Ansvarlighed

En forsker ved navn M.L. Obermann har i følge videnskab.dk lavet en spørgeskemaundersøgelse af mobning blandt skolebørn og konstateret at “når vi handler i strid med vores moralske overbevisninger og gør noget forkert, er vi nødt til at legitimere det. Ved at frakoble moralske overbevisninger fra selve handlingen, bliver det muligt at leve med, at man gør noget, der skader andre.” Moralsk frakobling er “en serie af mekanismer, som enten legitimerer handlingen, fjerner det personlige ansvar og eventuelle konsekvenser eller fokuserer på, at det er ofrets egen skyld.”

Er der nogen der ikke vidste det i forvejen? (Jeg bragte for to år siden et indlæg om den amerikanske skuespiller Will Smith, der dengang kom galt af sted ved at sige: “Even Hitler didn’t wake up going, ‘Let me do the most evil thing I can do today’. I think he woke up in the morning and using a twisted, backwards logic, he set out to do what he thought was ‘good’.”) Er der nogen der tror at nazister og jødiske håndlangere stod og smed millioner af jøder i ovnene mens de funderede over hvor onde de var? Enten er det offerets egen skyld eller de må ofres for et højere formåls (fx. samfundets) skyld. Mennesket er en forbavsende evne til at bortrationalisere det vi ikke vil se i øjnene, men det er der intet nyt i.

Et er det tvivlsomme videnskabslige grundlag for spørgeskemaundersøgelser af moralske spørgsmål, hvilket får lov at passere, noget andet er de imbecile kommentarer undersøgelsen får med på vejen i Jyllands-Posten af “ekspert” Helle Rabøl Hansen:

“Skolerne skal se, at mobning er en måde at lave fællesskab på.”

Hvilket strengt taget godt kan være en korrekt observation, men her går det galt:

“Jeg tror ikke på, at mobberne eller ofrene skal gøre noget specielt. Problemet er, at man forestiller sig, at nogle individer skal lave om på deres adfærd. Det, man overser, det er, at mobning i folkeskolen er en form for social orden, som klassen har indordnet sig.”

Jo, man skal gøre noget: man skal lade være. Det er jo ikke sådan at fordi man kan finde en videnskabelig forklaring på et fænomen, så frikendes individet for ansvar. Du har et ansvar for at opføre dig ordentligt overfor dine medmennesker uanset hvor gammel du er og uanset hvor og hvornår du møder dem og det ansvar er dit og dit alene.

Men artiklen giver et glimrende indblik i tankegangen bag det fænomen at visse faggrupper formår at pille ubehagelige begreber som fx. skyld og ansvar ud af regnestykket.

“Det sidder ikke i individerne. Og det er ikke tilfældigt, hvilke klasser mobningen opstår i. Men i alle klasser er der børn, der er agressive og børn, der er svage. Derfor ved jeg, det ikke er det, vi skal kigge på, siger [Helle Rabøl Hansen].

[…]

Helle Rabøl Hansen mener, at der især opstår mobbemønstre, når klassen ikke har noget at samle sig om.

– Fra børnehaveklassen skal de voksne indstille sig på at gøre alt, hvad de kan, for at fællesskabet i klassen bliver så stærkt, positivt og tolerant, at man ikke behøver lave mobbende fællesskaber, siger Rabøl Hansen.” ()

Det sidder ikke i individerne? Nå nej, det er jo de voksnes opgave at sørge for at børnene  får lært det i tide, ikke? Jo, til en vis grad. Men derfor sidder ansvaret stadig i individet selv og det er individet der kommer til at betale regningen senere i livet for det som ikke blev tidligt lært.

Kæden hopper bare helt af, for børnene skal for pokker ikke kun lære at opføre sig ordentligt overfor dem de i forvejen har fået indprentet et stærk og positivt og tolerant fællesskab overfor gennem pædagogiske øvelser, det skal de også overfor alle de andre, ikke mindst overfor dem de ikke kan lide. Og de skal altså vide at det er deres eget ansvar at gøre det.

Til gengæld har man ingen pligt til at kunne lide alle andre, selvom nogen synes at mene det. Metoderne er voldelige:

“Det kan blandt andet gøres med rytmiksange om at være venner, bøger om at hjælpe hinanden, massage med positiv berøring og rollespil, hvor børnene er mobber, offer og hjælper.

– Så mærker børnene på egen krop glæden ved at hjælpe og ubehaget ved ikke at turde hjælpe, siger programkoordinator Lars Stilling Netteberg fra Red Barnet.

– Det fremmer fællesskabssituationen og positivt samvær.” ()

Massage med positiv berøring? Det er nu engang sådan at der er personer man synes bedre om end andre og derfor kan det programkoordinatoreren opfatter som “ubehag ved ikke at turde hjælpe” meget nemt være noget helt andet hos de børn som deltager, som fx. som skyldfølelse over ikke at have lysten til at deltage i grænseoverskridende pædagogiske eksperimenter. Det er lige før man kan høre Bobby McFerrin og Jodle Birge gjalde dagen lang gennem skolens højtalersystem i denne fagre nye verden, hvor enhver diferentiering, er ofret i det positive samværs navn.

__________
Mobbere ignorerer moralske standarder, videnskab.dk d. 10/3 2011
Ekspert: Ikke mobbernes skyld, jp.dk d. 10/3 2011