Krig

Jens Berg var en dansk soldat som kæmpede for tyskerne på østfronten under anden verdenskrig og BT har spurgt ham om han er stolt af at have været tysk soldat:

Ja! Jeg er stolt af de oplevelser, jeg haft. Jeg er taknemmelig for det, og jeg synes, at jeg ville være et meget dårligere menneske, hvis ikke jeg var glad for det, jeg har oplevet.

Jens har skrevet en bog om sine oplevelser og det er i den forbindelse at BT interviewer:

Du beskriver også i bogen, at I tager russernes mad?

- Det er måske lidt svært at forstå i dag. Men dengang var det næsten lidt normalt. De tog det ikke engang ilde op, for de vidste jo godt, at sådan var det nu engang.

Vi havde jo magten og kan gøre det. En gang gik vi op til en gård og sagde, vi skulle have et par høns. Bondemanden sagde ’uh, den krig, den krig’. Vi svarede, ’ja det synes vi også. Vi vil meget hellere være hjemme ved mor.

Ja, det er måske lidt svært at forstå i en tid hvor man har fået umistelige personlige rettigheder, at det engang skulle have været anderledes, at der har været tider hvor skæbnen kunne gribe ind og afgøre dit liv, altså ved andet en de store uretfærdigheder som cancer og ulykkestilfælde. Måske ligger der er pointe her til alle de som har det med at moralisere, nemlig at selv når det er rigtig slemt behøver det altså ikke at være rigtig ondt.

Måske bør man også sende en venlig tanke til danske soldater i mellemøsten og nordafrika, ikke fordi de er lige dér – de kampe er ligegyldige – men alene fordi sætter et eksempel ved at vove sig uden for parcelhusene, frivilligt, derud hvor der er noget på spil.

Moralødelæggelsesvåben

Kontroversiel muslimsk prædikant, der forsvarer selvmordsangreb, skal tale på ungdomskonference,” skriver Politiken. Og “I en … video forsvarer han selvmordsangreb, fordi de bør betragtes som militæraktioner. »Det er en legitim form for kamp«, siger han på videoen.

Underforstået (fra Politikens side) at det er det ikke, altså en legitim for for kamp. Spørgsmålet er, hvorfor det skulle være mere illegitimt at bruge sig selv som bombe, end det er at sidde i fly kilometer over fjender man ikke kan se og dræbe tusinder ved et tryk på en knap?

Eller med andre ord: Hvis du ikke har råd til en F16, så har du en moralsk forpligtigelse til ikke at gøre modstand. Få jer nogle ordentlige våben, fattigrøve!

Om at slå ihjel.

Citat

“Af 27.574 efterladte geværer, som i 1863 blev samlet op efter slaget ved Gettysburg, var mere end 90 procent ladt, selv om det 19:1- forhold, der var mellem ladetiden og skuddet, logisk burde tale for, at kun omkring fem procent  af geværerne burde have været ladt og klar til brug, da deres ejere smed dem fra sig. Næsten halvdelen af geværerne – tolv tusinde – var faktisk ladt mere end en gang, og seks tusinde af geværerne havde mellem tre og ti skud stoppet ned i løbet. Den eneste fornuftige forklaring er, at et meget stort antal soldater ved Gettysburg, både i Nordstatshæren og i Sydstatshæren, nægtede at affyre deres våben selv i nærkamp, og formentlig brugte tiden på ladeprocessen, og blot lod som om de skød, når en anden i nærheden virkelig skød, i et forsøg på at skjule deres indre flugt fra drabsprocessen. Og ganske mange af dem, som faktisk skød, sigtede formentlig med vilje alt for højt.” (1)

Et absolut ikke enestående, men interessant vidnesbyrd om menneskets karakter, som sammenholdt med Brownings(2) demonstration af hvordan en gruppe mennesker – helt almindelige, midaldrende, arbejderklasse – kan bringes til at myrde tusinder af mænd, kvinder og børn, tillader os at konkludere at mennesket som mennesker er flest, viljeløst adlyder de mest afskyelige ordrer når de kommer fra autoriteter og, for egen bekvemmeligheds – ikke princippernes! – skyld, sniger sig udenom pligter hvis muligheden opstår.

__________
(1) Gwynne Dyer: Krig, Borgens Forlag 2004
(2) Christopher Browning: Ordinary Men: Reserve Police Battalion 101 and the Final Solution in Poland, New York 1993
Begge bøger anbefales på det kraftigste.