Om Sindets Ligevægt

Til Quintus Dellius

Mød Modgang med et ligevægtigt Sind
og tøjl Din Trang til overmodig Glæde
i Medgangs Tid. Husk paa: Du skal jo dø,
o Dellius, hvadenten Du vil Græde

og sorrigfuld henleve Dine Aar,
hvad eller Du forstaar Din Sjæl at fryde
og paa hver Højtidsdag i landlig Fred
i Græsset strakt Din gode Vin at nyde.

Hvorfor mon Poplerne og Pinjerne
til gæstfri Skygge deres Favn forene,
og hvorfor risler Kildens klare Væld
med munter Nynnen over Stub og Stene?

Lad Vin og Salve bringe hastigt hid?
og Roserne, hvis Duft for tidligt Svinder,
mens det er Tid at glædes, mens endnu
vor Livsens Traad de trende Søstre spinder.

Alt skal Du miste: Guld og Gods og Gaard,
alt, hvad i livets Løb Du skrabed sammen;
alt tages fra Dig, Du skal føres bort
og efterlade alt til andres Gammen.

Da gavner ej Alverdens Rigdom mer
end Armod – bor Du under gyldne Tage,
hvad eller Himlens Hvælving er Dit Loft,
naar Døden kalder, maa Du med ham drage.

Vi føres alle til det samme Sted;
Gudinden alles Lod i Urnen ryster,
naar Dit uddrages, baader ingen Bøn,
Du færges bort til Dødens kolde Kyster.

– Horats: Oder
overs: Axel Juel
Gyldendal 1945. s. 41