Uhørt Ondskab

Ekstra Bladet bringer i dag en historie om uhørt ondskab: “På billederne ser man en yngre kvinde/pige, der brutalt – og med fornøjelse i stemmen – en efter en smider seks hundehvalpe ud i en flod. De små dyr er tydeligvis ikke ret mange dage gamle. Men det bekymrer ikke kvinden eller den, der optager hele seancen.” Billederne er ledsaget af en video, hvor man kan se den yngre kvinde tage hundehvalpene op af en spand en efter en og smide dem ud i en flod.

Det hedder videre: “Netbrugere gætter nu løs på, hvem hun er. Noget tyder på, at kvinden skal findes i Østeuropa. Uanset hvad er der tale om uhørt ondskab – ledsaget af et kynisk grin! Forleden blev en engelsk kvinde også jagtet, efter en video viste, hvordan hun smed en kat i en skraldespand. Bagefter sagde kvinden, at ‘det var jo bare en kat’!” Og det havde hun jo ret i, det var da i det mindste ikke et barn.

Til gengæld kan man spekulere lidt over hvad det er for umenneskelige mennesker som går op i noget så banalt som aflivningen af seks hundehvalpe og forsøget på at aflive en kat.

I følge Dansk Røde Kors dør “hver dag 24.000 mennesker af sult eller af dårlig ernæring” og så er der mennesker der bekymrer sig om aflivningen af seks østeuropæiske hundehvalpe?

Hvilken uhørt foragt for menneskeliv der ligger bag den prioritering er det svært helt at fatte, men det er jo nærliggende at drage en parallel, her via et interview med Kathleen Kete, Associate Professor of History at Trinity College.

“The Nazis were responsible for the most comprehensive set of animal protection laws ever in Europe, issued from the moment of their takeover of the German state in 1933. Arnold Arluke and Boria Sax bring this fact to light in an essay on Nazi animal protection published in 1992. Kosher butchering was outlawed and vivisection was at first prohibited and then regulated. But the proper way to cook a lobster was also prescribed, in order to spare the live lobster unnecessary pain as it dies, as was the least painful way to shoe a horse.

The importance of the Arluke and Sax’s argument lies in its description of the Nazi understanding of the relationship of species to each other. Nazi radicalism can be understood as breaking the traditional binary of human and animals. Humans as a species lost their special—sacrosanct—status and a new hierarchy of being was established whereby some “races” of animals lay above some “races” of humans. Wolves, eagles, and Teutonic pigs (“despised by the Jews”) are near the top of the Nazi chain-of-being. Jews and rats are on the bottom.”

Åbenbart ikke kun jøder og rotter …