at idioten har fået hvad han fortjente, når man samtidig kan læse at han var så sikker på at jorden ville gå under i maj, at han var holdt op med at betale sine regninger.

“If it doesn’t happen, there’s not a question I can answer because I’m 100 percent sure it’s going to happen,” he said.

In fact, he’s so convinced of the end of times, Hopkins has stopped paying his bills.

“Am I making my last phone bill? No, I’m not paying my cell phone right now because I’m going to push it off to the end of the month,” he said. (Long Island Man Convinced The End Is Near, Stops Paying Bills)

Det er jo en ret kynisk fremgangmåde, for er der nogen grund til at man ikke skulle betale sine regninger, når man alligevel ikke har brug for pengene i det hinsides? Kunne man ikke lige så godt give det hele væk? Det har Camping dog ikke tænkt sig.

“I still have to live in a house, I still have to drive a car,” he said. “What would be the value of that? If it is Judgment Day why would I give it away?” (Harold Camping … op.cit.)

Hvorfor ikke? Måske fordi der lå en umiddelbar fordel deri?

Men Jesus sagde til sine   disciple: “Sandelig siger jeg eder: det er vanskeligt for en rig atkomme ind i Himmeriget. Ja, jeg siger jer: en kamel går lettere gennem et nåleøje, end en rig går ind i Guds rige. (Mathæus 19;23-24)

Måske Jeff Hopkins alligevel sidder med de bedste kort på hånden, når han både har forødet sin rigdom og har lidt et mindre martyrium for sagen. Held og lykke til ham. Eftersom jordens næste undergang falder på min datters fødselsdag, tror jeg bare at vi vil gå udenfor i regnen og se på at det hele går ad helvede til, hver især med et lille dannebrogsflag i hånden…

(Ill. er Jan Luykens til Matthæus 24;37-44)

“Alt er mig tilladt …”

Der findes mennesker som trodser virkeligheden og realiteterne i en sådan grad at de maler sig op i et verdenshjørne og må have afløb for deres frustrationer og afmagt i fuld offentlighed. Det ender som regel i nogle lettere komiske eller absurde situationer. Jeg har tidligere taget det op her og her. Her er en mere:

Christina Seersholm, 26 år og stud.teol. og homoseksuel og københavner, er træt af det hele:

Jeg er træt af, ikke at være anerkendt som et menneske på lige fod med alle andre. Jeg er træt af, at blive banket oveni hovedet med bibelcitater revet ud af kontekst, så de kan bruges som magtmidler. Jeg er træt af, at være en seksuel orientering! (Fortørnet, på alle tænkelige måder, Kr. Dagbl. 29. august 2011)

Nu gider jeg ikke sidde og finde bibelcitater en gang til, så jeg citerer bare mig selv. Her er hvad der blandt andet står i Bibelen:

“Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.” (1. Kor. 6;9-11)

og

“Men vi ved, at loven er god, hvis man bruger den, som lov skal bruges, og når man ved, at en lov ikke er bestemt for retskafne, men for lovbrydere og genstridige, for gudløse og syndige, for spottere og ugudelige, for dem, der slår deres far eller mor ihjel, for drabsmænd, utugtige, mænd der ligger i med mænd, bortførere, løgnere, menedere, og hvad der ellers strider mod den sunde lære efter det evangelium om herligheden hos den salige Gud, som jeg har fået betroet.” (1. Tim. 1;8-11)

og

“For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. De hævdede at være vise, men blev tåber, og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr.

Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen.

Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente.

Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig: De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre; de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det.” (Rom. 1;18-32)

Der er ikke ret meget “ude af kontekst” over disse bibelcitater og man kan derfor spørge sig selv, hvad der får en homoseksuel til at studere teologi, når nu det Nye Testammente er så klar på lige netop det punkt? På samme måde kan man spørge sig selv hvad fanden nynazister med jødiske forfædre laver i Israel.

[Eli] Buatinov is quoted as saying he would never have children because his grandfather was half Jewish, and he didn’t want to father a “piece of trash with even the smallest percentage of Jewish blood”.

Vi havner endnu en gang i den absurde virkelighedsfornægtelse som måske er et resultat af vores samfunds dyrkelse af ubegrænsede personlige friheder og rettigheder. Hvis alle andre kan, hvorfor kan jeg så ikke? Det kan du også godt, men som der også står i Paulus’ Brev til Korinterne: alt er mig tilladt, men ikke alt er gavnligt. (1. Kor. 6;12)

Når i sidste ende Christina Seersholms indre (og ydre) konflikter fører til en løsning, som er en absurd fornægtelse af alt det hun burde stå for, med indvendingen “Ingen kan nogensinde vide, hvad Gud tænker om homoseksualitet,” så holder det bare ikke, og slet ikke for en teolog, for det følger, at så kan vi ikke vide, hvad Gud mener om noget som helst og hvilken berettigelse har da en teolog, og så videre …

Moralen er tydelig. Den du er født som, med de evner og de begrænsninger du nu engang har, er med til at afstikke en kurs for dig gennem livet. Den kurs defineres ikke af hvad der er tilladt eller muligt og slet ikke kun af hvad du har lyst til. Man kan ikke med fordel både være jøde og nazist, på samme måde som man ikke med fordel kan være både homoseksuel og teolog, uanset hvor meget man end måtte have lyst til det.

I hvert fald for den forstandige bør de valg der træffes livet igennem også defineres af hvad der er gavnligt.

Religion

“Hos mængden har ligegyldigheden over for religionen naturligvis ingen anden grund end at den er kedelig og umoderne. Derfor går al religiøs agitation i vore dage ud på at gøre den underholdende og moderne.

At den stiller visse ubekvemme krav betyder mindre end man tror. Det mest bekvemme og almindelige har jo alligevel altid været, at man respektfuldt har anerkendt disse krav og ignoreret dem i praksis.”

– H. Söderberg

__________
Hjalmar Söderberg: Tidens usle magter. Essays og aforismer. København 1992. s. 85.

Kristendom

“For hen ved to tusinde år siden var livet for jøderne i Palæstina under det ene fremmede herredømme efter det andet blevet så uudholdeligt at de blev grebet af had til  selve livet (dette ellers så livskære og  og livsglade folk!) og ikke kunne se anden udvej for elendigheden end verdens umiddlbart forestående undergang. Sådan lød deres trøst: verden vil gå under i morgen eller i næste uge, himmerige er nær, helvede ligeså, så det skal vel nok blive sjovt at se disse rovgriske romere og disse “dannede”, umoralske grækere sprælle i svovlpølen… “Verden angår os ikke længere”: kun ud fra det synspunkt kan den kristne  moral forstås og forklares. Praktiseres kan den naturligvis ikke så længe “verden” har den uforskammethed at bestå.

Hvordan denne moral og denne religion kunne “sejre” (her er citationstegnene om nogensinde på sin plads!) over alle andre på trods af at verdens undergang udeblev, og hvordan det er gået til at den i dag er Europas  og Amerikas herskende religion –  ja det er en anden historie […]

Men at den kristne moral ikke duer for os: det er klart som solskin.”

-Hjalmar Söderberg: Tidens usle magter. Essays og aforismer. København 1992