Det glade vanvid

Birthe Rønn Hornbech, Venstre.“Ytringsfriheden blev [..] ikke en grundlovssikret ret, for at flertallet skulle forhåne mindretal.

Tværtimod giver frihedsrettighederne os ret til at leve i Danmark med vor forskellige tro og kultur. Men uden gensidig respekt kan vi ikke leve med vore forskelligheder.

I øjeblikket er det, som om det ikke respekteres, at vi er nogle stykker, der virkelig ikke mener, at det er så sørens nødvendigt at blive ved med at optrykke gamle Muhammedtegninger.

Jeg er hamrende træt af at høre på debattører, der mener at have eneret på frihedsforståelsen, fortælle dem, der tænker anderledes, at de udøver selvcensur. Sludder og vrøvl.

Det er jo bare et forsøg på at knægte andres ret til at mene anderledes. Man kunne jo lige så godt hævde, at tegningerne for tilhængerne bare er et skalkeskjul for at komme med en muslimfjendtlig tilkendegivelse.”

Skriver Birte Rønn Hornbech i dag i Politiken med sædvanlig fornuft og klarsyn. Hun er et af de få mandfolk i dansk politik.

Hvad kan man gøre andet end at konstatere, at der på den ene side står en større eller mindre gruppe muslimer, som tillader sig – på tværs af alle landegrænser og samfundslag og sociale strukturer – at tage alle andre menneskers meninger som noget meget personligt og er parate til at dræbe de, der måtte mene noget andet end de selv og at der på den anden side står en større eller mindre gruppe mennesker, der enten, som tilhængere af en religion ingen længere gider dø for, retter deres misundelse eller had mod enhver repræsentant for en religion, som stadig inspirerer passionerede tilhængere, eller som mennesker der for længst har mistet den livsfylde, som de kan se, at en yngre religionen giver til andre, retter deres had og foragt mod selvsamme gruppe og selvsamme religion.

Debatten er umulig at deltage i eller navigere i eller orientere sig i, fordi den er helt igennem styret af de skingre stemmer fra struberne på mennesker, som har bagtanke og hensigt og skjulte dagsordener og som styres af hadet mod de andre og mistroen mod det anderledes; uanset om det er oplysningens nedladenhed overfor religionen eller religionens mistro overfor forandring og fornyelse. Fornuften var et af de første ofre for den kamp og er forlængst blevet fordrevet fra den offentlige debat. Tilbage står blot hysteriet.

__________
Birte Rønn Hornbech: Hvorfor står vi så fast på retten til at håne og spotte profeten?, Politiken, d. 17/2 2015.

Et spørgsmål om karakter

En eller anden fortalte mig engang, at en sikker måde at spotte en løgner på, er at han ubevidst, for at overbevise både andre og sig selv, ofte vil gentage sin forklaring adskillige gange, eller fremkomme med flere forklaringer eller årsager til hvorfor han gjorde som han gjorde eller hvorfor han sagde det han sagde, i stedet for, som den der taler sandt, blot at ytre sin forklaring en gang. Den ærlige forventer som regel ikke at blive mistroet.

Står det virkeligt til troende, så står det særdeles skidt til med folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, Bent Bøgsted, som i weekenden stak af fra et mindre færdelsuheld i Frederikshavn, men som var så uheldig, at en den lokale betjent overværede hvordan han stod ud af bilen, besigtigede skaden og efterfølgende forlod stedet, uden at give den anden part besked om at han havde påkørt hans bil.

Den evige kilde til morskab fra folkedybet, Ekstra Bladet, har fanget Hr. Bøgsted for følgende kommentar:

BB: Jeg havde bare en ‘bad day’. Det er nok det eneste, jeg nogensinde har lavet. Jeg havde simpelthen bare en dårlig dag.

EB: Havde du ikke opdaget, det var sket?

BB: Jo, men jeg havde bare en dårlig dag. Jeg kan kun undskylde alt det jeg kan, for selvfølgelig er det ikke acceptabelt. Jeg havde bare en dårlig dag, hvor det hel gik galt.

EB: Hvad gik galt?

BB: Det ved jeg ikke. Jeg havde bare en dårlig dag.

EB: Du skulle ikke nå noget?

BB: Nej, jeg havde bare generelt en off day. Det er det, det hele drejer sig om.

EB: Havde du drukket, var det derfor du kørte?

BB: Nej, overhovedet ikke. Kun kaffe

EB: Og der var ikke snaps i kaffen?

BB: Nej, det var der i hvert fald ikke.

EB: Frygter du en udsmidning af partiet?

BB: Jeg har haft en dårlig dag, så må jeg tage de konsekvenser, det giver, siger han.

En dårlig dag? Tja … når alle andre forklaringer er utilstrækkelige, kan man jo altid gentage den ene man har, messe den igen og igen, som en art bøn i håbet om, at en eller anden mindre guddom til sidst bliver så irriteret over at høre den gentaget, at han forbarmer sig over en og forvandler løgnen til den skinbarlige sandhed, eller måske bare i håbet om, at man kan gentage den så mange gange, at man i det mindste kan opnå den trøst som ligger deri, selv at blive overbevist om, at sådan forholder det sig rent faktisk. Undertiden er alt andet bedre end selverkendelsen …

GabestokReelt er der dog ingen undskyldninger der duer i sådan en situation, heller ikke løgnerens absolut sidste udvej – når der ingen anden årsag er til miseren end egen svaghed – nemlig at skyde skylden på dagen, med det underforståede men helt igennem utilstrækkelige og lidet overbevisende forsvar, at det hele skam var dagens skyld og at sådan er man da normalt ikke.

Men det er man jo. I ovenstående tilfælde er det jo såre banalt; chancen for at redde egen røv har vejet tungere i øjeblikket, end samvittigheden overfor den person der er blevet voldt skade. Det er ikke særligt elegant eller værdigt, men måske nok menneskeligt. I sidste ende er det dog ikke andet, end et spørgsmål om en svag karakter; kunne du gøre det på dagen, kunne du gøre det når som helst, for det retskafne menneske bliver ikke pludselig forvandlet til en uærlig slyngel fordi dagen er dårlig eller fordi noget som helst andet.

Seneca konstarerede at ducunt volentem fata, nolentem trahunt, og man man tilføje at hvad der gælder skæbnen, gælder også den offentlige moral; træder du aldrig ved siden af, havner sgu nok heller ikke i gabestokken. Det særdeles påtrængende spørgsmål om der overhovedet er nogen af os, som er fejlfri, ja det lader vi ligge, som den indiskretion det ville være at stille det.

DF’er stak af fra trafikuheld, EB d. 9/2 2015

Racismens grænseland – 2

Det her må være en af de værste omgang intelligensmæssig striptease fra en politikers side, siden dengang Villy Søvndal troede at Fort Bragg var en hemmelig amerikansk underjordisk base på Grønland!

Forleden udtalte Dansk Folkepartis integrationsordfører Martin Henriksen følgende i Ekstra Bladet, i anledning af at en Føtex-butik havde ophængt et enkelt skilt på arabisk, som en service til flygtninge på et lokalt asylcenter:

“… det her [er] at gå over grænsen. Når man driver virksomhed i Danmark, har man et ansvar for samfundsudviklingen.”

og

“Det er at gå over grænsen. Skal vi også til at skilte på kinesisk? Nej, Føtex må komme ind i kampen og indse, at de har et samfundsansvar.”

Det kan tilføjes at ja, Magasin skilter både på russisk og kinesisk af hensyn til kunderne, men det er en anden historie.

Bemærk de to ord: samfundsudvikling og samfundsansvar!

Selvom Martin Henriksen efter dette udfald mod Føtex havnede i noget af en mediestorm, valgte han ikke, som det nok ellers ville være klogest, at beklage og komme videre hurtigst muligt, i håbet om at folk ville glemme … næh nej, Hr. Henriksen valgte at fordoble indsatsen: han forsøgte at forklare og forsvare, noget der helt sikkert, hvis det overhovedet var muligt, ville kræve evner, som Hr. Henriksen tydeligvis ikke er i besiddelse af.

danskfolkeparti
Fra Dansk Folkepartis hjemmeside anno 2005 (via http://web.archive.org)

Efter at det i går kom frem, at Dansk Folkeparti tidligere har haft deres partiprogram liggende på deres hjemmeside på både tyrkisk, hebræisk og arabisk, blev Hr. Henriksen efterladt med noget af et forklaringsproblem og det slap han ikke ud af uden yderligere skrammer. Ekstra Bladet spurgte således: “Hvordan har du det så med, at DF selv har oversat partiprogrammet til arabisk?”

“Jeg synes, at der er en tendens til at debatten nogle gange bliver lidt overfladisk.  Måske endda meget overfladisk. At vi på vores hjemmeside af hensyn til udenlandske journalister – eller andre folk fra udlandet – har oversat det til forskellige sprog, synes jeg er noget helt andet.”

Det er altså i orden, at vi oversætter ting af hensyn til udlændinge i Danmark, bare vi ikke gør det af hensyn til udlændinge som ligefrem er så uforskammede at bo her. Ikke ligefrem indlysende, men det lader vi passere, for det bliver værre endnu; således adspurgt, “Men hvor er forskellen på, om man oversætter en tekst om skosalg og DF’s partiprogram?” svarer Hr. Henriksen:

“Det er det, jeg lige har forsøgt at forklare dig. Jeg synes også at der helt grundlæggende er forskel på et par sko og samfundsudviklingen i Danmark, som partierne dybest set er et udtryk for.”

Ergo: Hvis Føtex oversættter noget til arabisk, viser de manglende ansvar overfor samfundsudviklingen, men hvis Dansk Folkeparti gør det samme, er det af hensyn til samfundsudviklingen.

Seriøst, Hr. Henriksen?

Hvad er egentlig værst: at man som sit partis forsvarspolitiske ordfører ikke aner om en af verdens største militærbaser ligger i ens eget land (jvf. Søvndal til grin, BT d. 27/8 2004) eller om man som Hr. Henriksen, der er i øvrigt er sit partis integrationsordfører, ikke har så meget styr på begreberne, at man kan undgå, indenfor blot et døgn, at modsige sig selv så konsekvent?

Komplekse problemstillinger kræver stringent tænkning; man kan således ikke den ene dag bruge et begreb i én betydning og den næste dag i en anden, eller det kan man ikke, hvis man er en samvittighedsfuld og kompetent politiker: noget sådant er ren demagogi, omend ikke af en specielt kvalificeret art.

Som borger i et demokratisk land er der kun en ting, som man behøver at spørge sig selv om, nemlig: Hvad er motivet?

 

__________
DF-ordfører: Arabisk Føtex-skilt er et knæfald for islam. EB d. 22/1 2015.
DF om Føtex-hykleri: Det er overfladisk. EB d. 23/1 2015

Citronmåne

Så er den gal igen; endnu en af tosserne fra den yderste højrefløj kom i dag til at åbne munden så meget, at man havde frit udsyn til den katedral af et intrakranielt tomrum, som han slæber rundt på. Anledningen? Jo, der hang et enkelt lille skilt i en enkelt Føtex-butik, og det skilt var, som en “ekstra service til en stor gruppe af syriske flygtninge, som bor på et asylcenter 300 meter fra varehuset, og som af gode grunde hverken taler eller læser dansk”, skrevet på arabisk. (Derfor skilter Føtex på arabisk, EB d. 22/1 2015)

For en god ordens skyld bør det pointeres, at det fremgår at “det ikke er en generel Føtex-politik at skilte på andre sprog end dansk”, men at der kan gøres enkelte undtagelser, således har Føtex i Sønderborg skilte på tysk af hensyn til deres tysktalende kunder.

Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti udtaler (DF-ordfører: Arabisk Føtex-skilt er et knæfald for islam. EB d. 22/1 2015) :

“Skiltningen er et knæfald for den stigende islamisering, der sker af vort samfund. Hvis ikke folk forstår dansk, kan de jo eventuelt bare spørge personalet i Føtex. Ved at skilte på arabisk signalerer Føtex, at hvis man ikke gider lære dansk, så indretter Danmark sig efter dem – og ikke omvendt.”

DRArabic
Danmarks Radios nyheder på arabisk.

Der findes millioner af skilte i Danmark som er på dansk, og som dermed signalere det stik modsatte af hvad dette ensomme skilt i en enlig Føtex-butik signalerer; ergo er der intet problem. At man er så venlig at orientere en større gruppe flygtninge, som jo nok ikke har overskud af personlige ejendele, om at der er udsalg på tøj, kan næppe være et knæfald for noget som helst. Hvad angår alle de arabere der ikke gider lære dansk, så seviceres de i forvejen af Danmarks Radio, hvis hjemmeside bringer nyheder på arabisk (såvel som tyrkisk og somalisk), ligesom de gennem temmelig mange år har serviceret alle de dovne grønlændere heller ikke gider lære dansk.

Martin Henriksen fortsætter:

“Det har som sagt en stor symbolsk værdi. […] det her er at gå over grænsen. Når man driver virksomhed i Danmark, har man et ansvar for samfundsudviklingen.”

Nej, det har man ikke! Der er ingen lov, der siger noget som helst om, at man skal drive forretning under ansvar for samfundsudviklingen og hvis der var, var der nok en del multinationale selskaber, hvis skatteforhold i Danmark kunne trænge til at blive gransket i langt højere grad end dette ene sørgelige skilt.

Og fortsætter:

Selvfølgelig må Føtex tjene penge. Men det kan fra tid til anden være ubehageligt at være vidne til, hvor langt virksomheder vil gå for at tjene penge. Her mener jeg ikke, at man skal gå på kompromis med det danske sprog.  Så kan vi jo blive ved med at indrette det danske samfund efter folk udefra. Det er at gå over grænsen. Skal vi også til at skilte på kinesisk? Nej, Føtex må komme ind i kampen og indse, at de har et samfundsansvar.

Gad vide om den Martin Henriksen nogensinde forlader sit husmandssted og kommer ud i verden? Det store flertal af danske butikker har forlængst droppet det danske sprog og holder sale i stedet for udsalg og kommunikerer gerne og ofte i engelsk-amerikanske slagord. Københavns Universitets hjemmeside findes i en engelsk version af hensyn til de der ikke kan dansk. Det netop afholdte Melodi Grand Prix blev arrangeret af en organisation som hedder Wonderful Copenhagen, for “Vidunderlige København” lyder åbenbart ikke tilnærmelsesvis eksotisk nok. Ja, selv både Folketingets og Københavns Kommunes hjemmesider findes i en engelsk version. Det engelske har forlængst sneget sig ind overalt i en sådan grad, at vi ikke engang bemærker det længere. Men det gør vi åbenbart, når det drejer sig om nogle få ord på arabisk.

Men det er selvfølgelig heller ikke det danske sprog, som ligger Martin Henriksen på sinde. Næh nej, det handler om at der er en masse mennesker i Danmark som Martin Henriksen bare ikke kan lide (hvilket selvfølgelig ikke kan overraske). Således adspurgt om “… hvorfor ikke hjælpe syriske flygtninge – der har gennemgået en hård tid – lidt på vej med at skilte på deres modersmål?” kommer det afslørende svar:

“Mit svar er, at jeg slet ikke synes, at disse flygtninge skal være i Danmark …”

Ja, det kan man selvfølgelig diskutere om de burde, men eftersom de allerede er her og er her i overensstemmelse med gældende dansk lov, så skal de også behandles ordentligt. Det er ret enkelt.

Men så er det jo man griber sig i – og her gentager jeg mig selv – at tænke på hvordan den offentlige debat ville se ud, om vi ikke havde racismeparagraffen. Hvad ville der komme ud af munden på personer som Martin Henriksen, hvis han kunne tale helt frit? Hvis han ikke behøvede at begå alle disse krumspring, for at få en billig pointe igennem. Ville der være mere i posen? Ville den sorteste galde strømme frit fra ham om han ikke skulle bekymre sig om politianmeldelser, eller ville han blot fortsætte i samme rille, med sit smålige had camoufleret som bekymring for Danmarks sprog og fremtid?

Ville vi overhovedet ønske at få det spørgsmål besvaret?

Fools of the world

“The greatest danger of bombs is in the explosion of stupidity that they provoke,” skrev den franske journalist og forfatter Octave Mirbeau i 1894 og som det seneste døgn har vist, var det nok ikke helt forkert; det synes som om, at terrorattentatet i Paris i går kollektivt har sænket intelligenskvotienten i dette land … og sikkert også i de fleste andre europæiske lande. For en gangs skyld skal den overdrevne sentimentalitet, som også har grebet folket, ikke tages under behandling her. Det skal til gengæld en af de såkaldte eksperter, som Ekstra Bladet har talt med …

“Ekstra Bladet har talt med Mark Sedgwick, professor på Aarhus Universitet med speciale i Islam. Ifølge professoren er det svært at sige noget generelt omkring, hvorfor nogle muslimer tyer til vold i disse situationer.

– Der er tre typer af muslimer i sådan en situation, siger Sedgwick.

– Der er dem, der ser tegningerne og ikke tænker mere over det.

– Der er dem, der ser tegningerne og bliver irriterede over det.

– Og så er der den tredje gruppe, der føler, at tegningerne er en stor provokation mod deres religion, siger professor Mark Sedgwick.

– Det er den sidste gruppe, der er problematisk …”

No shit? Den konklusion kunne jeg nok også været nået frem til.

Derudover lader professorens klassifikation af muslimer i typer en del tilbage at ønske, for ifølge ham er der tre typer, som på jævnt dansk kunne kaldes de ligeglade, de gnavne og de tossede. Jeg har godt nok svært ved at forestille mig, at der ikke findes muslimer, som rent faktiske tænker over hvad der sker i verden, uden at blive enten irriterede eller at gribe ud efter deres AK-47, for mon dog ikke at der skulle være en enkelt muslim eller to derude, som rent faktisk har sans for humor og tager det hele med et smil? Og mon ikke også der skulle være et par stykker, som, når de ser sådanne tegninger, forholder sig til dem rationelt og reflekterende? Det tror jeg egentlig nok …

Statue af G. Bruno, Campo dei Fiori 1889. (via wikimedia.org)

Til gengæld er det, i modsætning til hvad professor Sedgwick mener, altså ikke særligt svært at sige noget om, hvorfor nogle muslimer griber til våben og vold under sådanne omstændigheder. Det gør de fordi deres religiøse følelser er blevet forulempet, fordi deres tro er blevet angrebet og fordi de har et gudsgivent patent på sandheden, og det er nu engang sådan, at mennesker der bærer sandheden på hovedet som en krone, generelt er både alt for overbeviste om deres egen ufejlbarlighed og hverken særligt omgængelige eller i besiddelse af humoristisk sans.

Hvis nogen skulle være i tvivl om hvordan den slags mennesker fungerer, kan man jo tage et kik på kristendommens historie (hvilket professor Sedgwick nok burde have gjort), hvor det bestemt ikke skorter på historier om tosser med en mission, både i egne lande såvel som i på mission blandt barbarer i fjerne verdensdele; mennesker der har været mere end ivrige efter at pådutte andre deres egen opfattelse af det eneste sande verdensbillede, om det så skulle koste andre livet.

Små mennesker forvalter generelt ikke store sandheder særligt elegant og det er såmænd ikke noget eksklusivt for religioner. Tænk Hitler og Stalin og Pol Pot og Kim Jong-un og gud ved hvor mange andre. Tænk kommunismens og fascismens hærgen. Tænk også i langt mindre baner, hvor der i tidligere indlæg på denne blog, er eksempler fra vor egen tid – dog som regel af noget mindre dramatisk karakter – som man kan lære en del af.

I sidste ende har langt større mennesker måttet lade livet for en sag de troede på, forfulgt og efterstræbt på livet af mennesker der mente at vide bedre, men som helt sikkert ikke gjorde det, og hvad kunne være mere passende, end at give ordet til en sådan:

The fools of the world have been those who have established religions, ceremonies, laws, faith, rule of life. The greatest asses of the world are those who, lacking all understanding and instruction, and void of all civil life and custom, rot in perpetual pedantry; those who by the grace of heaven would reform obscure and corrupted faith, salve the cruelties of perverted religion and remove abuse of superstitions, mending the rents in their vesture. It is not they who indulge impious curiosity or who are ever seeking the secrets of nature, and reckoning the courses of the stars. Observe whether they have been busy with the secret causes of things, or if they have condoned the destruction of kingdoms, the dispersion of peoples, fires, blood, ruin or extermination; whether they seek the destruction of the whole world that it may belong to them: in order that the poor soul may be saved, that an edifice may be raised in heaven, that treasure may be laid up in that blessed land, caring naught for fame, profit or glory in this frail and uncertain life, but only for that other most certain and eternal life. (G. Bruno: Cabala del Cavallo Pegaseo 1585)

__________
Ejder Akbal: Islam-professor: Angrebet har intet med islam at gøre. EB, d. 8/1 2015

Angrebet på ytringsfriheden

“The greatest danger of bombs
is in the explosion of stupidity
that they provoke.”

Det er i grunden temmelig ironisk. Her kun ca tolv timer efter et af dette århundredes  værste forsøg på et angreb mod ytringfriheden, er kampen om vores basale frihedsrettigheder allerede i fuld gang. Den foregår ikke på gaderne i Paris, den foregår ikke med våben i hånd … nej, den foregår med ord og det værste anslag mod friheden kommer fra en måske – for mange – noget uventet side.

Som skrevet tidligere, var Pia Kjærsgaard straks efter attentatet i Paris parat til at tage midler i brug, som ligger ud over hvad loven tillader. Men hun er selvfølgelig langt fra den eneste.

Eugène Delacroix: La Liberté guidant la peuple (1830)
Eugène Delacroix: La Liberté guidant la peuple (1830) (via wikipedia)

I Berlingske gør også Kathrine Lilleør sig med noget skinger stemme sig til talsmand for at slagte basale frihedsrettigheder. Lad os nu bare se bort fra at hun er cand. theol. og derfor næppe objektiv – det er jo de færreste bloggere – men det er lige godt svært at se bort fra, at hun, udover at være ude i et ubehageligt ærinde, heller ikke er alt for skarp, for hun skriver, under overskriften “Fat det!”, følgende:

”Øger vi selvcensuren, har vi tabt”, siger vores egen Kurt Westergaard i dag. Med den visdom, som kommer af at have mærket det islamistiske geværløb mod panden. En advarsel, der udgår fra det mangeårige skæbnefællesskab, han har med de dræbte franske tegnere. Westergaard har ret. Selvfølgelig.

Men hører vi det? Fatter vi, at det ligeså godt kunne have været her, at man have givet en dansk politibetjent en ekstra kugle for panden?”

… og fortsætter, uden tilsyneladende at fatte, at den selvcensur som hun her taler om, er den frivillige opgivelse af en af vort samfunds mest basale friheder. For hun er samtidig rede til at ofre lige netop den og andre frihedsrettigheder i kampen for at forsvare dem.

“Fjenden findes ikke kun i Syrien. Fjenden findes også i Paris. Og her.

Konsekvens: ”Frihed for Loke såvel som for Thor”, gælder kun i gode tider. Når Loke fører krig, må hans frihedsrettigheder nødvendigvis indskrænkes. Ekstremistiske muslimer bør herefter ikke kunne forvente, at de demokratiske frihedsrettigheder gælder i ligeså udstrakt grad for dem, som den har været gældende hidtil.

Frihed for Loke gælder kun i fredstid.

Fat det!”

Meget mening giver det ikke, men det er vigtigt at slå fast, at ingens frihedsrettigheder  skal indskrænkes. Demokratiske frihedsrettigheder gælder for alle samfundets borgere i nøjagtig samme udstrækning, for i samme øjeblik de ikke gør det, så er dette samfund ikke længere et demokrati. Begynder vi at fratage borgere demokratiske frihedsrettigheder baseret på en vurdering af deres religiøse (eller politiske eller enhver anden) overbevisning, i stedet for at straffe dem for eventuelle overtrædelser af samfundets love, så er vi hverken bedre eller anderledes end de samfund, som mørkemændene bag dagens attentat stammer fra. Det er præcis det som terroristerne ønsker at opnå, og det ønsker vi i hvertfald ikke.

Eller nogen blandt os gør tilsyneladende.

Vi lever – i modsætning til hvad Katrine Lilleør åbenbart tror – i en fredstid. Vi er ikke i krig og man kan jo knapt kalde tre tosser med geværer for fjender; det er at tillægge dem alt for stor betydning. De er simple kriminelle som skal straffes for det de har gjort og gerne straffes hårdt. Alt andet er at give dem mere kredit og langt mere magt, end de har fortjent efter deres afstumpede handlinger tidligere i dag. Samfundets virkelige fjender er ikke og kan ikke være en håndfuld mænd med geværer; de kan intet udrette, som vi ikke selv lader dem udrette, for kunne de det, var det da et skrækkeligt tegn på, hvor skrøbeligt vores samfundsstruktur er.

Vores virkelige fjender er de, der benytter sig af dagens begivenheder til at føre en kamp, måske ligefrem en kulturkamp – Kristendom vs Islam? – og som ikke viger tilbage for at ofre vores demokratiske frihedsrettigheder som et led i den kamp. For tag ikke fejl, der er i sidste ende ikke den store forskel på, om vi lader den ene eller anden ekstremist kue os. Den eneste trussel der ligger i dagens attentat, er at vi gør noget: at vi går i panik, at vi lader os styre af had og vrede, at vi lader frygten få overtaget, at vi smider fornuften på porten, ja, at vi i det hele taget forandrer noget som helst. Livet må og skal fortsætte som hidtil, for kun på den måde viser vi, at her kan intet forandres og at terror ikke virker på os.

Og det, kære læser, er mere end noget andet, det som vi skal fatte.

Så fat det!

__________
Citat: Octave Mirbeau (1850–1917) i: Le Journal (Feb. 19, 1894)
Kathrine Lilleør: Fat det!, Berlingske, d. 7/1 2015

Farligere end selv den mest brutale terrorist …

651px-PiaKjaersgaard… er Pia Kjærsgaard, som oven på terrorangrebet på redaktionen på det franske satiremagasin Charlie Hebdo, ikke længere finder det nødvendigt at holde sig inden for lovens rammer, men ønsker at tage andre midler i brug for at … ja, hvorfor egentlig?

Jo, hun vil have lukket en moske i Aarhus, hvorfra der prædikes had og fundamentalisme: “Hvis vi forholder os til dk, må man lukke moskéer som den i Grimhøj”, siger hun i følge flere danske aviser og uddyber:

– Men hvordan vil du gøre det, hvis det ikke kan ske med den gældende lovgivning?

Så er det muligt, at vi må tage andre metoder i brug. Det kan også være nødvendigt at ty til nødret. Det er ikke rimeligt, at danskere i Danmark skal være under politibeskyttelse. Det er os, der er buret inde som i et fængsel, siger Pia Kjærsgaard. (EB/min fremh.)

Hvis der er en ting der absolut ikke er nødvendigt oven på dagens angreb på vores mest basale friheder, så er det at vi i panik eller medfølelse eller forfærdelse eller politisk opportunisme, begynder at fratage andre deres helt basale ret til at forsamles eller ytre sig. Det fører kun en eneste ting med sig, nemlig flere uskyldige ofre. De der vil terror skal nok finde både lejlighed og motivation og årsager til at udføre den. At forhindre det er en opgave for politi og efterretningstjeneste, men det skal – selvfølgelig – ske inden for lovens rammer. Ellers har terroristerne da først sejret i deres bestræbelser på at ødelægge vort samfund.

 

En byld på Danmarks næse.

“De fremmede må også gerne have deres egen kultur. De 651px-PiaKjaersgaardmå for min skyld også gerne bo i lejligheder med mærkelige gulvtæpper og spise fremmedartet mad, men de skal ikke tvinge mig til at spise det, og når de går på gaden, synes jeg, at de skal tale dansk.” Sådan skriver Pia Kjærsgaard – ifølge dr.dk –  i sin selvbiografi og hun uddybede (eller gentog) sin holdning i DRs Deadline: “…det synes jeg så sandelig også, de skal. De bor i Danmark. De lever i det danske samfund. Hvorfor er det ikke dansk, vi skal høre på gaden?”

For det første er det ikke særligt høfligt at smuglytte til hvad andre siger, hverken privat eller offentligt, og derfor kunne man indvende at dette egentlig er temmeligt ligegyldigt. Men eftersom Pia Kjærsgaard åbanbart er en ganske nysgerrig sjæl, som gerne forsøger at følge med i hvad fremmede taler om på gaden, så er spørgsmålet åbenbart ganske relevant. (jeg formoder, at der med “fremmede” ikke menes mennesker, som Pia Kjærsgaard tilfældigvis ikke kender, men derimod “fremmede” i den omtrendtlige betydning “sortsmusket arabisktalende pak som Pia Kjærsgaard ikke ønsker tilstedeværende i Danmark”)

Så hvem er disse fremmede? Jo, det er de mennesker, som Pia Kjærsgaard trods alt tilstår retten til at spise det mad de ønsker (også selvom hun for et par år siden forsøgte at fratage dem retten til at se set TV de vil, men det er jo en anden historie) så længe de ikke taler andet end dansk offentligt.

“Altså, jeg synes det er ganske fint, at de bevarer deres modersmål. At de i deres hjem – netop for at være tosprogede – kan deres modersmål. Men når de er ude i det danske samfund, når de går på gaden, er på skolerne og på arbejdspladserne, så taler de naturligvis dansk”

Umiddelbart kunne det godt lyde som et velment, men nok temmelig misforstået forsøg på at redde modersmålet fra skadelig påvirkning udefra … og så alligevel ikke.

Jeg var i en lokal møbelforretning forleden, en af de større af slagsen med et ret stort udvalg og mange flotte tilbud til forskønnelse af hjemmet og der midt i forretningen, stod der med store bogstaver “Customize din sofa”.  Jeg formoder – jeg spurgte ikke – at det der tilbydes, er muligheden for at tilpasse sin sofa, vælge betræk og noget i den stil, men der slår det danske sprog åbenbart ikke helt til. På samme måde som det heller ikke synes at være helt tilstrækkeligt, når man går ned at gågaden og kan se at samtlige forretninger holder sale.

Det danske sprog er truet af påvirkinger fra mange sider og det kunne jeg nok skrive en længere smøre omkring, men det er jo egentlig irrelevant i denne sammenhæng, for det er jo ikke den herboende svensker eller amerikaners sproglige frihed, som smerter Pia Kjærsgaard. Faktisk har dette intet som helst med sprog at gøre. Det handler jo om det sædvanlige til had grænsende ubehag ved en bestemt befolkningsgruppe, som ikke ligner rigtige danskere.

“Jeg synes, det er højst ejendommeligt, når man bevæger sig rundt i bydele i Danmark, hvor der helt klart er en fremmed kultur. Hvor der er forretninger, som bestemt ikke har danske indehavere. Hvor der er en anderledes påklædning, og hvor man eksempelvis også hører arabisk. Jeg synes, man skal være dansk i Danmark, og at man skal tale dansk i Danmark – også når man går på gaden.”

Suk! Man sidder uvilkårligt og venter på lovforslaget der skal tvinge os alle i folkdragt og træsko og til at spise brunkål og citronfromage hver søndag.

Måske det ville være en ide at afskaffe racismeparagraffen, hvis vi på den måde kunne  slippe for denne evindelige dans om den varme grød. Vi kunne få prikket hul på den byld på det danske samfunds næse, som Pia Kjærsgaard og hendes parti repræsenterer. Vi ville så måske kunne opleve en masse politikere sige tingene lige ud og det ville måske ikke være så kønt at bevidne, det er det sjældent når en byld brister, men der kunne måske ligge en stor befrielse deri for os alle, hvis disse smålige mennesker med deres enfoldige menneskesyn kunne få lov lette trykket og befri deres indre mentale kramper.

__________
Pia K: De fremmede skal tale dansk på gaden.
  dr.dk d. 1. nov. 2013 kl. 08.59
Ill.: Wikipedia – http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:PiaKjaersgaard.jpg

Filter

Et filter. Det er hvad det er. Et fiks og nyttigt filter hvormed du kan sortere mennesker i din omgandskreds, venner og bekendte, efter intelligens.

Tag nu alle de mennesker, der har moret sig herligt gennem flere år, på bekostning af Helle Thorning og både det mildest talt kaotiske politiske lederskab hun har udvist og hvordan der er blevet lavet jokes om hendes tasker og hendes skattesag. Morer de selvsamme mennesker sig lige så meget over det absurde teater, der gennem uger har udspillet sig omkring den person, der (i hvertfald indtil for kort tid siden) var selvskrevet til at overtage Helle Thornings job efter næste valg? Morer de selvsamme mennesker sig lige meget nu, hvor vinden blæser den anden vej?

Eller omvendt: er de mennesker, som var forargede over den omtale, som Thornings skattesag og håndtasker og hvad ved jeg fik i pressen, lige så forargede nu, hvor Lars Løkke er havnet i pressens offentlig gabestok eller er de pludselig begyndt at more sig højlydt?

Ganske ulidelige er de, disse politiske mennesker og deres stædige, men uendelige uintelligente og ganske kedsommelige, insisteren på at lige netop deres politiske standpunkt er det eneste rigtige og – endnu værre – deres påtrængende in your face agtige politiske humor, der jo netop kun går den ene vej, mod højre eller mod venstre og derfor er nærmest umulig at skelne fra plat enfoldighed.

Så tag denne enestående politisk historiske lejlighed til at granske menneskene omkring dig og se hvad de er gjort af; måske der endda er enkelte i blandt, som faktisk ser den politiske verden med en ironisk eller endda sarkastisk distance. Der er nemlig en rimelig chance for, at der, ikke mindst blandt de der griner af det hele, er en lille smule visdom tilstede.

Weapons of mass distraction

Islamisternes verdenssyn er mere udbredt, end vi bryder os om at erkende.” skriver Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair i Kristeligt Dagblad torsdag d. 13/6 2013.

“Alle er enige om, at mordet på den britiske soldat Lee Rigby på en gade i det sydlige London for tre uger siden var gruopvækkende.

Men der er to forskellige forståelser af mordets betydning. Den ene går på, at det var galninges værk motiveret af en perverteret opfattelse af islam. Vanvittige mennesker gør vanvittige ting, så lad være med at tage det for mere, end det var. Den anden forståelse af mordet er, at den ideologi, der inspirerede til mordet på soldaten Lee Rigby, er meget farlig.

Jeg tror det sidste.”

Gruopvækkende var mordet på den britiske soldat, ingen tvivl om det, men måske mest fordi det foregik ved højlys dag på åben gade. Men når vi snakker om farlige ideologier, så er det måske værd at minde om invasionen af Irak, om hvilken Blair, d. 24 september 2002, i følge BBC sagde følgende:

It [the intelligence service] concludes that Iraq has chemical and biological weapons, that Saddam has continued to produce them, that he has existing and active military plans for the use of chemical and biological weapons, which could be activated within 45 minutes.

Antallet af dræbte som følge af krigen anslås til mellem 100.000 og 200.000, selvom en enkelt – omduskuteret – undersøgelse fra The Lancet sætter tallet til lidt over 600.000.

En ringe pris at betale, synes nogen at mene, for at gøre verden til et bedre sted, også selvom den ikke blev bedre, fordi verden blev befriet for Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben, men blot for Saddam Hussein selv.

“I can apologise for the information being wrong but I can never apologise, sincerely at least, for removing Saddam. The world is a better place with Saddam in prison not in power.” (BBC)

Således talte Tony Blair i efteråret 2004, men undskyldningen var dog ikke dybere ment, end at han halvandet år senere kunne tale om en global kamp mellem demokrati og vold:

“This is not a clash between civilisations.
It is a clash about civilisation.” (BBC)

… og hvad betyder nogle hundredetusinde døde barbarer i den sammenhæng. Om ikke andet, kan man jo altid bare sige undskyld bagefter.

__________
Tony Blair: Der er et problem i islam. Kristeligt Dagblad, d. 13/6 2013.
Overskriften “weapons of mass distraction” er en angivelig fortalelse fra Tony Blairs side, se Blair’s ‘weapons of mass distraction’BBC: Timeline: Tony Blair’s statements on weapons in Iraq