Ja, far der war en Stien a’ Skyw’,
laant far, laant far — a skal ett lyw’ —
Kræn Hendrisen den Stien ku’ klyw’,
far Søren Smed en Skow ku’ byw’,
og far æ Lærki han ku’ flyw’,
far Bitte Drejs det bitte Splejs —
war bløwn saa Stur som han ku’ blyw’,
— far Laang Margreth’ ku’ stikk’ med Knyw’,
far Kræn den Fjar’ haaj mist’ æ Yw’,
far Gorm den Gamles Bjen’ bløw styw’,
ja osse far — det tær a skryw’ —
Methusalem ku’ løwt’ en Ryw’, —
far Abraham ku’ tæl’ te Tyw’,
far Dawed Kong’ med Lamm ku’ dryw’,
halvminder kikk’ i Pagtens Ark,
da lô dér po mi Faa’rs Mark
de tow ærværdig’ gammel Hyw’!

- Jeppe Aakjær

via Kalliope. (… og spørg ikke!)

Mor, har du set, hvad der staar bag Diget?
Gæslingblomster saa bitte smaa!
Bladet kløvet og Kronen fliget,
lige skabt til at kysse paa.
Klare Spirer paa Mulden letter,
suger Kræfter af Dybet op,
fæster Roden i varme Nætter,
laaner af Solen til Blad og Top.

Mor, har du set, hvor Haren springer
Pløjefaldet som ingenting;
Viben kroger de korte Vinger,
øver sig kaadt i Baglængssving.
Engen bulner om Rylens Rede,
Grøften pyntes med friske Flæg,
langt i Marken som halvt i Vrede —
slænger Haslen sit falske Skæg.

Mor, har du set hvor Koen tripper
længselsdrukken paa Baasen kvalm,
malker mindre i dine Stripper,
snuser med Haan til den mugne Halm?
Det er de spæde Kim i Kjæret,
Blomsterspringet ved Bækkens Rand,
det er det lange Sug i Vejret,
Gudevarslet til Dyr og Mand.

Jeppe Aakjær.