Hysterisk (for sidste gang)

Efter at have skrevet sidste indlæg faldt jeg over følgende citat om Anne-Grethe Bjarup Riis TV optræden:

Hun mente endda på et tidspunkt i forbindelse med hendes råbe-seance, at kvinder ikke selv skulle have råderet over deres egen krop. I hvert fald ikke hvis de deltager i aktiviteter, som AGBR personligt finder moralsk forkert. Ud fra det synspunkt kan vi også fratage kvinder retten til fri abort, hvis nogle finder dette moralsk forkert. Det må være samme princip.

Og det må selvfølgelig være et kraftargument mod krænkelses-indgangsvinklen til prostitutionsdebatten. Altså, hvis bare en mand føler sig krænket af at en kvinde har fået foretaget abort at et foster som han har været med til at skabe, så skal abort selvfølgelig forbydes, for vi kan jo ikke have et samfund, der tillader nogle, at krænke andre mennesker. Det duer ikke i 2011.

Hysterisk (igen)

C’est avec les beaux sentiments que l’on fait la mauvaise littérature, sagde André Gide engang og Heidegger tilføjede at det samme i endnu højere grad gælder for filosofien. Man kunne passende tilføje at det afgjort også gælder for politik. Af de voldsomste sindstemninger kommer de dårligste love og den værste undertrykkelse.

Siden mit sidste indlæg har Anne-Grethe Bjarup Riis været i medierne igen og er blevet interviewet i BT af Keenan Seeberg:

Tidligere sundhedsminister Torben Lund kalder dig talskvinde for beton-feminister og mener, det er udtryk for nypuritanisme…

- Feminist? Jeg er talskvinde for sund fornuft. Søde ven, vi kan ikke have et samfund, der tillader nogle, at krænke andre mennesker. Det duer ikke i 2011. Vi halshugger heller ikke folk mere.

Nu er det næppe udtryk for sund fornuft at påstå at vi ikke kan “have et samfund, der tillader nogle, at krænke andre mennesker”, men udover den barnlige naivitet som ligger i selve tanken om det krænkelsesløse samfund, er der også det problem, at den slags forslag som udspringer af en eller flere personers forargelse over nogle formodede krænkelser, ofte resulterer i at selvsamme personer ender med at ville beslutte på andres vegne hvad det er der er krænkende for de andre. Det går ikke! Den krænkede må selv henvende sig, ellers ender vi i en situation hvor omsorgen i sig selv kan blive et overgreb og – ironisk nok – i sig selv en krænkelse af det formodede offers rettigheder.

Skal pornografi så også forbydes?

- Den er svær. Det ved jeg ikke. Det er på grænsen. Der er nok forskel på prostitution og på det at lave en pornofilm.

Den er nok ikke så svær igen. Hvis vi antager at prostitution er en krænkelse af kvinden, den prostituerede, så er pornografien det i lige så høj grad, hvis ikke værre, eftersom det sker i offentlighed og det derfor ikke er noget man kan lægge bag sig (naboen, chefen, kollegerne kan stadig risikere at støde på det). Men det er sex for penge i begge tilfælde. At skelne mellem de to er kun muligt hvis man opgiver det udgangspunkt at man vil have prostitutionen forbudt for kvindens skyld og i stedet siger det man i virkeligheden mener – men er langt sværere at indrømme og endnu sværere at argumentere og lovgive ud fra – at man vil have prostitutionen forbudt, fordi man – som kvinde, hustru, kæreste – har ondt i røven over at det foregår. Ellers er enhver skelnen mellem de to ikke andet end dobbeltmoral.

Hysterisk

Hysteri, en, (dagl. ogs.) et. [hysdəˈri?] (af nylat. hysteria, dannet til gr. hysterikós (se hysterisk); jf. Modersyge; især med.) nervøs sygdom, især hos kvinder, kendetegnet ved voldsomme reaktioner over for indtryk (tidligere sat i forb. m. sygdomme i livmoderen); ogs. (dagl.) i al alm. om sindstilstand, følelsesudbrud, meningstilkendegivelser osv., der er præget af urimelighed, særhed, uligevægtighed, affektation olgn. (“skaberi”). JBaden.​FrO. vi (vil) have Lov til at stemple alt det som Unatur, der bærer Præg af Hysteri og smager af aandelige Farsoter. KPont.​Psychiatr.​I.53. det var Moderens Hysteri, hun havde arvet! AHenningsen.​PD. 242. jf.: *Hist sniger sig den sittrende Hysterie | Krampagtig om, og vildt bedaarer | Med sine hede, falske Taarer. Winth. II.36.

Et eksempel (hentet fra debatten om prostitution som blussede op igen for nylig, her ved Anne-Grethe Bjarup Riis):

Som luder er du degraderet til et fissehul, og det er der ingen kvinder, der har fortjent. Der er ingen kvinder, som skal lytte til Anni Sprinkle inde på hjemmesiden og hendes 40 grunde til, at ludere er hendes helte.

Det er bullshit, Linda!! Hvad laver du inde på den hjemmeside? Og hvad laver du i politik? Opretter statskontrollerede centre for undertrykkelse, hvor prostituerede kan få adgang, hvis de har en smiley i panden?

LINDA KRISTIANSEN, du har kraftstejlemig som folketingskandidat at bruge din hjerne, reflektere over de samfundsmæssige og især de menneskelige, sande værdier og handle derudfra. Du fremstår som en lalleglad, forkælet og totalt ubegavet klovn. En tumpe, der ikke har fattet en fucking skid af det hele.

Vi ved jo alle …

At argumentere fra udgangspunktet “Vi ved jo alle …” er bluff, løgn eller det som er værre. Der er formodentlig ikke en eneste ting i verden som vi alle er enige om eller som vi alle ‘ved’ (og selv om vi var, er det stadig ikke bevis for noget som helst!) og da slet ikke dem vi forsøger at overbevise eller påvirke med vores argumenter. Derfor er udgangpunktet “Vi ved jo alle …” også både nedladende og respektløst og dybest set et udtryk for at ophavsmanden fattes brugbare argumenter.

Hvad skal man stille op med sådanne hysteriske anfald i fuld offentlighed, som Anne-Grethe Bjarup Riis gentagne gange har optrådt med? Eftersom det ikke er lovligt at stikke kællingen et par på kassen er der vel kun tilbage at tage til genmæle, stille og roligt og frem for alt sagligt. Vi bifalder at tidligere sundhedsminister Torben Lund har gidet gøre sig ulejligheden:

Til lykke til Mette Frederiksen (S), Pernille Vigsø Bagge (SF), Margrethe Wivel (R) og Vibeke Manniche med Anne-Grethe Bjarup Riis som talskvinde i kampen mod de prostituerede og deres kunder. Jeg har længe haft en mistanke om, at kampen imod prostitution intet havde med omsorg for de prostituerede og deres rettigheder at gøre. Det handler snarere om politisk korrekthed, magtesløshed og en frygt for, hvad utilfredsstillede og eventyrlystne mænd (ægtemænd) kan finde på. Anne-Grethe Bjarup Riis’ optræden har afsløret det forbandede hykleri.

Lad dog kvinder og mænd selv bestemme over deres liv og krop. Vi bruger hver dag vores hoved og krop hos offentlige og private arbejdsgivere. Hvorfor skal man stigmatiseres og tilsvines, hvis man vælger at tjene til livets ophold ved at tilbyde sex? Hvad med nøgenmodeller – mennesker der lader sig fotografere, som Gud har skabt dem – skal de også tilsvines og forbydes? Hvad med pornoblade og -film – skal de også forbydes? Det »overgreb«, som aktørerne i pornoblade og -film er udsat for, er vel lige så stort som sexarbejderens?

Hvad er det for en victoriansk puritanisme og intolerance, disse moraliserende middelklassekvinder repræsenterer? Den personlige frihed omfatter vel også brugen af vores krop? Kvinder og mænd, der tilbyder sex mod betaling, bør vel have de samme borgerrettigheder som os andre?

Det omfatter også retten til at blive beskyttet imod tvang og udnyttelse og muligheden for at få hjælp til at finde et andet levegrundlag, hvis den prostituerede ønsker det. Kunne politikere – af begge køn – ikke koncentrere sig om den vigtige opgave?

Deja vu! (Logik for høns V)

In his eyes shone the light
of noble intentions

Siger Nicolai Wammen efter at S i dag har besluttet at købesex skal forbydes: “Det er en svær diskussion, men jeg mener, at det rigtigt i 2009 at sige, at vi ikke vil acceptere, at man kan købe sig til andre menneskers krop.” (1)

Virkeligt? Jeg skrev for noget nær to år siden:

Jeg kan betale en kvinde for …
… at komme og gøre rent i mit hjem.
… at klippe mit hår, negle, fødder og sikkert meget andet.
… at give mig medicin hvis jer er syg.
… at skifte min ble når jeg bliver gammel og inkontinent
… at passe mine børn.
… at lave min mad og servere den for mig.
… at bo i mit hjem mens hun laver meget af ovenstående (og oven i købet til elendig løn, hvis hun er aupair)

Pointen er, som jeg også skrev dengang, at det alt sammen er frivilligt. Det er det også for den prostituerede. Det er det ikke for så mange andre:

I dag vil 200 kontanthjælpsmodtagere i Frederiksberg og Københavns kommuner modtage et brev fra kommunen med besked om, at de skal melde sig som avisbude snarest muligt. Hvis de siger nej, så ryger kontanthjælpen.(2)

Måske er det heller ikke så meget principper der spøger, som ønskert om at lovgive fra fordomme frem for fornuft og omtanke. For det er “uværdigt, at mænd kan købe sex“, synes man. Uværdigt for hvem? Ham eller hende?

Der er mange mulige skumle motiver på spil her og det ville klæde lovgiverne at få udredt dem, før man kaster sig ud i hoved- og tankeløs lovgivning. Der er ingen tvivl om at for den gifte kvinde er luderen ikke en sympatisk person, især ikke hvis konen ikke er helt sikker på hvor hun har ægtemanden. Der er heller ingen tvivl om at gamle og yngre feminister som gerne ser den naturlige kvindelige sexualitet udslettet til fordel for en mere politisk (korrekt) kvindelig sexualitet ser luderen som en trussel (eller i det mindste bare en skamplet) på projektet.

Kendetegnet på den totalitære tankegang er netop ønsket om at hjælpe og frigøre mennesker der ikke har bedt om at blive hjulpet og frigjort – og når de ikke har det, udspringer hele missionen af den hjælpendes egne vrangforestillinger og følelser af moralsk overlegenhed. Og når det stakkels imaginære offer ikke selv ønsker hjælpen kan vi da tvinge dem til at modtage den. Denne ensretning er totalitarismen (fascismen) i sin mest oprindelige form.

Fri os og verden fra jeres noble intentioner…

__________
(1) S-toppen er splittet om købesex-forbud
(2) Dagbladet Arbejderen, 23. august 2006, http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=35074&TS_ID=1&S_ID=1&C_ID=37

Om at nå bunden!

At internettet er ikke godt for aviserne, må være konklusionen på dette indlæg. Et er at jeg undertiden gør mig morsom på bekostning af elendige møgsprøjter som Ekstra Bladet, hvis journalister sommetider skriver (og tænker) som om der ikke havde meget mere end syv års skkolegang, noget helt andet er at mere seriøse aviser som Politiken eller Jyllands-Posten i jagten på læsere og indtjening lige så langsomt synker ned i sumpen. Eksempler følger:

På forsiden af jp.dk den 25/11 2008:

At nå bunden 1

Ovenstående meget illustrative illustration viser den stakkels kendte danserinde, inden hun blev syg af malaria. En vigtig historie at dømme efter størrelsen på billedet, som var et af kun fire af den størrelse på forsiden. Et af den andre var til en historie om Barack Obama.

Vælger man at læse artiklen få man lidt mere information om danserinden:

At nå bunden 2

Aha, kendt – i Finland forstås – for at udvekslet erotiske sms-beskeder med en tidligere udenrigsminister. Eller kendt for sin kavalergang? Bevares, det er da også en evne der skal respekteres på lige fod med alle andre evner. Lever vi da ikke i et demokrati?

Er der efterhånden ingen forskel på Jyllands Posten og Se & Hør?