Amerika

Hvorfor ei i America, du Daare?

Jeg ved ikke hvad der er i America, jeg har aldrig været der. Jeg ferierer sjældent udenlands og af god grund. Hvad skulle formålet være dermed? Man lærer ikke en nation at kende på to uger eller to måneder og jeg har ikke to år at rive ud af kalenderen til det formål. Og hvorhen skulle rejsen da gå? Skulle man da lade tilfældet råde og vælge i blinde? Hvilken særlig affinitet føler danskerne når de begiver til Spanien, Thailand, Australien eller USA for et par uger eller tre? Udover vejret er der næppe nogen forskel på at rejse til Madagascar eller Bornholm, med mindre man man går efter den rene underholdning: “Sikke nogle sjove huse de har. Og sikke sjovt de taler.” Noget indblik i deres levevis eller forståelse af deres skikke kommer der ikke deraf – den slags tager år. Og helt ærligt, hvem gider det. Jeg forstår ikke engang danskerne, så der er mere end rigeligt til et helt liv herhjemme.

Og dog, lige et øjeblik overvejede jeg at henlægge næste ferie til USA, efter at jeg til morgen læste følgende på forsiden af jp.dk:

Amerika

For det er jo unægteligt billigt.

Et sådan for-godt-til-at-være-sandt slagtilbud frister jo unægteligt en til at tjekke lidt på den som tilbyder det. I artiklens mangel på reference til præcist hvilket hotel der er så billigt – journalisten ønsker nok holde den oplysning for sig selv – er der jo kun tilbage at tjekke journalisten selv.

Maja Kiener har beskrevet sig selv på tgt.gk:

Cand.comm. fra RUC i Kommunikation og Kulturstudier og en fast del af tgt.dk’s redaktion. Maja har boet, arbejdet og studeret i Paris og Québec og takker sin franske mor for nemt at kunne blende ind som en indfødt. Kan ikke leve uden Paris’ cafeer og shopping i København, gerne suppleret med Canadas efterårsskove, kantareljagt i Skåne og vandreture i Alperne. Og så har hun for nylig genopdaget den store glæde og ubeskrivelige frihed ved bilferie med et telt i bagagerummet.

Hvor uheldig en skæbne at se ens livsfornødenheder spredt over så store afstande, at de ikke umiddelbart kan tilgås, men det kan jo også tænkes at der overdrives en smule. Rodløshed og overfladiskhed er dog uanset de ord der falder mig ind, for i sidste ende er der dog naivt at tro at der er den store forskel på at befinde sig i Brajcinodalens middagshede luft eller på en eng ved Vejle. Hvor hører du til? Hvis det spørgsmål kun vanskeligt besvares og der bestandigt synes mere tiltrækkende end her, så har du nok et problem som aldrig vil løse sig ved en geografisk søgen.

For, som Emerson skriver, “travelling is a fool’s paradise. Our first journeys discover to us the indifference of places. At home I dream that at Naples, at Rome, I can be intoxicated with beauty, and lose my sadness. I pack my trunk, embrace my friends, embark on the sea, and at last wake up in Naples, and there beside me is the stern fact, the sad self, unrelenting, identical, that I fled from. I seek the Vatican, and the palaces. I affect to be intoxicated with sights and suggestions, but I am not intoxicated. My giant goes with me wherever I go.

Uanset om du sidder på en cafe i Paris eller en bodega i Ikast så er du sandsynligvis stadig den samme person, medmindre da at det er omgivelserne der gør dig til den du er. Men hvad er du så?