Fornuft og følelse

Jeg har fået et par henvendelser som antyder, at mit indlæg om den tyske barrøvsakrobat fra Roskildefestivalen måske var vel hårdt formuleret. Det kan godt være at det forekommer sådan, men det handler grundlæggende om at anlægge et rationelt syn på de begivenheder som pressen presenterer os for.

Der dør 20000 mennesker i døgnet af sult verden over og der trafikdræbes i gennemsnit lidt mere end en dansker i døgnet, for nu bare at tage et par eksempler – er der nogen som helst grund til at de skulle have mindre opmærksomhed eller medfølelse end en beruset tysk selvmorder? Eller er der nogen som helst grund til, at nogen af dem skulle have lov til at indvadere ens følelsesliv, når man ikke kender dem personligt? Hvis de får lov til det, svarer det til at overlade herredømmet over sit følelsesliv til redaktørerne på de danske dagblade, eller med andre ord overlade det til rene tilfældigheder.

En lidt anden tilgangvinkel kunne være at betragte det rent rationelt. Der dør tusinder af mennesker hver eneste dag verden over som følge af sygdom, ulykker, mord, naturlige årsager og der er ikke grund til at sørge over nogle af dem, med mindre det er personer som du personligt, IRL, har haft noget med at gøre. At du har læst om dem i pressen betyder ikke at du kender dem personligt – ikke engang hvis de er kendte!

I sidste ende handler det helt banalt om at tage magten over en lille del af dit eget liv!