Hysterisk (for sidste gang)

Efter at have skrevet sidste indlæg faldt jeg over følgende citat om Anne-Grethe Bjarup Riis TV optræden:

“Hun mente endda på et tidspunkt i forbindelse med hendes råbe-seance, at kvinder ikke selv skulle have råderet over deres egen krop. I hvert fald ikke hvis de deltager i aktiviteter, som AGBR personligt finder moralsk forkert. Ud fra det synspunkt kan vi også fratage kvinder retten til fri abort, hvis nogle finder dette moralsk forkert. Det må være samme princip.” (Anne-Grethe-Bjarup-Riis. En forvrøvlet fundamentalist)

Og det må selvfølgelig være et kraftargument mod krænkelses-indgangsvinklen til prostitutionsdebatten. Altså, hvis bare en mand føler sig krænket af at en kvinde har fået foretaget abort at et foster som han har været med til at skabe, så skal abort selvfølgelig forbydes, for vi kan jo ikke have et samfund, der tillader nogle, at krænke andre mennesker. Det duer ikke i 2011.

Hysterisk (igen)

C’est avec les beaux sentiments que l’on fait la mauvaise littérature, sagde André Gide engang og Heidegger tilføjede at det samme i endnu højere grad gælder for filosofien. Man kunne passende tilføje at det afgjort også gælder for politik. Af de voldsomste sindstemninger kommer de dårligste love og den værste undertrykkelse.

Siden mit sidste indlæg har Anne-Grethe Bjarup Riis været i medierne igen og er blevet interviewet i BT af Keenan Seeberg:

“Tidligere sundhedsminister Torben Lund kalder dig talskvinde for beton-feminister og mener, det er udtryk for nypuritanisme…

– Feminist? Jeg er talskvinde for sund fornuft. Søde ven, vi kan ikke have et samfund, der tillader nogle, at krænke andre mennesker. Det duer ikke i 2011. Vi halshugger heller ikke folk mere.”

Nu er det næppe udtryk for sund fornuft at påstå at vi ikke kan “have et samfund, der tillader nogle, at krænke andre mennesker”, men udover den barnlige naivitet som ligger i selve tanken om det krænkelsesløse samfund, er der også det problem, at den slags forslag som udspringer af en eller flere personers forargelse over nogle formodede krænkelser, ofte resulterer i at selvsamme personer ender med at ville beslutte på andres vegne hvad det er der er krænkende for de andre. Det går ikke! Den krænkede må selv henvende sig, ellers ender vi i en situation hvor omsorgen i sig selv kan blive et overgreb og – ironisk nok – i sig selv en krænkelse af det formodede offers rettigheder.

“Skal pornografi så også forbydes?

– Den er svær. Det ved jeg ikke. Det er på grænsen. Der er nok forskel på prostitution og på det at lave en pornofilm.”

Den er nok ikke så svær igen. Hvis vi antager at prostitution er en krænkelse af kvinden, den prostituerede, så er pornografien det i lige så høj grad, hvis ikke værre, eftersom det sker i offentlighed og det derfor ikke er noget man kan lægge bag sig (naboen, chefen, kollegerne kan stadig risikere at støde på det). Men det er sex for penge i begge tilfælde. At skelne mellem de to er kun muligt hvis man opgiver det udgangspunkt at man vil have prostitutionen forbudt for kvindens skyld og i stedet siger det man i virkeligheden mener – men er langt sværere at indrømme og endnu sværere at argumentere og lovgive ud fra – at man vil have prostitutionen forbudt, fordi man – som kvinde, hustru, kæreste – har ondt i røven over at det foregår. Ellers er enhver skelnen mellem de to ikke andet end dobbeltmoral.

__________
Nu begynder jeg sgu at tude, BT d. 26/2 2011

Hysterisk

“Hysteri, en, (dagl. ogs.) et. [hysdəˈri?] (af nylat. hysteria, dannet til gr. hysterikós (se hysterisk); jf. Modersyge; især med.) nervøs sygdom, især hos kvinder, kendetegnet ved voldsomme reaktioner over for indtryk (tidligere sat i forb. m. sygdomme i livmoderen); ogs. (dagl.) i al alm. om sindstilstand, følelsesudbrud, meningstilkendegivelser osv., der er præget af urimelighed, særhed, uligevægtighed, affektation olgn. (“skaberi”). JBaden.​FrO. vi (vil) have Lov til at stemple alt det som Unatur, der bærer Præg af Hysteri og smager af aandelige Farsoter. KPont.​Psychiatr.​I.53. det var Moderens Hysteri, hun havde arvet! AHenningsen.​PD. 242. jf.: *Hist sniger sig den sittrende Hysterie | Krampagtig om, og vildt bedaarer | Med sine hede, falske Taarer. Winth. II.36.” (ODS, opslag: husteri)

Et eksempel (hentet fra debatten om prostitution som blussede op igen for nylig, her ved Anne-Grethe Bjarup Riis):

“Som luder er du degraderet til et fissehul, og det er der ingen kvinder, der har fortjent. Der er ingen kvinder, som skal lytte til Anni Sprinkle inde på hjemmesiden og hendes 40 grunde til, at ludere er hendes helte.

Det er bullshit, Linda!! Hvad laver du inde på den hjemmeside? Og hvad laver du i politik? Opretter statskontrollerede centre for undertrykkelse, hvor prostituerede kan få adgang, hvis de har en smiley i panden?

LINDA KRISTIANSEN, du har kraftstejlemig som folketingskandidat at bruge din hjerne, reflektere over de samfundsmæssige og især de menneskelige, sande værdier og handle derudfra. Du fremstår som en lalleglad, forkælet og totalt ubegavet klovn. En tumpe, der ikke har fattet en fucking skid af det hele.

Vi ved jo alle …” (resten af tiraden kan læses i Ekstra Bladet).

At argumentere fra udgangspunktet “Vi ved jo alle …” er bluff, løgn eller det som er værre. Der er formodentlig ikke en eneste ting i verden som vi alle er enige om eller som vi alle ‘ved’ (og selv om vi var, er det stadig ikke bevis for noget som helst!) og da slet ikke dem vi forsøger at overbevise eller påvirke med vores argumenter. Derfor er udgangpunktet “Vi ved jo alle …” også både nedladende og respektløst og dybest set et udtryk for at ophavsmanden fattes brugbare argumenter.

Hvad skal man stille op med sådanne hysteriske anfald i fuld offentlighed, som Anne-Grethe Bjarup Riis gentagne gange har optrådt med? Eftersom det ikke er lovligt at stikke kællingen et par på kassen er der vel kun tilbage at tage til genmæle, stille og roligt og frem for alt sagligt. Vi bifalder at tidligere sundhedsminister Torben Lund har gidet gøre sig ulejligheden:

“Til lykke til Mette Frederiksen (S), Pernille Vigsø Bagge (SF), Margrethe Wivel (R) og Vibeke Manniche med Anne-Grethe Bjarup Riis som talskvinde i kampen mod de prostituerede og deres kunder. Jeg har længe haft en mistanke om, at kampen imod prostitution intet havde med omsorg for de prostituerede og deres rettigheder at gøre. Det handler snarere om politisk korrekthed, magtesløshed og en frygt for, hvad utilfredsstillede og eventyrlystne mænd (ægtemænd) kan finde på. Anne-Grethe Bjarup Riis’ optræden har afsløret det forbandede hykleri.

Lad dog kvinder og mænd selv bestemme over deres liv og krop. Vi bruger hver dag vores hoved og krop hos offentlige og private arbejdsgivere. Hvorfor skal man stigmatiseres og tilsvines, hvis man vælger at tjene til livets ophold ved at tilbyde sex? Hvad med nøgenmodeller – mennesker der lader sig fotografere, som Gud har skabt dem – skal de også tilsvines og forbydes? Hvad med pornoblade og -film – skal de også forbydes? Det »overgreb«, som aktørerne i pornoblade og -film er udsat for, er vel lige så stort som sexarbejderens?

Hvad er det for en victoriansk puritanisme og intolerance, disse moraliserende middelklassekvinder repræsenterer? Den personlige frihed omfatter vel også brugen af vores krop? Kvinder og mænd, der tilbyder sex mod betaling, bør vel have de samme borgerrettigheder som os andre?

Det omfatter også retten til at blive beskyttet imod tvang og udnyttelse og muligheden for at få hjælp til at finde et andet levegrundlag, hvis den prostituerede ønsker det. Kunne politikere – af begge køn – ikke koncentrere sig om den vigtige opgave?”

__________
Anne-Grethe Bjarup Riis: Amok på sex-arbejdere: I er fissehuller. Ekstra Bladet, d. 15/2 2011
Torben Lund: Puritanisme og intolerance, Berlingske d. 22/2 2011

Deja vu! (Logik for høns V)

“In his eyes shone the light
of noble intentions”

Siger Nicolai Wammen efter at S i dag har besluttet at købesex skal forbydes: “Det er en svær diskussion, men jeg mener, at det rigtigt i 2009 at sige, at vi ikke vil acceptere, at man kan købe sig til andre menneskers krop.” (S-toppen er splittet om købesex-forbud)

Virkeligt? Jeg skrev for noget nær to år siden:

Jeg kan betale en kvinde for …
… at komme og gøre rent i mit hjem.
… at klippe mit hår, negle, fødder og sikkert meget andet.
… at give mig medicin hvis jer er syg.
… at skifte min ble når jeg bliver gammel og inkontinent
… at passe mine børn.
… at lave min mad og servere den for mig.
… at bo i mit hjem mens hun laver meget af ovenstående (og oven i købet til elendig løn, hvis hun er aupair)

Pointen er, som jeg også skrev dengang, at det alt sammen er frivilligt. Det er det også for den prostituerede. Det er det ikke for så mange andre:

“I dag vil 200 kontanthjælpsmodtagere i Frederiksberg og Københavns kommuner modtage et brev fra kommunen med besked om, at de skal melde sig som avisbude snarest muligt. Hvis de siger nej, så ryger kontanthjælpen.”(Dagbladet Arbejderen, 23. august 2006, http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=35074&TS_ID=1&S_ID=1&C_ID=37)

Måske er det heller ikke så meget principper der spøger, som ønskert om at lovgive fra fordomme frem for fornuft og omtanke. For det er “uværdigt, at mænd kan købe sex“, synes man. Uværdigt for hvem? Ham eller hende?

Der er mange mulige skumle motiver på spil her og det ville klæde lovgiverne at få udredt dem, før man kaster sig ud i hoved- og tankeløs lovgivning. Der er ingen tvivl om at for den gifte kvinde er luderen ikke en sympatisk person, især ikke hvis konen ikke er helt sikker på hvor hun har ægtemanden. Der er heller ingen tvivl om at gamle og yngre feminister som gerne ser den naturlige kvindelige sexualitet udslettet til fordel for en mere politisk (korrekt) kvindelig sexualitet ser luderen som en trussel (eller i det mindste bare en skamplet) på projektet.

Kendetegnet på den totalitære tankegang er netop ønsket om at hjælpe og frigøre mennesker der ikke har bedt om at blive hjulpet og frigjort – og når de ikke har det, udspringer hele missionen af den hjælpendes egne vrangforestillinger og følelser af moralsk overlegenhed. Og når det stakkels imaginære offer ikke selv ønsker hjælpen kan vi da tvinge dem til at modtage den. Denne ensretning er totalitarismen (fascismen) i sin mest oprindelige form.

Fri os og verden fra jeres noble intentioner…

Logik for høns? IV

Et flertal af københavnske politikere ønsker – i følge BT – et forbud mod køb af sex. Siger Anne Vang (politisk ordfører for Socialdemokraterne i Borgerrepræsentationen):

“Der er behov for ny lovgivning, fordi prostitution for rigtig mange kvinder ikke er et frit valg, men udnyttelse.”

For nogle kvinder er det et frit valg (se f. eks. http://luder.smartlog.dk/) at arbejde som luder og det skal vel ikke komme dem til skade at andre kvinder bliver udnyttet. Hvis en kvinde tvinges til at prostituere sig, er der love der beskytter hende og som den der har udøvet tvangen kan straffes efter. Det er ret enkelt.

Men i det hele taget er der vel mange mennesker der har et job som ikke direkte er et frit valg, men som de derimod har været nødt til at tage af den ene eller anden grund. Faktisk har Københavns Kommune ikke selv tidligere tøvet med at udnytte både mænd og kvinder:

“I dag vil 200 kontanthjælpsmodtagere i Frederiksberg og Københavns kommuner modtage et brev fra kommunen med besked om, at de skal melde sig som avisbude snarest muligt. Hvis de siger nej, så ryger kontanthjælpen.” (Dagbladet Arbejderen, 23. august 2006, http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=35074&TS_ID=1&S_ID=1&C_ID=37)

Og så kunne man jo med Anne Vangs egne ord sige: Der er behov for en ny lovgivning, fordi avisbud for rigtig mange mennesker ikke er et frit valg, men udnyttelse! Skulle vi på samme måde forbyde alt avisbudarbejde fordi nogen bliver tvunget ud i det af skumle bagmænd?

Ja, jeg ved at der findes prostituerede i Danmark, som ikke er her af egen fri vilje, men det er sagen uvedkommende! Der findes love der forbyder den slags tvang. At en lov bliver overtrådt betyder ikke at man skal lave en ny. Man kan i stedet enten give politiet flere midler til at håndhæve den eller overveje at skærpe straffen. Man går jo heller ikke hen og forbyder banker fordi der findes bankrøvere?

Jeg har tidligere (Logik for høns?Logik for høns? IILogik for høns? III) gjort rede for de absurditeter der jævnligt præsenteres som “argumenter” mod prostitution (og som dybest set også dækker ovenstående) og gider ikke gentage mig selv. Dette indlæg var blot for at få luftet min irritation over Fr. Vangs tåbelighed.

Logik for høns? III

fortsat …

Jeg er ikke helt færdig med argumenterne i den artikel som jeg tog fat på for et par dage siden, nemlig “Prostitution og kvindehandel – et accepteret samfundsproblem” af Karin Riis-Jørgensen, Dorit Otzen og Trine Lund Jensen. Artiklen er sådan en jungle af fordomsfuld argumentation at jeg næppe kan overkomme at hakke mig igennem det hele. Her er dog et citat mere:

“Vi må tage vores samfunds værdier og kvindesyn op til revurdering og ændre dem. Det er vigtigt, at de opvoksende og kommende generationer vokser op i et samfund, hvor det ene køn ikke er en handelsvare på linje med kvæg, men at vi ser på de to køn som individer med samme værd og lige muligheder.”

Igen kortslutter forfatterne fuldstændig deres i deres argumentation.

For det første: Det ene køn er ikke en handelsvare på linje med kvæg. Man kan ikke købe kvinder på markedet (og man må slet ikke slagte dem, for slet ikke at tale om at spise dem). Faktisk er det i vores samfund fuldstændig umiligt at handle med slaver på nogen måde. (De eneste der kan handles er professionelle sportsfolk, hvis ydelser faktisk helt legalt kan købes og sælges, men det er en anden historie.) Hvad jeg kan gøre er følgende:

Jeg kan betale en kvinde for …
… at komme og gøre rent i mit hjem.
… at klippe mit hår, negle, fødder og sikkert meget andet.
… at give mig medicin hvis jer er syg.
… at skifte min ble når jeg bliver gammel og inkontinent
… at passe mine børn.
… at lave min mad og servere den for mig.
… at bo i mit hjem mens hun laver meget af ovenstående (og oven i købet til elendig løn, hvis hun er aupair)

Pointen er at det alt sammen er frivilligt. En anden pointe er at flere af disse ting er noget som kvindebevægelsen i årevis har kæmpet for ikke skulle være typiske pligter for kvinder. Men ikke desto mindre kunne jeg i morgen betale en eller flere kvinder for at gøre disse ting for mig. Jeg kunne også vælge at finde en kvinde der kunne tilfredsstille mine seksuelle behov hvis jeg havde lyst til det. Igen er pointen at det ville være ganske frivilligt fra hendes side (hvis jeg forsøgte at tvinge hende ville det være strafbart, uanset om jeg betalte hende eller ej).

Så nej! Kvinder kan ikke handles på linie med kvæg eller noget som helst andet. Det kan mænd i øvrigt heller ikke. Men både mænd og kvinder kan betales for at gøre forskellige ting mod betaling. Man kan kalde det at sælge sig selv, men man kan også kalde det at have et arbejde.

Men hvad er det for en snak om at…

“det er vigtigt, at de opvoksende og kommende generationer vokser op i et samfund, hvor […] vi ser på de to køn som individer med samme værd og lige muligheder.”

Det bliver ligegodt svært at opfylde det det sidste, hvis man set så firkantet på tingene som forfatterne til artiklen gør, for de har et problem med at:

“Holdningen er, at mænd ikke forbryder sig imod samfundets normer ved at benytte sig af prostitution. Derimod fastholdes det gængse billede af mænds medfødte natur som virile med et særligt påtrængende og uopsætteligt seksuelt behov.”

Mænd er virile (det ligger ligefrem i ordet, der kommer fra latin: vir som betyder mand), men mænd er også forskellige fra kvinder og det er måske det der er problemet for de tre kvinder der har skrevet denne artikel. Mænd har tydeligvis et behov som er årsagen til verdens ældste erhverv – kvinder har ikke et tilsvarende behov (eller det kommer i hvert fald til udtryk på en anden måde) ellers ville et lignende gammelt erhverv eksistere med modsatte fortegn. Det gør det bare ikke.

Derfor er nogle mænd villige til (tvungne til) at betale for det og nogle kvinder villige til at gøre det mod betaling. Mænd og kvinders seksualitet er nemlig ikke bare forskellig, de er modsætninger til hinanden. Det er vores natur. Derfor på en gang passer vi sammen og er alligevel så forskellige.

Det er også derfor at mænd og kvindes seksualitet nu engang ikke passer ind i et kønspolitisk skema der ikke bare vil “samme værd og lige muligheder,” men også udrydde alle forskelle! Det kan man bare ikke, uanset om man som forfatterne gør, benægter fakta og fornægter menneskets natur. Men årtusinders seksualhistorie forsvinder ikke og kan ikke udryddes med en ideologisk betinget fiks ide.

Spørgsmålet er så, hvilken seksualitet man overhovedet selv kan have, når man, så fordomsfuldt som forfatterne gør, benægter selve den menneskelige seksualitets natur.

Logik for høns? II

“Vi forkaster vold i vort samfund, men hvorfor accepterer vi så prostitution?”

Skriver Karin Riis-Jørgensen, Dorit Otzen og Trine Lund Jensen i denne artikel: Prostitution og kvindehandel – et accepteret samfundsproblem. på reden.dk.

Vi fortsætter lige med flere pointer fra den artikel jeg også kommenterede forleden. Denne gang er det en tilsyneladende helt banal sammenligning, som dog har samme udgangspunkt som citatet fra i går: nemlig i plat fordom og derfor kommer dets ophavsmænd helt galt af sted.

Sammenligningen mellem vold og prostitution holder simpelthen ikke: vold er fysiske overgreb mod ofte tilfældige, mere eller mindre uskyldige mennesker, der ikke selv har ønsket at havne i den situation. Prostitution er noget kvinder frivilligt vælger (det er altså voksne mennesker vi taler om!) og derfor kan det ikke være et fysisk overgreb. Derfor er der også tale om to forskellige ting. Vold straffer vi fordi det handler om et menneske der forbryder sig mod et andet. Prostitution er en frivillig aftale mellem to voksne mennesker og det skal staten (eller andre) ikke blande sig i.

“Kvinder handles ind i Europa – ind i Danmark til et liv i prostitutions- og sexindustrien. Et liv i konstant smerte, ydmygelse og frygt. Og stadig bliver prostitution som samfundsfænomen accepteret.” ()

At der findes kvinder der ufrivilligt havner i prostitution, hvad jeg slet ikke vil benægte forekommer, er ikke et argument mod prostitution, lige så lidt som dramatiske beskrivelse af mislykkede henrettelser (folk der er blevet grillet længe og mere eller mindre levende i den elektriske stol, bødler der har ramt delvis forbi med øksen, skytter der ikke har formået at ramme den dødsdømte med dræbende skud o.s.v. o.s.v.) er et argument mod dødsstraf, men blot argumenter for at metoden er forkert. Argumenter mod dødsstraf skal findes andetsteds. På samme måde er ikke på nogen måde et argument mod prostitution at kvinder fra andre lande bliver solgt og tvunget til det i Danmark: det er bare en sag for politiet. Tvungen prostitution kan sidestilles med voldtægt og ulovlig frihedsberøvelse og det kan man straffes for.

Kvinder bliver frivilligt prostituerede. Selvfølgelig. Men lige så selvfølgeligt er de underlagt et samfundsmæssigt krav om at skaffe sig en indtægt som alle andre kvinder, der på lignende vis sælger sig selv: Der er mange kvinder derude i det danske samfund som er emanciperede udi elendige jobs, de sikkert hellere ville være foruden og som ender uden for arbejdsmarkedet, med dårlig ryg af at have siddet for meget ved et skrivebord, eller nedslidte med diverse arbejdsrelaterede skader efter have udført belastende fysisk arbejde hele livet igennem. Kan det undre at nogen kvinder vælger at tjene pengene som prostituerede, (For en luders meget interessante egen beretning, så se her: En luders dagbog) med en langt behageligere arbejdstid, fremfor at tjene pengene ved at sælge sig selv til en arbejdsgiver 40 timer om ugen?

Pointen er da også at Riis-Jørgensen, Otzen og Lund Jensens indstilling til prostitution intet har at gøre med omsorg eller bekymring for de prostituerede eller deres vilkår: der ligger helt andre følelser bag. (Det vender jeg tilbage til.)

En interessant pointe er i øvrigt at kvinderne har selv bedt om “frigørelsen” og har kæmpet hårdt for den gennem i hvert fald det sidste århundrede. Fremfor at være økonomisk afhængig af deres ægtefælle, er de nu tvunget til selv at tjene pengene: spørgsmålet der aldrig bliver stillet er, hvorfor det nødvendigvis skulle være så meget smukkere at få til dagen og vejen ved at sælge sig selv til en tilfældig arbejdsgiver, fremfor at få det hele foræret af den man elsker og har valgt at dele sit liv med?

fortsættes …

____________
Karin Riis-Jørgensen, Dorit Otzen og Trine Lund Jensen: Prostitution og kvindehandel – et accepteret samfundsproblem.

Logik for høns?

“Vi ønsker ligestilling mellem kønnene i vores samfund, men hvordan kan det opnås, når prostitution og kvindehandel er med til at skabe et billede af kvinden som en vare, der kan handles med, en vare alle har ret til at købe eller sælge?”

Således skriver Karin Riis-Jørgensen, Dorit Otzen og Trine Lund Jensen i Prostitution og kvindehandel – et accepteret samfundsproblem. Tilfældigvis fundet her.

Læg mærke til udtrykket “skabe et billede”, det er en helt formidabel måde at argumentere på: Ligestilling i samfundet er umulig at opnå fordi nogle få (meget få) kvinder foretager sig et-eller-andet og dette et-eller-andet udøver så indflydelse på hvad flertallet kan foretage sig ved at “skabe et billede”.

Ikke et ord om:

– hvorfor dette mindretalsbillede på nogen måde skulle kunne øve nogen væsentlig indflydelse på flertallet (og for slet ikke at tale om hvorfor det store flertal af ikke-prostituerede kvinder ikke skaber et tilsvarende kraftigt “mod-billede”).
– hvordan dette “billede” udøver den indflydelse det skulle have på dem der “ser” det.
– hvilken indflydelse det indøver udover at være et billede i sig selv.
… og sikkert en hel masse andet.

Det burde ikke være en overraskelse at den slags “billeder” (og deres modbilleder) skabes overalt i vores samfund, hele tiden og af os alle sammen, med større eller mindre konsekvenser.

Men lad os da bare føre argumentationen videre. Det er velkendt at der er en stor overvægt af kvindelige pædagoger (for nu slet ikke at inddrage sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og hjemmehjælpere). Det har været oppe i folketinget. Jeg har selv som formand for bestyrelsen i en børnehave oplevet en 25:1 kvinde/mand ratio på jobansøgninger o. s. v. Jeg vil derfor påstå at ligestilling ikke kan opnås, når alle disse kvindelige pædagoger er med til at skabe et billede af kvinden som den der passer børnene. Ydermere vil jeg tro at antallet af kvindelige pædagoger formodentlig er hundrede gange større end antallet af prostituerede og at de derfor skaber et billede der er så mange gange stærkere, at den eneste fornuftige løsning ville være – i ligestillingens hellige navn – straks at forbyde, ikke bare kvindelige pædagoger, men måske pædagoger i det hele taget. Det er da indlysende, ikke?