Åndshygiejne

Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger! Nigger!

219 gange er ordet nigger blevet fjerne fra en ny udgave af Mark Twains Adventures of Huckleberry Finn kan man læse i flere medier, inklusive hjemlige Weekend Avisen. Ordet er blevet afstattet af det mindre værdiladede ord ’slave’. Enfoldighed er den eneste dækkende beskrivelse på denne slags foretagsomhed, der er rettet mod mennesker som ikke kan rumme en virkelighed – in casu oven i købet en historisk virkelighed – som er forskellig fra deres egen. Enfoldighed er den eneste dækkende beskrivelse for denne type af mennesker, som når de ser en anden tids mennesker, insisterer på at betragte dem gennem en optik som er typisk for deres egen tid. Enfoldighed er den eneste dækkende beskrivelse for denne type af mennesker, som insisterer på at deres moral er den moral hele verden skal anskues igennem og dømmes efter og som ikke mener at de har pligt til eller interesse i at forsøge at anskue den anderledes.

CBS, MSNBC, Publishers Weekly og andre bringer historien men viger selv tilbage fra at bruge ordet “nigger” og bruger betegnelsen “the N-word” hvilket er endnu mere absurd, da jo ikke bare alle selvfølgelig ved hvad der tales om, men at det vel også er indlysende at ordets negative konnotationer forstærkes af at det bliver forbudt og komoufleres ved en anderledes stavemåde.

Men allermest morsomt er det at selv kritikerne af denne form for censur tager afstand fra Mark Twain:

Gribben [udgiveren af den censurerede udgave] has no illusions about the new edition’s potential for controversy. “I’m hoping that people will welcome this new option, but I suspect that textual purists will be horrified,” he said. “Already, one professor told me that he is very disappointed that I was involved in this.” Indeed, Twain scholar Thomas Wortham, at UCLA, compared Gribben to Thomas Bowdler (who published expurgated versions of Shakespeare for family reading), telling PW that “a book like Professor Gribben has imagined doesn’t challenge children [and their teachers] to ask, ‘Why would a child like Huck use such reprehensible language?’ ” (Mark Schultz: Upcoming NewSouth ‘Huck Finn’ Eliminates the ‘N’ Word)

Ja, hvorfor mon dog Mark Twain bruger sådan et forfærdeligt sprog…

Det er lærere som dette der kan dræbe enhver glæde ved at læse, for i sidste ende er der kun en måde at læse på, nemlig ved at læse hver enkelt bog på dens egne præmisser og forsøge at forstå dem som sådan. Og når det gælder bøger som er fra en anden tid, ved kun at læse dem for det de er, uden at stille spørgsmål funderet i vor tids moral og normer. Kun på den måde kommer du videre som læser og som menneske og hæver dig over den mudderpøl af middelmådighed og forargelse som ovenstånde voldtægt af Mark Twain er udtryk for!

God fornøjelse!

Ytringsfrihed!

“Danmark burde som noget helt selvfølgeligt gå forrest i kampen for ytringsfriheden, men regeringen har fuldstændig manglet modet til at tage skridtet. Det er trist.”

Således skrev Pia Kjærsgaard i sit ugebrev mandag d. 15. juni 2009.

I går i Berlingske Tidende bekræftede Pia Kjærsgaard så sin vilje til at kæmpe for ytringsfriheden, den rigtige ytringfrihed altså. Du ved, kære læser, den rare af slagsen, den man selv er enig i.

“Berlingske: Hvilke forslag har I så, der skal gøre det bedre?

Pia Kjærsgaard: Vi har nogle lidt mere – vil V og K nok mene – vidtgående synspunkter. Skal det f.eks være tilladt at Vollsmose er plastret til med parabol-antenner, som peger mod den mellemøstlige verden?

Berlingske: Så DF vil gå ind og lovgive mod parabol-antenner, der modtager al Jazeera?

Pia Kjærsgaard: Jeg ved godt, det er meget forbud, men det er nødvendigt. Fjern parabolerne.”

Det er tankevækkende at den nuværende danske regering er afhængig af et støtteparti, som ønsker at bestemme hvilke nyheder og medier landets befolkning skal have adgang til. Måske det også er en smule skræmmende…

__________
Ytringsfriheden kender ikke til fløje. Pia Kjærsgaards ugebrev, mandag den 15. juni 2009.
Interview: Har Løkke afblæst værdikampen? Berlingske, d. 29/10 2010.

Racismens Grænseland – 2

Jeg drømte forleden en drøm om en småtyk ældre kvinde som alene hjemme sammen med sine to små børnebørn, en aften blev overrasket ved at en ældre fuldskægget mand brød ind i hendes hus og med en økse i hånden begyndte at hugge løs på hende mens hun forsøgte at skjule børnene bag sig i et desperat forsøg på at redde dem fra overfaldsmanden, men det var naturligvis forgæves; med blodet sivende fra flere dybe og dødelige sår på kroppen og i hovedet og mens hun holdt sine blotlagte tarme i hænderne, måtte hun hjælpeløs se til mens øksemanden gik forbi hende og over mod børnene og i det han passerede dem vendte han sig mod hende og kløende sig i det lange filtrede skæg sagde han med stemmen fuld af forundring de sidste ord hun hørte i sit liv: Din tåbe, tror du virkelig, blot fordi jeg stræber dig efter livet, at jeg også vil slå børn ihjel…

Nu var det egentligt ikke en drøm så meget som det var en dagdrøm, men jeg kan virkelig heller ikke klare tanken om Karen Thisted, der endnu engang udstiller sig selv og sine ganske begrænsede evner for rationel tankegang. At hun angriber Kurt Westergaard for hvordan han reagerede overfor en i hans hjem indtrængende øksesvingende tosse er der ikke grund til at gå ind i, ingen kom til skade i den sag – udover tossen – og derfor er der ikke noget at diskutere.

Det har intet med ytringsfrihed at gøre at blive ved med at råbe op om sig selv og sine kunstneriske rettigheder, og jeg er så irriteret over, at vi danskere skal blive ved med at lide under, at Kurt Westergaard ikke kan få nok af sine fem minutters berømmelse. (‘Du er en antihelt, Kurt Westergaard’, Ekstra Bladet, d. 5. januar 2010)

Skriver Thisted og dertil er der to ting at sige.

Jo, det har så sandelig noget med ytringsfrihed når man bliver stræbt efter livet fordi man han begået en tegning og man skal da på det nærmeste være total idiot hvis man ikke indse det.

Det kan godt være at Fru Thisted er irriteret over at over at danskerne skal lide under konsekvenserne af Westergaard-sagen, men at lade det gå ud over Westergaard, svarer til at sige at alle de Københavnere der føler sig generet at den verserende bandekrig da bare kan flytte til Jylland.

Meget fornuft er der ikke i konen, men det kommer vel heller ikke som en overraskelse.

I samme kategori som Karen Thisted, omend med betydelig mere intelligens og sproglig pondus, finder vi Rune Engelbreth Larsen, der på samme måde som Karen Thisted brugte mordforsøget på Kurt Westergaard som afsæt for endnu et angreb på både tegneren og politiet. Rune Engelbreth Larsen skriver:

“Det er chokerende, at karikaturtegneren Kurt Westergaard, der er Danmarks vel nok mest truede person, har så utilstrækkelig beskyttelse, at det åbenbart let kunne lade sig gøre for en attentatmand at trænge ind i hans hus med kniv og økse.

Næsten rent lykketræf reddede Westergaards liv, da han nåede at forskanse sig i et sikkert rum, men først minutter senere dukkede kavaleriet op og fik uskadeliggjort attentatmanden i en skudveksling.

Når dét er sagt, er det selvfølgelig langt mere forkasteligt, at en afstumpet gerningsmand – og enhver anden med lignende tanker og ønsker – er parat til at dræbe en gammel mand, der har tegnet en karikaturtegning på opfordring.

Westergaards karikaturtegning er en propagandategning i samme genre som antisemitiske karikaturer fra 1930′erne, om end møntet på alverdens muslimer frem for alverdens jøder, og i Jyllands-Postens karikaturprovokation skriver den sig ind i en standende antimuslimsk tendens i dansk debat og politik, hvis værste eksempler ligeledes har paralleller til samme tidsperiodes antisemisme.” (Forkasteligt attentatforsøg mod Westergaard – og PET-svigt?, Politiken, d. 2. januar 2010)

Der er meget langt til Voltaire i dette slet skjulte angreb på både Westergaard og ytringsfriheden og selv om det nok så kendte citat fra Voltaire endda prydede omslaget på et nummer af Engelbreth Larsens eget tidsskrift Faklen, engang for længe siden, har han enddog meget svært ved at formulere en uforbeholden fordømmelse af mordforsøget på Westergaard og det i en sådan grad at man efterlades med en slem mistanke om at det heller ikke er noget han ønsker.

I sidste ende er det ytringsfriheden der tages som gidsel af både Thisted og Engelbreth. Spørgsmålet om ytringsfrihed eller ej er pricipiel. Derfor må og skal den holdes fri af alle forbehold udspringende af moral, etik, religion, god opførsel og god smag, da enhvert forsøg på at inddrage disse i diskussionen mudrer og forvirrer debatten da den underlægger eller sidestiller pricipielle spørgsmål med praktiske hensyn.