Pengeafpresset!

Hvis du tror at pengeafpresning af noget der foretages af suspekte mafialignende typer med udgangspunkt i kompromiterende fotografier eller kendsgerninger så tager du fejl. Samvittighedsløse pengegriske slyngler er der nok af og de opererer ofte under dække af at være forretningsfolk eller andre mere respektable titler. De giver deres foretagener for fine navne og lever endda undertiden under et finkulturelt dække.

Tag nu f. eks. Gyldendal. Jeg var medlem af en af deres bogklubber, Samlerens Bogklub, i en periode, da de havde nogle gode priser på noget studierelevant litteratur jeg skulle have fat i. På et tidspunkt mod slutningen af mit medlemsskab modtag jeg en opkrævning på 50.- for et returgebyr. Det fremgik ikke nærmere hvad dette gebyr skulle dække (udover det indlysende at de måtte mene jeg havde returneret noget – den slags koster nemlig penge, udover portoen som man selvfølgelig også selv betaler). Nu kunne jeg ikke lige huske at have returneret noget, så jeg sendte dem et brev med en venlig forespørgsel på hvad dette gebyr dækkede.

Det eneste svar jeg modtog var en opkrævning på 100.-, dækkende returgebyret og nu også et rykkergebyr. Dog stadig ingen forklaring på returgebyret. Jeg gjorde så det at jeg sendte endnu et – omend knap så venligt – brev, hvori jeg beklagede mig over at de lod mit brev ubesvaret og at jeg selvfølgelig ikke agtede at betale en regning som de ikke ville oplyse mig om hvad dækkede.

Hvilket svar jeg modtog er vel ikke svært at regne ud. En opkrævning på nu 150.- uden yderligere forklaringer. Efter et par stadigt mere sarkastiske breve fra mig og en stadig ophobning af rykkergebyrer fra dem modtog jeg det forventelige brev med trusler om inkasso. Det var omkring dette tidspunkt at jeg begyndte at få fornemmelsen at jeg var udsat for en udspekuleret form for pengeafpresning. Man ved jo at når inkassofirmaer kommer ind i billedet stiger det skyldige beløb jo ganske betragteligt. Så jeg tænkte “Til helvede med de småpenge” og betalte 100.- (jeg havde returnet det første girokort og tog bare det næste i rækken). Ja, det er skammeligt at måtte indrømme det, men jeg gav efter for deres usle gangstermetoder – hvor meget besvær gider man have forhundrede kroner? Ikke så meget. For det meste ville jeg dog nok påtage mig betydeligt mere besvær for princippet, men med alle corporate gansgsters derude, har man jo knap tid til det.

Min indbetalig må så på en eller anden måde have krydset deres tålmodighed, for jeg modtog kort tid efter et brev fra et inkassofirma med besked om hurtigst muligt at betale bla. bla. bla. … Belært at omstændighederne, at man på bogforlag – selv de bedste – hverken læser eller besvarer breve, tænkte jeg at sandsynligheden sikkert var endnu mindre på et eller andet jydsk inkassobureau. Så jeg greb telefonen og ringede til dem.

Se det var en overraskelse, jeg fik en betjening der var så venlig og kompetent at det egentligt ærger mig at jeg ikke husker navnet på inkassobureauet: de fortjerner faktisk god omtale. Den unge dame kunne lynhurtig konstatere at der var tale om en fejl og at jeg skulle glemme alt om det. Desværre kunne hun ikke være behjælpelig med at få de penge tilbage som jeg desværre – i et øjebliks svaghed (eller dumhed om man vil) – havde betalt til pengeafpresserne fra Gyldendal.

Så jeg har nu regnet lidt på hvad Gyldendal skylder mig. Fire breve sendte jeg til dem og til deres egen takst er det halvtreds kroner stykket. Dertil kommer betaling for en telefonsamtale med et inkassofirma af ca. ti minutters varighed, det kan jeg vel godt sætte til hundrede kroner, og sluttelige de hundrede kroner jeg betalte dem. I alt fire hundrede kroner. Jeg kunne jo selvfølgelig sende den et brev med en regning og taksere det til yderligere halvtreds kroner, men hvad er chancen for at det bliver læst, endsige besvaret?

Inkassodamen fortalte mig at jeg med inkassosagen automatisk var blevet udmeldt af Samlerens Bogklub og her kommer den egentlig ganske morsomme pointe. Ikke engang en uge efter at være blevet afpresset 100.- og derefter ekskluderet af bogklubben modtog jeg et adresseret brev i A4-størrelse påklistret et mærke med teksten “Værdi op til 697 kroner”og det var, ganske rigtigt, et tilbud om medlemsskab af Samlerens Bogklub. I månederne derefter modtog min hustru og jeg yderligere tre sådanne tilbud om medlemsskab af Gyldendals Bogklubber, men jeg skal ikke nyde noget.

dum er jeg lige godt heller ikke.