Kræmmersjæl.

“… unsre »höheren« Schulen sind allesamt auf die zweideutigste Mittelmäßigkeit eingerichtet, mit Lehrern, mit Lehrplanen, mit Lehrzielen. Und überall herrscht eine unanständige Hast, wie alsob etwas versäumt wäre, wenn der junge Mann mit 23 Jahren noch nicht »fertig« ist, noch nicht Antwort weiß auf die »Hauptfrage«: welchen Beruf? – Eine höhere Art Mensch, mit Verlaub gesagt, liebt nicht »Berufe«, genau deshalb, weil sie sich berufen weiß… Sie hat Zeit, sie nimmt sich Zeit, sie denkt gar nicht daran, »fertig« zu werden – mit dreißig Jahren ist man, im Sinne hoher Kultur, ein Anfänger, ein Kind.” (Nietzsche: Was den Deutschen abgeht – 5)

Helge Sander om de studieskift, der forlænger studietiden for de uheldige der søgte ind på en forkert videregående uddannelse:

“Det giver tab i livsindkomst for den studerende […] og samtidig har universiteterne spildt undervisningstid og penge, og uddannelsen får en ledig plads, som en anden kunne have havt glæde af.” Rust, maj 2004 , side 15 (et kvartalsudgivet blad for og af studerende ved SDU)

Jeg skrev dengang til det relevante ministerium for at få oplyst hvad det nøjagtig var ministeren mente med livsindkomst i ovenstående citat. En eller anden ministeriel lakaj kunne bekræfte at det forhold sig som frygtet: ministeren mener dermed den samlede indkomst som et menneske kan optjene i en livstid.

Helge Sander har sidenhen til fulde demonstreret sin særdeles begrænsede intellektuelle rækkevidde – der var noget med en kronik i Jyllands Posten, som jeg nok skal vende tilbage til – men dette eksempel er nu ganske sigende i sig selv. Ovenstående købmandsagtige sammenligning af æbler og appelsiner udstiller i den grad ministerens måde at tænke på.

Livsindkomst har intet at gøre i denne sammenhæng, da der ikke er grund til at tro at de studerende med vilje vælger forkert. Det gør de fordi de ikke ved bedre, mangler overblik og erfaring (måske fordi de sidste par regeringer har gjort deres bedste for med tvang at få de unge i gang med en uddannelse så tidligt som muligt) og et lille tab i livsindkomst er sikkert til enhver tid at foretrække, fremfor et liv som gymnasielærer når man hellere ville have været læge.

Absurd er det, fordi et liv har så mange faktorer, så mange værdier, så mange ubekendte variable, at det er meningsløst at omregne dem til kontanter. Et liv kan ikke gøres op i penge og valget at uddannelse har intet at gøre med, om den samlede indkomst livet igennem, halvtres år senere skulle vise sig at være 500.000 mindre end den kunne have været. Der skal i øvrigt alligevel nok komme andre valg senere i livet der give større livsindkomststab, men det er en anden sag.

Det værste er at Sander har en så smalsporet tankegang at enfoldig er et utilstrækkeligt ord. Hvis ikke det kan opregnes i penge har det tilsyneladende ikke værdi – lysten til at gøre sig erfaringer, erhverve sig viden, få stillet sin nysgerrighed nysgerrighed og hvad der ellers måtte drive det unge menneske har ingen værdi, hvis det skulle koste lidt på kistebunden i alderdommen. (*) Det er ødelæggende for alle de værdier der ikke direkte kan omregnes til kroner og øre, at der sidder en mand som Sander på ministertaburetten, for det er netop de værdier, ikke bare universitetet, men også livet i al væsentlighed handler om.

(*) Man mistænker ministeren for at være politikersmart i ovenstående citat. Han har sikkert tænkt det således at studieskift giver ikke livsindkomsttab (for den studerende), men derimod livsskattetab (for staten og ham selv). Men eftersom ingen overbevises om det betænkelige i en bestemt situation ved argumenter om at den koster staten skattekroner, lyder det jo langt bedre at fortælle at man som politiker er bekymret for at borgeren mister penge. Kun ikke hvis det handler om værdier der ikke kan opgøres i penge.

2 meninger om “Kræmmersjæl.”

Skriv et svar