Ekstrem ekstremisme.

Henrik Soloy er en mand med samvittighed. Han er også – nu – tidligere medlem af  af Dansk Folkeparti, for han har fået nok og meddeler ifølge Politiken (DF’er går i protest mod parabolforbud, Politiken d. 1/11 2010) at “Dansk Folkeparti er blevet for ekstremt, for fremmedhadsk og for udemokratisk”, og det gør han som en følge af Pia Kjærsgaards forslag om at forbyde paraboler og arabiske nyhedskanaler.

Politiken spørger: “Pia Kjærsgaard begrunder sit forslag med, at indvandrere, som udelukkende ser disse nyhedskabaler, ingen fælles referenceramme har med os andre, og derfor ikke vil integreres. Hvad mener du om det?”

Henrik Soloy svarer: “Det har hun ret i. Men forbud er ikke løsningen. Det svarer til at forbyde Vagttårnet, fordi man ikke kan lide, at Jehovas Vidner lever i deres egen verden. Det giver ingen mening. Vi har alle sammen lige ret til informationer.”

Undertegnede har formodentlig/forhåbentlig lige så lidt fælles referenceramme med Pia Kjærsgaard som omtalte parabolbrugere og det er da ganske sympatisk at Henrik Soloy anerkender individets ret til egen referenceramme. Men så rækker den heller ikke længere. Da Politiken spørger: “Kjærsgaard er samtidig inde på, at hun mener, at disse kanaler indpoder et had mod det vestlige samfund. Hvad mener du om det?” hopper kæden fuldstændig af for Hr. Soloy: “Vi kan ikke forbyde had. Skal vi så også forbyde AGF’s fodboldtilhængere – de bygger også på had. Det giver ingen mening.”

Her kan man vist roligt gå ud fra at Hr Soloy ikke deler referanceramme med fodboldfolket. Så titusind århusianere går hver anden uge til fodbold fordi de bygger på had? Det er vist ikke studenterhuen der trykker her og det bliver faktisk værre endnu:

Pol: “DF har før villet gribe ind i frihedsrettigheder ved for eksempel at foreslå forbud mod tørklæder. Hvorfor er det her særligt?”

Soloy: “Det her er et fundamentalt brud på ytringsfriheden og pressefriheden. Danmark er et af de lande i verden, der fik den første nedskrevne ytringsfrihed og pressefrihed. Det er grundlaget for vores demokrati – et system, som folk har kæmpet og er døde for.”

Pol: “Men at tage et tørklæde på er vel også en måde at ytre sig på?”

Soloy: “Det kan man sige. Folk må i princippet have den religion, de vil have, bare de beholder den derhjemme… Men vi skal for eksempel have nogle regler om, at folkeskolelærere ikke skal være tilslørede, man skal kunne se deres ansigt.”

Det er åbenbart svært at være medlem af Dansk Folkeparti og samtidig forholde sig objektivt til ytringsfriheden. Soloys holdning ligger temmelig tæt op af Pia Kjærsgaards holdning til ytringsfrihed, nemlig at andres ytringsfrihed bedst tolereres når den kun praktiseres derhjemme eller inden for en bestemt fælles referenceramme.

Men Soloy skal da have kredit for i det mindste at prøve: “Tonen er blevet generaliserende. Jeg bryder mig ikke om, at vi tillægger en hel befolkningsgruppe noget, som nogle få idioter har gjort.” og “Det har været nogle eksempler igennem årene. Jeg har taget afstand fra, at man sammenligner muslimer med kræftceller. Og Jesper Langballe, der siger, at alle muslimske mænd voldtager deres døtre. Den debatform fører ikke frem til nogen form for løsning.”

– o O o-

PS Efter ovenstående var skrevet skete der noget højst besynderligt, nemlig at Soloys udfald mod AGF’s fodboldtilhængereblev fjernet fra artiklen, så “Vi kan ikke forbyde had. Skal vi så også forbyde AGF’s fodboldtilhængere – de bygger også på had. Det giver ingen mening.” blev rettet til “Vi kan ikke forbyde had. Skal vi så også forbyde hadefulde fodboldtilhængere? Det giver ingen mening.” uden at det i øvrigt er angivet i artiklen at der er rettet i den. Spørgsmålet er hvem det er, om det er journalisten Per Thieman eller Henrik Soloy der har luftet en fordom mod AGF’s fodboldtilhængere og senere har fortrudt?

Her tænker du på “Ekstrem ekstremisme.”

Skriv et svar