Dumhed

Firmaet (Unoeuro) som hoster denne side og de dertil tilknyttede mailadresser har et ganske effektivt spam-filter som man kan instille til at slette eller markere SPAM, alt efter hvor stor tillid man har til den slags. Det virker ganske fint og jeg har kun opdaget ganske få fejl, men jeg checker alligevel altid efter om der skulle være røget noget vigtig med i skraldespanden. Det var der ikke, men jeg faldt over en mail modtaget i dag, det var mærket “SPAM” og med emnet: “May i ask why you’re so unhappy with your dick?”

Selve teksten (udover noget tilfældig tekst med sportsresultater formodentlig for at snyde spamfiltre) er her:

Do you believe in wonders? We dare say you’re likely to answer negatively.
We hadn’t believed, either…until the moment we tried MegaDick!
What this wonder medicine does to a human phallus cannot be called otherwise than a Miracle!
Only fancy, that your meat stick suddenly becomes longer
and thicker and makes women tremble with excitement!
It’s fabulous!

So, hurry up, accomplish a miracle in your life with this wonder-medicine!

http://…

Spørgsmålet der umiddelbart trænger sig på er: Hvordan får en længere og tykkere meat-stick kvinder (i flertal!) til at tremble with excitement, med mindre man går rundt med den hængende udenfor bukserne? Under andre private omstændigheder ville jeg normalt forvente at der allerede ville være en del exitement før den blev luftet – ellers mangler der da i den grad noget! Men her er det omvendt, frem med svinet og kvinderne dåner…

Jeg spekulerer over om der findes en speciel race, en slags under-art til menneskene, som tænker sådan her? Dette er et slet skjult forsøg på sælge trøst til mennesker der må være så frastødende i personlighed såvel som fremtoning at deres sidste håb om en chance hos det modsatte køn, er en forstørret meat-stick, men som alt andet plat går det kun udover mennesker der er enten meget dumme eller meget naive. For ethvert nogenlunde intelligent menneske ved – unden at følge det link der var inkluderet – at prisen er for høj og at skidtet garanteret ikke virker alligevel. Hvis der altså overhovedet er en vare og der ikke bare forsøges indstalleret et eller andet ondskabsfuld software på den besøgendes computer.

Måske er det bare et led i fødekæden: Der er tilstrækkeligt mange dumme mennesker til at de kyniske kan leve fedt og godt af dem. Umiddelbart virker det underligt at folk overhovdet er nysgerrige nok til klikke videre til noget så indlysende suspekt som ovenstående. Men usædvanligt er det ikke:

I går kunne flere medier bringe historien om en kæde-sms der advarer folk mod at ringe til et bestemt nummer, da det angiveligt skulle koste 2500.- pr. opkald. Nummeret var anført i sms’en, men tilhørte en ganske tilfældig mand i København. Advarslen til trods fortæller mandens hustru til pressen at folk alligevel kimer dem ned for at spørge om alt muligt – trods den påståede pris på 2500.-

Udover at være dumme må folk være så ufatteligt ensomme eller nysgerrige at det egentlig trodser enhver beskrivelse. Derfor har jeg heller ikke noget pointe eller afslutning på dette indlæg…

Skriv et svar