Hedeslag!

Uanset hvor højtuddannet man er og uanset hvor gerne man vil sige det rigtige og kloge til lejligheden, skal der nok være en eller anden småtbegavet pseudo-journalist fra et formiddagsblad, som både vil citere dig og samtidig fuldstændig fucke det op!

Som nu denne temmelig klodsede opfordring fra overlæge ved OUH, Michael Hansen-Nord, om at forebygge væskemangel i den vedvarende varme, ved også at drikke andet end bare vand (for eksempel saftevand, juice, sodavand eller danskvand).

Det kan godt være at hans begrundelse har forekommet ham videnskabelig korrekt og mægtigt lært, som han sad der i sit airconditionerede kontor derude på OUH, men ting kan altså siges på mange måder, og han burde vel have kunnet sige sig selv, at en udtalelse om at

“Postevand er ikke en god idé, for der er ikke nogen salte i almindeligt vand fra hanen, og det gør, at indholdet af salt i din krop falder, og det kan man også dø af.”

i hænderne på et af formiddagsbladenes intellektuelt udfordrede andenrangsjournalister – i dette tilfælde Julie Laurs Bundgaard fra BT – straks ville blive omsat til en generel advarsel *mod* at drikke vand i varmen,

Og ja, overskriften er altså en generel advarsel mod at drikke vand!

“Det er vigtigt at indtage rigeligt med væske i disse uger, hvor solen bager over Danmark. Men stik modsat hvad mange måske tror, er det ikke vand, vi skal slukke tørsten med.”

Nej, for lægen siger jo, at det kan man dø af.

Undertegnede spekulerer over hvordan det i det taget lykkedes menneskeheden at overleve op gennem historen, indtil det lykkelige øjeblik hvor juicebarer og danskvand på flaske dukkede op på horisonten?

Vi vover påstanden om at ingen nogensinde er død af at slukke tørsten med postevand og morer os over ironien i, at overlægens motiv var at forebygge tilstanden fra i søndags, hvor “halvdelen af de medicinske patienter i akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital [var] dehydrerede.”

Mon ikke han får langt flere ind nu?

Vi åbner i hvertfald  straks en pose popcorn og venter på de første væskemangelrelaterede dødsfald …

 

 

Straf

“If he who breaks the law is not punished, he who obeys it is cheated. This, and this alone, is why lawbreakers ought to be punished; to authenticate as good, and to encourage as useful, law-abiding behavior,
The aim of the criminal law cannot be correction or deterrence; it can only be the maintenance of the legal order.”

Thomas Szasz: The Second Sin. London 1974, s.42.

Det tilsvarende argument, set fra den kriminelles side, er selvfølgelig, at han har krav på en passende straf alene af den grund, at en udeladelse deraf er en krænkelse af hans person i den forstand, at det er en både en umyndiggørelse og en underkendelse af de rettigheder han burde have som individ. At undlade at straffe den kriminelle – eller ikke at straffe ham på en måde der står i rimeligt forhold til forbrydelsen – er at overgreb på hans person. (At en og anden kriminel – stillet overfor en retsags alvor og udsigtens til tilsvarende straf – nok ville være villig til at afstå fra denne umistelige ret til at blive straffet er i øvrigt sagen underordnet.) Man kan sige, at den kriminelle har et krav på at blive taget alvorligt, men selvfølgelig i langt højere grad at samfundet har pligt til – for dets egen skyld d.v.s. af hensyn til opretholdelsen af en vis lov og orden – at omgås den slags med den største alvor og uanset hvad tidsånden ellers måtte indikere.

“Punishment is no longer fashionable. Why? Because – with its corollary, reward – it makes some people guilty and others innocent, some good and others evil, in short, it creates moral distinctions among men, and to the “democratic” mentality, this is odious. Our age seems to prefer a meaningless collective guilt to a meaningful individual responsibility.”

op. cit, s.42.

Pointen med det “demokratiske sindelag” er ikke bare en klarsynet observation, men den er også vidunderligt ironisk derved, at denne ophæver af alle vertikale forskelle, i dette tilfælde gør lige netop det modsatte, hvis den fratager individet dets ansvarlighed overfor sig selv, overfor dets medmennesker, overfor samfundet som helhed og i sidste instans overfor en højere retfærdighed, hvorfra den så end – alt efter ens præferencer – måtte komme.

“There can be no humane penology so long as punishment masquerades as “correction”, No person or group has the right to “correct” a human being; only God does. But persons and groups have the right to protect themselves through sanctions that are, and should be called, “punishments”, which, of course, may be as mild as a scolding or a small fine, or as severe as life imprisonment or death.”

op. cit, s.42-43

Vi er alle Peter Madsen!

Peter Madsens ubåds-buddy Jens Falkenberg er chokeret og det er han fordi, “politiet har fundet filmoptagelser af ægte henrettelser på kvinder på Peter Madsens computer” , og han udtaler “Jeg er chokeret. Det er jeg. Det er rædselsfuldt, hvis Peter har været til sådan noget.”

Nu ved jeg ikke præcis hvad der ligger i “at være til sådan noget”, men er ikke selve den opmærksomhed med hvilken vi følger sagen om drabet på den svenske journalist, er ikke selve den nidkærhed hvormed vi følger med i om hendes bortkomne legemsdele bliver genfundet, er ikke selve den optagethed vi har af, hvad der mon skete og hvordan det skete, det allerbedste bevis på at vi allesammen “er til sådan noget”?

Hvorfor ellers al den opmærksomhed som vi giver sagen? Er ugevis af forsideoverskrifter i de fleste af landets medier ikke det bedste bevis på, hvor meget vi inderst inde nyder denne virtuelle kiggekø? Altså nyder på samme måde – og jeg har lavet den sammenligning før – som når vi ser en thriller eller en gyser, mens vi, frydefuldt kildet alle de rigtige steder, voldæder et halvt kilo bland-selv-slik.

Man kan jo spørge sig selv, hvordan man ville føle det og hvordan man ville opleve det, hvis en dag man selv var trafikoffer og lå hjælpeløs i et vejkryds med brækkede ben og blodigt fjæs og alle de forbipasserende blot stillede sig op og pegede fingre med deres mobiltelefoner. Er der nogen som helst tvivl om, at det mest respektfulde overfor den stakkels parterede svanske journalist ville være at kigge væk, lade som ingenting og ignorere hendes sørgelige skæbne? Og finde vores kicks et andet sted!

Men vi ved jo hvad der er godt og heldigvis for os er bordet allerede dækket op til den næste dødsfest længe inden den første sluttede. For eksempel er BT i denne artikel klar med et billede – behørigt sløret med en klik-hvis-du-vil-se tekst for at pirre vores nysgerrighed  – fra Las Vegas af en ung kvindelig koncertgænger som ligger død på jorden med blodet løbende ned af sine bare ben, Men nej nej, det er der jo ingen der kunne finde på lige at tage et kig på, vel?

Nu ser jeg ingen grund til at gentage hvad jeg skrev for fem år siden (Alle elsker Anders Breivik), så lad mig bare nøjes med at konstatere, at et eller andet sted er vi allesammen “til sådan noget”.

Peter Madsen er ikke det store monster, det onde selv eller noget som helst i den stil, han er såmænd blot personificeringen – en real-life Patrik Bateman så at sige – af en side af vores kultur og dermed også en del af os selv, som vi med største fornøjelse elsker at hade.

__________
Peter Astrup: Peter Madsens ven om bizarre videoer: Jeg er chokeret. BT, d. 4. oktober 2017
Laura Rode Nygaard: Rørende foto gik verden rundt efter Las Vegas-massakren: Nu fortæller fotografen historien bag billedet, BT, d. 4. oktpber 2017

Åh gud …

Søren Pind vil være Gud. Mindre kan tilsyneladende ikke gøre det, så nu vil han – ifølge denne artikel i JP – have nedfældet ti bud, som ifølge artiklen handler “om grundlæggende demokratiske værdier, som man skal leve op til for at blive en del af det danske fællesskab. De 10 bud eller kanoniserede værdier skal være uomgåelige for alle, der har et dansk pas, og skal i sidste ende kunne gennemføres med tvang,”

Pind udtaler:

“Jeg vil have en diskussion om, hvilke – ikke 10 teser, men 10 bud – der i bred forstand identificerer os som danskere, og som knytter os sammen. Og som man skal – ikke burde – men skal følge.”

Læg venligst mærke til at han understreger, at dette ikke er teser, men bud og at der skal være ti af dem, hverken mere eller mindre og at det er ikke engang handler om forskrifter man kan vælge at følge, men om bud i den religiøse forstand, som man skal følge,

Han kommer med tre eksempler på hvad disse bud kan indeholde, nemlig “ligestilling mellem kønnene, respekt for folkestyret og religionsfrihed”.

Lad os bare se bort fra at religionsfriheden lige er blevet afskaffet her til lands og lad os gå let henover, at der næppe er noget fornuftigt tænkende menneske, som ønsker ligestilling mellem kønnene. Ligeværd, javist og lige rettigheder, selvfølgelig, men ligestilling er den modbydelighed, der sniger sig ind og udsletter alle de forskelle, der er den grundlæggende dynamik kønnene imellem. Den ønsker vi gerne at bibeholde. Tak!

Og så er der den der med respekten for folkestyret. Det lader til at den ironi er fuldstændig tabt på Pind, som ligger deri, at der ikke lævnes ret meget plads til respekt for folkestyret, når man samtidig vil lave et værdityranni, der med tvang vil gennemtrumfe at alle borgere skal abonnere på netop Pindens demokratiske værdisæt. Langt mere massiv er ironien – eller måske ligefrem modbydeligheden eller bare uvidenheden – når man lader dette udspil, som jo er direkte er rettet mod hvad Pind kalder “»demokratisk assimilation« af danskere med en anden herkomst end dansk”, tager navn efter De ti Bud. Det skal nok blive en succes …

Måske er jeg bare ikke dansk? Jeg mener i hvert fald ikke at ligestilling kønnene imellem er en ubetinget god idé og jeg mener slet ikke at demokratiet er det – en påstand til hvis underbyggelse jeg vil føre som vidne det faktum, at Pind overhovedet er blevet valgt til noget som helst – og jeg er godt nok spændt på at se hvilken midler og metoder, som Pind mener skal tages i anvendelse, for at få mig til at skifte mening.

__________
Jesper Hvass & Marchen Neel Gjertsen: Søren Pind varsler liste med 10 værdikrav, JP d. 6. oktober 2017

Hæng Dem ikke i bagateller …

Ifølge en artikel i Berlingske med den ret sigende overskrift Vil du redde klimaet? Så drop at få børn, kan man læse at “Skifter du til en vegansk diæt, vil du spare kloden for omtrent 0,8 ton CO2 årligt. Undlader du at flyve over Atlanterhavet, sparer du kloden for omtrent 1,6 ton CO2 per flyvetur. Og vælger du at sælge bilen og i stedet bruge cyklen, kan du spare miljøet for 2,4 ton CO2 årligt. Det, der har klart størst effekt, er dog, hvis du vælger at få et barn mindre. Det vil nemlig give en besparelse på 58,6 ton CO2 årligt. Til sammenligning sparer du blot 0,21 ton ved omhyggeligt at genbruge i løbet af et år.

Vi noterer os med vellevnerisk velbehag den relativ lille miljømæssige gevinst ved at skifte til en vegansk diæt, sammenlignet med de noget større miljømæssige omkostninger den ganske undværlige og banale årlige charterrejser indebærer. Det er da god og nyttig info.

Derudover anbefaler vi i øvrigt alle tossegode miljøforkæmpere, at drage den naturlige konsekvens af ovenstående. For det er jo værd at bemærke, at det ikke kun er ved at undlade at få børn, at man kan bespare miljøet for 58,6 ton CO2 årligt. En lignende besparelse må naturligt nok kunne opnås, for den den beskedne udskrivning (sikkert også fra et CO2-opmærksomt perspektiv) det er, at investere i fem meter økologisk hampereb.

Jo, før jo bedre.

For miljøets skyld …

__________
Vil du redde klimaet? Så drop at få børn, Berlingske, d. 11/8 2017.

Religionsfrihedsløshed

I en noget underlig fortolkning af begrebet religionsfrihed skriver tidligere formand for Trykkefrihedsselskabet Lars Hedegaard på facebook at “lige nu drejer det sig om at implementere grundlovens §67, der siger, at vi har religionsfrihed, men at intet må læres eller gøres, der strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Altså burde vi ikke tillade islams udbredelse i vores land. Moskeerne skal lukkes …”

Ja, jeg ved godt at ingen forstandige mennesker nogensinde har troet på at Selskabet på noget tidspunkt har handlet om trykkefrihed, eller nogen som helst anden form for frihed for den sags skyld, men derfor er det nu alligevel befriende med en demaskering som ovenstående. For at sikre religionsfriheden, jf. grundlovens §67, skal vi skyndsomt afskaffe den, ved at forbyde en religions – Islams – udbredelse. Og det haster, mener Hr. Hedegaard, for

“Nogen spurgte, hvilke værktøjer vi kunne tage i anvendelse for at forsvare os mod en islamisk magtovertagelse, og jeg lovede et svar. Og det haster. Vi er kun få måneder fra det tidspunkt, hvor en civiliseret samtale baseret på oplysning og argumenter bliver umulig.”

Problemet er bare – og det må man da håbe at Hr. Hedegaard har såvel tilstrækkelig personlig integritet som intelligens til et eller andet sted i en mørk afkrog af hans eget sind at indse, for ellers er ironien da nærmest håndgribelig – at det er ham selv, i kraft af gidseltagningen af (trykke)frihedsbegrebet og den deraf følgende polarisering af debatten, som har været med til at umuliggøre netop den civiliserede samtale baseret på oplysning og argumenter, som han nu så desperat efterlyser.

Dermed er manden selv medvirkende årsag til problemet og det ville måske være morsomt, hvis altså ikke netop sagen var så alvorlig, at det slet ikke er gået op for ham, at vi ikke er få måneder fra det tidspunkt, hvor den civiliserede samtale, i hvert fald i en politisk kontekst, ikke længere er mulig, men at vi i stedet for længst har overskredet den tærskel, som han så ihærdigt har forsøgt at få os til at krydse. Velkommen til din virkelighed, Hr. Hedegaard.

Dyrekult

Så er der vist dårligt nyt til alle de fredhellige mennesker der med selvretfærdig harme bekymres over ytringsfrihedens vilkår og rutinemæssigt retter sigtet og hadet mod Islam og visse grupper af muslimer, fordi de vover at tage anstød af tegninger af profeten og er parate til at gribe til vold for at straffe de der krænker deres profet.

For sådan noget gør vi bare ikke her i vesten, hvor vi har demokrati og tolerance og ytringsfrihed og hvor retten til at håne og gøre grin med, er en vi pligtskyldigst matcher ved villigt at lade os håne og begrine. Eller gør vi?

Det er lykkedes en mand ved navn Kim Roberto Nielsen () at forarge en masse mennesker, ved at overhælde nogle papkort med benzin og afbrænde dem i sin have. Faktisk er det kommet så vidt, at han er blevet truet med tæsk, blot fordi han har afbrændt disse vist nok meget sjældne kort. Og bemærk venligst, at her er ikke tale om kort med billeder af Jesus og disciplene, næh det handler om noget så banalt som samlekort med billeder af havets dyr, som en masser forældre forgæves har søgt at skaffe til deres børn. Hysteriet omkring disse kort har været uden ende gennem den sidste uge, hvor opdragelsesmæssigt uformående forældre, har brokket sig offentligt og højlydt over at de ikke har kunnet skaffe alle samlekortene til de plagende børn, som vist aldrig i deres liv har hørt et “nej”!

Kim_Roberto_NielsenDen opmærksomme læser vil straks drage parallellen til den debat der rasede i danske medier for nogle år siden, da Jyllands Posten havde bragt nogle tegninger af profeten og fundamentalistiske muslimer efterfølgende gik til håndgribeligheder forskellige steder i verden fordi de følte sig personligt fornærmede og provokerede og krænkede. Eller til den forargelse og vold som afbrænding af Koranen i Afghanistan (Farkhunda) eller USA har vakt.

Pointen er, at hvis nogen kan gribe til vold eller trusler om vold pga. nogle gratis dyrekort fra Føtex, så bliver det måske lidt lettere at forstå, hvorfor nogen griber til vold for at forsvare noget der er dem langt vigtigere, nemlig deres religion.

Pointen er også, at det at gribe til vold når man føle sig krænket af noget andre siger eller gør, er ikke et karakteristika særegent for religiøse fundamentalister. Næh, det er en fremgangsmåde for de snævertsynede og afstumpede og småt begavede; mennesker der ikke har ordet i deres magt eller magt overhovedet og derfor, som et eneste alternativ til resignationen, tyer til vold. Disse mennesker findes beklageligvis overalt i verden, men – og det er den tredje pointe – grunden til at vi ser den slags adfærd andre steder end her, er den nedslående kendsgerning, at vi, som samfund og som kultur, måske bare ikke har noget fælles værdisæt (ud over det monetære), som vi tager så alvorligt, at vi gider lave ballade over det. Og det er måske i virkeligheden ret trist.

Styret af følelser

Aristotle“To criticize a particular subject […] a man must have been trained in that subject: to be a good critic generally, he must have had an all-round education. Hence the young are not fit to be students of Political Science. For they have no experience of life and conduct, and it is these that supply the premises and subject matter of this branch of philosophy. And moreover they are led by their feelings; so that they will study the subject to no purpose or advantage, since the end of this science is not knowledge but action. And it makes no difference whether they are young in years or immature in character: the defect is not a question of time, it is because their life and its various aims are guided by feeling; for to such persons their knowledge is of no use, any more than it is to persons of defective self-restraint.”

Aristoteles: Den nikomakæiske etik 1095a. (tr.: H. Rackham)

Formoder ikke at der er nogen grund til at udpensle hvilke konkrete tiltag man nødvendigvis burde gribe til, om man tog ovenstående Aristoteles-citat alvorligt, for det kommer alligevel ikke til at ske. Så det overlades til læseren af udlede …

Strøtanker 2

En dansk professor i sexologi mener i følge Berlingske, at “danske folkeskoler bør sætte porno på skoleskemaet for at øge de unges kritiske sans over for filmene”, hvilket omtrent svarer til at foreslå, at man giver eleverne en flaske sprut og sætter druk på skemaet, så de kan lære at håndtere en brandert.