Slik og underholdning

Kai Sørlander i Berlingske:

“En fortsat blind vækst kan betyde, at flere og flere bruger deres arbejde på at producere tomme kalorier – både materielt og åndeligt: slik og underholdning. Samtidigt med at de bruger deres fritid på at forbruge de selvsamme tomme kalorier. Samlet set bør vi forstå, at når vi først kommer over et vist elementært niveau, så fører fortsat stræben efter økonomisk vækst ikke nødvendigvis til kvalitativt bedre livsvilkår og højere menneskelig modenhed. Den kan også fange os i en nedadgående spiral, hvor øget arbejde og forbrug i stedet fører til en stadig forringelse af vore fysiske livsomstændigheder og af vore psykiske egenskaber. Vi indånder bilos i stedet for ren luft. Vi spiser fast food og slik i stedet for sund føde. Og vi søger underholdning og pornografi i stedet for åndelig udfordring og dybde. Den enkle sandhed er, at økonomisk vækst kan føre til mere uden at føre til bedre; og at vi reverenter talt kan ende med at kvæle os selv i det unødvendige overskud.

Når dette står klart, så følger umiddelbart, at vi ikke blindt bør søge økonomisk vækst. For er vi blinde for vækstens konsekvenser, så kan vi risikere at undergrave de fysiske og psykiske betingelser for, at demokratiet kan opretholde sig selv.”

Altså, hvis vi til stadighed skejer ukontrolleret ud, uden mådehold, omtanke og selvdisciplin, risikerer vi … at undergrave betingelserne for demokratiet?

Fortsæt bare folkens, ingen problemer her!

__________
Kai Sørlander: Slik og Underholdning, 5/11 201

Svinenes tidsalder.

Danskerne svømmer i døde penge“, skriver business.dk, Døde penge kræver vist en forklaring for de der ligesom undertegnede troede at penge var penge og gode at have. Døde penge er derimod penge som står på en konto i banken og som “ikke er med til at skabe øget forbrug og dermed arbejdspladser“. business.dk skriver:

“I Nordea frygter forbrugerøkonom Ann Lehmann, at danskerne har vendt forbruget ryggen.

»Der er tale om en decideret ændring af forbrugernes lyst til at bruge penge. Det er ikke kun frygten for at blive ledig, der holder den enkelte forbruger tilbage. Der er simpelthen tale om, at forbrugeren har skiftet mentalitet og er blevet en slow-forbruger,« forklarer Ann Lehmann.”(Danskerne svømmer i døde penge, business.dk, d. 7/11 2009)

En slow-forbruger. Bemærk formuleringen som er nedsættende. Der er ikke tale om et ærligt og reelt valg, men om at man er langsom og det er ligefrem et problem ifølge Nordeas chefstrateg Henrik Drusebjerg:

“Det ville være meget bedre, hvis folk i stedet købte obligationer eller aktier, for det ville give dem en meget større forbrugsmulighed på et senere tidspunkt.”()

Det handler om at forbruge og intet andet. Forbrug er målestokken og hvis man ikke bruger hvad man har er man en dårlig borger som ikke bidrager til systemet.

Der er ingen tale om behov eller nødvendighed, ingen spørgsmål om man nu også har brug for at nyt TV og større bil – men samfundshensynet dikterer: opsparing er samfundsundergravende.

Måske det ligefrem kan være en trøst for en og anden som måske havde en fornemmelse af at vores forbrugsvaner mest af alt var noget svineri. Det er det ikke, det er samfundssind.