For helvede …

Nu har jeg gjort mig morsom på bekostning af Ekstra Bladet og deres dækning af følgerne af jordskælvet i Japan, men man skal ikke tro at andre dele af pressen er meget bedre. Her en artikel af Søren Astrup i Politiken:

Reaktor 3 og Reaktor 4 er begge så beskadigede, at de lækker radioaktivitet.

Normalt holdes brændselsstavene i reaktorerne helt dækket af vand med en temperatur på under 25 grader. Imidlertid er uran- og plutoniumstængerne i flere af reaktorerne helt eller delvist blotlagte, hvilket har udløst en nedsmeltning.

Temperaturerne i de løbske reaktorer har været oppe på over 80 grader – nok til at få værket til at miste kontrollen over processerne i reaktorerne.

Sådan går det når man sætter en eller anden klovn til at søge på nettet, med det formål at finde noget materiale man kan hugge … skrive om til en artikel i egen avis. Jeg tror ikke der er ret mange reaktorer der opererer effektivt ved ved en temperatur på under 25 grader … og i øvrigt ligger uran oxids smeltepunkt på den varme side af 2400 grader.

Skriv et svar