Øv!

Great minds discuss ideas, average minds discuss events, and small minds discuss people. Disse ord skulle stamme fra Eleanor Roosevelt, men min kilde er tvivlsom, så det lader vi ligge og koncentrerer os om indholdet som på en eller anden måde passer utroligt godt på en bog jeg samlede op i et supermarked forleden, nemlig Lars Keplers Hypnotisøren.

Her er masser af snak om og især af mennesker, ganske få begivenheder og ingen ideer overhovedet. Historien er ganske ordinær og gennem de første 300 sider sker der intet der ikke er sket før i hundredevis af andre bøger og jeg gider ikke læse endnu 300 i håbet om der endelig skulle ske noget. Det meste af dialogen er lige så uinteressant som at overhøre fremmede i bussen snakke om vejret og bogen i det hele taget  er lige så intetsigende som den roman af  en Nordisk Råds Litteraturprismodtager som jeg omtalte for noget tid siden.

Det besynderlige er at bogen angiveligt skulle være solgt til udgivelse i 29 lande. Jeg har virkelig ikke den fjerneste ide om hvorfor, medmindre det er det pseudonyme forfatterskab som har solgt bogen.

- Hvorfor vil forfatteren ikke have sin sande identitet frem?

“Det er der flere forskellige årsager til, og jeg respekterer dem alle. Men nu må vi se, om pseudonymet skal fastholdes. Det hele er gået så stærkt, at vi slet ikke har nået at diskutere det. Det kan være pseudonymet allerede er væk, når bogen udkommer i Danmark. Det kan jeg ikke love, men det kan være,” siger han.

Ifølge Jonas Axelsson har salget af rettighederne genereret hidtil uhørte forskudsbeløb i branchen.

“Jeg kan sige så meget, at Lars Kepler er blevet mangemillionær på manuskriptet – allerede inden det er udkommet.”

Således stod der i Information inden bogen udkom og det er måske det mest interessante, at pressen – også den seriøse del af den – i den grad hopper med på vognen er medvirker til i den grad hype en bog. Hvorfor dog?

Kepler er i øvrigt ikke den eneste svensker som er blevet mangemillionær på en krimi. Og som ham den anden har også Keplerne planlagt langt ud i fremtiden:

Hypnotisøren er blot den første bog i en længere serie på i alt otte romaner…

Den anden døde inden han nåede at få skrevet mere end tre bøger …

Kristendom

Citat

“Organised Christianity came into existence, and exists, to preserve a treasure, a command to be executed, a promise to be repeated, a mission to be fulfilled. This treasure belongs to the past, present, and future; it is potential, yet active; an object of contemplation, yet the inspiration of right conduct. An unfathomable mystery, it must be related to all knowledge. And in their endeavours to guard and transmit their trust, its guardians have raised the most perplexing issues. They have caused ensless destruction of life in the name of unicersal peace. They have built up the most realistic of political systems in the effort to establisha kingdom not of this world. In the exploration of the recesses of the soul, they have developed the arts and sciences, and constructed theories of the universe. And, in their desire to satisfy the deepest needs of mankind, they have raised up against themselves the visions, prophecies, and extravagances of exitable and obstinate men., and the dislike of many sensible men.

The treasure which has caused all this activity was cast into the world with a few simple sentenecs. ‘Thou shalt love the Lord thy God and thy neighbor as thyself. What shall it profit a man if he shall gain the whole world and loose his own soul?’ And again, ‘God so loved the world that he gave his only begotten Son, that whosoever believeth in Him should not perish but have everlasting life. No one cometh to the Father, save by Me. Take, eat; this is my body.’ And again, ‘Go and preach the kingdom of God. Feed my sheep. Thou art Peter, and upon this rock I will build my Church. Peace I leave with you, my peace I give unto you. I have come not to bring peace, but a sword.’”  – Maurice Powicke

Hvordan piller man et representativt citat ud af en bog på 1175 sider? Svaret er at det gør man ikke! I stedet vælger man det citat som forfatteren selv har valgt at sætte som motto for sin A History of Christianity – The First Three Thousand Years. Diarmaid MacCullochs bog anbefales varmt – trods de svagheder der altid vil være med en bog der spænder så vidt på så lidt plads – som en glimrende introduktion til emnet…

Bøger

“I skal endelig ikke købe for mange bøger: I læser jer bare ihjel.”

Sagt af tutor på Syddansk Universitet til de nye filosofistuderende under en rundvisning i boghandelen, d. 31 august 200- og overhørt af undertegnede.

Mig bekendt er der aldrig nogen der er omkommet under forsøget på at læse en bog – selvom der sikkert er mange der har følt at det snærpede der hen ad når de en sen nattetime lå i livtag med Phänomenologie des Geistes – og det er da vist kun idioter der tror at man kan eje eller læse for mange bøger. Der er aldrig ikke nogen der har taget den ringeste skade af at læse for meget og da slet ikke filosoffer; for selvom man ingenlunde bliver filosof af at læse filosofi, bliver man det helt sikkert heller ikke ved at vide for lidt.

Så hvis man ikke ligefrem hedder Helge Sander og mener at fordybelse og dannelse er overflødigt pjat(1) så kan man vist godt sige at læsning generelt kan anbefales.

__________
(1) Kronik, JP, d. 16/11 2005