Ex abysso

En dansk pornomodel er sur på dronning Margrete.

Det hænger slet ikke sammen, at dronning Margrethe på samme tid deltager i arrangementer til støtte for Dyrenes Beskyttelse samtidig med, at hun bærer en rævepels. Alle, der beskæftiger sig med dette emne ved, at forholdene på de danske rævefarme er katastrofale for dyrene. Jeg tænker tit på det, når jeg lægger mig til at sove under min varme dyne. Ude i landet lever dyr i fangenskab under konstant pres og stress. Det er rystende, siger Kira Eggers. (Kira Eggers: Dronning Margrethe er en skandale, BT, d. 2/3 2011)

Måske Kira Eggers bare skulle have fortsat sin karriere med at smide tøjet for penge, for ovenstående er rystende. Dog ikke den kendsgerning at Margrete går i pels.

Hvad der er rystende, er at nogen kan slippe afsted med at sige sådant vrøvl som ovenstående offentligt uden at få at læst og påskrevet. Så det gør vi.

1) Der er intet selvmodsigende i at støtte Dyrenes Beskyttelse samtidig med, at man går man pels, akkurat som det heller ikke er det om man støtter Dyrenes Beskyttelse og spiser kød. Man kan godt både gå i pels og spise kød og samtidig arbejde for bedre forhold for dyr i fangenskab, uden at undlade at spise kød og gå med pels i mellemtiden.

2) At at forholdene på de danske rævefarme er katastrofale for dyrene kan godt være, men det har heller intet med sagen at gøre. Der findes love og regler på området og overholdes de ikke er det en sag for politiet. Desuden spiser de fleste danskere også stadig æg og kød, selvom der er mennesker der mener at grise og høns har kummerlige vilkår.

3) Om dyr i fangenskab oplever pres og stress er desuden også et åbent spørgsmål. Rigtig mange mennesker har en tendens til at slutte fra menneskers ydre træk og adfærd ved bestemte mentale tilstande, til at lignende træk og adfærd afspejler tilsvarende mentale tilstande hos dyr, uagtet at dyr rent mentalt på ingen måder kan sammenlignes med mennesker. Eftersom dyr ikke er eller kan være i besiddelse af bevidsthed, skal man være varsom med at konkludere at de kan opleve pres og stress, selvom de udviser træk der kan sammenlignes med mennesker under pres eller stress.

Det er rystende, hvad åbenlyst ligegyldige personer kan gøre sig klog på og udtale sig om og være sikker på at medierne bringer det videre bare fordi de er kendt fra anden og mere eller mindre pinlig eller latterligt irrelevant sammenhæng.

Og dog det er jo et kendetegn på vores samfund og den styreform vi har valgt, at den sande visdom kommer fra folkedybet, hvor det ikke er svært at finde den luder eller lommetyv, som har et bud på hvordan verdens situationen skal løses, men også hvor stemmerne fra disse fine eksemplarer af menneskeheden har samme vægt og ret til at blive hørt som kongen (eller dronningen) selv.

H. L. Mencken er mit vidne.

“It remains impossible, as it was in the eighteenth century, to separate the democratic idea from the theory that there is a mystical merit, an esoteric and ineradicable rectitude, in the man at the bottom of the scale – that inferiority, by some strange magic, becomes a sort of superiority – nay, the superiority of superiorities. Everywhere on earth, save where the enlightenment of the modern age is confessedly in transient eclipse, the movement is toward the completer and more enamored enfranchisement of the lower orders. Down there, one hears, lies a deep, illimitable reservoir of righteousness and wisdom, unpolluted by the corruption of privilege. What baffles statesmen is to be solved by the people, instantly and by a sort of seraphic intuition. Their yearnings are pure; they alone are capable of a perfect patriotism; in them is the only hope of peace and happiness on this lugubrious ball. The cure for the evils of democracy is more democracy!”

Frygt!

“Der er en meget interessant parallel mellem venstrefløjens klimapolitik og højrefløjens indvandrerpolitik. Det er de samme retoriske figurer: en enorm trussel, der er ved at kaste samfundet omkuld, medmindre politikerne handler omgående. Dissens opfattes enten som et knæfald for islamismen eller som en afvisning af videnskabelige fakta. Så de frygtpolitiske manøvrer er fuldstændig ens på begge fløje. Der er ingen forskel på argumentationen – kun på , hvad vi skal være ytrygge ved.”

– Mikkel Thorup i W.A. 29/10 2010.

Fear remains the chiefest of them. Tha demagogues, i.e. the professors of mob psychology, who flourish in democratic states are well aware of the fact, and make it the corner-stone of their exact and puissant science. Politics under democracy consists almost wholly in the discovery, chase and scotching of bugaboos. The statesman becomes, in the last analysis, a mere witch-hunter, a glorified smeller and snooper, eternally chanting ‘Fe, Fi, Fo, Fum!’ ((jvf. kæmpen i Jack and the Beanstalk: “Fee-fi-fo-fum, / I smell the blood of an Englishman, / Be he alive, or be he dead / I’ll grind his bones to make my bread.”))

H. L. Mencken i “Notes on Democracy”, 1927

I believe …

– I believe that religion, generally speaking, has been a curse to mankind – that its modest and greatly overestimated services on the ethical side have been more than overcome by the damage it has done to clear and honest thinking.
– I believe that no discovery of fact, however trivial, can be wholly useless to the race, and that no trumpeting of falsehood, however virtuous in intent, can be anything but vicious.
– I believe that all government is evil, in that all government must necessarily make war upon liberty..
– I believe that the evidence for immortality is no better than the evidence of witches, and deserves no more respect.
– I believe in the complete freedom of thought and speech…
– I believe in the capacity of man to conquer his world, and to find out what it is made of, and how it is run.
– I believe in the reality of progress.
– But the whole thing, after all, may be put very simply. I believe that it is better to tell the truth than to lie. I believe that it is better to be free than to be a slave. And I believe that it is better to know than be ignorant.

H. L. Mencken (1880-1956)

Racismens Grænseland – 1

I følge Jyllands-Posten i dag, viser en undersøgelse som regeringens burkaudvalg har fået foretaget, at antallet af kvinder i Danmark som jævnligt ifører sig denne, helt sikkert ikke særligt populære klædedragt, er 0,000001%. Det er jo et lidt abstrakt størrelse at forholde sig til, så man kunne også bare sige at tallet er tre. Tre, som i lidt flere end halvdelen af fingrene på din ene hånd.

Langt værre(!) står det til med en anden heller  ikke så populær klædedragt, for undersøgelsen viste at der er mellem 5000% og 6500% flere som jævnligt ifører sig niqab. 5000% er måske også et lidt svært tal at forholde sig til, så lad os bare sige at tallet er mellem 150 og 200. Heraf er lidt færre end halvdelen (60-80) danske kvinder, der er konverteret til islam.

En smule intelligens er der tilsyneladende til stede i dansk politik, for JP skriver:

“Foreholdt undersøgelsens resultater mener Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, at det nu er svært at sætte lighedstegn mellem brugen af niqab og kvindeundertrykkelse.

»Jeg er overrasket over, hvor mange danske konvertitter, der er. Man kan ikke sige, at de er mere undertrykte end folk, der frivilligt går ind i Scientology eller Moon-bevægelsen. Jeg har svært ved at sige, at de ikke gør det frivilligt,« siger Karsten Lauritzen.”

… og det har han jo nok ret i. Anderledes forholder det sig hos de konservative, hvor Henriette Kjær føler trang til at udtale sig og det slippe hun ikke heldigt af med:

“»Spørgsmålet er, hvorfor de har taget dragten på. Man skal da være lidt underlig, hvis man frivilligt tager burka eller niqab på. Der må stadig være et element af tvang i det, ellers er det en provokation,« siger politisk ordfører Henriette Kjær (K).”

Ræsonnementet i ovestående er følgende: Hvis nogen skulle have lyst til at foretage sig noget som ikke også Henriette Kjær har lyst til at foretage sig, så er der kun tre muligheder. Enten er de “underlige” fordi de gør det eller også er de blevet tvunget til det eller også gør de det for at provokere, hvilket også må siges at være frivilligt og så er de stadig underlige. Denne måde at tænke på kaldes også enfoldighed – at man ikke kan forstå at nogen skulle have andre ønsker for livet og verden end ens egne.

Men dermed er morskaben ikke ovre. Dansk Folkeparti, som med undersøgelsen har måtte se deres hjerteblod blive noget fortyndet, kæmper det bedste de har lært for ikke at tabe ansigt. Det lykkedes ikke:

“»Jeg synes, at det er et højt tal. Jeg havde faktisk forventet, at det var lavere, når man hører nogle af de kritiske røster, der har været fremme. Vi er først og fremmest principielle modstandere af, hvad burkaen og niqab står for. Det er vi, uanset om der er tale om 1 eller 5.000 kvinder med niqab,« siger Martin Henriksen, medlem af Dansk Folkepartis gruppeledelse.”

“It is hard to believe that a man is telling the truth when you know that you would lie if you were in his place,” sagde Mencken engang for længe siden og det kan der unægteligt være noget om.

Et højt tal? Hvad ville et lavt tal have været? Vi er nede i de størrelser hvor der er 3-5 gange så mange selvmord årligt. Der er 2-3 gange flere dræbte i trafikken årligt. Der er adskillige gange flere nynazister i Danmark. Der går flere dømte drabsmænd rundt i samfundet end der går kvinder med niqab eller burka!

Tager man ikke et nyt standpunkt når ens formodninger viser sig ubegrundede afsløres det at der kun er tale om fordomme, men man havde måske heller ikke ventet så meget andet. I hvertfald siger den opmærksomhed som er blevet denne beklædningsgenstand til del og som Martin Henriksen stædigt fastholder – alt til trods – helt ned til om det så drejede sig om en enkelt person, en del om hvilke motiver som ligger bag.

__________
Tre burkakvinder i Danmark, Jyllands Posten, d. 12/1 2010