Høg over høg

Formanden for Sammenslutningen af Alternative Behandlere, Peter Madsen er ærgelig over sagen om den 62-årige Dr. Xu Yaogen, der fra sin klinik i Skodsborg, stik imod Lægemiddelstyrelsens regler, har “udleveret potentielt farlige binyrebarkhormon-præparater til sine patienter – vel at mærke uden at oplyse dem om det reelle indhold. Og uden at have de nødvendige tilladelser fra myndighederne.” Peter Madsen udtaler:

Det er brandærgerligt med sådan en sag, for det falder jo tilbage på branchen som helhed.

Jeg er selvfølgelig glad for, at sådan en mand som ham bliver afsløret. Der er jo tale om svindel, og det er uacceptabelt, hvis man arbejder på en løgn. Men det er jo også bare trist, for det svækker også tilliden til branchen generelt. Og det er vi jo kede af, eftersom vi er mange, der udfører et ærligt og hæderligt stykke arbejde.

[…]

Det er specielt ærgerligt, eftersom tilliden til alternative behandlere har været stigende over det sidste stykke tid. Sådan en sag som den her kommer nok til at gøre, at folk vil tvivle noget mere.

(EB, d. 21. maj 2012)

… og det ville jo være synd hvis folk begyndte at tvivle på effekten af magnetfeltterapi, akupunktur, tankefeltterapi og posturologi og hvad nu ellers sammenslutningens medlemmer kan finde på at tilbyder kunderne af behandlinger.

Posturologi er i øvrigt, hvis nogen skulle være i tvivl, i følge Meanderklinikken:

Et diagnosticerings- og behandlingsværktøj for skævheder i kroppen. Systemet er udviklet af de franske læger Michael Marignon og Rafael Nogier.

Skævheder kan forårsage mange lidelser bl.a. hovedpine, carpal tunnelsyndrom, diskusprolaps, rygsmerter, iskiassmerter, skulder/albuesmerter, kropssmerter, fodsmerter, læggesmerter, lænde- balle- og lyskesmerter.

Behandlingen består af øre akupunktur kombineret med neurotabs. Neurotabs er skosåler med små kredsløb, der giver hjernen besked om hvor skævheden er, og at skævheden skal rettes.

Skosåler der kommunikerer med din hjerne ….

Der kræves 660 timers uddannelse for at blive optaget i det fine selvskab, men så kan man også sagtens behandle for følgende lidelser:

Allergi
Astma
Barnløshed
Blodtryk højt/lavt
Bronkitis
Diarré / forstoppelse
Eksem
Frossen skulder
Gigt
Hedeture
Hormonelle lidelser
Hovedpine
Høfeber
Høreproblemer
Iskias
Kløe
Kredsløbslidelser
Mave / tarmlidelser
Menstruationsbesvær
Migræne
Musearm
Muskelspændinger
Nervøsitet
Nyre / galdesten
Overvægt
Piskesmæld (whiplash)
Psoreasis
Rygsmerter
Sengevædning
Smertefulde led
Sportsskader
Synsproblemer
Tennisalbue
Tinnitus (øresusen)
Tobaksafvænning
Vand i kroppen (ødemer)

… og så er man jo samtidig langt hævet over hvad en selvbestaltet kvaksalver fra Skodborg kan tilbyde med sin udlevering af ulovlig medicin. Gud forbyde at han rent faktisk skulle tilbyde noget der trods alt havde en effekt!

Skriv et svar