Tag-arkiv: Mad

Poetisk retfærdighed – 2

Udgivet den af • 1 Kommentar

Politiken har opdaget at fabrikanter af færdigretter snyder med billederne på pakken: indholdet i pakken svarer sjældent til pakkens indhold. Eller med Politikens egne ord: “Billeder på færdigretter viser mere lækre retter med flere bestanddele end i pakken.”

Vi siger “Velkommen til Jorden”. Hernede var der ingen der ikke vidste det i forvejen.

Er der nogen ved sine fulde fem (eller rettere nogen der selv på noget tidspunkt har prøvet at lave mad) som kan tro at præfabrikeret ‘peberbøf’ med flødekartofler, grøntsager og sauce nogensinde ville kunne emballeres på en sådan måde at det skulle kunne serveres som billedet på pakken viser? Når det også samtidig forventes at retten skal kunne tilberedes på 3 minutter i microbølgeovn?

Hvad der end måtte være af ubehageligheder i pakken er det vel en passende straf for at overlade sit aftenmåltid (og liv?) i hænderne på et firma som kalder sig Findus. Rejs dig fra sofaen, din dovne hund, sluk for X-Faktor og Vild med Dans eller hvilket andet mangel på indhold du ellers fylder dit alt for korte liv med og bevæg dig ud i dit køkken, tag dit liv i dine egne hænder. Bagefter kan du så melde dig ind i en danseskole, hvis dansen virkeligt betyder så meget for dig.

Suk! På den anden side er Peberbøf fra Findus jo egentlig en passende ledsager til aftenens meningsløse TV-tidsfordriv. Det er jo slet ikke maden på billedet som Findus foregiver at sælge, men drømmen om den; drømmen om det som ligger langt uden for rækkevidden af den dumme, den dovne, den stakkels som i sofaen kan indtage drømmen om et måltid mens han på TV får serveret drømmen om et liv.

__________
- Færdigmad lyver på pakken, Politiken, 26. januar 2010.

Rullepølse!

Udgivet den af • Kommentér!

Comedamus et bibamus,
cras enim moriemur.

I en gammel kogebog, fra før den tid hvor det hele handlede om et have et sundt men åndløst legeme og enhver idiot ikke bedømte maden udfra hvor meget fedt det indeholdt, men udfra hvordan det smagte (der er i øvrigt ofte en klar sammenhæng mellem de to) og derfor ikke veg tilbage fra at lave ting selv, selvom de krævede lidt indsats, har jeg fundet nedenstående opskrift på hvordan man kan lave rullepølse:

Du skal bruge et svineslag (det har slagteren) og det skal saltes. Nogle slagtere tror at det er noget de skal gøre for dig, men det ønsker du ikke. Du vil hellere lave saltlagen selv:

5 liter vand
800 g salt
100 g mørk farin
15-20 gram allehånde (hel)
15-20 gram kryddernelliker
6-10 laubærblade

Kog vandet i en stor gryde af rustfri stål og smidt resten i det kogende vand. (Allerede nu kan du nok lugte at det her bliver godt!) Lad det køle helt af. Læg svineslaget i og lad det stå koldt i to døgn. Derefter kan du lave rullepølsen:

Krydderiblanding:

1 spsk salt
1 tsk peber
1-2 tsk allehånde (stødt)
1/2 tsk reven muskatnød
1 tsk koriander (eller merian eller salvie hvis du foretrækker det)

Sørg for at pølsen kan rulles så den er jævnt tyk (faktisk skal den bare foldes to gange!) og fordel krydderierne på kødet (den side der skal indad!) og rul den sammen og snør den med bomuldstråd.

Kog den i rigeligt vand sammen med:

10 peberkorn
3 kryddernelliker
1 løg
krydderbuket af timian, persille og laurbærblad.

i ca halvanden time og lad den køle lidt af i suppen. Læg den i en rullepølsepresse (trævarefabrikkernes udsalg har en i fyrretræ til en billig penge) og skru den sammen til du er sikker på at pølsen er helt død (jo hårdere jo bedre!) og stil den i – bunden af! – køleskabet natten over.

Tag den ud, fjern snoren og velbekomme! Den spises bedst på groft rugbrød med (rigtig) smør og intet andet!

- o O o -

Folk som folk er flest har åbenbart overhovedet ingen smag. Sådan må det være, for ellers ville mit lokale supermarked ikke stadig sælge rullepølse under navnet “PÅlækker“. “PÅlækker er,“ ifølge Tulips hjemmeside, “moderne pålæg tilberedt med udgangspunkt i det gode håndværk” og det er selvfølgelig løgn! Det er et udpint, smagsløst og helt igennem tarveligt produkt, som kun kan påstå at være noget særligt, fordi det faktisk er muligt at sælge endnu værre produkter til de danske forbrugere, bare prisen er lavere.

Ovenstående opskrift dækker over noget helt andet, for i modsætning til Tulips pålækker (PÅlækker er skåret i tykkere skiver end almindeligt pålæg. Og tykkere skiver giver masser af dejlig smag.) behøver du absolut ikke tykke skiver, for den smager rent faktisk af noget!

Men vær advaret: laver du den er der ingen vej tilbage. Smag forpligter!