Livsfylde

“Facebook er bedøvende og med til at passivisere os, fordi vi bruger vores tid på ligegyldigheder i stedet for at engagere os i samfundet. Jeg stiller mig meget tvivlende over for det dogme, at al nærkommunikation er godt, for det at sidde foran skærmen og kommunikere bare for kommunikationens skyld kan skabe en afhængighed og går ud over ens evne til at selektere informationer. Det vil sige at selektere mellem, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er. På den måde ser jeg det som et demokratisk problem, fordi vi bruger vores tid på at chatte og ytre os om alt muligt ligegyldigt for at aflede opmærksomheden fra de ting, der er vigtige.

[…]

Folk er nødt til at definere nogle klare grænser for sig selv i forhold til, hvordan de bruger Facebook. Man skal være målrettet og vide, hvad man gerne vil opnå, og hvilke muligheder man har. Det giver mening at holde kontakt med familie og venner, der bor langt væk, og vise dem, hvad der foregår i ens liv gennem tekst og billeder. Men man må ikke tro, at mængden af venner på Facebook og den tid, man bruger på at fortælle andre mennesker alle mulige ligegyldigheder om, at nu har man vasket tøj eller handlet ind, at det i sig selv er meningsfuld kommunikation. Kort sagt bliver det til spildtid, hvis man ikke målrettet bruger Facebook til at opfylde enten et informations- eller dialogbehov. Alt det med at læse om, hvem der har fået en kat, og hvor folk køber deres tøj, er ’nice to know’, men er det også ’need to know’?” (Facebook bedøver os og gør os passive, Politiken d. 7/11 2010.)

Roy Langer, ph.d i kommunikation og ledelse, adspurgt “Roy Langer, du mener, at vores brug af Facebook går ud over demokratiet. Hvorfor det?” og herunder it-iværksætter og direktør Martin Thorborgs svar på spørgsmålet “Martin Thorborg – er Facebook skidt for demokratiet?”

“Nej, det faldende engagement i eksempelvis politik startede lang tid, før Facebook kom til i 2004. Tværtimod synes jeg, at Facebook er med til at trække tingene i den anden retning, fordi der nu er mulighed for at informere om en masse sager, som vores venner og familie er interesserede i. Et eksempel fra mit eget liv er, at jeg blev introduceret til en hjemmeside omkring mishandling af delfiner i Japan via Facebook, som jeg blev meget grebet af. Siden har jeg spredt linket til mine andre venner derinde og været engageret i sagen. Det ville jeg ikke have været uden Facebook.” (Før Facebook gjorde vi slet ingenting, Politiken d. 7 /11 2010.)

Japanske delfiner? Okay …

Skriv et svar