Jorden går under snart, siger fremtrædende klimaforsker og tilføjer, at tundraen vil smelte og regnskoven brænde, hvis ikke vi lægger vores syndige, magelige, consumeristiske livsstil fra os.
Kort sagt: Vi skal alle dø! Ja, det skal vi jo alligevel, men nu på langt mere alvorlig og moralsk forkastelig vis. Der er dog indlysende fordele; vi behøver således ikke at frygte at brænde i helvede for vores synder, som vores forfædre sikkert gjorde og stadig gør, men kan mageligt læne os tilbage og lade os bage her på jorden. Det går under alle omstændigheder også meget hurtigere at brænde op her på jorden end at brænde i evighedernes evigheder i helvede. Tak Gud for fremskridtet!
Nu er dette jo ikke den eneste gang at jordens undergang er blevet forudsagt (er der nogen som husker år 2000 problemet?), så her er, for de uvidende, en liste over årstal i hvilke jorden, i følge pålidelige kilder, burde være gået under:
2800 fvt – 634 fvt – 389 fvt – ca. 90 fvt
70 – 247 – 365 – 380 – 500 – 6 apr 793 – 800 – 806 – 848 – 25 mar 970
992 – 995 – 1000 – 1033 – 1184 – 23 sept 1186 – 1260 – 1284 – 1290
1306 – 1335 – 1367 – 1370 – 1378 – 14 feb 1420 – 1496
1504 – 1 feb 1524 – 1525 – 1528 – 27 maj 1528 – 1532 – 1533 – 19 okt 1533
5 apr 1534 – 1537 – 1544 – 1555 – 22 jul 1556 – 28 apr 1583 – 1584 – 1588
1600 – 1603 – 1623 – 1 feb 1624 – 1648 – 1654 – 1656 – 1657 – 1658
1660 – 1666 – 1673 – 1688 – 1689 – 1694 – 1697 -1700
og så videre … (1)
Nu dækker listen her (som sikkert langt fra er komplet) jo kun årstal frem til 1700 og – tænker du sikkert – vi er da heldigvis blevet klogere siden da. Måske ikke! Jo længere vi kommer op mod vore egen tid jo tættere falder spådommene. Jeg gider slet ikke gengive forudsigelserne for 1999-2000.
Nu kunne jeg jo være fristet til at spå om hvorledes disse klimaforskere selv om føje år figurerer på lignende lister, men belært af hvordan det går andres spådomme, skal jeg nok afholde mig fra det.
__________
(1)Listen stammer fra http://www.abhota.info hvor der også er liste over årene 1701-1970, 1998-1999, 2000-nu og en for fremtiden; incl. henvisninger, links og bibliografi.