Helt sort!

Efter nogle sager om “racisme” i fodbold, ikke i form af egentlig diskrimination, men kun i form af upassende tilråb, både spillere imellem og fra tilskuerpladserne, manede FIFAs president i forrige til besindelse og sagde “Man kommer nogle gange til at sige eller gøre noget i kampens hede, men når så kampen er forbi, så giver man hånd. Der kommer jo en ny kamp, hvor man så kan opføre sig bedre.I dag følger den danske landstræner Morten Olsen trop:

“Fodbold er jo survival of the fittest, det handler om at vinde fodboldkampe på alle måder. Selvfølgelig skal der være fair play, men i kampens hede kan du ikke løbe rundt og give hinanden skulderklap hele tiden. Naturligvis falder der ind i mellem nogle ord, mere naiv skal man heller ikke være.” (Olsen: Værre er racismeproblemet ikke)

… siger Olsen og fortsætter:

“Fodboldspillere er ikke pæne drenge på banen. Der er mange, der er flinke uden for banen, men helt modsat inde på banen, som Dr. Jekyll og mr. Hyde. Derfor bliver der sagt ting og sager på en bane. Men helt ærligt, hold nu op: Kan det være rigtigt, at man hele tiden skal løbe rundt og passe på? Altså vi er blot mennesker, og vi kan fejle. Og at sige noget racistisk er at fejle. Jeg forsøger ikke at godkende det, men værre er problemet altså heller ikke.” (Olsen: Værre er racismeproblemet ikke)

Sådanne udtalelser kan man skam ikke komme med, for straks træder en af pænhedens og moralitetens vogtere ind på scenen og ytrer, ganske tanketomt, følgende:

“Jeg synes, det er et rigtigt skidt signal, vores landstræner sender. Selvfølgelig vil det aldrig være i orden at bruge hudfarve til at diskriminere, og det håber jeg, Morten Olsen kan bringes til at forstå. Jeg mener, at det han har sagt her, er helt ude i hampen.” (Racisme-sag: Helt ude i hampen Olsen)

… siger Simon Christiansen, der er projektleder i Giv Racismen Det Røde Kort. Værd at bemærke er det at der er meget stor forskel på at diskriminere andre mennesker og på at tale nedsættende til dem i en presset situation. Der bliver helt sikkert både sagt og gjort mange ting på en fodboldbane som ingen af de implicerede ville gøre uden for banen. Simon says:

“Jeg synes, det er en uklog beslutning af landstræneren at gå ud og sige det her. Jeg håber, han kan se, at det er helt forkert. Han bør trække sine udtalelser tilbage og erkende, at det er en fejl…” (Racisme-sag: Helt ude i hampen Olsen)

Erkend dine synder og bekend dine fejltrin og du skal få tilgivelse. Simon Christiansen er projektleder i et projekt som skal give et rødt kort til rascismen og får således løn for at holde gryden i kog. Det er hans job.

“Det er ikke svært at være spiller. Det er jo ikke sådan, de skal lægge bånd på sig selv. Men der er nogle grænser – og i forhold til racisme er den soleklar. Det må være rimeligt at forvente, at man ikke er racistisk. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i det, han siger…” (Racisme-sag: Helt ude i hampen Olsen)

Det er ikke ulovligt at være rascist og det kan sandelig være svært at konstatere om en given person er det, ikke mindst fordi rascistiske ytringer kan være ulovlige. Spørgsmålet er om ikke man ikke burde have en vis tolerance overfor kraftudtryk, også af den racemæssigt nedsættede slags, ikke mindst fordi du på en fodboldbane kan slippe af sted med at sige alle mulige andre mindre pæne ting ad hominem og sågar angribe din modstander fysisk på en måde som i hverdagen ville blive takseret som en overtrædelse af straffeloven, uden nogen tager specielt anstød af det.

På den anden side kan man kun vanskeligt diskutere nuancer med det imbecile “Jeg kan slet ikke sætte mig ind i det, han siger…” Der er ikke meget håb der.

Det kan altid blive lidt for politisk korrekt, dvs. for pænt, for harmløst og for kedeligt, så her er, som modvægt, en politisk ukorrekt historie, en metamorfose, som jeg husker fra min barndom.

Dybt inde i det mørke Afrika, er der en lille negerfamilie, far, mor og søn, som så brændende ønsker sig at være hvide.
De går derfor til den lokale medicinmand og han fortæller, at den eneste måde de kan blive hvide på, er ved at svømme over en meget stor flod ved fuldmåne.
Ved næste fuldmåne begiver familien sig af sted mod floden. Da de når frem, kaster de sig alle tre omgående ud i den brusende flod. Efter en hård svømmetur kommer negerfar over til den anden bred, og ganske rigtigt, han er forvandlet til en hvid mand.
Kort tid efter ankommer negermor, og hun er også blevet hvid. Men så ser ex-negermor at sønnen er ved at drukne ude i floden og siger:
– Skynd dig at redde ham.
– Ha, siger ex-negerfar, tror du jeg vil sætte livet på spil, for en niggerunge?