Kategoriarkiv: Pædagogik

Nutidens unge …

Udgivet den af • Kommentér!

Nutidens studerende er for dårlige, skriver Politiken som kommentar til en rundspørge blandt 2000 undervisere. I følge artiklen er problemet at de studerende

  • mangler grundlæggende teoretiske og metodiske færdigheder samt evnen til at tænke meningsfuldt
  • er blevet mere overfladiske i deres viden. Det er sværere at få dem til at læse en svær bog eller sætte sig ind i noget kompliceret
  • mange vægter deres fritid, fritidsferie og skiferie højere end forberedelse til undervisningen

Politiken har også fundet ud af hvad der er galt, nemlig at et “stort optag sænker niveauet“. Således professor i uddannelsesvidenskab ved Aalborg Universitet Palle Rasmussen:

Med den tilstrømning, der er, optager universiteterne en bredere gruppe studerende end nogensinde. Derfor er det meget sandsynligt, at der kommer studerende ind på universitetet, som er mindre velforberedte og mindre motiverede.

No shit? Sådan må det jo nødvendigvis være. Hvis du befinder dig på det højeste niveau og tager en bredere gruppe ind, er du nødt til at sænke niveauet, hvis ikke den bredere gruppe skal have en hurtig exit ved første eksamen. Har du ti genier i et rum og lukker ti tosser derind, kan du vente så længe du vil, men der kommer aldrig tyve genier ud derfra.

Ikke desto mindre trækker samme professor straks i land:

Universitetsundervisere har en tendens til at overvurdere, hvor godt det var i gamle dage.

Sjovt nok er det netop dette citat, som Politiken har valgt at fremhæve fra artiklen, men det er jo også den typiske “det kan godt være at det går ad helvede til, men man skal aldrig indrømme at det var bedre i gamle dage” form for bortforklaring, som man hører når problemer i den dansk folkeskole undertiden dukker op: “Vi skal ikke tilbage til den sorte skole.”

Den diskusion gider vi ikke gå ind i nu, men konstaterer blot at regeringen (den nye), som bekendt vil øge antallet af studerende, som tager en lang videregående uddannelse. fra tyve til femogtyve procent. Undervisningsminister Morten Østergaard (R) har dog nok ikke fattet sammenhængen.

Kravene til de studerende skal som minimum være lige så høje som i dag. Og der er det selvfølgelig interessant at få en melding som denne her, der siger, at der er en udfordring i at holde niveauet allerede i dag.

Held og lykke!

Døde ord!

Udgivet den af • Kommentér!

Via Politiken en liste over ord som er i fare for at ryge ud af den næste version af Retskrivningsordbogen, af den grund at det sjældent bruges mere:

Bajads – gavtyv, klovn
Blegsotig – trist, uden gennemslagskraft
Brødflov – sulten, småsulten
Charlatan – bedrager
Djærv – bramfri
Dorsk – sløv, doven
Dosmerseddel – huskeseddel
Døgenigt – doven og uduelig person
I dølgsmål – i det skjulte
Fjæle – skjule
Flanere – drive skødesløst omkring
Flottenhejmer – ødsel person med dyre vaner
Fløs – lømmel
Forfjor – året før sidste år
Forskertse – forspilde
Forsoren – kæk, munter, friskfyragtig
Forvorpen – fræk
Fusentast – letsindig og skrupelløs person
Gebommerlig – kolossal, vældig
Gelassen – overdrevent villig og hjælpsom
Halsstarrig – stædig
Idelig – uafbrudt
Kalas – stor og overdådig fest
Kanalje – fræk og uopdragen person, slubbert
Knibsk – afvisende, snerpet
Knarvorn – gnaven, vrangvillig
Kålhøgen – indbildsk
Langmodig – tålmodig
Misliebig – mistænkelig
Mødig – træt, mørbanket
Negerbolle, negerkys – flødebolle
Obsternasig – Trodsig, genstridig
Skellig – gyldig, rimelig
Sporenstregs – øjeblikkelig, straks
Spæge – styre eller tæmme
Svanger – gravid
Sysselsætte – beskæftige
Træsk - lumsk, snu
Trættekær – krakilsk, kværulantisk
Tvætte - vaske
Ufortøvet – øjeblikkelig, straks
Vindbøjtel - person, der skifter standpunkt efter hvad der betaler sig bedst, pralhals
Ødeland – person som ødsler sine penge bort

Det forekommer mig at i hvertfald døgenigt, kålhøgen, obsternasig, sporenstregs og ødeland kan jeg huske fra min barndoms Anders And blade og allerede nu er ordene på vej ud? Læser I ikke engang tegneserier mere, møgunger?

Samme artikel bringer også en liste over ord som med sikkerhed slettes fra næste udgave:

Adelsbrev – dokument, der meddeler adelskab
Admiralinde – admiralhustru
Baksgast -en særlig matros
Barbitursyre – organisk forbindelse
Barfodssandal -sandal
Jægt – fiskefartøj
Nidsk – hadefuld
Oaseged – gedeskind til bogbinding
Peteranstændig – overanstændig
Sandemand – en slags nævning

Tja, admiralinde har man jo ikke så ofte brug for, men nidsk? Gør det danske sprog en tjeneste og tag ovenstående liste over truede ord til dig. Brug dem!

Husk også at Ordbog over det danske Sprog er tilgængellg her: http://ordnet.dk/ods/

Studenterkørsel

Udgivet den af • Kommentér!

At gymnasieelever her eneret på vognkørsel jvf ”Bekendtgørelse om studenterkørsel, optog mv” kunne man læse i flere danske aviser i går.

MF Soc. Leif Lahn Jensen er ikke tilfreds: “Det er ikke fair, og jeg kan ikke forstå, at det skulle være finere at tage en boglig uddannelse frem for en håndværksmæssig. Reglerne signalerer, at en studenterhue er vigtigere end søm og skruer, og at en gymnasieuddannelse er bedre end en HF.”

Nej, Gud forbyde at der skulle være forskel på den slags, at noget skulle være bedre, finere, mere nyttigt eller mere værdifuldt end andet.

Her er en opgørelse over hvor mange MF’ere der har en studentereksamen, sammenholdt med hvor mange af en ungdomsårgang der gennemfører samme uddannelse.

Langt over halvdelen af de danske folketingsmedlemmer foretrækker tilsyneladende studentereksamen frem for andre ungdomsuddannelser. Hvorfor? Fordi en studentereksamen er et led i en højere uddannelse end søm og skruer og derfor også vigtigere, på samme måde som Søren Kierkegaard var et bedre, finere, vigtigere og mere værdifuldt menneske end Jens Vejmand, som formodentligt var et uendeligt meget bedre menneske end Fritz Clausen. Det er ganske enkelt absurd, når Leif Lahn Jensen ikke kan forstå, at det skulle være finere at tage en boglig uddannelse frem for en håndværksmæssig. Er en doktorgrad i medicin ikke mere værdifuld (for personen og for samfundet) end en tarmrensereksamen fra Slagteriskolen i Roskilde?

Det er bare vigtigt at huske på at man ikke nødvendigvis bliver et bedre menneske gennem den uddannelse man vælger – skidtfolk og slyngler tager også studentereksamen – men at ens uddannelse nok giver et fingerpeg om hvilken retning ens kurs i livet tager. Studentereksamen er stadig den højeste blandt ungsdomsuddannelserne (omend den ikke er nær så ekslusiv som den en gang var – jvf ovenstående) og der er ikke noget galt i at anerkende den som værende lige præcis det.

De kreative!

Udgivet den af • Kommentér!

Jeg var til et forældremøde i sidste uge på den skole hvor mine børn går og til det møde hørte jeg at en forælder efterlyste flere kreative fag og jeg må ærligt indrømme at jeg ikke fattede pointen lige med det samme.

Hvad der var tale om, var at pågældende forælder havde en opfattelse af at der er to slags elever, nemlig de boglige og de kreative, to ligestillede grupper af elever, hvor den ene er dygtig til matematik, dansk, fysik og engelsk, mens den anden gruppe er dygtig til noget andet – det må de jo være, i demokratiets hellige navn – og de er så ‘kreative’! Hvad denne kreative kompentence i øvrigt bestod af, blev jeg aldrig rigtig klar over, men det stod dog klart at den var en modsætning til det at være bogligt dygtig.

Det forholder sig nu engang sådan, at “kreativitet destrueres eller trues ikke af boglighed”, men måske skulle man pensle det lidt mere ud og tilføje, kreativitet er ikke en modsætning til faglig dygtighed.

Nogle børn er bare dygtigere end andre og det kan da godt være at det ikke er rart som forælder at skulle erkende at lille Birger ikke er så skrap i skolen, men hvad får man ud af at lyve for sig selv? Når samme forælder forsvarede sit standpunkt med en konstatering af, at der skam er masser af mennesker som tjener rigtig mange penge i de kreative fag, sidder man tilbage med en fornemmelse af, at dette ikke bare er et udslag af en virkelighedsflugt baseret på det socialdemokratiske “hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære“, men langt mere er et verdensbillede der er udsprunget af X-Factor.

En mere frugtbar tilgang til virkeligheden, kunne jo være at omtalte forældre ikke bare resignerede ind i kreativiteten, men i stedet indså at så må lille Birger bare arbejde desto hårdere for at få  sin eksamen…

Quintillian

Citat

Udgivet den af
Svar

A propos undervisning:

Let this first instruction be in the form of play; let the pupil be asked questions and praised for his answers, let him never rejoice in ignorance of anything: sometimes, when he will not learn, let another be taught of whom he may be jealous: let him compete sometimes with others and quite often think himself victorious: let him also be exited by rewards, which at that age are eagerly sought after.

Quintillian: Institutio Oratoria I, 1, 20

Vox populi

Udgivet den af • Kommentér!

Nu har jeg tidligere citeret et par gange fra Annegrethe Rasmussens indlæg i Politiken under titlen “Mor til fire: Kæft, trit og retning i skolen virker jo.” Ikke overraskende får det en hård medfart af Politikens læsere, her er nogle illustrative eksempler, som samtidig kan tjene til en lille ABC over hvilke helt almindelige vildfarelser man kan havne i:

Jesper S, Kbh. Ø: “>>Kæft, trit og retning i skolen virker jo<< Jo da, hvis man vil have soldater med komplekser, men ikke hvis man vil have kritisk tænkende individer med selvforståelse.”

Der er ingen middelvej i uddannelsessystemet: enten laver man soldater med komplekser eller man laver kritisk tænkende individer med selvforståelse. Det sidste er en af de mest indholdsløse fraser fra pædagogikkens verden som oftest dækker over mennesker som stædigt fremturer i deres uvidenhed – vi kan ikke have en nation af kritisk tænkende individer: langt de færreste mennesker formår at tænke kritisk og det er nok heller ikke ret mange samfund som har brug for sådanne, ydermere lægger en betydelig del mediebilledet i Danmark, dvs. Ekstra Bladet og BT in toto på avisfronten og på TV alt hvad der hører til kategorierne Paradise Hotel, Fangerne på Fortet, X-Faktor, Vild med Dans, Robinson osv osv absolut heller ikke op til at publikum skal være kritisk tænkende individer med selvforståelse!

- – -

Hasse Poulsen, Paris: “”her underviser vi i diciplin via frustration” fortalte forstanderen for en børnehave os da vi i 2001 ville indmelde vores 2 årige barn i den lokale børnehave i paris. Der er lavet så mange undersøgelser om hvad der er godt for børns indlæring at det det er meningsløst at stille de gammeldags dyder som udenadslære op mod kreative metoder. Udenadslære giver bare gode karakterer i udenadslære.”

Udenadslære (eller paratviden) handler om viden af den konkrete slags, den slags som danner grundlag for enhver kvalificeret beslutning – og uden hvilken sandsynligheden for at træffe en sådan mindskes voldsomt, hvis ikke direkte umuliggøres.

“Udenadslære giver bare gode karakterer i udenadslære,” er nok det allermest stædige forsvar for enfoldighedens velsignelser overhovedet!

- – -

lone, kbh: “Jeg bor selv i et land med lignende skoletilstande som forfatteren beskriver. Danskerne er langt foran når det kommer til nytænkning, individualitet, evne til at argumentere, kreativitet, samarbejde osv..”

Ak ja, men viden … ? Endnu et forsvar for den veltalende enfoldighed.

- – -

Martine Seedorff Perregaard, København: “Jeg kan følge dig et stykke af vejen. At man skal have disciplinen tilbage i den danske folkeskole er vi ikke uenige om. Når det så er sagt synes jeg at det er noget pjat at det skal være okay at underminere et barns selvværd ved at rive dets tegning i stykker. Det kan man kalde blødsøden dansk hippie-mentalitet, men den form for undergravelse af et andet menneske synes jeg bare ikke er okay.”

Jamen dog. En enkelt handling skulle være nok til at underminere at barns selvværd? Selv gentagelser ville ikke engang nødvendigvis være af det onde, hvis det medførte at barnet forlod skolen med en ide om hvad det mestrer og en lige så tydelig ide om hvor dets fremtid ikke ligger. Nogle mennesker kan vitterligt ikke tegne og får det aldrig lært, uanset hvor meget de prøver (jeg er en af dem) og måske er det virkeligt ikke nogen skade til, at de bliver klar over det, frem for at de forlader skolen som en Picasso udi egen indbildning!

- – -

Thomas Barnes , Helsingør: “Respekt ikke er et ensrettet begreb. Respekt, der kun går den ene vej, er ikke respekt, men frygt. Når man som elev bliver bedt om at respektere læreren, så handler det i lige så høj grad om, at læreren respekterer eleven. Det er ikke tilfældet her i Rasmussens fortælling, hvor læreren river en (innovativ?) tegning i stykker. Respekt for læreren? Den kommer med lærerens faglige kvaliteteter.”

Respekt går i alt væsentlighed den ene vej i dette tilfælde, hovedsagligt fordi at læreren er den voksne og den der besidder noget viden som eleverne skal tilegne sig. Men man kan selvfølgelig også vælge at vende tingene på hovedet og kalde enhver barnlig tegning for innovativ og slippe uden om ethvert tilløb til at eleven skulle kunne forbedre sig gennem øvelse. (2+3=6 er således heller ikke en fejl, men blot innovativ matematik, ikke sandt?)

Eller som Annegrete Rasmussen selv siger: “Hvis politikerne tog globaliseringen alvorligt, ville de indse, at det er nødvendigt med et helt nyt grundsyn på barnet, der tager udgangspunkt i, at det er godt at stille krav til børn. At det er sjovt at være god til noget, og at voksne stort set altid er de klogeste og derfor har krav på respekt.”

- – -

Morten Nielsen, Frederiksberg: “”Det er godt at være med, men det vigtigste er nu engang at vinde.” Nå. Siger hvem? Vinderkulturen med high-fives, diplomer og primitiv selvdyrkelse repræsenterer et ynkeligt tilbageskridt væk fra civilisationen og humanismens erkendelse. Men til hest med humanismen og til kamp mod Kina!!! Endnu en DJØF’er markerer sig med fascistisk tankegods. Tak for den klare udmelding, Annegrethe Rasmussen.”

At det vigtigste er at vinde ved enhver dreng eller pige som har dyrket sport eller spillet et spil. Jeg ville kalde det helt naturligt. Men et eller andet sted ude på den meget ekstreme venstrefløj befinder der sig en lille gruppe mennesker for hvem alle der ikke deler deres holdninger er fascister.

- – -

Anders Fabricius Møller, Fredensborg: “En af fordelene i det Danske skolesystem er den kollektive kreativitet, som vi nyder godt af i industrien. Den fremmes ikke ved at sætte fokus på enkelt individet på bekostning af fællesskabet. Kompleksiteten i viden i dag gør at det er fællesskabet som skal bære ideen ikke enkelt individet.”

Fællesskabet eller det kollektive bærer intet. Hundrede personer som kan tælle til ti tæller stadig kun halv så langt som éen der kan tælle til tyve. Fem millioner danskere kunne aldrig tilsammen have skrevet Kierkegaards værker eller tænkt Bohrs tanker …

- – -

Og således bliver det ved over tyve sider, med kommentarer der i overvejende grad afviser værdien af disciplin og lærdom og viden til fordel for kreativitet og fællesskab og selvforståelse.

Jeg ved ikke om der er en pointe på det her, udover at der er grænser for hvad den kollektive kreativitet kan udrette, for der synes helt klart være en tendens til at mennesker langt oftere istemmer koret end lader sig inspirere af andres fejltagelser og misforståelser til selv at foreslå noget bedre. Måske fordi noget sådant – som alle andre former for kritisk tænkning – kræver viden, masser af den og at du derfor kun sjældent vil få fornøjelsen af at kunne korrekse en som ved mere end dig selv.