Mordere, homoseksuelle og andre vildfarne…

Min avis fortæller mig at “Homoseksuelle kan nu blive gift i den danske folkekirke.” (JP, d 7/6 2012) Vi tager lige en gang til nogle eksempler på hvad Kristendommen egentlig mener om homoseksuelle, udfra hvad Biblen har at sige om den sag.

“Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.” (1. Kor. 6;9-11)

og

“Men vi ved, at loven er god, hvis man bruger den, som lov skal bruges, og når man ved, at en lov ikke er bestemt for retskafne, men for lovbrydere og genstridige, for gudløse og syndige, for spottere og ugudelige, for dem, der slår deres far eller mor ihjel, for drabsmænd, utugtige, mænd der ligger i med mænd, bortførere, løgnere, menedere, og hvad der ellers strider mod den sunde lære efter det evangelium om herligheden hos den salige Gud, som jeg har fået betroet.” (1. Tim. 1;8-11)

og

“For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. De hævdede at være vise, men blev tåber, og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr.

Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen.

Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente.

Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig: De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre; de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det.” (Rom. 1;18-32)

God fornøjelse!

Ægteskab

Farcen fortsætter tilsyneladende og hvor vi forleden tog kirkeminister Manu Sareen i forsvar (mere eller mindre!) så har ministeren i dag selv valgt at udtale sig, gennem et indlæg i Politiken. Det skulle han nok ikke have gjort, i hvertfald fra et rent fornuftsmæssigt synspunkt. Fra et politisk perspektiv, hvor formålet sikkert er at lukke munden på de mindre tænkesomme masser, giver hans udmelding sikkert god mening, men det er josom bekendt ikke den synsvinkel vi anlægger her.

“Jeg glæder mig til at overvære det første kirkebryllup med homoseksuelle par. Og jeg ved, at der er mange homoseksuelle, der glæder sig til endelig at kunne blive viet i kirken.

Jeg har lovet at stå på trappen og kaste ris. Med vielser af homoseksuelle i kirken kommer vi endnu et skridt nærmere på et samfund, der på alle måder fuldt ud accepterer den enkeltes ligeværd – uanset hvem man er, og hvem man elsker.” (Manu Sareen i Politiken, d. 10/11 2011)

Nå! Vi har allerede for en uge siden været igennem Biblens syn på homoseksuelle, så den lader vi ligge i denne omgang og noterer os i stedet at brugen af ordet ligeværd ikke er et ord som kirkeministeren mestrer.

Ægteskab i kirken er et kønsbestemt begreb, forbeholdt en alliance mellem en mand og en kvinde, lidt på samme måde som at kvindernes omklædningsrum i svømmehallen er forbeholdt kvinder. Rent principielt er i dette tilfælde de homoseksuelles krav på at kunne indgå ægteskab i kirken, lidt det samme som hvis jeg gjorde krav på at måtte bruge kvindernes omklædningsrum i svømmehallen, med den begrundelse, at det er et begrænsning af mit ligeværd, hvis jeg forhindres i at gøre det.

Det er jo ikke sådan i samfundet at homoseksuelle juridisk og på anden vis diskrimineres i forhold til heteroseksuelle. Her er der blot tale om at slå døre ind, alene for fornøjelsen ved at se dem briste, uagtet at man dybest set ingen interesse har i hvad der er på den anden side.

Som en læserkommentar til ovenstående artikel så rammende siger det: “Gud hader ikke homoseksuelle mennesker, men han hader det de gør, fordi det er unaturligt. Derfor hader kristne heller ikke homoseksuelle mennesker, men tager klart afstand fra det de gør. Hvad så når de er blevet gift og vil ha’ børn, hvilket rigtig mange gerne vil? De skal jo ud og låne andres børn for overhovedet at kunne lege familie, sådan som en mand og kvinde kan … helt naturligt.” (“RGBJ, Silkeborg”, Politiken, d. 10/11 2011)

Hvem er det egentlig man gør en tjeneste, når man gang på gang desperat forsøger at normalisere det unaturlige?

Der et flere oplagte spørgsmål som trænger sig på. For eksempel kan man jo tænke lidt over hvor al denne snak om ligeværd er henne, når det for eksempel gælder f. eks. pædofile. Eller man kan overveje, bare overveje, om ikke, der om tyve-tredive år kunne komme en lang række sager, om mennesker der føler at de har været udsat for overgreb, fordi de er opvokset uden at kende (begge) deres biologiske forældre i et ligeværds- og ligestillingseksperiments navn.

Hetz

Hvad er det der sker? Kirkeminister Manu Sareen er kommet i modvind fordi han ikke vil garantere, at homoseksuelle, der bliver viet i folkekirken, kan kalde sig “ægtefæller”. Den ministerielle plan er at skelne mellem ægtefæller og livsfæller.

Tidligere borgmester Claus Bondam (R) er ifølge Berlingske ikke tilfreds: “Det her er jo absurd. (…) Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det er 10 biskopper, der skal bestemme over ligestillingen i Danmark. Kære Manu Sareen: Lad være med at lægge dig fladt ned for den danske Folkekirke (…) Hvis du er en politiker, der har modet til at tage dette livtag, så vil du indskrive dig i den moderne danske politiske historie. Hvis ikke du gør noget … ja, så er du blot endnu en minister, der ikke tør handle der, hvor det virkelig gælder, og som lader sig drive rundt i manegen af ‘tjenstvillige’ embedsmænd.

Og den homoseksuelle salgsdirektør hos Startour, Stig Elling er ifølge Berlingske skuffet: “ved at heteroseksuelle skal kalde hinanden ægtefæller, mens vi homoseksuelle skal sige livsfæller, [er han] med til at gøre os anderledes og nogle, som er mindre værd. Hvorfor skal det hedde noget andet, Manu?

Det irriterer mig grænseløst, at en flok selvoptagede rettighedsfikserede bøsser forsøger at sætte dagsordenen i denne debat. Så fat det dog! Kirken, Kristendommen og ikke mindst Paulus kan ikke lide jer. Her er – igen – et par eksempler:

Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.” (1. Kor. 6;9-11)

og

“Men vi ved, at loven er god, hvis man bruger den, som lov skal bruges, og når man ved, at en lov ikke er bestemt for retskafne, men for lovbrydere og genstridige, for gudløse og syndige, for spottere og ugudelige, for dem, der slår deres far eller mor ihjel, for drabsmænd, utugtige, mænd der ligger i med mænd, bortførere, løgnere, menedere, og hvad der ellers strider mod den sunde lære efter det evangelium om herligheden hos den salige Gud, som jeg har fået betroet.” (1. Tim. 1;8-11)

Bøsser er i samme kategori som mordere, lovbrydere, løgnere, tyve, bortførere og griske mennesker. I er ganske enkelt i kirkens optik det laveste af det laveste. Hvad fanden vil I med dens velsignelser? Det er jo absurd i den mest fundamentale betydning af ordet. Desuden er det også respektløst overfor folkekirken. I vil lukkes ind i varmen, men har ikke gidet at sætte jer ind i kristendommens værdier. Sæt jer og læs Bibelen igennem fra ende til anden – det er nok med Det nye Testamente.

Et er at en frygtelig mængde danske forældre hvert år lader deres børn konfimere uden nogen sinde at have åbnet en bibel eller at have den fjerneste anelse om eller interesse i hvad den danske Folkekirke står for, men udelukkende fordi sådan gør alle andre. Det er overfladisk og dumt.

I en helt anden kategori er det aktivt at kæmpe for at bliver lukket ind et sted hvor man ikke er velkommen eller hvor man ligefrem bliver set ned på. Den der holdning: “Det må vi ikke, så det vil vi have ret til, alene fordi vi er bøsser!” er lige så stupid, som hvis en jøde i 1940 havde banket på døren til NSDAPs hovedkontor og med krænket mine havde krævet at blive medlem med den begrundelse, at hvis de andre må, så vil jeg også. Det er det forkælede barns tankegang.

Og til din information, Stig Elling, kan jeg oplyse om at I er anderledes, det er absolut ikke noget som Manu Sareen skal have skyld for at være årsag til. Homoseksualitet er ikke normalt, på nøjagtig samme måde som rødt hår, allergi og tordenvejr heller ikke er det. Men det er alle fænomener som er normalt forekommende og derfor er der ikke som sådan noget foruroligende ved dem, blot kan ingen af dem kan siges at være en normaltilstand.

Undertiden er det mere passende at fokusere lidt på de opnåede rettigheder, frem for bestandig at lede efter nye som man kan kræve ind, uanset hvor urimelige de er, ikke mindst når man er så heldig at leve i et land, hvor man åbenlyst kan skilte med tilbøjeligheder, som i andre dele af verden hurtigt kunne medføre, at man fandt sig ophængt i den tunge ende af et reb.

“Alt er mig tilladt …”

Der findes mennesker som trodser virkeligheden og realiteterne i en sådan grad at de maler sig op i et verdenshjørne og må have afløb for deres frustrationer og afmagt i fuld offentlighed. Det ender som regel i nogle lettere komiske eller absurde situationer. Jeg har tidligere taget det op her og her. Her er en mere:

Christina Seersholm, 26 år og stud.teol. og homoseksuel og københavner, er træt af det hele:

Jeg er træt af, ikke at være anerkendt som et menneske på lige fod med alle andre. Jeg er træt af, at blive banket oveni hovedet med bibelcitater revet ud af kontekst, så de kan bruges som magtmidler. Jeg er træt af, at være en seksuel orientering! (Fortørnet, på alle tænkelige måder, Kr. Dagbl. 29. august 2011)

Nu gider jeg ikke sidde og finde bibelcitater en gang til, så jeg citerer bare mig selv. Her er hvad der blandt andet står i Bibelen:

“Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.” (1. Kor. 6;9-11)

og

“Men vi ved, at loven er god, hvis man bruger den, som lov skal bruges, og når man ved, at en lov ikke er bestemt for retskafne, men for lovbrydere og genstridige, for gudløse og syndige, for spottere og ugudelige, for dem, der slår deres far eller mor ihjel, for drabsmænd, utugtige, mænd der ligger i med mænd, bortførere, løgnere, menedere, og hvad der ellers strider mod den sunde lære efter det evangelium om herligheden hos den salige Gud, som jeg har fået betroet.” (1. Tim. 1;8-11)

og

“For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. De hævdede at være vise, men blev tåber, og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr.

Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen.

Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente.

Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig: De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre; de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det.” (Rom. 1;18-32)

Der er ikke ret meget “ude af kontekst” over disse bibelcitater og man kan derfor spørge sig selv, hvad der får en homoseksuel til at studere teologi, når nu det Nye Testammente er så klar på lige netop det punkt? På samme måde kan man spørge sig selv hvad fanden nynazister med jødiske forfædre laver i Israel.

[Eli] Buatinov is quoted as saying he would never have children because his grandfather was half Jewish, and he didn’t want to father a “piece of trash with even the smallest percentage of Jewish blood”.

Vi havner endnu en gang i den absurde virkelighedsfornægtelse som måske er et resultat af vores samfunds dyrkelse af ubegrænsede personlige friheder og rettigheder. Hvis alle andre kan, hvorfor kan jeg så ikke? Det kan du også godt, men som der også står i Paulus’ Brev til Korinterne: alt er mig tilladt, men ikke alt er gavnligt. (1. Kor. 6;12)

Når i sidste ende Christina Seersholms indre (og ydre) konflikter fører til en løsning, som er en absurd fornægtelse af alt det hun burde stå for, med indvendingen “Ingen kan nogensinde vide, hvad Gud tænker om homoseksualitet,” så holder det bare ikke, og slet ikke for en teolog, for det følger, at så kan vi ikke vide, hvad Gud mener om noget som helst og hvilken berettigelse har da en teolog, og så videre …

Moralen er tydelig. Den du er født som, med de evner og de begrænsninger du nu engang har, er med til at afstikke en kurs for dig gennem livet. Den kurs defineres ikke af hvad der er tilladt eller muligt og slet ikke kun af hvad du har lyst til. Man kan ikke med fordel både være jøde og nazist, på samme måde som man ikke med fordel kan være både homoseksuel og teolog, uanset hvor meget man end måtte have lyst til det.

I hvert fald for den forstandige bør de valg der træffes livet igennem også defineres af hvad der er gavnligt.

Dumbledore er bøsse!

Flere danske medier valgte i weekenden at bruge spalteplads på en afsløring af at Dumbledore er homoseksuel. Dumbledore er, som navnet nok antyder, en fiktiv person, selv om historiens rimeligt prominente placering på politiken.dk nok kunne få en til at tvivle. (Dumbledore er en personen i forfatterinden J. K. Rowlings bøger om Harry Potter)

Politiken kunne oplyse (*) at AP havde berettet at forfatteren J. K. Rowling havde afsløret (vi er nu ude i tredje led (vælger helt at se bort fra at jeg er fjerde), er det så journalistik eller sladder?) at Dumbledore er homoseksuel. Eftersom den syvende og sidste bog i serien udkom d. 21 juli 2007, går jeg ud fra (jeg har selvfølgelig ikke læst den) at ovenstående kendsgerning ikke fremgår af bogen og det er netop problemet.

For hvad er så nyhedsverdien i historien? Hvorfor viderebringer danske aviser en historie om at en ikke-eksisterende person er homoseksuel? Hvad er pointen? Ganske vist optræder personen i en særdeles læst serie af bøger, men hvis det ikke engang her fremgår at personen er homoseksuel, så kan man vel næppe sige at oplysningen er relevant på nogen måde.

Med mindre det da forventes fra forfatterindens side at fremtidige læsere skal have indholdet af hendes foredrag i Carnegie Hall d. 19. oktober 2007 in mente når de læser bogen? Det er under alle omstændigheder en skidt forfatter der siden hen bliver nødt til at forklare detaljer hun ikke fik med i en udgivet bog. Sådanne detaljer er i en hver henseende irrelevante: værket er afsluttet og må leve sit eget liv. Det må stå for sig selv.

(*) “Professor Dumbledore fra den populære Harry Potter-serie er homoseksuel. Det fortalte den britiske forfatter J.K. Rowling under et foredrag i Carnegie Hall i New York i går, skriver AP.” (Julie Elver: Homo-afsløring i Harry Potter, politiken.dk, 20. okt 2007)

Fordom eller hva’?

»Ohios luftvåbens laboratorie foreslog at udvikle en bombe, der indeholdt et kemikalie som ville gøre fjendtlige soldater til bøsser. Det skulle få deres enheder til at bryde sammen, når alle soldaterne pludselig blev uimodståeligt tiltrukket af hinanden«, siger Edward Hammond, der har søgt aktindsigt i sagen. (*)

Sikken opfindsomhed hvormed mennesket fører krig. Hvad mon der ellers er blevet udtænkt bag lukkede døre i hemmelige laboratorier.

I følge artiklen er forslaget om en bøssebomben bekræftet af Pentagon, men der arbejdes ikke længere på den. Hvorfor mon?

Det kunne være interessant at vide hvilke resonnementer (læs:fordomme) der ligger til grund for forestillingen om at hvis bare man er bøsse, bliver man automatisk og uimodståeligt tiltrukket af enhver anden forhåndenværende bøsse.

Interessant er det også at til grund for denne ide, ligger ikke bare forestillingen om at bøsse er noget man kan gøres til, men dermed også dens modsætning: homoseksualitet er noget man kan kurreres for ved tilførsel af de rette kemikalier. Se det er en forestilling jeg – ganske fordomsfuldt – ikke har det fjerneste besvær med at tilskrive (især amerikanske) militærfolk.

(*) Andreas Lindqvist: “USA ville udvikle ‘bøssebombe’“, Politiken, d. 11. jun 2007

Handicappet II

fortsat…

“Med Biblen i hånden kommer præsten Søren Krarup ind i Folketinget og sammenligner bøsser med handicappede.” [LYDKLIP]

Elsebeth Gerner Nielsen aner tydeligvis ikke hvilken holdning til homoseksuelle der kommer til udtryk i Bibelen, for hvad end det er Krarup har haft i hånden da han kaldte homoseksuelle for handicappede, var det ikke Bibelen. Krarup er ikke imod registrerede partnerskaber for homoseksuelle:

“»Homoseksuelle er handikappede, fordi de ikke kan opfylde betingelserne for et ægteskab og skabe en familie. Derfor kan de heller ikke forlange at blive ligestillet på det område,« siger Søren Krarup, som understreger, at han ikke er imod registrerede partnerskaber.»Det er i orden, at de får styr på deres samliv. Men de kan ikke indgå et ægteskab,« siger han.” (avisen.dk, d. 25/4 2007)

Sammenlignet med hvad der udtrykkes i Biblen er Krarup nu ganske moderat. Her er hvad der blandt andet står i Bibelen:

“Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.” (1. Kor. 6;9-11)

og

“Men vi ved, at loven er god, hvis man bruger den, som lov skal bruges, og når man ved, at en lov ikke er bestemt for retskafne, men for lovbrydere og genstridige, for gudløse og syndige, for spottere og ugudelige, for dem, der slår deres far eller mor ihjel, for drabsmænd, utugtige, mænd der ligger i med mænd, bortførere, løgnere, menedere, og hvad der ellers strider mod den sunde lære efter det evangelium om herligheden hos den salige Gud, som jeg har fået betroet.” (1. Tim. 1;8-11)

og

“For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. De hævdede at være vise, men blev tåber, og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr.

Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen.

Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente.

Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig: De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre; de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det.” (Rom. 1;18-32)

Det er vist meget længe siden at en politiker sådan for alvor har haft Bibelen med ind i Folketinget.

Handicappet I

‘handicap et, – (-s) (eng., af hand in cap hånd i hue, gl. lodtrækningsspil) konkurrence hvor de svagere deltagere får fordele (forspring), evt. de dygtige hæmmes; ugunstig stilling, hindring, mangel, (legems-)defekt; ‘handicappe stille ugunstigt; ‘handicappet funktionshæmmet. [Gyld. Fremmedordbog, 11. udg.]

Er der nogen der ikke ved hvad det ord betyder? Tilsyneladende:

“Med Biblen i hånden kommer præsten Søren Krarup ind i Folketinget og sammenligner bøsser med handicappede,” [LYDKLIP]

sagde Elsebeth Gerner Nielsen MF (R) med skælvende stemme i “Debatten” på DR2, torsdag d. 3. maj kl 20:00. Debatten handlede om en i grunden ubetydelig beklædningsgenstand, i øvrigt en for danske kvinder af min farmors generation ganske ordinær fortrinsvis udendørs påklædningsgenstand, som har fået en frygtelig masse opmærksomhed på det seneste på hovedet af nyere generationer af kvinder af primært ikke-dansk oprindelse, men det er uvedkommende i denne sammenhæng.

Hvad der er interessant er mængden af fejl i Gerners udtalelse, der viser hvor galt det går når man udtaler sig udfra fordomme i stedet for fakta.

For det første sammenligner Krarup ikke bøsser med handicappede; han siger at de er handicappede.
(Han sammenligner det muslimske tørklæde med nazismens hagekors, men det er en helt anden historie – som jeg nok skal vende tilbage til.) Desuden bruger Krarup slet ikke ordet bøsser, han kalder dem homoseksuelle.

Men lad os da bare sammenligne betydningen af ordet handicappet som det fremgår af fremmedordbogen:

et handicap: ugunstig stilling, hindring, mangel; (legems)defekt.
handicappet: funktionshæmmet.

med den hvad Krarup i virkeligheden sagde:

»Homoseksuelle er handikappede, fordi de ikke kan opfylde betingelserne for et ægteskab og skabe en familie. Derfor kan de heller ikke forlange at blive ligestillet på det område.«

At være homoseksuel kan vist på ingen måde siges at være normalt, da det er en tilstand (psykisk eller fysisk) der er direkte kontraproduktiv i forhold til formålet med den menneskelige seksualitet, nemlig forplantning. At være homoseksuel er i en vis forstand at være funktionshæmmet i og med at man som homoseksuel er i en ugunstig stilling mht at få børn. Man har et handicap. Homoseksualitet som norm ville enddog også placere menneskeracen i en ugunstig stilling: for var homoseksualitet normen, ville menneskeracen formodentlig uddø.

Hvad man til gengæld kan sige er at det tilsyneladende er normalt at der findes homoseksuelle; fænomenet går også igen hos adskillige dyrearter.

Hvilken rolle spiller så dette? Ikke nødvendigvis nogen, medmindre man mener at der bør diskrimineres på det grundlag og det er vist, i hvertfald i vores del af verden, noget der er gået af mode. Problemet er bare dette at der findes politikere (og andre) med en sådan berøringsangst overfor minoriteter at de dog hellere vil fornægte sandheden in extremis end at skulle rumme dikotomier som at nok er mennesker forskellige (in casu: homoseksualitet er ikke normalt) men at det ikke betyder at der skal diskrimineres på det grundlag.

Resultatet er at det er blevet politisk ukorrekt at tale deskriptivt om disse minoriteter (se også: Lone Frank: Homofår, WA Ideer, d. 30/3 2007), i og med at man strækker det rimelige “man skal ikke diskriminere (religiøse og seksuelle) minoriteter” til det urimelige “man skal slet ikke diskutere disse minoriteters evt. problemer” fordi man frygter at en sådan diskussion er en diskrimination i sig selv. Det er den naturligvis ikke.

Spørgsmålet er så om (de indbildt farlige) sandheder forsvinder af sig selv, hvis man tier dem ihjel eller om resultatet er at man blot holder sig selv for nar?

fortsættes …