Perspektiv.

“Er der noget underligt i at 30 gram stof kunne forhindre at Asmaa Abdol-Hamid i at blive valgt til Folketinget, når man tænker på hvad bare 40 gram papir kunne forårsage i Mellemøsten?”

Ovenstående sammenligning er jeg desværre ikke kommet på selv, den er venligst “udlånt” af min gode ven Bertel. Måske lidt sent at bringe den, men den er for god til at lade blive hængende i luften.

Logik for … tæppehandlere?

For et par dage siden kaldte beskrev Mogens Camre Naser Khaders “tæppehandlerlogik” i et indlæg på sin hjemmeside (http://www.mogenscamre.dk) og det var selvfølgelig noget de danske aviser tog op omgående. Nu ved jeg ikke helt hvad tæppehandlerlogik er og om det egentlig er noget nedsættende, men eftersom det drejer sig om en handlende, kunne det jo egentlig godt være noget der ligger ikke så langt fra det her. Men nu er det jo en kommentar der kommer fra Mogens Camre og man kunne man også få den tanke, at han sikkert har brudt sin hjerne godt og grundigt for at finde det værst mulige nedsættende udtryk indenfor den racismelovs rammer, som han jo før har været på kollisionskurs med.

Jeg ville nu hellere være den racisme paragraf for uden. Det ville da være langt mere ærligt og redeligt om man kunne få høre præcis hvad politikerne mente, fremfor at de er tvunget til at holde deres ord inden for rammerne af en eller anden tilfældig lov. I tilfældet Camre kunne det måske oven i købet blive ganske morsomt på sin egen sørgelige måde.

Jeg forsøgte forgæves at finde de famøse ord på Camres egen hjemmeside, men tilsyneladende er Mogens Camre ikke en mand der står ved sine ord, for skønt Google har fanget tæppehandlerlogikken:

Tæppehandlerlogik

… er den åbenbart blevet fjernet fra Camres hjemmeside. I hvertfald er der intet om tæppehandlere på den side Google linker til, eller på resten af Camres hjemmeside i øvrigt.

Tilsyneladende er der i det hele taget ikke ret meget Camre står ved, for bare to dage efter han blev valgt ind i Folketinget har han fundet ud af at det gider han ikke alligevel. Camre et tilsyneladende blevet overrasket over at der overhovedet var valg. Han siger i en pressemeddelelse:

“Dette folketingsvalg kom et år før, jeg havde ventet det …”

Nu gider vi slet ikke spørge om hvorfor har overhovedet stillede op, men nøjes blot med at konstatere at der er mennesker der har stemt på ham og det er ingen lille sag at svigte dem, der p. g. a. hans store ord, men trods hans brugtvognsforhandlermoral, hoppede på den galej.

Dummere end politiet tillader…

Her er en af de ufrivilligt morsomme. Politikere er – jeg ved det – taknemmelige ofre, men denne her udtalelse rammer bredt og hårdt.

“Justitsminister Lene Espersen (K) foreslog torsdag, at der bliver sat såkaldte stærekasser – ubemandede overvågningskameraer – op på særlige vejstrækninger for at få farten ned. Tidligere har hun ellers talt imod dette, da hun har ment, at stærekasser vil skabe for meget overvågning.Justitsminister Lene Espersen (K) foreslog torsdag, at der bliver sat såkaldte stærekasser – ubemandede overvågningskameraer – op på særlige vejstrækninger for at få farten ned. Tidligere har hun ellers talt imod dette, da hun har ment, at stærekasser vil skabe for meget overvågning.”(Morten Skærbæk: Espersens kovending tog et halvt år – og en uges valgkamp. avisen.dk,d. 1/11 2007)

Ministeren har skiftet mening, hvilket ikke er en skam, det kan ske for den bedste, men måden hun gjorde det på er bemærkelsesværdig. Journalisten spørger:

“Men kommer det bag på dig, at folk sætter farten ned, hvis de ser et skilt, hvor der står, at de ellers vil blive fotograferet og få en bøde?” (op. cit.)

… og ministeren svar er af den slags som undertegnede sætter umådelig stor pris på:

“Det er kommet bag på mig, at det har så stor en effekt. Derfor vil jeg se, om det kan få lige så stor effekt i Danmark, som det har haft i blandt andet Sverige. Og man skal da være dummere, end politiet tillader, hvis man kører for stærkt, når man ved, at der er et kamera.” (op. cit.)

Umiddelbart et tilforladeligt svar, men så enkelt er det altså ikke. Hvis man skal være dummere end politiet tillader for at køre for stærkt når man ved man bliver kameraovervåget, hvorfor kommer det så bag på minsiteren at det har haft en så stor effekt i Sverige, medmindre ministeren i det skjulte går og mener at svenskerne rent faktisk er ikke så lidt dummere end politiet tillader. Værre ser det ud for danskerne: for selvom den dokumenterede effekt i Sverige er kommet bag på ministeren, tør hun ikke tage det for givet at det vil have en lignende effekt i Danmark, hvilket m.a.o. vil sige at ministerens forventning er at danskerne er – om muligt – endnu dummere end de strafbart dumme svenskere.

Interviewet fortsætter:

“Det er også det, jeg mener. Er det ikke netop logik, som man ikke behøver kigge på svenske erfaringer for at kunne forudse?” (op. cit.)

Det indlysende spørgmål, der, til trods for at det går helt fejl af hvad det var Lene Espersen egentlig sagde, rammer hovedet på sømmet. Lene Espersens egne ord bliver brutalt brugt i mod hende selv og det er måske derfor at det følgende svar fra ministeren rammer så meget ved siden af at vi nok er tilbøjelige til at tro at der måske kunne være noget om det der med danskerne og dumheden:

“Jo, men logikken hører nogle gange op, når nogle sætter sig bag rattet.”(op. cit.)

Måske ministeren så burde tilbringe lidt mindre tid der?

Et råd jeg hørte engang var: “Sig altid sandheden, for så behøver du ikke gå rundt og huske på hvad det var du sagde.” Der er da ingen tvivl om at Lene Espersen hele tiden har vidst, som også journalisten antydede, at sådanne kameraer har en effekt, men at det sikkert også er en ubehagelig viden at sidde inde med, når mange af ens vælgere er glade for deres store biler og den fart de kan bevæge dem rundt med. Så er det man nødsages til – i den politiske sandheds interesse – at stikke den lille nødløgn, der gør at man efterfølgende kommer galt af sted når en journalist går en på klingen.

_____________
Morten Skærbæk: Espersens kovending tog et halvt år – og en uges valgkamp. avisen.dk,d. 1/11 2007

Kræmmersjæl.

“… unsre »höheren« Schulen sind allesamt auf die zweideutigste Mittelmäßigkeit eingerichtet, mit Lehrern, mit Lehrplanen, mit Lehrzielen. Und überall herrscht eine unanständige Hast, wie alsob etwas versäumt wäre, wenn der junge Mann mit 23 Jahren noch nicht »fertig« ist, noch nicht Antwort weiß auf die »Hauptfrage«: welchen Beruf? – Eine höhere Art Mensch, mit Verlaub gesagt, liebt nicht »Berufe«, genau deshalb, weil sie sich berufen weiß… Sie hat Zeit, sie nimmt sich Zeit, sie denkt gar nicht daran, »fertig« zu werden – mit dreißig Jahren ist man, im Sinne hoher Kultur, ein Anfänger, ein Kind.” (Nietzsche: Was den Deutschen abgeht – 5)

Helge Sander om de studieskift, der forlænger studietiden for de uheldige der søgte ind på en forkert videregående uddannelse:

“Det giver tab i livsindkomst for den studerende […] og samtidig har universiteterne spildt undervisningstid og penge, og uddannelsen får en ledig plads, som en anden kunne have havt glæde af.” Rust, maj 2004 , side 15 (et kvartalsudgivet blad for og af studerende ved SDU)

Jeg skrev dengang til det relevante ministerium for at få oplyst hvad det nøjagtig var ministeren mente med livsindkomst i ovenstående citat. En eller anden ministeriel lakaj kunne bekræfte at det forhold sig som frygtet: ministeren mener dermed den samlede indkomst som et menneske kan optjene i en livstid.

Helge Sander har sidenhen til fulde demonstreret sin særdeles begrænsede intellektuelle rækkevidde – der var noget med en kronik i Jyllands Posten, som jeg nok skal vende tilbage til – men dette eksempel er nu ganske sigende i sig selv. Ovenstående købmandsagtige sammenligning af æbler og appelsiner udstiller i den grad ministerens måde at tænke på.

Livsindkomst har intet at gøre i denne sammenhæng, da der ikke er grund til at tro at de studerende med vilje vælger forkert. Det gør de fordi de ikke ved bedre, mangler overblik og erfaring (måske fordi de sidste par regeringer har gjort deres bedste for med tvang at få de unge i gang med en uddannelse så tidligt som muligt) og et lille tab i livsindkomst er sikkert til enhver tid at foretrække, fremfor et liv som gymnasielærer når man hellere ville have været læge.

Absurd er det, fordi et liv har så mange faktorer, så mange værdier, så mange ubekendte variable, at det er meningsløst at omregne dem til kontanter. Et liv kan ikke gøres op i penge og valget at uddannelse har intet at gøre med, om den samlede indkomst livet igennem, halvtres år senere skulle vise sig at være 500.000 mindre end den kunne have været. Der skal i øvrigt alligevel nok komme andre valg senere i livet der give større livsindkomststab, men det er en anden sag.

Det værste er at Sander har en så smalsporet tankegang at enfoldig er et utilstrækkeligt ord. Hvis ikke det kan opregnes i penge har det tilsyneladende ikke værdi – lysten til at gøre sig erfaringer, erhverve sig viden, få stillet sin nysgerrighed nysgerrighed og hvad der ellers måtte drive det unge menneske har ingen værdi, hvis det skulle koste lidt på kistebunden i alderdommen. (*) Det er ødelæggende for alle de værdier der ikke direkte kan omregnes til kroner og øre, at der sidder en mand som Sander på ministertaburetten, for det er netop de værdier, ikke bare universitetet, men også livet i al væsentlighed handler om.

(*) Man mistænker ministeren for at være politikersmart i ovenstående citat. Han har sikkert tænkt det således at studieskift giver ikke livsindkomsttab (for den studerende), men derimod livsskattetab (for staten og ham selv). Men eftersom ingen overbevises om det betænkelige i en bestemt situation ved argumenter om at den koster staten skattekroner, lyder det jo langt bedre at fortælle at man som politiker er bekymret for at borgeren mister penge. Kun ikke hvis det handler om værdier der ikke kan opgøres i penge.

At tale eller ikke…

Det kan godt være at når man er kendt og når det man lever af kræver at man er kendt, så er det nødvendigt at vedligeholde offentlighedens interesse i ens person. Men er det ensbetydende med at man er fritaget fra en forpligtelse til at holde kæft når man ikke har noget væsentligt at fremføre.

I praksis er det sikkert sådan. Der er nok af mennesker hvis mentale blufærdighed er stort det ikke-eksisterende og som, stukket en mikrofon i fjæset, nok skal sørge for at få sagt et eller andet ligegyldigt hvor overfladisk eller dumt det end måtte være. Eller ligegyldigt hvor privat og uvedkommende det måtte være.

I en ideel verden ville alle have tilstrækkelig selverkendelse til at holde kæft når de ikke havde noget væsentligt at kommunikere. I en lidt mindre ideel verden ville alle journalisterne i det mindste vide hvad der var relevant at kommunikere videre og skære resten fra. Ingen af delene er tilfældet. Vi har den presse vi beder om; kan det sælges bliver det skrevet.

Friheden til at vælge møgsprøjter som Ekstra Bladet, BT og diverse gratisaviser fra har vi i det mindste og kan benytte og af den, eller vi kan vælge at se det hele som et muntert cirkus hvorfra vi kan hente os et dagligt billigt grin. Undertegnede har valgt det sidste. Ovenstående link er et glimrende eksempel herpå. Her er et til.

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) blæste i juli måned til angreb på det hun ser som fasttømrede kønsroller i danske daginstitutioner. Hun udtalte til Politiken, (d. 3. jul 2007):

»Det vi skal have gjort op med, at man automatisk sætter drengene til bestemte aktiviteter, og at pigerne skal optræde på en anden måde og lave bestemte aktiviteter.«

og

»Vi skal sikre, at pigerne bliver udfordret på forskellige aktiviteter ligesom drengene, så vi ikke er med til at stigmatisere og sige, at sådan er drenge og sådan er piger.«(

Sjovt nok ligger ovenstående ikke fjernt fra den ideologisk baserede marxistiske psykologi, som man stadig underviser i på de danske pædagogseminarier og som har et klart kønspolitisk formål: kønsroller er en social konstruktion.

Jeg vover et gæt på at minister-Eva ikke selv har børn, eller i hvertfald ikke har ulejliget sig med selv at opdrage dem: børn viser sig stort set fra dag ét (i hvertfald for dem der selv gider at tager sig af deres børn) at være kønsmæssigt differencierede i en sådan grad at det er påfaldende for enhver der omgås dem. Køn er hardcoded – hvilket ikke udelukker de i reproduktionsmæssigt øjemed indlysende programmeringsfejl som homoseksualitet etc. De er også medfødte og lige så naturlige. Har ikke gidet gennemtænke hvad ministerens ord har af implikationer i den sammenhæng, om nogen overhovedet – og det er bare ærgeligt at det ikke passer moderne cafe-besøgende karriere-dyrkende kvinder.

At der ikke er grænser for hvad ideologi kan lede mennesker på af vildfarelser er ikke noget nyt, men det er unægteligt interessant at dette typiske venstrefløjstema har haft sådan en gennemslagskraft at selv en venstreminister køber det og bruger det til selvprofilering i de ellers politisk halvdovne sommermåneder.

 

Kommunalt

Dagplejerne strejker i Odense fordi en kollega, der ikke har til sinde at bede sin mand overholde rygeloven (dvs. ikke ryge i hjemmet overhovedet på noget tidspunkt), er blevet bortvist (dvs. fyret med omgående virkning og uden løn) efter 27 års ansættelse. I følge Fyens Stiftstidende meddelte dagplejeren skriftligt kommunen d. 26. november 2006 at hun ikke ville kunne leve op til de nye lovkrav. Den 26. september i år bliver dagplejeren så efter forudgående tjenstlige samtaler og advarsler bortvist fra arbejdet.

Dette foregår i praksis ved at en forælder, Trine Malec Carlsen, ca. kl. 11:30 får et opkald fra kommunen med besked om at “at hente sin datter, fordi souschefen fra området er på vej ud til Anna Margrethe Wrøbell [dagplejeren] for at bortvise hende.”

Forælderens reaktion er naturligt nok ret entydig: Hvad er det for noget? Hun er jo ikke kriminel. Det virker helt sindssygt og ekstremt uprofessionelt, den måde Odense Kommune har håndteret det her på, må jeg sige. Vi er ufatteligt glade for Grethe, og det var med tårer i øjnene, at vi blev ringet op og fik beskeden.

Ti måneder efter at hun selv havde meddelt at kommunen at hun ikke kunne overholde de nye regler, bliver dagplejeren bortvist, forældrene får uden varsel besked om at dagplejen er lukket og at de skal hente deres børn.

I Politiken citeres institutionschef i Odense kommune Britta Carl for følgende:

Det er trist, at de nedlægger arbejdet på grund af ting, som vi ikke kunne have gjort anderledes.

Er det ikke bare et herligt eksempel på den klassiske bortforklaringsfejl som så mange offentligt ansatte gemmer sig bag når lokummet brænder (man forsøger at dække sig bag påståede tvingende omstændigheder), men som er så katastrofal, fordi den kun efterlader tilhøreren med to indlysende forklaringsmuligheder: løgn eller inkompetence.

Rune F. B. Kristensen: Bortvist som en kriminel. Fyens Stiftstidende, d. 28/9 2007
Marie Hjortdal: Dagplejere: Kommunne krænker vores privatliv. Politiken, d. 1. okt. 2007)

Om klaphatte II

»Det var skandaløst, at Christian Poulsen opførte sig på den måde. Selvfølgelig opførte den tilskuer sig også dumt, men det værste var dog, at Christian Poulsen, der er en professionel fodboldspiller, som tjener millioner om året, ikke kan tøjle sit temperament og overfalder en modstander. Det var skandaløst.«

Justitsminister Lene Espersen i Berlingske Tidende, d. 5. juni 2007.

“Man skulle have statueret et eksempel og sige, at det vil man ikke tolerere. Spillere, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, er der ikke plads til på landsholdet. Så har de brug for at komme hjem og tænke lidt over tingene i en periode.”

“Christian Poulsen er en rollemodel, og når han som professionel fodboldspiller med millionindtægt ikke kan tøjle sit temperamt i 90 minutter, kan det være svært at forklare unge mennesker, at de ikke skal begå vold.”

… udtaler Lene Espersen desuden ifølge avisen.dk i et interview med TV2 News.
Ja, hvad ligner det at være et så skidt eksempel for de unge mennesker i dette land? Det er skandaløst. De unge mennesker har klart brug for hæderlige lovlydige rollemodeller med ansvalighed, rygrad og personlig integritet:

“Den konservative boligsag startede for tre uger siden, da det kom frem, at Henriette Kjær havde haft folkeregisteradresse i Århus, selv om hun længe har delt lejlighed sammen med sin kæreste og deres barn i København. Og mindre end fjorten dage efter valgte også den konservative EU-ordfører, Lene Espersen, at flytte folkeregisteradressen fra forældrene i Hirtshals til en lejlighed på Frederiksberg, hvor hun ellers længe har boet med sin forlovede. Det kan betale sig at have adresse i Jylland. I følge Folketingets regler modtager medlemmer med folkeregisteradresse i København nemlig årligt 37.000 kr. i skattefrit omkostningstillæg, hvorimod et medlem vest for Storebælt honoreres med 93.000 kr. – penge, der ydes for at dække medlemmernes omkostninger ved dobbelt husførelse.(Morten Langager: Konservative boligsager undersøges, JP d. 17. juni 1998)

og

“Så er der de to unge konservative damer i regeringen. Socialminister Henriette Kjær er tidligere blevet afsløret i at opgive falsk bopæl som Thor Pedersen, men kun for at rage ekstra 50.000 kr. til sig, som Folketingsmedlemmer med bopæl fjernt fra rigets hovedstad har krav på. Hvis en af de sociale klienter under hendes ministerium gjorde noget tilsvarende, ville det formentlig blive betragtet som socialt bedrageri. Sådan noget går de lov-og-orden-bevidste konservative ikke ind for. Men den søde Henriette Kjær med det uskyldige udseende blev socialminister og er det stadig. Justitsministeren, den lige så konservative Lene Espersen – kølerfiguren med den talende kavalergang – gjorde sig skyldig i den samme forseelse som kollega Kjær. Men også hun blev og er stadig minister, endda for retshåndhævelsen i landet.” (Ole Lange: Regeringens politiske moral, Information, d. 21. marts 2003)

Tja, “spillere, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, er der ikke plads til på landsholdet,” er jo en ret kontant udmelding. Spørgsmålet er hvor mange der så, efter denne justitsministerielle logik, heller ikke burde være plads til på ministerholdet. Mere info her. Desværre en politisk motiveret og dårligt dokumenteret hjemmeside med slagside. Men alligevel!

Symboler

Nu var det egentligt min mening at foretage en politisk rundtur henover partierne, for at dette ikke skulle tage sig alt for ensidigt ud. Der er andre mange andre politikere end Gerner der frivilligt gør sig selv til nar med ukvalificerede, uovervejede eller bare helt igennem tåbelige udtalelser. Men eftersom jeg nu de sidste par dage har været gennem Elsebeth Gerner Nielsens angreb på Krarup, så lad mig da for en god ordens skyld tage lidt fat Søren Krarup.

Søren Krarup blev d. 18. april i Politiken citeret for følgende udtalelse:

“For så vidt som man siger, at hagekorset er symbolet på nazismen, så er det jo altså af samme art som Islams tørklæde.”

Det har han jo ret i, for så vidt der i en vis forstand er tale om to symboler. Men at han trækker to så forskellige symboler frem i denne sammenhæng kan nu nok undre. Det ene valgt som et symbol på en opportunistisk og kortlivet politisk bevægelse efterfølgende blot husket som symbol på industriel massemord, det andet en del af en mere en tusind år gammel religion, kan sammenligningen umiddelbart synes noget kunstig. Forklaringen følger, med Krarups egne ord:

“Tørklædet symboliserer en totalitær ideologis krav om, at alle der ikke deler dens synspunkter og holdninger, er vantro, og de bør rettelig omvende sig, og hvis de ikke vil det, så de skal udryddes.”

Der presser Hr. Krarup analogien vel rigeligt: Det som tørklædet primært symboliserer er vel Islams holdning til kvinder, på samme måde som f. eks. Paulus’ første Brev til Korinterne viser Kristendommens opfattelse af kvinder:

“Men jeg vil have, at I skal vide, at Kristus er hver mands hoved, manden er kvindens hoved, og Kristi hoved er Gud. Enhver mand, der beder eller taler profetisk med noget på hovedet, bringer skam over sit hoved. Men enhver kvinde, der beder eller taler profetisk med utildækket hoved, bringer skam over sit hoved; hun kunne lige så godt have raget håret af. Ja, for hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved, kan hun lige så godt lade sig klippe. Men da det nu regnes for en s kam, når en kvindes hår er klippet, eller hendes hoved er raget, skal hun have hovedet tildækket. Men en mand behøver ikke at have noget på hovedet, for han er Guds billede og afglans. Men kvinden er mandens afglans. For manden kom ikke fra kvinden, men kvinden fra manden, og manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld. Derfor må kvinden af hensyn til englene have noget på hovedet som tegn på myndighed. ” (1. Kor. 11; 3-16)

Dette ved Hr. Krarup naturligvis godt, på samme måde som han ved at tanken om de vantro der skal omvende sig eller gå til grunde ejheller er Kristendommen fjern, hverken i teori eller praksis. Her er lidt teori:

“Da lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: »Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.« Han svarede: »Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn, og fjenden, der såede det, er Djævelen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle. Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende: Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre!” (Matt. 13;36-43)

og

“Og jeg så en stor hvid trone og ham, der sad på den. For hans ansigt måtte både jord og himmel flygte, og der var ingen plads til dem. Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne. Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde, og de blev dømt, enhver efter sine gerninger. Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.” (Johannes’ Åbenbaring 20, 11-15)

Men måske er det bare noget helt andet der er galt; måske det er misundelsen der tynger Hr. Krarup, at hans hyrdekolleger i den anden religion har så meget mere styr på flokken, end Krarup og kolleger udi folkekirken selv har? For det hedder jo også om kvinder:

“Ligeledes vil jeg, at kvinder skal være ærbart og ikke prangende klædt, deres pynt skal ikke være kunstfærdige håropsætninger og guld eller perler eller dyrt tøj, men gode gerninger, som det sømmer sig for kvinder, der vedkender sig deres gudsfrygt. En kvinde skal lade sig belære i stilhed og underordne sig i alt; men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, heller ikke at bestemme over sin mand; hun skal leve i stilhed. For Adam blev skabt først, derefter Eva, og det var ikke Adam, der blev forledt, men kvinden lod sig forlede og overtrådte budet.” (1. Tim 2;9-12)

og

“Ligeså skal I hustruer underordne jer under jeres mænd, for at de af mændene, der er ulydige mod ordet, kan blive vundet uden ord gennem deres hustruers livsførelse, når de får syn for jeres rene, gudfrygtige liv. Jeres skønhed skal ikke være i det ydre, såsom flettet hår, guldsmykker eller smukke klæder, men i hjertet, det skjulte menneske, med en sagtmodig og stille ånds uforgængelige skønhed, som er meget værd i Guds øjne. For det var sådan, de hellige kvinder, der håbede på Gud, i sin tid smykkede sig, idet de underordnede sig under deres mænd; således bøjede Sara sig for Abraham og kaldte ham herre, og når I gør det gode og ikke frygter nogen trussel, er I blevet hendes børn. (1. Peter 3; 1-7)”

Trist er det at skulle være præst i en verden fuld af kristne der kun er kristne af navn.

Eksklusivitet

“Demokrati må komme først, fordi demokrati er meget inkluderende. Demokrati tolerer og accepterer mangfoldighed. Mens kultur og religion har det med at være ekskluderende.”

Naser Khader udtaler sig i Kristelig Dagblad den 16. maj 2007 om Ny Alliances intentioner om at afskaffe kristendomsfaget i folkeskolen, kirkens personregistrering og på langt sigt gøre op med folkekirkens fortrinsstilling i Grundloven.

Ja, religion og kultur er ekskluderende. Ethvert valg vi træffer i vores liv er ekskluderende på et eller andet plan. Nogle valg er simple og kortsigtede. Vælger du for eksempel at drikke kaffe kan du ikke også drikke te (lige nu). Andre valg har betydning for livet. Vælger du at uddanne dig til tømrer kan du ikke også være kok. Vælger du at gifte dig med Anne kan du ikke også (lovligt) tage Bodil til hustru. Det er ret enkelt.

Undertiden bliver valg truffet for dig, som du kun vanskeligt kan gøre om; er du f. eks. født dansker kan du ikke umiddelbart blive tysker. Atter andre valg kan have vidtrækkende konsekvenser for dit liv; hvis du vælger at leve som kristen kan du ikke også være muslim. Andre valg igen er engang for alle blevet truffet for dig; er du mand kan du ikke også være kvinde. Det er faktisk ret enkelt.

Man kunne omvendt sige at hvis man fjerner alt der er eksluderende fra ens liv er det intet tilbage.

Det samme kan siges at være gældende på et nationalt plan.

Skulle vi gøre op med kultur og religion på det grundlag som Khader foreslår, måtte vi også gøre op med nationalitet: At være dansk er ekskluderende. Og med sprog: At tale dansk er ekskluderende. I det hele taget er alt det der gør at vi er danske ekskluderende. Det er derfor vi ikke er tyskere eller svenskere. Hvis du fjerner alt fra det danske samfund er der ekskluderende (som f. eks. religion og kultur) er der intet tilbage som kan kaldes dansk.

Det er faktiske så elementært at det ikke rigtig kan bruges som argumentation for noget som helst og slet ikke på den måde som Khader gør i citatet overfor. Medmindre selvfølgelig at man er ude i et frontalt angreb på enten hele ideen om nationalstaten eller bare det danske samfund som sådan.

(Noget helt andet er den fejlagtige opfattelse som Khader har af ordet ‘demokrati’. Det skal jeg nok vende tilbage til.)