Elektrochok, lobotomi eller lykkepiller?

Under overskriften “Du kan skifte sygehus, hvis de ansatte går med tørklæde” skriver Politiken følgende:

“Patienter indlagt på danske sygehuse har ret til at blive henvist til et andet hospital, hvis de ikke ønsker behandling og pleje af en læge, sygeplejerske eller sosu-assistent, der bærer muslimsk tørklæde.

Når en patient er indlagt akut og afviser at blive behandlet af personale med tørklæde, så skal afdelingen på hospitalet forsøge at rykke rundt på opgaverne og imødekomme patientens ønske. Kan det ikke lade sig gøre, har patienten ret til at blive kørt til et andet hospital med ambulance.

Det fremgår af et svar fra sundhedsminister Bertel Haarder (V) til Folketinget, og det vækker bestyrtelse hos politikere fra SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne.”

Således fordrejer man virkeligheden for at få den til at presse i sit kram. Sandheden er at patienter indlagt på danske sygehuse [også] har ret til at blive henvist til et andet hospital, hvis de ikke ønsker behandling og pleje af en læge, sygeplejerske eller sosu-assistent, der er rødhåret. Faktisk har vi frit sygehusvalg og der er ingen grund til at spørge til folks motiver for at vælge som de gør, eftersom tanker, følelser og meninger er både frie og private og helst også skulle forblive således.

Sagen udspringer af følgende spørgsmål som Medlem af Folketinget Liselott Blixt (DF) den 27.oktober 2010 har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren:

Spørgsmål S 261:”Hvordan forholder ministeren sig til, at spørgeren mener, at patienter i detdanske sundhedssystem bør have ret til at frabede sig behandling af læger ogandet sundhedspersonale, der via deres beklædning udstråler religiøs dogmatisme, som eksempelvis når en ansat i sundhedsvæsnet vælger at bære detislamistiske symbol hijaben, og kan ministeren tilslutte sig en sådan valgfrihed?”

Bertel Haarders svar er nu ganske fornuftigt:

“Hverken sundhedsloven eller autorisationsloven tager konkret stilling til sygehusets eller sundhedspersonens pligter i de tilfælde, hvor en patient under behandling på et sygehus fremsætter ønske om ikke at blive behandlet af en nærmere bestemt sundhedsperson blandt afdelingens personale, f.eks. fordivedkommende bærer et symbol el. lign., som har baggrund i vedkommendesreligiøse overbevisning.

Efter sundhedsloven eller autorisationsloven er det henholdsvis sygehusets ogsundhedspersonens ansvar at sikre patienterne en kvalificeret behandling,hvilket f.eks. også omhandler god kommunikation med patienten.

I den sammenhæng må sygehuset i forbindelse med arbejdstilrettelæggelsenpå afdelingen tage behørigt hensyn til rimeligt begrundede ønsker hos enkeltepatienter om ikke at blive behandlet af en nærmere bestemt sundhedsperson.

[…]

Kan der imidlertid ikke umiddelbart tilbydes behandling ved en anden sundhedsperson, må patienten orienteres om sine muligheder for at benytte det friesygehusvalg, og i givet fald tilbydes viderevisitering til et andet sygehus efterpatientens ønske.

I tilfælde, hvor afvisning af at blive behandlet af en bestemt sundhedsperson ikke er rimeligt begrundet, kan sygehuset afvise at ændre i arbejdstilrettelæggelsen for at tilbyde patienten behandling ved anden sundhedsperson. Sygehuset må da i stedet tilbyde patienten viderevisitering til et andet sygehus efterreglerne om frit sygehusvalg.

Er patienten akut syg, og kræves der øjeblikkelig indsats, er sygehuset forpligtet til at tilbyde behandling ved en anden sundhedsperson, også i det tilfældehvor patientens afvisning ikke er rimeligt begrundet. Er det ikke muligt at tilbyde behandling ved en anden sundhedsperson, og fastholder patienten sinafvisning, må patienten tilbydes akut viderevisitering til et andet sygehus efterreglerne om frit sygehusvalg og orienteres om de eventuelle risici dette kan indebære.” (http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20101/spoergsmaal/s261/svar/751212/910823/index.htm)

Der kan være mange grunde til at folk opfører sig som de gør. Der kan være principielle grunde til at afvise at blive behandlet af personale iklædt en religiøs betinget klædedragt og der kan være psykiske grunde til at en patient afviser at blive behandlet af en læge som ikke er iklædt staniolhat og lederhosen.

Systemet er indrettet således at selv den største tosses liv skal reddes uanset hvilke absurde krav og meninger han tropper op med. Så kan patienten efterfølgende, når han ikke længere er truet på livet, om nødvendigt behandles effektivt med elektrochok, lobotomi eller lykkepiller.

Jeg har tidligere rettet skytset mod danske politikere, men ret skal være ret og Bertel Haarder er for en gangs skyld fornuftens fortaler:

“Efter min opfattelse er den omstændighed, at en sundhedsperson bærer en hijab ikke en rimelig begrundelse for at afvise behandling. Sygehuset er derfor ikke forpligtet til at ændre sin arbejdstilrettelæggelse i et sådant tilfælde, medmindre det er tale om akut sygdom, der kræver øjeblikkelig indsats. Derimod har patienten ret til at blive tilbudt henvisning til et andet sygehus efter reglerne om frit sygehusvalg.” (http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20101/spoergsmaal/s261/svar/751212/910823/index.htm)

Det er værd at bemærke at der sikkert også er kvinder som af religiøse grunde afviser at blive behandlet af en mandlig læge eller gynækolog. Sjovt nok er Politikens holdning til den problemstilling ganske forudsigelig: “I mange tilfælde foretager mandlige læger ikke gynækologiske undersøgelser på muslimske kvinder. Det er et helt andet tema – ikke et spørgsmål om personlig racistisk krænkelse, men om en kulturforskel, vi bør respektere.” (Leder, Politiken, d. 15. okt 2002)

__________
Du kan skifte sygehus, hvis de ansatte går med tørklæde, Politiken, d. 20. nov. 2010

Skriv et svar