Hvad der ikke rører sjælen

Jeg har aldrig været nogen stor beundrer af Marcus Aurelius, eller af stoicismen i det hele taget, og det kan der være mange mere eller mindre gode grunde til, men det er primært et spørgsmål om temperament. Det værende sagt, så er det svært, når man ser hvordan vore politikere løber hovedløst rundt med armene i vejret og råber “krig” midt i en fredstid og vi alle lever i konstant frygt for hvornår den næste satiriker mon skal blive snuffed og når en dansk avis i søndags kunne berette om regeringens mørklægning af omstændighederne omkring efterretningstjenestens eventuelle masseovervågninger af danskere, ikke at kigge på filosofkejserens livsfilosofi med en smule sympati. Derfor følger her et par citater fra fra hans Meditationer, om ikke af anden årsag, så bare til almindelig moralsk opbyggelighed og måske for at indgyde lidt tiltrængt sindsro.

Marcus Aurelius (121-180)
Marcus Aurelius (121-180)

“If thou workest at that which is before thee, following right reason seriously, vigorously, calmly, without allowing anything else to distract thee, but keeping thy divine part pure, as if thou shouldst be bound to give it back immediately; if thou holdest to this, expecting nothing, fearing nothing, but satisfied with thy present activity according to nature, and with heroic truth in every word and sound which thou utterest, thou wilt live happy. And there is no man who is able to prevent this.”

Med. III.12. Overs. George Long 1862 og i Med. V.16. hedder det endvidere:

“Things themselves touch not the soul, not in the least degree; nor have they admission to the soul, nor can they turn or move the soul: but the soul turns and moves itself alone, and whatever judgements it may think proper to make, such it makes for itself the things which present themselves to it.”

Men Gud fri mig vel; selvfølgelig er vi heller ikke mere opbyggelige, end at der her ikke skal gives svar, uden at der afsluttes med et spørgsmål. Døren er altid åben, ikke?

“… be content if thou shalt live the rest of thy life in such wise as thy nature wills. Observe then what it wills, and let nothing else distract thee; for thou hast had experience of many wanderings without having found happiness anywhere, not in syllogisms, nor in wealth, nor in reputation, nor in enjoyment, nor anywhere. Where is it then?” (Med. VIII.1)