Det umiddelbare indtryk af Michael Feifers film om Ted Bundy er at Feifer, som både har skrevet of instrueret, har haft lidt svært ved at overskue hvordan man fortæller et liv på halvanden time. Hvad skal med og hvad skal ikke? Resultatet er noget ujævnt.

Men filmen huskes både fordi den ikke ligner så mange andre film og især, efter årtiers filmisk og litterær dyrkelse af seriemordere, fordi den giver et portræt af Bundy, som det helt igennem usle, emotionelt afstumpede og egentligt også latterlige menneske han var. Corin Nemec udfylder rollen på en måde man ikke kan holde af, men som giver god mening. [imdb]

Bør ses hvis du synes om Hannibal Lecter!

Nok er nok. Rækken af animationsfilm med små (eller store) nuttede dyr i hovedrollen er tilsyneladende endeløs, men det er mulighederne for at bruge selvsamme dyr i på nye måder åbenlyst ikke. Man skal være både meget barnlig og meget tålmodig for ikke at blive overmandet af kedsomhed i løbet af den første halve time af Kung Fu Panda 2. Fraværet af en historie er ubehageligt nærværende!

Måske er problemet at disse film er så dyre at producere (det er et gæt) at de skal appellere så bredt som overhovedet muligt? Eller måske – mere kynisk – satser man bredt i håbet om en massiv økonomisk succes?

De nyeste inkarnationer af Shrek, Kung Fu Panda og Ice Age er glimrende eksempler på film, som er så mainstream at de minder mere om en reklame for Fætter-BR end noget man burde betale for at se. Og det er virkeligt uhyggeligt.

Bizart bliver det også på dvd udgaven af Kung Fu Panda 2, som indledes af en trailer for Puss in Boots, som åbenbart er en rigtig film (jeg troede først det var en joke), tilsyneladende bygget over eventyret om en bestøvlede kat, men lavet ved at genbruge et sideshow fra Shrek-filmene.

Det kan åbenbart blive værre. Efter at være løbet tør for gode historier er Dreamworks åbenbart også løbet tør for originale karakterer til at udfylde deres stadig dårligere film.

Sikke noget lort!