Suk!

Democracy is the theory that the common people know what they want and deserve to get it good and hard, sagde en klog mand engang. Det leder os til en artikel i Ekstra Bladet:

“Det foreløbige resultat af mailsagen er, at mindst to ministre, udenrigsminister Lene Espersen og tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, har talt usandt i Folketingssalen, at mindst et ministerium har aktivt modarbejdet Rigsrevisionen, og at statsministeren ikke kan redegøre for sin egen rolle.

Men ingen ministre er gået.

Ingen embedsmænd er stillet til regnskab.

Og ingen uvildig undersøgelse er på vej.”

Men det er jo altsammen ganske demokratisk. Som Henrik Bang, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, siger (i modsætning til kolleger som i samme artikel giver udtryk for deres bekymring over et skred der er sket i dansk politik):

Vi har de politikere, vi fortjener, ikke? ((op. cit.))

Martin Krasnik har i denne uges Weekend Avisen samme historie, blot med modsat fortegn. Her fra et møde et sted i Kentucky:

“Radioværten, Les Naiman, en pæreformet mand med stort overskæg og blomstret skjorte, siger det, så alle er med: “Radikale kræfter har overtaget dette land. Vi har ikke længere kontrollen. Obama er ond. En OND tyran. Det er sandheden, og sandheden er sandheden. Det er en kommunistisk regering. En fascistisk regering, der med vilje smadrer økonomien for at ødelægge Amerika. God Bless America.”” (Weekend Avisen, d. 15/10 2010)

og

“I USA kan man ikke længere tale om hudfarve. I stedet har højrefløjen kastet sig over hans religion; en politisk korrekt racisme: Obama er muslim!
Tror alle disse mennesker virkelig på det? På vej i flyet fra Louisville møder jeg Beth, der er 57 år og har været stewardesse i 35. Vi sludrer om Tea Party, som hun støtter varmt. Obama vil indføre sharia, siger hun, fordi han er muslim. Jeg indvender, at hanjo faktisk er kristen, bekender sig til Jesus, har kristen baggrund og går i kirke. “Hvis han siger det, lyver han,” siger Beth. Det er som at tale med børn i trodsalderen.” (op. cit.)

Det står måske trods alt ikke helt klart hvem det er som har fortjent hvad. Vælgerne eller politikerne.

Verden er måske i sidste ende lige dårligt tjent med begge?

Skriv et svar