Nutidens unge

Nutidens studerende er for dårlige, skriver Politiken som kommentar til en rundspørge blandt 2000 undervisere. I følge artiklen er problemet at de studerende

  • mangler grundlæggende teoretiske og metodiske færdigheder samt evnen til at tænke meningsfuldt
  • er blevet mere overfladiske i deres viden. Det er sværere at få dem til at læse en svær bog eller sætte sig ind i noget kompliceret
  • mange vægter deres fritid, fritidsferie og skiferie højere end forberedelse til undervisningen

Politiken har også fundet ud af hvad der er galt, nemlig at et “stort optag sænker niveauet“. Således professor i uddannelsesvidenskab ved Aalborg Universitet Palle Rasmussen:

Med den tilstrømning, der er, optager universiteterne en bredere gruppe studerende end nogensinde. Derfor er det meget sandsynligt, at der kommer studerende ind på universitetet, som er mindre velforberedte og mindre motiverede.

No shit? Sådan må det jo nødvendigvis være. Hvis du befinder dig på det højeste niveau og tager en bredere gruppe ind, er du nødt til at sænke niveauet, hvis ikke den bredere gruppe skal have en hurtig exit ved første eksamen. Har du ti genier i et rum og lukker ti tosser derind, kan du vente så længe du vil, men der kommer aldrig tyve genier ud derfra.

Ikke desto mindre trækker samme professor straks i land:

Universitetsundervisere har en tendens til at overvurdere, hvor godt det var i gamle dage.

Sjovt nok er det netop dette citat, som Politiken har valgt at fremhæve fra artiklen, men det er jo også den typiske “det kan godt være at det går ad helvede til, men man skal aldrig indrømme at det var bedre i gamle dage” form for bortforklaring, som man hører når problemer i den dansk folkeskole undertiden dukker op: “Vi skal ikke tilbage til den sorte skole.”

Den diskusion gider vi ikke gå ind i nu, men konstaterer blot at regeringen (den nye), som bekendt vil øge antallet af studerende, som tager en lang videregående uddannelse. fra tyve til femogtyve procent. Undervisningsminister Morten Østergaard (R) har dog nok ikke fattet sammenhængen.

Kravene til de studerende skal som minimum være lige så høje som i dag. Og der er det selvfølgelig interessant at få en melding som denne her, der siger, at der er en udfordring i at holde niveauet allerede i dag.

Held og lykke!

Of No Practical Use

“Men have wasted their precious years trying to extract education from an ignorant past whose chief province is to teach us, not what to adopt, but what to avoid. Men have sent their sons to colleges to waste their energies upon obtaining a knowledge of such languages as Greek and Latin, which are of no more practical use to them than Choctaw….They have been crammed with the details of petty and insignificant skirmishes between savages, and taught to exalt a band of ruffians into heroes; and we have called them “educated.” They have been “educated” as if they were destined for life upon some other planet than this. They have in no sense received instruction. On the contrary, what they have obtained has served to imbue them with false ideas and to give them a distaste for practical life.”

Andrew Carnegie (1835-1919), The Empire of Business (New York: Doubleday, Page & Co., 1902), pp. 79-80. Via LAUDATOR TEMPORIS ACTI.)

Hvilket minder mig om følgende mail jeg fik forleden, under titlen “You can buy any university diploma with us, call us to get details“:

“Your employer doesn’t value you? You want to be respected by your friend and close people? Or maybe you just need another diploma to reach some aim? Not a problem anymore due to our service. Now you can get any university diploma of any field and of any level, whether it is Doctor’s degree or Master’s degree. No need to attend university anymore and wait for diploma for couple years. We do that faster. Call us through one of the telephone numbers 1-718-989-5740 (Inside USA) or +1-718-989-5740 and make your order. Don’t forget to leave your first and last name and soon our specialist will contact you for details. Become valuable, become respected and everything else will come on its own.”

Et eller andet sted i baggrunden sidder Helge Sander og gnider sig i sine hænder…

Dannelse.

“The study of the Classics is less to be regarded as an exercise of the intellect, than as a discipline of humanity. The peculiar advantage of this mode of education consists not so much in strengthening the understanding, as in softening and refining the taste. It gives men liberal views; it accustoms the mind to take an interest in things foreign to itself; to love virtue for its own sake; to prefer fame to life, and glory to riches; and to fix our thoughts on the remote and permanent, instead of narrow and fleeting objects. It teaches us to believe that there is something really great and excellent in the world, surviving all the shocks of accident and fluctuations of opinion, and raises us above that low and servile fear, which bows only to present power and upstart authority. Rome and Athens filled a place in their history of mankind, which can never be occupied again. They were two cities set on a hill, which could not be hid; all eyes have seen them, and their light shines like a mighty sea-marker into the abyss of time.”

-William Hazlitt.

Amerika

Hvorfor ei i America, du Daare?

Jeg ved ikke hvad der er i America, jeg har aldrig været der. Jeg ferierer sjældent udenlands og af god grund. Hvad skulle formålet være dermed? Man lærer ikke en nation at kende på to uger eller to måneder og jeg har ikke to år at rive ud af kalenderen til det formål. Og hvorhen skulle rejsen da gå? Skulle man da lade tilfældet råde og vælge i blinde? Hvilken særlig affinitet føler danskerne når de begiver til Spanien, Thailand, Australien eller USA for et par uger eller tre? Udover vejret er der næppe nogen forskel på at rejse til Madagascar eller Bornholm, med mindre man man går efter den rene underholdning: “Sikke nogle sjove huse de har. Og sikke sjovt de taler.” Noget indblik i deres levevis eller forståelse af deres skikke kommer der ikke deraf – den slags tager år. Og helt ærligt, hvem gider det. Jeg forstår ikke engang danskerne, så der er mere end rigeligt til et helt liv herhjemme.

Og dog, lige et øjeblik overvejede jeg at henlægge næste ferie til USA, efter at jeg til morgen læste følgende på forsiden af jp.dk:

Amerika

For det er jo unægteligt billigt.

Et sådan for-godt-til-at-være-sandt slagtilbud frister jo unægteligt en til at tjekke lidt på den som tilbyder det. I artiklens mangel på reference til præcist hvilket hotel der er så billigt – journalisten ønsker nok holde den oplysning for sig selv – er der jo kun tilbage at tjekke journalisten selv.

Maja Kiener har beskrevet sig selv på tgt.gk:

Cand.comm. fra RUC i Kommunikation og Kulturstudier og en fast del af tgt.dk’s redaktion. Maja har boet, arbejdet og studeret i Paris og Québec og takker sin franske mor for nemt at kunne blende ind som en indfødt. Kan ikke leve uden Paris’ cafeer og shopping i København, gerne suppleret med Canadas efterårsskove, kantareljagt i Skåne og vandreture i Alperne. Og så har hun for nylig genopdaget den store glæde og ubeskrivelige frihed ved bilferie med et telt i bagagerummet.

Hvor uheldig en skæbne at se ens livsfornødenheder spredt over så store afstande, at de ikke umiddelbart kan tilgås, men det kan jo også tænkes at der overdrives en smule. Rodløshed og overfladiskhed er dog uanset de ord der falder mig ind, for i sidste ende er der dog naivt at tro at der er den store forskel på at befinde sig i Brajcinodalens middagshede luft eller på en eng ved Vejle. Hvor hører du til? Hvis det spørgsmål kun vanskeligt besvares og der bestandigt synes mere tiltrækkende end her, så har du nok et problem som aldrig vil løse sig ved en geografisk søgen.

For, som Emerson skriver, “travelling is a fool’s paradise. Our first journeys discover to us the indifference of places. At home I dream that at Naples, at Rome, I can be intoxicated with beauty, and lose my sadness. I pack my trunk, embrace my friends, embark on the sea, and at last wake up in Naples, and there beside me is the stern fact, the sad self, unrelenting, identical, that I fled from. I seek the Vatican, and the palaces. I affect to be intoxicated with sights and suggestions, but I am not intoxicated. My giant goes with me wherever I go.

Uanset om du sidder på en cafe i Paris eller en bodega i Ikast så er du sandsynligvis stadig den samme person, medmindre da at det er omgivelserne der gør dig til den du er. Men hvad er du så?

Oldtidens Berømmelse

Oldtiden havde een god Skik.
Arbejde maatte krydre Maden:
Fyrsterne selv bag Ploven gik,
Pakkede Kornet selv i Laden.
Smaaherrer! kiende I Lee eller Loe?
Kunde I tærske for Føden! Jo! Jo!
Sulte I maatte, om det gik
Efter hiin gamle gode Skik.Oldtiden havde nok en god Skik:
Huuslighed klædte en Fyrstinde.
Til al den Stads, hvori hun gik,
Selv Hendes Høihed maatte spinde!
Smaaepiger bruge nu Fødderne nok;
Mon de kan dreie den snurrende Rok?
Serkeløs bleve de, om det gik.
Efter hiin gamle gode skik.Mage dertil var denne Skik:
Frøkener gjorde Huset Nytte,
Malkede selv en Lædskedrik,
Satte den frem i reenlig Bøtte.
Bøtter og Melk er for Bønder og Fæ;
Frøken og Junker er skaaren af Træ.
Kæmper vi havde, om det gik
Efter hiin gamle gode Skik.

Ei at forglemme den skiønne Skik:
Love og Folk vare lige gode,
Redelighed var Politik,
Dannemænd da hverandre troede;
Nu har vi Jura og Statskonst og Eed:
Ingen for smukke Folk sikker sig veed.
O hvilken Lykke, om det gik
Efter hiin gamle gode Skik!

Hører Børnlille! nok en Skik:
Stadighed var i Smag og Sæder!
Datteren glad til Høitid gik
I sin Moerlilles Brudeklæder.
Nu dreier Moden som Hiul os omkring,
Aargammel Stads er en gyselig Ting,
O hvilken Vinding, om det gik
Efter hiin gamle gode Skik.

Dette var og en kostelig Skik:
Giestfrie Velkomst løste Tungen,
Hiertet blev varmt ved Fædres Drik,
Latter og Omqvæd rens’de Lungen.
Nu har man glimrende kold Assemblee,
Ligesom Maaneskin spiller på Snee.
O! hvor langt bedre, om det gik
Efter hiin gamle gode Skik.

Endydermere var det og Skik:
Fias hedde Fias og ei Fadaise,
Ingen da Navn af Autor fik,
Førend han havde lært at læse.
Nu skriver hver, som kan tygge en Pen,
Piner sin Muse og trætter sin Ven.
Vel vore Øren, om det gik
Efter hiin gamle gode Skik.

Item var det og Oldtidens Skik:
Konen til Takke tog med Manden;
Han ikke efter Friller gik:
Hun lod ham haveRo i Panden,
Konen nu kielent som Vagtelen slaaer,
Manden så lønlig på Dumpejagt gaaer.
Vel vore Glutter, om det gik
Efter hiin gamle gode Skik.

Priselig var og denne Skik:
Pigerne kom lidt seent til Dandsen,
Sielden de sig en Skovtour fik;
De bar, med Rette, Hæders-Krandsen.
Bruden nu hopper saa kyndig i Seng,
Skienker sin Mand en fem Maaneders Dreng.
Vel mangen Brudgom, om det gik
Efter hiin gamle gode Skik.

Hører endnu en herlig skik:
Brudgom og Brud vare lige sunde.
Konen hvert Aar en Arving fik,
Otte-Punds Karle, røde og runde.
Hun ingen Helbred og han ingen Marv,
Hvad kan de giøre til Fædrelands Tarv?
Vel Efterslægten, om det gik
Efter hiin gamle gode Skik.

Endelig var det og Oldtidens Skik:
Døttrene maatte lave Maden,
Blev fra Parnas og Pikenik,
Søndagen saaes de kun paa Gaden.
Nu har de Følelser, Læsning og Vid,
Kan ikke sætte en Gaas paa et Spid.
Vee vore Piger om det gik
Efter hiin gamle gode Skik.

– Johann Clemens Tode (1736-1806)

Ovenstående er hentet fra F. J. Billeskov Jansen: Den Danske Lyrik I-IV, bind 1, p. 273. Bøgerne fundet i perfekt tilstand på et hollandsk bogudsalg i Odense, for kun ti kroner pr. bind. Samme bogudsalg hvor undertegnede så to unge piger købe gamle (læder)indbundne bøger efter farven på bindet (de skal jo gerne passe til farven på møblerne, eller hvad nu); ganske uden Følelse, Læsning og Vid, men helt efter hiin gamle gode Skik!

Bøger

“I skal endelig ikke købe for mange bøger: I læser jer bare ihjel.”

Sagt af tutor på Syddansk Universitet til de nye filosofistuderende under en rundvisning i boghandelen, d. 31 august 200- og overhørt af undertegnede.

Mig bekendt er der aldrig nogen der er omkommet under forsøget på at læse en bog – selvom der sikkert er mange der har følt at det snærpede der hen ad når de en sen nattetime lå i livtag med Phänomenologie des Geistes – og det er da vist kun idioter der tror at man kan eje eller læse for mange bøger. Der er aldrig ikke nogen der har taget den ringeste skade af at læse for meget og da slet ikke filosoffer; for selvom man ingenlunde bliver filosof af at læse filosofi, bliver man det helt sikkert heller ikke ved at vide for lidt.

Så hvis man ikke ligefrem hedder Helge Sander og mener at fordybelse og dannelse er overflødigt pjat – jvf. kronikken i JP, d. 16/11 2005 – så kan man vist godt sige at læsning generelt kan anbefales.