A Second World War situation

Bare fordi man er popsanger – eller hvad som helst andet for den sags skyld – med enorm succes, betyder det ikke, selvom det sikkert undertiden kan føles sådan, at man er mægtig klog på alting i verden.
Den eneste forskel er, at medierne vil referere det man siger og at ufatteligt mange menneske vil læse det og diskutere det, og at ens mangel på viden, mangel på evne til at tænke rationelt og i det hele taget manglende dannelse vil blive udstillet så meget desto mere.

Således også danske Lukas Forchhammer, som forud for årets Grammyshow, “when asked specifically about the rise of the far-right movement in Europe”, udtalte til CBS:

“It worries me greatly that if we took out the word ‘Muslim’ and put in the word ‘Jew,’ we would be in a Second World War situation,” he said. “We’re right now in an anti-Semitic state of mind worldwide — it’s just targeted at Muslims instead of Jews.” (CBS)

eller på dansk, via Berlingske:

»Det bekymrer mig meget, at hvis vi tog ordet »muslim« og erstattede det med ordet »jøde« så ville vi være i en Anden Verdenskrig-situation. Vi er nu i en antisemitisk tilstand verden rundt – det er bare rettet mod muslimer istedet for jøder.«

En rigtig “anden verdenskrig-situation”.

Lad os lige sætte det i perspektiv: (… og jeg ser her helt bort fra at ovenstående er udtalt i et kynisk forsøg på at profilere sig selv og skabe medieomtale gennem bevidst kontroversielle udtalelser, og det gør jeg dels fordi det er irrelevant for min pointe og dels fordi jeg ikke har det ringeste problem med at antage, at manden simpelthen er et uvidende fjols.)

I 1940 var der atten millioner jøder i verden og de udgjorde således under en procent af verdens daværende befolkning på ca. to og en halv milliard og de udgjorde ikke en nation, så meget som spredte mindretal i lande som f. eks. Tyskland.

Antallet af muslimer i verden i dag er ca. 1,7 milliarder og de udgør næsten en fjerdedel af verdens befolkning på 7,5 milliarder. Mere end 20 lande verden over har Islam som officiel religion.

Er det nødvendigt at tilføje, at der forud for anden verdenskrig ikke var vidtspredte tilfælde af jødisk religiøs terror rettet mod den kristne verden? At der dengang ikke var adskillige jødiske nationer hvor kristne blev forfulgt og frataget retten til at dyrke deres religion, som det er tilfældet i en del mellemøstlige nationer, selvom det selvfølgelig stadig er frit for enhver at dyrke deres religion som de vil i vores samfund? At forfølgelsen af jøder var et resultatet af en aktiv politisk ideologi, som vandt magten i et enkelt europæisk land og at forfølgelsen af jøder opstod i et præ-menneskerettighedssamfund?

Så “Second World War situation” og forfulgt mindretal? Ikke på nogen måde …

Er der nogen pointe med denne blog? Næh, egentlig ikke! Men hvis der skulle være det, ville det være en påpegelse af det problematiske i demokratiseringen af viden – nemlig at for hver idiot der har ret til at have en mening, er der en lige så stor idiot af en journalist der er parat til at viderebringe den og tusinder lige så store idioter der er parate til at læse om den – og den derpå følgende fuldstændige invertering af viden i et meget udemokratisk uvidenhedens diktatur. Men det ligger vist lidt uden for rækkevidden af denne blog at gå ind i den diskussion.

Citronmåne

Så er den gal igen; endnu en af tosserne fra den yderste højrefløj kom i dag til at åbne munden så meget, at man havde frit udsyn til den katedral af et intrakranielt tomrum, som han slæber rundt på. Anledningen? Jo, der hang et enkelt lille skilt i en enkelt Føtex-butik, og det skilt var, som en “ekstra service til en stor gruppe af syriske flygtninge, som bor på et asylcenter 300 meter fra varehuset, og som af gode grunde hverken taler eller læser dansk”, skrevet på arabisk. (Derfor skilter Føtex på arabisk, EB d. 22/1 2015)

For en god ordens skyld bør det pointeres, at det fremgår at “det ikke er en generel Føtex-politik at skilte på andre sprog end dansk”, men at der kan gøres enkelte undtagelser, således har Føtex i Sønderborg skilte på tysk af hensyn til deres tysktalende kunder.

Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti udtaler (DF-ordfører: Arabisk Føtex-skilt er et knæfald for islam. EB d. 22/1 2015) :

“Skiltningen er et knæfald for den stigende islamisering, der sker af vort samfund. Hvis ikke folk forstår dansk, kan de jo eventuelt bare spørge personalet i Føtex. Ved at skilte på arabisk signalerer Føtex, at hvis man ikke gider lære dansk, så indretter Danmark sig efter dem – og ikke omvendt.”

DRArabic
Danmarks Radios nyheder på arabisk.

Der findes millioner af skilte i Danmark som er på dansk, og som dermed signalere det stik modsatte af hvad dette ensomme skilt i en enlig Føtex-butik signalerer; ergo er der intet problem. At man er så venlig at orientere en større gruppe flygtninge, som jo nok ikke har overskud af personlige ejendele, om at der er udsalg på tøj, kan næppe være et knæfald for noget som helst. Hvad angår alle de arabere der ikke gider lære dansk, så seviceres de i forvejen af Danmarks Radio, hvis hjemmeside bringer nyheder på arabisk (såvel som tyrkisk og somalisk), ligesom de gennem temmelig mange år har serviceret alle de dovne grønlændere heller ikke gider lære dansk.

Martin Henriksen fortsætter:

“Det har som sagt en stor symbolsk værdi. […] det her er at gå over grænsen. Når man driver virksomhed i Danmark, har man et ansvar for samfundsudviklingen.”

Nej, det har man ikke! Der er ingen lov, der siger noget som helst om, at man skal drive forretning under ansvar for samfundsudviklingen og hvis der var, var der nok en del multinationale selskaber, hvis skatteforhold i Danmark kunne trænge til at blive gransket i langt højere grad end dette ene sørgelige skilt.

Og fortsætter:

Selvfølgelig må Føtex tjene penge. Men det kan fra tid til anden være ubehageligt at være vidne til, hvor langt virksomheder vil gå for at tjene penge. Her mener jeg ikke, at man skal gå på kompromis med det danske sprog.  Så kan vi jo blive ved med at indrette det danske samfund efter folk udefra. Det er at gå over grænsen. Skal vi også til at skilte på kinesisk? Nej, Føtex må komme ind i kampen og indse, at de har et samfundsansvar.

Gad vide om den Martin Henriksen nogensinde forlader sit husmandssted og kommer ud i verden? Det store flertal af danske butikker har forlængst droppet det danske sprog og holder sale i stedet for udsalg og kommunikerer gerne og ofte i engelsk-amerikanske slagord. Københavns Universitets hjemmeside findes i en engelsk version af hensyn til de der ikke kan dansk. Det netop afholdte Melodi Grand Prix blev arrangeret af en organisation som hedder Wonderful Copenhagen, for “Vidunderlige København” lyder åbenbart ikke tilnærmelsesvis eksotisk nok. Ja, selv både Folketingets og Københavns Kommunes hjemmesider findes i en engelsk version. Det engelske har forlængst sneget sig ind overalt i en sådan grad, at vi ikke engang bemærker det længere. Men det gør vi åbenbart, når det drejer sig om nogle få ord på arabisk.

Men det er selvfølgelig heller ikke det danske sprog, som ligger Martin Henriksen på sinde. Næh nej, det handler om at der er en masse mennesker i Danmark som Martin Henriksen bare ikke kan lide (hvilket selvfølgelig ikke kan overraske). Således adspurgt om “… hvorfor ikke hjælpe syriske flygtninge – der har gennemgået en hård tid – lidt på vej med at skilte på deres modersmål?” kommer det afslørende svar:

“Mit svar er, at jeg slet ikke synes, at disse flygtninge skal være i Danmark …”

Ja, det kan man selvfølgelig diskutere om de burde, men eftersom de allerede er her og er her i overensstemmelse med gældende dansk lov, så skal de også behandles ordentligt. Det er ret enkelt.

Men så er det jo man griber sig i – og her gentager jeg mig selv – at tænke på hvordan den offentlige debat ville se ud, om vi ikke havde racismeparagraffen. Hvad ville der komme ud af munden på personer som Martin Henriksen, hvis han kunne tale helt frit? Hvis han ikke behøvede at begå alle disse krumspring, for at få en billig pointe igennem. Ville der være mere i posen? Ville den sorteste galde strømme frit fra ham om han ikke skulle bekymre sig om politianmeldelser, eller ville han blot fortsætte i samme rille, med sit smålige had camoufleret som bekymring for Danmarks sprog og fremtid?

Ville vi overhovedet ønske at få det spørgsmål besvaret?

En byld på Danmarks næse.

“De fremmede må også gerne have deres egen kultur. De 651px-PiaKjaersgaardmå for min skyld også gerne bo i lejligheder med mærkelige gulvtæpper og spise fremmedartet mad, men de skal ikke tvinge mig til at spise det, og når de går på gaden, synes jeg, at de skal tale dansk.” Sådan skriver Pia Kjærsgaard – ifølge dr.dk –  i sin selvbiografi og hun uddybede (eller gentog) sin holdning i DRs Deadline: “…det synes jeg så sandelig også, de skal. De bor i Danmark. De lever i det danske samfund. Hvorfor er det ikke dansk, vi skal høre på gaden?”

For det første er det ikke særligt høfligt at smuglytte til hvad andre siger, hverken privat eller offentligt, og derfor kunne man indvende at dette egentlig er temmeligt ligegyldigt. Men eftersom Pia Kjærsgaard åbanbart er en ganske nysgerrig sjæl, som gerne forsøger at følge med i hvad fremmede taler om på gaden, så er spørgsmålet åbenbart ganske relevant. (jeg formoder, at der med “fremmede” ikke menes mennesker, som Pia Kjærsgaard tilfældigvis ikke kender, men derimod “fremmede” i den omtrendtlige betydning “sortsmusket arabisktalende pak som Pia Kjærsgaard ikke ønsker tilstedeværende i Danmark”)

Så hvem er disse fremmede? Jo, det er de mennesker, som Pia Kjærsgaard trods alt tilstår retten til at spise det mad de ønsker (også selvom hun for et par år siden forsøgte at fratage dem retten til at se set TV de vil, men det er jo en anden historie) så længe de ikke taler andet end dansk offentligt.

“Altså, jeg synes det er ganske fint, at de bevarer deres modersmål. At de i deres hjem – netop for at være tosprogede – kan deres modersmål. Men når de er ude i det danske samfund, når de går på gaden, er på skolerne og på arbejdspladserne, så taler de naturligvis dansk”

Umiddelbart kunne det godt lyde som et velment, men nok temmelig misforstået forsøg på at redde modersmålet fra skadelig påvirkning udefra … og så alligevel ikke.

Jeg var i en lokal møbelforretning forleden, en af de større af slagsen med et ret stort udvalg og mange flotte tilbud til forskønnelse af hjemmet og der midt i forretningen, stod der med store bogstaver “Customize din sofa”.  Jeg formoder – jeg spurgte ikke – at det der tilbydes, er muligheden for at tilpasse sin sofa, vælge betræk og noget i den stil, men der slår det danske sprog åbenbart ikke helt til. På samme måde som det heller ikke synes at være helt tilstrækkeligt, når man går ned at gågaden og kan se at samtlige forretninger holder sale.

Det danske sprog er truet af påvirkinger fra mange sider og det kunne jeg nok skrive en længere smøre omkring, men det er jo egentlig irrelevant i denne sammenhæng, for det er jo ikke den herboende svensker eller amerikaners sproglige frihed, som smerter Pia Kjærsgaard. Faktisk har dette intet som helst med sprog at gøre. Det handler jo om det sædvanlige til had grænsende ubehag ved en bestemt befolkningsgruppe, som ikke ligner rigtige danskere.

“Jeg synes, det er højst ejendommeligt, når man bevæger sig rundt i bydele i Danmark, hvor der helt klart er en fremmed kultur. Hvor der er forretninger, som bestemt ikke har danske indehavere. Hvor der er en anderledes påklædning, og hvor man eksempelvis også hører arabisk. Jeg synes, man skal være dansk i Danmark, og at man skal tale dansk i Danmark – også når man går på gaden.”

Suk! Man sidder uvilkårligt og venter på lovforslaget der skal tvinge os alle i folkdragt og træsko og til at spise brunkål og citronfromage hver søndag.

Måske det ville være en ide at afskaffe racismeparagraffen, hvis vi på den måde kunne  slippe for denne evindelige dans om den varme grød. Vi kunne få prikket hul på den byld på det danske samfunds næse, som Pia Kjærsgaard og hendes parti repræsenterer. Vi ville så måske kunne opleve en masse politikere sige tingene lige ud og det ville måske ikke være så kønt at bevidne, det er det sjældent når en byld brister, men der kunne måske ligge en stor befrielse deri for os alle, hvis disse smålige mennesker med deres enfoldige menneskesyn kunne få lov lette trykket og befri deres indre mentale kramper.

__________
Pia K: De fremmede skal tale dansk på gaden.
  dr.dk d. 1. nov. 2013 kl. 08.59
Ill.: Wikipedia – http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:PiaKjaersgaard.jpg

Jeg har set en gul kinesermand!

I Sverige har en journalist fundet noget racistisk chokoladepapir og er blevet ganske forarget over det og har skrevet en kronik om det.

Se engang, en lille gul kinesermand med skæve øjne og sjov hat. Det går slet ikke:

Att skämta om och skratta åt asiater tycks vara den enda rasism som kan gå obemärkt förbi. Det räcker att stretcha ögonen med fingrarna eller säga L i stället för R, så kiknar publiken av skratt. (…) Se bara på Fazers Kina-godis, vars förpackning pryds av en knallgul asiat med rishatt och ögon sneda som en lördagsfylla. Inte ett dugg bättre än Nogger black, glassen som gav upphov till ramaskri och fick dras tillbaka. (Helsingborg Dagblad)

Her kunne man passende konstatere at “kun i Sverige …” men det ville vel også være racistisk! Andre, incl. undertegnede, ville vælge at kalde det harmløst, ikke mindst eftersom der dør en femcifret antal mennesker af sult dagligt verden over. Er den pose chokolade så virkelig et problem?

I øvrigt ved vi jo allesammen godt hvordan en kineser ser ud og her får du oven i købet en japaner gratis med i købet. (Hergé: Den blå Lotus. Ill. fundet her.)

Karikatur? Ja! Stereotyper? Ja! Racisme? Nej!

For så skulle Dawson (for slet ikke at tale om Gibbons!) også være racisme overfor europæere?

Man kan også bare trække på skuldrene og konstatere at sådan ser jeg (eller vi europæere) ikke ud. (Mere om racisten Tintin her.) Langt værre ting er forekommet og forekommer stadig.

Men hvis man absolut vil hænge sig en barnlige detaljer og udøve en en absurd millimeter-retfærdighed som trænger uhindret ind i hver eneste af verdens kroge er her noget konkret man kan tage fat på. Vi skal have bortryddet det latterlige eurocentriske verdensbillede hvor end det forekommer. Lille sorte Sambo skal have en chance for at føle sig oven på, så de næste fem år kunne man passende vende sit atlas på hovedet, så Afrika er over Europa og derefter kunne man vende det igen de næste fem år i lighedens og den universielle forbrødrings navn. (En smule tilvending ville muligvis være påkrævet når øst pludselig er til venstre og vest til højre, men det går jo nok alt sammen.)

På den anden side kunne man også bare få sig et liv…

Skyld

Paven har skrevet en bog om Jesus og “i publicerede uddrag fra bogen påpeger paven, at der i biblen ikke er nogle argumenter, der kan underbygge, at det jødiske folk var ansvarlige for Jesus Kristus’ korsfæstelse og efterfølgende død.”

Det er ikke et spørgsmål om der er argumenter for eller imod det jødiske folks ansvar; et folk kan ikke oppebære en sådan skyld eller ansvar, ligesom det tyske ‘folk’ ikke har noget ansvar for begivenhederne i 1930’erne og 1940’erne. Selve tanken om at et ‘folk’ kan have et ansvar for begivenheder anstiftet af individer eller større eller mindre grupper er i enhver henseende absurd, på samme måde som enhver tanke om at et sådan ansvar kan nedarves er det.

__________
Paven tilgiver jøderne for mordet på Jesus
, Politiken, d. 3/3 2011

Negermarked!

It is hard to believe that a man is
telling the truth when you know that
you would lie if you were in his place.
– H. L. Mencken

Fredag eftermiddag standsede tre busser fyldt med asylansøgere foran Føtex’ varehus i Nykøbing F., skriver Politiken og de blev naturligvis afvist ved døren, fordi varehuset, ifølge Føtex direktør Carsten Hansen, har haft enkelte uheldige episoder, når der kommer store mængder mennesker med busser. ((op. cit.)) Altså den specielle slags store mængder som kommer i busser, til forskel fra den slags store mængder som ankommer i små mængder hver dag. Samme Carsten Hansen afviser selvfølgelig at de tre busfulde asylansøgere blev afvist på grund af etnicitet: “»Vi er kede af, at nogle bruger det her til at råbe racisme«, siger han og peger på, at kæden arbejder meget på at få ansatte med en anden etnisk baggrund end dansk.” (Og her kunne man jo være rigtig modbydeligt kynisk og konstatere at en neger ansat jo også er en neger identificeret og kontrolleret på både CV og straffeattest.)

Jeg ved ikke hvorfor, men ihukommende Menckens ord og med danskens fordomme in mente, ser jeg for mit indre blik en medarbejderstab i pågældende supermarked løbe panisk rundt ved tanken om at se deres arbejdsplads indvaderet af et større somalisk-muslimsk kompagni, uden jeg dog i mit drømmesyn har nogen klarhed over om panikken skyldes egen fordomsfyldt frygten for at horderne vil stjæle og hærge hele butikken eller om den skyldes frygten for at andres (læs: kundernes) fordom ville få dem til at forlade butikken på grund af de tilstedeværende mængder.

Hvorfor er det lige at man (læs: jeg) uvilkårligt tænker sådan i dette oplyste og frie og demokratiske land?

__________
Føtex afviste tre busser med asylansøgere, Politiken, d. 7/12 2010

Citat

Rune Engelbreth Larsen om tørklæder og sygehusvalg og alt det der, som jeg også omtalte forleden:

“Men der er ingen tvivl om, at det er absurditeten og udbredelsen af den antimuslimske tankegang, der overhovedet gør, at dette bliver en historie – og en historie, som det kun er Dansk Folkeparti, der har interesse i. Der er nemlig næsten ingen eksisterende problemer overhovedet af denne art i det danske sygehusvæsen, men der skal altså ikke mere til, end at Dansk Folkeparti fokuserer herpå i deres medlemsblad, før det trækker endnu en muslim-forskrækket historie gennem alle medierne.

Og så er vi atter tilbage ved det egentlige problem – den generelt antimuslimske dagsorden, som Kjærsgaard & Co. hele tiden har held til at trække op af hatten.”

Rune Engelbreth Larsen: Brixtofte, Haarder og den nye tørklæde-diskussion. blog.politiken.dk, d. 22. nov. 2010.

Heri kan man vist kun erklære sig helt enig.

Elektrochok, lobotomi eller lykkepiller?

Under overskriften “Du kan skifte sygehus, hvis de ansatte går med tørklæde” skriver Politiken følgende:

“Patienter indlagt på danske sygehuse har ret til at blive henvist til et andet hospital, hvis de ikke ønsker behandling og pleje af en læge, sygeplejerske eller sosu-assistent, der bærer muslimsk tørklæde.

Når en patient er indlagt akut og afviser at blive behandlet af personale med tørklæde, så skal afdelingen på hospitalet forsøge at rykke rundt på opgaverne og imødekomme patientens ønske. Kan det ikke lade sig gøre, har patienten ret til at blive kørt til et andet hospital med ambulance.

Det fremgår af et svar fra sundhedsminister Bertel Haarder (V) til Folketinget, og det vækker bestyrtelse hos politikere fra SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne.”

Således fordrejer man virkeligheden for at få den til at presse i sit kram. Sandheden er at patienter indlagt på danske sygehuse [også] har ret til at blive henvist til et andet hospital, hvis de ikke ønsker behandling og pleje af en læge, sygeplejerske eller sosu-assistent, der er rødhåret. Faktisk har vi frit sygehusvalg og der er ingen grund til at spørge til folks motiver for at vælge som de gør, eftersom tanker, følelser og meninger er både frie og private og helst også skulle forblive således.

Sagen udspringer af følgende spørgsmål som Medlem af Folketinget Liselott Blixt (DF) den 27.oktober 2010 har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren:

Spørgsmål S 261:”Hvordan forholder ministeren sig til, at spørgeren mener, at patienter i detdanske sundhedssystem bør have ret til at frabede sig behandling af læger ogandet sundhedspersonale, der via deres beklædning udstråler religiøs dogmatisme, som eksempelvis når en ansat i sundhedsvæsnet vælger at bære detislamistiske symbol hijaben, og kan ministeren tilslutte sig en sådan valgfrihed?”

Bertel Haarders svar er nu ganske fornuftigt:

“Hverken sundhedsloven eller autorisationsloven tager konkret stilling til sygehusets eller sundhedspersonens pligter i de tilfælde, hvor en patient under behandling på et sygehus fremsætter ønske om ikke at blive behandlet af en nærmere bestemt sundhedsperson blandt afdelingens personale, f.eks. fordivedkommende bærer et symbol el. lign., som har baggrund i vedkommendesreligiøse overbevisning.

Efter sundhedsloven eller autorisationsloven er det henholdsvis sygehusets ogsundhedspersonens ansvar at sikre patienterne en kvalificeret behandling,hvilket f.eks. også omhandler god kommunikation med patienten.

I den sammenhæng må sygehuset i forbindelse med arbejdstilrettelæggelsenpå afdelingen tage behørigt hensyn til rimeligt begrundede ønsker hos enkeltepatienter om ikke at blive behandlet af en nærmere bestemt sundhedsperson.

[…]

Kan der imidlertid ikke umiddelbart tilbydes behandling ved en anden sundhedsperson, må patienten orienteres om sine muligheder for at benytte det friesygehusvalg, og i givet fald tilbydes viderevisitering til et andet sygehus efterpatientens ønske.

I tilfælde, hvor afvisning af at blive behandlet af en bestemt sundhedsperson ikke er rimeligt begrundet, kan sygehuset afvise at ændre i arbejdstilrettelæggelsen for at tilbyde patienten behandling ved anden sundhedsperson. Sygehuset må da i stedet tilbyde patienten viderevisitering til et andet sygehus efterreglerne om frit sygehusvalg.

Er patienten akut syg, og kræves der øjeblikkelig indsats, er sygehuset forpligtet til at tilbyde behandling ved en anden sundhedsperson, også i det tilfældehvor patientens afvisning ikke er rimeligt begrundet. Er det ikke muligt at tilbyde behandling ved en anden sundhedsperson, og fastholder patienten sinafvisning, må patienten tilbydes akut viderevisitering til et andet sygehus efterreglerne om frit sygehusvalg og orienteres om de eventuelle risici dette kan indebære.” (http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20101/spoergsmaal/s261/svar/751212/910823/index.htm)

Der kan være mange grunde til at folk opfører sig som de gør. Der kan være principielle grunde til at afvise at blive behandlet af personale iklædt en religiøs betinget klædedragt og der kan være psykiske grunde til at en patient afviser at blive behandlet af en læge som ikke er iklædt staniolhat og lederhosen.

Systemet er indrettet således at selv den største tosses liv skal reddes uanset hvilke absurde krav og meninger han tropper op med. Så kan patienten efterfølgende, når han ikke længere er truet på livet, om nødvendigt behandles effektivt med elektrochok, lobotomi eller lykkepiller.

Jeg har tidligere rettet skytset mod danske politikere, men ret skal være ret og Bertel Haarder er for en gangs skyld fornuftens fortaler:

“Efter min opfattelse er den omstændighed, at en sundhedsperson bærer en hijab ikke en rimelig begrundelse for at afvise behandling. Sygehuset er derfor ikke forpligtet til at ændre sin arbejdstilrettelæggelse i et sådant tilfælde, medmindre det er tale om akut sygdom, der kræver øjeblikkelig indsats. Derimod har patienten ret til at blive tilbudt henvisning til et andet sygehus efter reglerne om frit sygehusvalg.” (http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20101/spoergsmaal/s261/svar/751212/910823/index.htm)

Det er værd at bemærke at der sikkert også er kvinder som af religiøse grunde afviser at blive behandlet af en mandlig læge eller gynækolog. Sjovt nok er Politikens holdning til den problemstilling ganske forudsigelig: “I mange tilfælde foretager mandlige læger ikke gynækologiske undersøgelser på muslimske kvinder. Det er et helt andet tema – ikke et spørgsmål om personlig racistisk krænkelse, men om en kulturforskel, vi bør respektere.” (Leder, Politiken, d. 15. okt 2002)

__________
Du kan skifte sygehus, hvis de ansatte går med tørklæde, Politiken, d. 20. nov. 2010

Suk!

Democracy is the theory that the common people know what they want and deserve to get it good and hard, sagde en klog mand engang. Det leder os til en artikel i Ekstra Bladet:

“Det foreløbige resultat af mailsagen er, at mindst to ministre, udenrigsminister Lene Espersen og tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, har talt usandt i Folketingssalen, at mindst et ministerium har aktivt modarbejdet Rigsrevisionen, og at statsministeren ikke kan redegøre for sin egen rolle.

Men ingen ministre er gået.

Ingen embedsmænd er stillet til regnskab.

Og ingen uvildig undersøgelse er på vej.”

Men det er jo altsammen ganske demokratisk. Som Henrik Bang, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, siger (i modsætning til kolleger som i samme artikel giver udtryk for deres bekymring over et skred der er sket i dansk politik):

Vi har de politikere, vi fortjener, ikke? ((op. cit.))

Martin Krasnik har i denne uges Weekend Avisen samme historie, blot med modsat fortegn. Her fra et møde et sted i Kentucky:

“Radioværten, Les Naiman, en pæreformet mand med stort overskæg og blomstret skjorte, siger det, så alle er med: “Radikale kræfter har overtaget dette land. Vi har ikke længere kontrollen. Obama er ond. En OND tyran. Det er sandheden, og sandheden er sandheden. Det er en kommunistisk regering. En fascistisk regering, der med vilje smadrer økonomien for at ødelægge Amerika. God Bless America.”” (Weekend Avisen, d. 15/10 2010)

og

“I USA kan man ikke længere tale om hudfarve. I stedet har højrefløjen kastet sig over hans religion; en politisk korrekt racisme: Obama er muslim!
Tror alle disse mennesker virkelig på det? På vej i flyet fra Louisville møder jeg Beth, der er 57 år og har været stewardesse i 35. Vi sludrer om Tea Party, som hun støtter varmt. Obama vil indføre sharia, siger hun, fordi han er muslim. Jeg indvender, at hanjo faktisk er kristen, bekender sig til Jesus, har kristen baggrund og går i kirke. “Hvis han siger det, lyver han,” siger Beth. Det er som at tale med børn i trodsalderen.” (op. cit.)

Det står måske trods alt ikke helt klart hvem det er som har fortjent hvad. Vælgerne eller politikerne.

Verden er måske i sidste ende lige dårligt tjent med begge?

Racismens Grænseland – 3

Ill. fra forsiden af Tintin i Congo.

En igangværende retsag i Belgien skal – i følge Politiken – afgøre om Tintin, Herge eller bare fortiden i almindelighed er racist(isk). En mand ved navn Bienvenu Mbutu Mondondo mener at “Tintin i Congo” er “en racistisk bog, fyldt med kolonialistisk propaganda” og derfor bør den forbydes. Den britiske kommission for racelighed, CRE kaldet, mener sågar: “Denne bog indeholder billeder og replikker, som repræsenterer rædselsfulde racistiske fordomme.

Bogen er – om nogen skulle være i tvivl – en tegneserie og selvom Herges ligne claire giver en tilstræbt virkelighedtro baggrund for handlingen er personerne tydeligt tegneseriefigurer. Ikke bare hovedpersonen Tintin, hvis ansigt er næsten smiley-agtigt, men også den unge mand som her sidder i bilen sammen med helten.

Mennesker ser altså ikke sådan ud, hverken hvide eller negre og dette er ikke Blake og Mortimer og derfor er forfatterens/tegnerens frihed desto større. Desuden er bogen 80 år gammel og skal derfor ikke bedømmes med nutidige øjne. Den er som Herge selv siger “Vi skrev 1930, og det eneste, jeg kendte til Congo, var, hvad jeg havde hørt folk fortælle om det: ’Negrene er som store børn … Hvor er det heldigt for dem, at vi er kommet! Osv.’ Og så tegnede jeg disse afrikanere ud fra den slags forudsætninger og i den faderligt beskyttende ånd, som på den tid herskede i Belgien,” () og som sådan kan bogen jo kun tjene til oplysning og underholdning. Da jeg læste den som barn lagde jeg den absolut ikke fra mig med opfattelsen af at sådan ser de nok ud i Congo og at de nok er lidt smådumme dernede. Det er en tegneserie, der er grænser for hvor seriøst det skal tages.

Den virkelige verdens slyngler er nogle helt andre, som Søren Vinterberg antyder: “Når bøger bliver diskuteret på den måde mange år efter deres udgivelse, har det tit et politisk øjemed. Det er et påskud til at rejse en aktuel diskussion.” Nemlig den ganske afskyelige maner med at ville tage hvad som helst som gidsel når bare det kan fremme egen sag.

Nu venter jeg bare på – det har jeg faktisk gjort i årevis – at et disse moraliserende mennesker ved et tilfælde skal falde over Charles Bukowskis “Stiverter” (Borgen 1980) og læse den til ende.

_________
Dommens dag: Er Tintin racist? Politiken, 5. maj 2010