_______________… jeg møder stadig kolleger – biologer og genetikere, Gud hjælpe mig – som i fuld alvor fastholder at intelligens er en social konstruktion. Eller kommer med påstanden om, at intelligens ikke udgør et virkeligt fænomen, men bare er arbitrære målinger. I lyset af data er det simpelthen grotesk.[1]
Always tell the truth.
Then you don’t have to remember anything.
- Mark Twain
Jeg faldt over denne her for noget tid siden, i en af den slags facebook grupper hvor stort set alle er enige og klapper hinanden på ryggen i takt til fraser der, som nedenstående, er 
så forsimplede at det er på grænsen til det stupide. Der er formodentlig ikke den politiske tanke som ikke kan koges ned til en eller to sætninger som forekommer enhver at være så fantastisk indlysende rigtig … hvis man ellers er den type som ikke gider ulejlige sig med at tænke nærmere over det.
Lad os følge tanken til ende og lade de stakkels hårdt beskattede folk beholde deres penge, dem alle, dem de så ærligt har tjent. Og lad os samtidig sætte dem uden for det fællesskab samfundet er.
Lad os som det første forbyde dem adgang til at færdes på offentlige veje, de er betalt med kollektive midler og tilhører samfundet og lad os derefter enten fratage dem retten til fjernvarme og el og vand og lad dem betale for at blive tilsluttet ud fra hvor mange kilometer de bor fra respektive værker. Eller lad dem sanke deres træ i skoven, hvis de ejer en sådan.
Derefter skal de gøres fredløse. De skal selvfølgelig ikke beskyttes af et politi og retsvæsen som finansieres af offentlige midler, hvilket vil sige at deres person og ejendom må de i enhver henseende og til ethvert tidspunkt søge for selv at beskytte. Selvfølgelig skal de heller ikke have adgang skoler, hospitaler og alle andre offentlige institutioner.
Og sådan kunne man blive ved. Man kunne også diskutere politik i stedet for fraser, det ville gøre det hele langt mere konkret.
Pointen er måske ikke så meget at der betales skat i dette samfund, men at der er mange mennesker, som ville fortsætte med at hyle op om at skattetrykket er for højt, uanset hvor langt skatten blev sat ned.
Pointen er også, at der formodentlig ikke er den dansker, som ikke har materielle goder nok til at leve et godt lykkeligt liv, men at der alt for mange danskere som aldrig får nok, simpelthen fordi de ikke har den fjerneste ide om hvad et godt liv er.
Så længe du tror, at den næste tjente krone, den næste skattelettelse, den nye iPhone, den større bil, det nye køkken, det næste engangsknald, den næste endnu bedre ferie, det næste hvad det nu måtte være, vil gøre den ringeste forskel for din lykke, er og bliver du en nar. Du vil komme til at jage det bestandigt, lige til den dag døden indhenter dig og hvis tilværelsen er dig nådig, vil du dø, uden at opdage i hvilken grad dit liv har været forspildt.
It’s important to live the life you have
rather than the one you don’t.
I’ve always been very matter-of-fact about my situation. All the whining and self-pity in the world won’t change things so you’ve got to stay strong and positive.
- Adam Pearson
Set her og fortalt af en mand som også fortæller “I’ve witnessed all kinds of reactions to my face. There was the drunk who tried to pull it off in a club because he thought I was in fancy dress.“
For knap et år siden gjorde jeg mig lettere lystig på bekostning af BT og deres historie om en kæmpevulkan i USA som truer det meste af verden med udslættelse. Sandelig om ikke BTs Berit Hartung har fundet endnu en af slagsen og denne gang skal det nok blive taget seriøst, for vulkanen er nemlig så tæt på, at når det går galt, så kommer det til at gå meget galt.
Tonsvis af magma og aske på et gigantisk område i den nordlige del af Europa. Masseødelæggelser, evakueringer og i værste fald sænkning af den globale temperatur, fordi asken forhindrer solens stråler i at nå jorden.
Perspektiverne er til at tage at føle på, hvis den tyske vulkan under søen Laacher tæt på Bonn går i udbrud.
Måske. Helt troværdigt er det nok ikke, for som BT skriver så går der “omkring 10.000 til 12.000 år mellem, at monster-vulkanen går i udbrud. Det er over 12.000 år siden, at det skete sidst.” Det kan man kalde en lettere alternativ måde at tælle på, for det er en kendsgerning at den kun har været i udbrud en eneste gang tidligere. Men så er det jo godt at unavngivne vulkaneksperter (sic!) kan redde historien var at sige, ”at det snart kan ske igen.” Måske vi skulle smide Berit Hartung i krateret for at formilde gurderne, så kunne hun da gøre lidt nytte, for som journalist er hun lige godt intet bevendt!
Vi var ellers begyndet at glæde os, for skuffelser har der været nok af og flot ser det jo ud. Her er noget æstetisk tilfredsstillende ødelæggelse fra Mount Pinatubo i 1991.[1]
Det kunne have været spændende hvis det 
ville ske lidt tættere på end Filippinerne næste gang, så vi kunne blive konserveret i en skal af glohed aske og efterfølgende udgravet som et andet Pompeii engang ad åre.
Der er ved at være lidt for mange dommedagsprofetier som ikke rigtig bliver til noget, som nu den atmosfæriske bombe som bl.a. TV2 lovede i sidste uge, men som viste sig bare at være lidt blæst. Hvor er det filter på nyhederne som skulle forhindre at hver eneste bagatel bliver præsenteret som noget fatalt der alligevel viser sig at være ganske harmløst? Og hvorfor har denne tendens spredt sig fra formiddagsbladene til de landsdækkende tv-kanaler og endda de større dagblade?
_______________Anita Mac og Anne-Mette Michaelsen har i Politiken fået luft for deres frustrationer over at være kvinde, under overskriften “Derfor har mange kvinder lavt selvværd”.[1]
Kærlighed og anerkendelse er noget, vi kvinder dagligt må slås for, for mange af os føler ikke selv, at vi fortjener et klap på skulderen, hvis vi ikke ser godt ud, har en kernesund familie, succes på jobbet og et hjem, hvor puderne matcher sofaen.
[...]
Derfor kan det ikke undre, at hver fjerde kvinde ifølge en ny undersøgelse gennemført af Psykiatrifonden ofte eller jævnligt har lavt selvværd eller føler, at de ikke slår til. 24 procent har ligefrem været så stressede, at de overvejede at søge professionel hjælp, sygemelde sig, sige jobbet op eller omlægge deres liv.
[...]
I stedet føler mange af os, at vi befinder os i en spændetrøje, hvor vi konstant skal bevise over for os selv og resten af verden, at vi er gode nok – også selv om det koster søvnløse nætter, stress og risiko for sygemelding og udbrændthed.
og pointen
En del af problemet er, at vi kvinder har accepteret at leve under det traditionelle maskuline samfunds benhårde krav til præstation, effektivitet og tidsoptimering.
I har ikke accepteret noget som helst. I har kæmpet for det gennem generationer hvor I hårdnakket og fulde af foragt har forkastet alt det, som traditionelt har været kvindeligt, til fordel for en form for ligestilling, der også kan kaldes lige vilkår. Mænds vilkår er hvad I har søgt, fordi I opfattede kvinders traditionelle vilkår som værende undertrykkende. Nu mærker I så i stedet trykket fra det traditionelle maskuline samfunds benhårde krav og I brokker jer stadigvæk, kællinger!
Og jeres ambitiøse forsøg på et løsningsforslag:
Måske handler det om at sætte barren lidt ned, få far til at tage mere ansvar i hjemmet og stille krav til arbejdsmarkedet, så vi ikke står med hovedansvaret for hjemmet, samtidig med at vi skal præstere til topkarakter på jobbet.
Ha! Nej, far er fucking ligeglad med om puderne matcher sofaen og i øvrigt var det jer selv som ville ud på arbejdsmarkedet. Men bortset fra det er der ingen ydre tvang der forhindrer jer i at gøre som I vil, andet end den indre trang som I åbenbart overhovedet ikke kan styre selv.
Måske har vi kvinder i dag for høje forventninger til livet og til, hvad der kan lade sig gøre.
Måske har I kvinder i dag ingen ide om hvad livet er eller hvad livet drejer sig om. Filosofi har alle dage været mandens gebet og det er ingen simpel sag at gentænke og genopfinde hele kvindekønnets rolle fra bunden af, når nu det I fik overleveret fra jeres mødre ikke var godt nok til jer. Men det afholdt jer jo ikke fra stædigt-revolutionært at gøre forsøget, vel?
Så fritag os venligst fra al klynkeriet over at projektet ikke lykkedes og tag det som en mand!
_______________At jeg stadig kan forbløffes over hvad mennesker er i stand til er forbløffende, men det var ikke desto mindre tilfældet kort før nytår, da jeg kunne læse om en ny tendens: at handicappede og/eller deres forældre sagsøger, eller ønsker at sagsøge, læger, for at få erstatning for at være født ind i et dårligt liv.
Problemet opstår hvis læger overser eller fejlvurderer symptomer eller årsager som fører til at der fødes et barn med et seriøst handicap. Formanden for Landsforeningen LEV Sytter Kristensen har oplevet at “et vredt og fortvivlet forældrepar ringer. De har fået et barn med Downs syndrom, som de ville have aborteret, hvis lægerne havde set tegnene. Men det gjorde lægerne ikke, og nu vil forældrene kompenseres.”[1] “… for ulejligheden”, fristes man til at tilføje.
En artikel fra Sydney Morning Herald[2] sætter sagen lidt mere på spidsen:
Last week’s 2-1 decision of the NSW Court of Appeal to reject the medical negligence claim of two severely disabled children is a backwards step in the fight for the rights of the disabled.
The two children, Alexia Harriton and Keeden Waller, will never be able to work and will need 24-hour care for the rest of their lives. They would not be in this situation were it not for the negligence of doctors – which has been admitted for the purposes of the legal argument.
But if it were not for the doctors’ negligence the children would not “be” at all. And that is the problem.
… mens man i Israel er man lidt foran:
While similar lawsuits in the United States and Canada are often brought by the parents of disabled children, it is common in Israel for the children themselves to demand compensation for the fact that they were not killed in-utero.[3]
Påstanden er grundlæggende absurd. Forlange erstatning for en fejl, som, hvis den ikke var blevet begået, ville have medført at man ikke eksisterede. Hvis selve tilværelsen er så stort et problem, at man skal kompenseres for at være påtvunget den, kan naturligvis intet der er en del af denne tilværelse være tilstrækkelig erstatning, da denne samtidig ville være en del af problemet. Penge er ikke og kan aldrig være en erstatning for selve det at være født. Løsningen på det problem er en anden og ganske enkel. Man kan hoppe ud fra en bro eller et højhus eller man kan lægge sig på togskinner og vente på, at udfrielsen fra de lidelser selve livet har påført en, skal ankomme så regelmæssigt som DSBs køreplan.
Omvendt rejser dette nogle ganske interessante spørgsmål. For eksempel kunne man med rette spørge, nu hvor nogle svært handicappede og deres pårørende åbent indrømmer at deres liv er noget lort, om man stadig skal kaste betydelige mængder af godt liv efter dårligt liv. Som i det australske tilfælde hvor de implicerede har brug for 24-timers pleje resten af livet. Skal man ofre disse ressourcer på en tilværelse, som det ikke er værd at leve? Skal vi omsider gøre op med den socialdemokratiske forestilling om at alle kan have et godt liv?
Tidligere sundhedsminister, tidligere formand for Det Centrale Handicapråd og nuværende næstformand i Det Etiske Råd Ester Larsen:
Hvis retssagerne kommer til Danmark, vil det være udtryk for et meget materialistisk menneskesyn, hvor selve livet kan veksles til kontanter.[4]
Spørgsmålet er, om ikke dette menneskesyn er en vi selv har skabt gennem årtiers forsøg på at afhjælpe og kompensere handicappede på enhver tænkelig måde. Ikke bare kunne det tidligere vække enorm foragelse hvis man byggede en offentlig bygning uden passende mulighed for adgang for folk i kørestol (hvilket formodentlig er en rimelig foranstaltning), men fuldstændig latterligt er det såkaldte Handicap OL, eller Paralympics, hvor man kan se et-benede dværge konkurrere i højdespring og boldspil for blinde! Det kan godt være at det er sjovt for blinde mennesker at tumle rundt på gulvet i forsøget på at få fat i en bold fyldt med bjælder, men særligt værdigt er det ikke og at foregøgle nogen at det (eller nogen som helst anden handicapsport) har noget olympisk disciplin over sig, er jo absurd.
Pointen burde være indlysende. Hvis du til stadighed, i et velmenende forsøg på at kompensere for medfødte defekter, tildeler mennesker rettigheder langt ud over hvad deres eksistens kan berettige til og i sidste ende dermed overkompenserer for deres medfødte mangler i en sådan grad at de f. eks. bliver Olympiske Sportsfolk selvom de efter enhver normal målestok er fysisk defekte, vil der jo til sidst ikke være noget som helst filter, som fortæller disse mennesker hvor grænsen går. Hvorfor nøjes med at blive kompenseret for livets små uretfærdigheder? Hvorfor ikke også forlange kompensation for den helt store, nemlig selve det at være født ind i en defekt eksistens?
Svaret er: Fordi du ender med at ligne en total idiot i alle andres øjne end dine egne! Det er knap en menneskealder siden at man i en større europæisk kulturnation besluttede sig for at befri den menneskelige genpulje fra påvirkningen fra ethvert mere eller mindre defekt individ. Siden da har handicappede opnået så uhyggeligt meget med hensyn til at rettigheder, at det kunne forekomme som lidt af et selvmål igen at spille kortet om et uværdigt eller værdiløst liv. Og så for ussel mammon! Med mindre man selvfølgelig mener det seriøst, at livet som handicappet virkelig er et lorteliv. Men så skal resten af samfundet til at ændre sin opfattelse af handicap og handicappede endnu en gang. Spørgsmålet er om nogen seriøst tør at åbne den dør?
_______________
Det umiddelbare indtryk af Michael Feifers film om Ted Bundy er at Feifer, som både har skrevet of instrueret, har haft lidt svært ved at overskue hvordan man fortæller et liv på halvanden time. Hvad skal med og hvad skal ikke? Resultatet er noget ujævnt.
Men filmen huskes både fordi den ikke ligner så mange andre film og især, efter årtiers filmisk og litterær dyrkelse af seriemordere, fordi den giver et portræt af Bundy, som det helt igennem usle, emotionelt afstumpede og egentligt også latterlige menneske han var. Corin Nemec udfylder rollen på en måde man ikke kan holde af, men som giver god mening. [imdb]
Bør ses hvis du synes om Hannibal Lecter!
På det efterhånden meget store marked for svindel og humbug, stødte jeg for ikke så længe siden på begrebet fjernhealing og det vakte både min nysgerrighed og forundring. For hvad er fjernhealing egentlig for noget? Jeg har forsøgt at orientere mig gennem nogle af de tilbud som man let og hurtigt kan google sig til, for der er en overflod af tilgængelige tilbud om fjernhealing fra et tilsyneladende meget stort antal healere.
Påfaldende karakteristisk for disse, når det kommer til beskrivelse af healing, er et ordforråd som er begrænset til nogle få meget vage, generelle og dybest set indholdsløse begreber som ‘energier’ og ‘ubalancer’. Hele beskrivelsen af hvad ‘healing’ egentlig er, er nærmest intetsigende. Et eksempel fra Solveig Hvid Daasbjergs hjemmeside:
… healing er tilførelse af livsenergi. Healingen påvirker både fysisk og psykisk. Energien finder selv der hen hvor der er ubalance. Det gør at energien arbejder der hvor du har har brug for det. DU får kun lige præcis det du har brug for, hverken mere eller mindre.
Der er ikke nogen risiko for energi-overload her, for de kosmiske energier der tilflyder dig fra denne husmoder fra Borris i Vestjylland, regulerer nemlig sig selv og flyder derhen i dit legeme hvor der er brug for den og i præcis de mængder der er brug for. Rent fikst, ikke?
Efter en healing er det vigtig at drikke rigeligt med vand de næste dage, da kroppen begynder at udrense..det kan give lidt hovedpine, gamle skavanker kan bryde op, man kan fryse eller svede..Alt sammen er det helt normalt, kroppen arbejder på at gen-skabe balance! Healingen kan arbejde i kroppen i ca en uges tid..
Det hele regulerer og styrer sig selv, undtagen din krop, naturligvis! Den skal have hjælp til at “gen-skabe” balancen til en pris af 350.- i timen.
Skulle der være lige lovligt langt til Borris er der heldigvis andre muligheder, nemlig det meget smartere fjernhealing, stadig ifølge Solveig Hvid Daasbjergs hjemmeside::
En fjern-healing kan bruges hvis du syntes afstanden er for stor til at komme til mig,eller af anden årsag ikke har muligheden. Det foregår på den måde at på et aftalt tidspunkt for fjern-healingen, finder du et sted hvor du ikke bliver forstyrret den næste ½times tid,du kan enten ligge eller sidde bare du har det behageligt og det føles afslappet, du kan evt.sætte noget stille og roligt musik på. Jeg har brug for at vide dit navn, og gerne hvad by du kommer fra og hvor du specielt gerne vil have jeg sætter fokus på, men reiki-healingen ska nok finde derhen hvor du har brug for det..
Så blev jeg så klog! At Solveig fra Borris har et skriftsprog på ottendeklasses niveau er selvfølgelig ikke i sig selv nogen hindring for, at hun skulle være i stand til at sende healing gennem æteren til mennesker hun ikke engang aner hvor bor, men det er fysikken love til gengæld. Et mere iøjnefaldende forsøg på kvaksalveri og svindel skal man lede længe efter. Eller det skal man så ikke, for udbuddet er ubegribeligt stort, hvad man let kan forvisse sig om ved at google ‘fjernhealing’.
Nogle forsøger at være lidt mere sofistikerede (uden det dog af den grund bliver mere overbevisende), som f. eks. Birgitte Fich der kalder sig spirituel billedkunstner og hævder sine “malerier har stærk healende kraft og kan derfor indgå i healingen“. Birgitte Fich er inspireret af Maria Magdalena, som dog snart skal miste verdensmoderembedet til Lady Portia, som er mester på 7. stråle:
Lady Portia – Mester på 7. stråle
Om Portia har vi modtaget følgende: ”Med den violette stråle renser vi – transformerer vi – ophøjer vi – stimulerer vi Universel Tanke”.
Portia forbereder sig på at overtage Verdensmoderembedet efter Maria. I forbindelse hermed vil en ”ny” helligåndsindstrømning gennem den 7. stråle manifestere sig med en lysviolet energi, der bl.a. stimulerer de feminine strømninger.
Jeg har ikke den fjerneste ide om hvad dette betyder, men jeg skulle nok betakke mig fra at skulle heales (nært eller fjernt) af denne forhenværende stewardesse med åndelige aspirationer.
Men der stopper vanviddet ikke. Hos DogCity kan du sågar for fjernhealet din hund.
Healer Bettina Mathiesen fra ‘Hos Tusindfryd’ tilbyder fjern-healing af din hund. Prisen dækker to sessioner hvor der heales via billede.
[...]
Booking: Ønsker du en healing lægger du den blot i kurven og går til kassen. Der beregnes ikke forsendelse på denne ydelse.
[...]
Sted: Du og din hund bliver hjemme, og der heales på distancen. I behøver ikke foretage jer noget eller sætte tid af til det
Pris: 350 kr dækkende to fjernhealingssessioner
Andre fjernhealere har en mere ligefrem tilgang til tingene, som f. eks. Heidi Borg, som bruger reiki-energien i sin fjernhealing og kort beskriver healingen således: “Reiki energien er en god hjælp til at lade din energi op, så du får balance i din krop. Reiki gør dig gladere. Reiki kan sætte gang i din åndelige vækst.” og derefter kort og kontant konstaterer at “Dagen før din fjernhealing skal jeg kunne se din indbetaling på min konto. Reg. nr. …”
Baggrunden for dette vanvid er Reiki, som betyder ”Universel Livsenergi” og som meget bekvemt kan bruges af en enhver til at narre penge … heale andre mennesker. Lige så bekvemt er det sikkert, at det kan læres på en weekend, hvor du, ifølge Izabella Anjelica Haarup Nordkvist ”får din kanal åbnet således, at du får adgang til en kraftig og ren healings energi.” Jeg er rimelig sikker på at der ikke ligger noget seksuelt i denne formulering, med derudover aner jeg ikke hvad denne kanal er. En læge jeg talte med måtte desværre indrømme at pensum på medicinstudiet tilsyneladende ikke omfatter oplysninger om denne energikanal. Men hvis du vil bruge endnu en weekend kan du få “yderligere styrket din kanal“ og dermed lære at “lægge beskyttelse ind i dit og andres hjem, rense og oplade og programmere sten og krystaller, harmonisere chakraerne, sende fjerhealing til en person, en situation, en begivenhed eller et ønske.”
Derefter går det stærkt. På Klinik Unicorn kan du på sammenlagt bare fem dage og formedelst nogle tusind kroner, tage Reiki 1-4 og når du har gennemført trin fire er du såmen Reiki-mester og derefter kan du selv indvie andre i trin 1-3. Der er intet i livet man mestrer efter 40 timers undervisning (udover måske Tetris) og derfor ligner dette i høj grad et forklædt pyramidespil, hvilket også kan forklare at der findes et så relativt stort antal healere.
Spørgsmålet er hvorfor det overhovedet er lovligt at tage penge for sådan noget svindel?[1]
Der var engang hvor man ville have rullet disse healere i tjære og dyppet dem i fjer og efterfølgende smidt dem ud af byen. I dag ville noget sådant være at regne for selvtægt og dermed strafbart og der er derfor intet som forhindrer imbecile eller kyniske svindlere (jeg mener ikke der er grund til at skelne) i at narre penge fra uvidende mennesker som tilfældigvis befinder sig i eksistentielle kriser. Og man skal virkelig være ubegribeligt indskrænket eller uhyggeligt kynisk for kalde sig healer og efter få dages kursus begynde at heale folk, uanset om det er nært eller fjernt.
_______________