Uhørt Ondskab

Ekstra Bladet bringer i dag en historie om uhørt ondskab: “På billederne ser man en yngre kvinde/pige, der brutalt – og med fornøjelse i stemmen – en efter en smider seks hundehvalpe ud i en flod. De små dyr er tydeligvis ikke ret mange dage gamle. Men det bekymrer ikke kvinden eller den, der optager hele seancen.” Billederne er ledsaget af en video, hvor man kan se den yngre kvinde tage hundehvalpene op af en spand en efter en og smide dem ud i en flod.

Det hedder videre: “Netbrugere gætter nu løs på, hvem hun er. Noget tyder på, at kvinden skal findes i Østeuropa. Uanset hvad er der tale om uhørt ondskab – ledsaget af et kynisk grin! Forleden blev en engelsk kvinde også jagtet, efter en video viste, hvordan hun smed en kat i en skraldespand. Bagefter sagde kvinden, at ‘det var jo bare en kat’!” Og det havde hun jo ret i, det var da i det mindste ikke et barn.

Til gengæld kan man spekulere lidt over hvad det er for umenneskelige mennesker som går op i noget så banalt som aflivningen af seks hundehvalpe og forsøget på at aflive en kat.

I følge Dansk Røde Kors dør “hver dag 24.000 mennesker af sult eller af dårlig ernæring” og så er der mennesker der bekymrer sig om aflivningen af seks østeuropæiske hundehvalpe?

Hvilken uhørt foragt for menneskeliv der ligger bag den prioritering er det svært helt at fatte, men det er jo nærliggende at drage en parallel, her via et interview med Kathleen Kete, Associate Professor of History at Trinity College.

“The Nazis were responsible for the most comprehensive set of animal protection laws ever in Europe, issued from the moment of their takeover of the German state in 1933. Arnold Arluke and Boria Sax bring this fact to light in an essay on Nazi animal protection published in 1992. Kosher butchering was outlawed and vivisection was at first prohibited and then regulated. But the proper way to cook a lobster was also prescribed, in order to spare the live lobster unnecessary pain as it dies, as was the least painful way to shoe a horse.

The importance of the Arluke and Sax’s argument lies in its description of the Nazi understanding of the relationship of species to each other. Nazi radicalism can be understood as breaking the traditional binary of human and animals. Humans as a species lost their special—sacrosanct—status and a new hierarchy of being was established whereby some “races” of animals lay above some “races” of humans. Wolves, eagles, and Teutonic pigs (“despised by the Jews”) are near the top of the Nazi chain-of-being. Jews and rats are on the bottom.”

Åbenbart ikke kun jøder og rotter …

Dyr

Mundus vult decipi,
ergo decipiatur.

Forleden så jeg på TV2 Fyn lidt af en reportage om en dyre-clairvoyant på arbejde. Han var blev et hyret af en kvinde hvis hund var bange for fremmede mennesker, i håbet om at han kunne finde ud af hvad der var galt med hunden. Det gjorde han ved at lægge sine hænder på hunden og sidde i stilhed med lukkede øjne og nedbøjet hoved – han lignede mest af alt en der modtog signaler fra Mars, selvom han selv hævdede at de udsprang fra hunden: han kunne konstatere at den havde en ubalance (et yndlingsudtryk blandt alternative behandler-svindlere) i dens hormonbalance.

At finde frem til en hunds hormonproblemer ved at føle den på pelsen, svarer omtrendt til at finde frem til en kages ingredienser ved at berøre den på glasuren, så noget forbløffet over dette optrin googlede jeg straks efter udsendelsen ordet “dyre-clairvoyant”, opdagede at de fleste af dem kalder sig “dyrehealere” og fandt hurtigt frem til en del hjemmesider hvor kyniske plattenslagere lufter mere eller mindre suspekte teorier om energier og (u)balancer og også hjemmesiden tilhørende Claus Paaske, den dyre-clairvoyante der medvirkede i TV2-udsendelsen. Han er kranio-sakral terapeut, hvilket sætter han i stand til at “at give en blid behandling af hovedet, rygsøjlen og lænden, som kan løsne op for ubalancer, smerter, samt give en bedre cirkulation af væskerne i kroppen“() og det er praktisk nok en terapi der virker på både dyr og børn. Claus Paaske forklarer selv: “Hvad skal der så til for at heale ?. Jo først og fremmest kærlighed eller kærlighedsenergi, for healing er energistrømninger.“() Der har vi det andet ord du skal kende, hvis du vil undgå at blive fuppet: energier! Hvis en person vil behandle dig for ubalancer eller gøre noget ved dine energier er det rent fup, disse ubalancer eller energier kan ikke føles, ses, høres, vejes eller måles af andre end behandleren selv og det er der en god grund til: de eneste energier der overføres er pengeenergier fra dig selv til behandleren.

Men nu skulle dette slet ikke handle om de alternative behandelere som sådan, men om kommunikation mennesker og dyr imellem. Jeg faldt nemlig over dette:

“Det jeg vil anbefale dig, for at få de svar du søger, er, at kontakte en dyrehealer og/eller en dyreclairvoyant som kan kommunikere med dit dyr.”

Således skriver dyreadfærdsrådgiver Gitte Westen Breaum i dyrebrevkassen.()

Mennesker og dyr kan ikke kommunikere i nogen egentligt forstand af ordet. En del dyr kan lære at reagere indstinktivt på kommando og tegn og de kan også lære at udføre simpel adfærd for at gøre mennesket opmærksom på deres behov, f. eks. kan en hund lære at gå hen til døren når den skal ud. Men så er der heller ikke så meget mere i det. Mennesker kan desuden ved at betragte dyr udlede bestemte adfærdsmønstre, men disse er rent instinktive hos dyret og der ligger ingen tankevirksomhed bag. Dyr har intet sprog og derfor ingen tanker og slet ingen bevidsthed. Dyr, især pattedyr, er desuden på en eller anden måde beslægtet med os og har derfor adfærd der kan forveksles med menneskelig adfærd, men det er meget naivt at tro at disse instinkter hos dyrene dækker over andet og mere end det de er: instinkter. Hunden, som har været husdyr for mennesket gennem årtusinder har tillært sig en adfærd der gør dem egnede til dette, men det er igen meget naivt at forveksle denne adfærd med følelser.

Prøv at bede din hund gøre noget du ikke allerede har lært den at gøre og du vil se at det kan den ikke. Hvad du derimod kan, er med stor tålmodighed at lære din hund at gøre forskellige ting på en bestemt kommando og det er ikke mere kommunikation end at fjernsynet tænder, når du trykker på en knap på fjernbetjeningen. De gør begge det de er blevet indstillet til at gøre.