Berømmelse

“Dag-pressen er og bliver det onde Princip i den moderne Verden; sophistisk har den ingen Grændse, da den bestandigt kan synke længere og længere ned i Valget af Læsere. Som Følge deraf muddrer den al den Usselhed op, som ingen Stat mere kan magte. Der vil bestandigt kun være Faae, der i Sandhed indsee Usandheden i Dagspressens Tilvær, men af disse Faae vil igjen kun meget faae have Mod til at udtrykke det, fordi det er et ligefremt Martyrium at bryde med Majoriteten og Udbredtheden, der i eet væk vil forfølge og mishandle en Saadan.” (S.K.: E.P. VIII, I p 68 (1847) )

Lotte Mejlhede skal roses for at have haft modet, når hun i Ekstra Bladet går i rette med tendenser i medierne i dagens Danmark – og resten af verden for den slags skyld.

“De dyrkede sex for åben skærm, så gik de fra hinanden, så blev de proforma-gift, så blev de proforma-skilt – og så blev han i fredags idømt 40 dages betinget fængsel for vold mod Amalie, selv om hun i retten forsvarede ham og sagde, at hendes voldsanklager var det pure opspind.

Jesus Christ. Man har kunnet følge denne farce i detaljer i flere medier. Tænk, at vi gør folk til stjerner, der ikke har bedrevet andet end dumhed. Tidligere var det dygtige skuespillere, sangere eller andre med et lysende talent, der blev fulgt i tykt og tyndt. Nu er det ikke længere talentet, der tæller.” (Lotte Mejlhede i EB)

Men evnerne kniber det så lidt med. Spørgsmålet man med rette kan stille sig selv er om det nu også var talentet der talte, dengang man forfulgte dygtige skuespillere, sangere og andre i tykt og tyndt, for ret beset er det vel i denne sammenhæng ligegyldigt hvilken grad af talent der er tale om, så længe man (for)følger personen uden for dennes gebet? Nej, Salingers privatliv er ikke signifikant for forståelsen af hans forfatterskab, men det er det som her fået omtale længe efter bogen er blevet uinteressant og længe efter at forfatteren selv er død – det er ikke længere bogen som diskuteres.

En Amy Winehouse har da også langt mere mediemæssig værdi som et fordrukkent narkovrag af en sangerinde end som sangerinde alene. Men sådanne skæbner er sjældne og i realiteten har medierne blot opdaget at der blandt de dygtige og talentfulde er alt for få skandaler af den slags skandaler som virkelig sælger og at der derfor er langt mere værdi i de talentløse og småtbegavede tumper som villigt udleverer sig for at få lidt ufortjenet opmærksomhed.

Det som Lotte Mejlhede raser mod under overskriften “Spred benene og bliv kendt” er vel intet andet og mere end den natrulige konsekvens og udvikling af hendes eget fag.

For helvede … (2)

Jeg kan slet ikke lade være …

Politikens Mette Lützhøft forsøger sig med en artikel om baggrunden for problemerne på Fukushima I : “FAKTA: Hvad vil en nedsmeltning betyde, og hvor farligt er udslip?” og selvom der påstås at politiken.dk giver svar på spørgsmål om atomkatastrofen i Japan, så fremgår det også at det sker med afsæt i Beredskabsstyrelsen oplysninger, hvilket også er årsagen til at antallet af faktuelle fejl er få. Dette “afsæt” består dog i at løfte hele afsnit ordret fra Bredskabsstyrelsens hjemmeside.

Og så går det alligevel galt. Artiklen ledsages af en faktaboks og her er det tydeligt at journalisten er på ude på dybt vand, både faktuelt og sprogligt. Det er altid et problem at skrive om noget man ikke har forstået eller ikke har gidet at sætte sig ind i, også selv om man har kilder at støtte sig til. Man kommer uvægerligt til lave fejl og besynderlige formuleringer når man ikke mestrer terminologien. Men derfor kunne man jo godt alligevel bestræbe sig på at skrive et nogenlunde korrekt dansk.

FAKTA

ATOMKRAFTVÆRK I KNIBE

Kernekraftværket Fukushima er blevet ramt af vanskeligheder efter jordskælvet og tsunamien i Japan.

Tre reaktorerer er ved at løbe løbsk.

Værket var beskyttet af en mur, der skulle holde flodbølger ude, men den kunne ikke klare tsunamien fredag. Derfor endte vand i kælderen, hvor det standsede de generatorer, der drev kølesystemet.

Der er overhængende fare for en nedsmeltning i mindst en af reaktorerne.

Reaktor 1: Den ydre skal blev delvist sprængt væk ved en eksplosion lørdag. Reaktoren forsøges nedkølet med havvand.

Reaktor 2: Her er brændselsstavene tilsyneladende helt eller delvist blotlagte. Den forsøges også nedkølet med havvand.

Reaktor 3: Muligvis også ramt af delvis nedsmeltning. Ramt af eksplosion mandag.

Reaktorerne indeholder tusinder af 3,6 meter lange rør stænger uranoxid. Stængerne holdes under vand, der opvarmes og dermed driver generatorer, der fremstiller el.

Forsvinder vandet, kan stængerne frigive radioaktivt materiale, der slipper ud, når de overophedede reaktorer udluftes. Samtidig kan uranstængerne ende på reaktorens bund, hvor det udvikler ekstrem varme.

80.000 inbyggere er evakueret fra områderne omkring atomkraftværkerne.

Det sjove er i øvrigt, at fakta er det der står i selve artiklen, nemlig oplysningerne fra Beredskabsstyrelsen, mens indholdet i faktaboksen er de rygter som journalisten har kogt sammen fra andre medier.

Men nok nu. Dette var absolut sidste indlæg om pressen fra min side i lang tid.

For helvede …

Nu har jeg gjort mig morsom på bekostning af Ekstra Bladet og deres dækning af følgerne af jordskælvet i Japan, men man skal ikke tro at andre dele af pressen er meget bedre. Her en artikel af Søren Astrup i Politiken:

Reaktor 3 og Reaktor 4 er begge så beskadigede, at de lækker radioaktivitet.

Normalt holdes brændselsstavene i reaktorerne helt dækket af vand med en temperatur på under 25 grader. Imidlertid er uran- og plutoniumstængerne i flere af reaktorerne helt eller delvist blotlagte, hvilket har udløst en nedsmeltning.

Temperaturerne i de løbske reaktorer har været oppe på over 80 grader – nok til at få værket til at miste kontrollen over processerne i reaktorerne.

Sådan går det når man sætter en eller anden klovn til at søge på nettet, med det formål at finde noget materiale man kan hugge … skrive om til en artikel i egen avis. Jeg tror ikke der er ret mange reaktorer der opererer effektivt ved ved en temperatur på under 25 grader … og i øvrigt ligger uran oxids smeltepunkt på den varme side af 2400 grader.

Kulturelle Forskelle

A propos mine tidligere indlæg om dele af den danske presses håndtering af følgerne af jordskælvet i Japan, tilbød dr.dk i går en mulighed for at chatte med japan ekspert Asger Røjle Christensen. Der blev bl. a. spurgt:

Spørgsmålet kunne også være hvorfor vi i vesten er så u-rolige ? – er der den mindste smule blæst i Danmark, er der straks live rapportere på stedet der rapporterer som om det er det rene ragnarok. Vi lever i en verden hvor vi vil skræmmes og medierne giver os det vi vil have – lige fra global opvarming til terrorfrygt. Folk bliver mere stressede og i dårligt humør og den reelle fare er ikke større end den vi er udsat for ved at gå en tur i trafikken. (af Per på 3/17/2011 12:09:57 PM3/17/2011 13:09)

Hvortil Asger Røjle Christensen svarede:

Der er en klar kulturforskel mellem, hvordan danskere og japanere reagerer på katastrofenyheder. Danskerne vil have “hele sandheden”, så de kan tage deres egne beslutninger om, hvordan de vil reagere på en fare. mens japanerne som udgangspunkt er indstillet på at følge myndighedernes råd – og ikke tage alle mulige individuelle beslutninger, som skaber stort kaos på veje og i lufthavne, når en masse mennesker vil flygte samtidig… (af Asger Christensen på 3/17/2011 12:12:09 PM3/17/2011 13:12)

Det er svært ikke at have respekt for japanernes måde at tænke på, når man ser hvordan “hele sandheden” i vores verden alt for ofte ender enten som den halve løgn (eksempler her og her) eller det glade vanvid (eksempler her og her).

Og så er det jo dejligt at fornuftens stemme ind i mellem trænger igennem til medierne, som når Asger Røjle Christensen adspurgt:

Tror japanerne på hvad myndighederne siger? (af Katrine på 3/17/2011 12:05:45 PM3/17/2011 13:05)

svarer:

Nej. jeg har indtryk af, at de, der ved noget om tingene, hele tiden har kunnet gennemskue, at informationerne kom ud i afmålte doser.

det er mit indtryk, at det er børnelærdom blandt sikkerhedsfolk i hele verden, at informationer om katastrofer skal udsendes gradvist – for at undgå panik.

Og det særlige i Japan er måske, at mange japanere inderst inde accepterer dette. Gennem hele opdragelsen har de gennem øvelser i skoler og børnehaver lært, at denne slags katastrofer kan ske. Og at det bedste, de i den situation kan gøre, er at følge myndighedersens råd – også selv om de godt ved, at myndighederne ikke fortæller det hele… (af Asger Christensen på 3/17/2011 12:09:54 PM3/17/2011 13:09)

Dybest set handler det ikke om at gennemskue “at informationerne kommer ud i afmålte doser” som det handler om at acceptere det. Af den simple grund at det er bedst for alle. Individuel handlen i katastrofesituationer fører vel stort set ikke andet med sig en panik og forværring af situationen for alle.

… der er færre varer i butikkerne, der er indført el-rationering i store dele af det østlige Japan, så folk skal klare sig uden strøm i flere timer af gangen, og alle sidder klinet til tv-skærmen for at følge med i udviklingen på atomkraftværket og de tsunamiramte kyster. Men de fleste familier forsøger at opretholde så normal en hvedag som overhovedet muligt… Det kan man næsten ikke lade være emd at have stor respekt for. (af Asger Christensen på 3/17/2011 12:18:05 PM3/17/2011 13:18)

Det er ikke mere end ti år siden at en strejke udløste panisk hamstring blandt danskerne og historier om lange køer og slagsmål foran køledisken med gær …

Anonym kineser udløser massepanik i Tokyo

“Nuclear safety and journalistic meltdown –
I wish we could build containments for both.”(*)

Sådan her så forsiden af eb.dk ud på et tidspunkt i går. Læg mærke til historien øverst til højre: Helt tæt på: Her brænder reaktorerne. Historien har fået en prominent plcering som signalerer at den er vigtig.

Man er ikke i tvivl om hvilke reaktorer og hvilket aotmkraftværk der er tale om, vel?

Selve historien ser således ud:

Både overskrift og historie handler om Fukushima-værket. Problemet er bare at videoklippet fra Ekstra Bladet, som “stammer fra et russisk kamerahold der har dristet sig til at flyve ind over et af de værst ramte områder” () overhovedet ikke har noget med Fukushima-værket at gøre. (Her er et billede af Fukushima 1, hvis du skulle være i tvivl.) Hvad det er som brænder bliver ikke nævnt, men det ville jo også ødelægge historien!

Og det må jo virkelig være ærgeligt for Ekstra Bladet at lortet ikke for længst er sprunget definitivt i luften, så der ville være noget reelt at skrive om. I stedet er man tvunget til selv at finde på sine historier, som f. eks. den der under overskriften ekstrabladet.dk’s udsendte: Panikken breder sig kan fortælle at samme udsendte: “Er flygtet fra Tokyo uden sine ting – reporterens kilder har målt radioaktivitet tæt på Tokyo”:

Michael Rastrup Smith var egentlig taget i lufthavnen for at interviewe folk, da han faldt i snak med en kineser.

Det viste sig, at denne kineser havde en doktorgrad i computerteknik fra USA, og i dag arbejder han for den japanske regering i den by, hvor al japansk teknologi bliver udviklet:

– Han sagde: ‘Den er helt gal’. Han fortalte, at de i morges havde målt store mængder radioaktivitet både udenfor laboratoriet, men også inden i. Deres drikkevand var udrikkeligt på grund af radioaktivitet. ()

En kineser som arbejder i den unanvgivne by hvor al (sic!) japansk teknologi bliver udviklet … mon ikke han bliver svær at finde hvis man vil have historien verificeret.

Ekstra Bladets journalist er – i modsætning til de dristige russiske kamerahold – i hvert fald ikke blandt de modigste:

Jeg besluttede mig for at tage af sted med det samme – uden min baggage. Hvis jeg tager ind til byen igen, og det her kommer ud, så risikerer jeg, at der udbryder panik, og at jeg slet ikke kan komme ud af byen, fortæller Michael Rastrup Smith, der nu er ankommet til Osaka – 500 km. derfra.

Ekstra Bladet læsere må enten være totale idioter eller i besiddelse af en særegen form for sort humor, der sætter dem i stand til at nyde fantasien om at den ultimative, men skjulte, sandhed om strålingen fra Fukushima-værket skulle findes hos en anonym kinesisk computertekniker og hans håndholdte geigertæller.

__________
(*) Citat: Joseph Oehmen

Journalistisk nedsmeltning

“Nuclear safety and journalistic meltdown –
I wish we could build containments for both.”(*)

Her er et eksempel på hvordan en helt igennem elendig journalist ved Ekstra Bladet arbejder. (Det er selvfølgelig urimeligt at hænge en enkelt person ud på den måde, men sådan er det nu engang. Faktisk var det tæt på at jeg havde valgt et par artikler fra Berlingske i stedet, kvaliteten var kun en anelse højere.) Han tager noget stof med tilpas potentiale og – uden at sætte sig nærmere ind i fakta på området – læser så hvad andre, helst ikke alt for lødige medier (f.x. VG), har skrevet og koger noget sammen som godt nok er dramatisk, men også i bedste fald vildledende, i værste fald fejlagtigt. Fra Mads Volquartz’ pen:

“Hele Fukushima-værket er i store problemer. Alle seks reaktorer har oplevet problemer.

Der har været nye eksplosioner, og specielt reaktor 4 tyder på at være i et kritisk stadie. Der er rapporteret store huller i reaktorens ydre bygning efter en eksplosion.

Lige nu er der rapporter om, at vandet, der skal nedkøle det radioaktive brændsel, koger, og vandstanden falder.” (Fukushima: Alle reaktorer i problemer, EB d. 15/3 2011. EDIT: Siden jeg skrev dette har EB strammet skruen yderligere og artiklen hedder nu: “Fukushima: Næsten et nyt Tjernobyl”)

For det første er det Fukushima I som har problemer. På Fukushima II er alle fire reaktorer sidden jordskælvet lukket ned uden problemer. På Fukushima I var kun reaktor 1-3 i drift ved ulykkestidspunktet, de andre ude pga vedligehold. Ved reaktor 4 har der været brænd i et lager af brugt brændsel, hvilket er slemt nok, men det et ikke selve reaktoren der er rapporteret problemer med det seneste døgn og hullerne i den ydre bygning er i øvrigt ligegyldige, da den ikke har nogen videre sikkerhedsmæssig funktion. Ydermere opererer reaktorer som omtalte normalt ved en temperatur på omkring 280 grader, så det er måske ikke så mærkelig hvis vandet koger … osv. osv. …

Dette er gode tider. Der er noget at skrive om som har det rette dramatiske potentiale og som samtidig befinder sig på den anden side af jorden (det kan skam ikke nå Danmark har man kunnet læse.) til ikke at være skræmmende i panikskabende grad. Det er rent guf for de der lever af at lave nyhedsfiktion for masserne.

Man kan også bare læse en lidt mere seriøs beskrivelse af hvad der foregår og baggrunden for det og så ellers vente og se hvad der sker. Fornuftens stemme er her: Dr Josef Oehmen: “Why I am not worried about Japan’snuclear reactors.

__________
(*) Citat: Joseph Oehmen

National-Kulturel Selvforståelse

“TV 2-programchef Keld Reinicke mener ikke, man kan undervurdere tv-fiktionens andel i definitionen af en national kulturel selvforståelse.

»Efterhånden som download-kulturen vinder frem, og det bliver nemmere og nemmere at se alle mulige – superfede – amerikanske serier, tror jeg, at det giver noget at mærke, at man er dansker, ved at se noget dansk«.

»Går man tilbage til monopolets dage, så var det også fiktionen, med serier som ‘Matador’, der var banebrydende med til at definere, hvem vi er. Hvis dansk fiktion lykkes, kan det blive ikonisk for en tid og en generation«, siger Keld Reinicke.”

… i følge Politken om “TV 2’s største seriesatsning til dato. Fire år har den været undervejs, og 85 millioner har indspilningerne kostet.” Serien handler om en ny specialenhed under Københavns Politi, som opklarer “seriemord på seriemord på seriemord“.

Jeg protesterer! Af flere grunde:

1. Keld Reinicke rammer helt sikkert en pointe når han siger at han tror “at det giver noget at mærke, at man er dansker, ved at se noget dansk,” for det er nok netop årsagen til at Matador, som han også selv nævner, blev så stor som den gjorde. Den viste et typisk dansk tidsbillede.

Men seriemordere? Har der overhovedet været en eneste dansk seriemorder, nogensinde? Hvordan hænger dansk national-kulturel selvforståelse og seriemordere sammen? Svaret er vist ret enkelt: Det gør det ikke, med mindre man snakker om dansk national-kulturel selvforståelse i amerikansk perspektiv.

Seriens hovedpersoner. (Fra tv2.dk)

2. Serien har ifølge Politiken været fire år undervejs, hvilket måske delvis kan forklare hvorfor TV2 tager noget så ligegyldigt som seriemordere op. Seriemordere var et interessant nyheds-fænomen da Ted bundy blev dømt i 1980 og som underholdning i film og bøger i 1990’erne i kraft af fx. Robert Ressler: Whoever Fights Monsters (1992) og Seven (1995). Seriemorderfænomenet blev endegyldigt endevendt i tv-serien Messiah (2001).

Men nu? For helvede! Seriemordere er omtrendt det mest fortæskede emne overhovedet og der er helt sikkert ikke flere originale vinkler på det, hvilket egentligt også fremgår af traileren til serien, hvor clicherne nærmest står i kø både i replikkerne, “Hvis du ødelægger det her for Katrine, så ødelægger jeg dig.” (intriger kolleger i mellem) og “Der findes ikke nogen speciel måde de her mennesker ser ud på. De ligner os andre.” (håbløse banaliteter) og i billeder (“bundet blondine, mand med gummihandske og skalpel” er aldrig set før, vel?):

Interessant er det at der sker denne bevægelse fra sub-kultur fænomen henover mainstream film til TV-serie for husmødre, jvf. fx. The Walking Dead, hvor selve zombie-fænomenet er blevet til TV-serie, omend nok ikke helt mainstream endnu. Hvis denne tendens fortsætter, vil vi om ti-tyve år se TV2 lave en zombieserie, så danskere med svage engelskkundskaber også kan få et indblik i den verden.

Jeg vover gerne pelsen og påstår at “Den som dræber” ikke har en isternings chance i helvede for at blive “ikonisk for sin tid og generation“. Det sker bare ikke.

Heldigvis.

__________
TV 2 udfordrer DR…, Politiken, d. 3/3 2011

Løgn, ikke?

Udenrigsminister Lene Espersen er ifølge Politiken  irriteret over WikiLeaks’ læk.

“Lene Espersen: »Jeg er meget bekymret, fordi det vanskeliggør det diplomatiske arbejde.«
Politiken:
Lene Espersen, hvad synes du om, at WikiLeaks bekriges ved at bankkonti lukkes, og indhold fjernes fra servere frem for, at konflikten tages i retssystemet?
Lene Espersen: »Det har jeg ikke nogle kommentarer til. Jeg har ikke fulgt den del af det så tæt.«
Politiken:
Ville det ikke være problematisk, hvis danske medier oplevede de samme angreb efter at have offentliggjort kontroversielle dokumenter?
Lene Espersen: »Som sagt, så har jeg ingen kommentarer til det.«”

Bemærkningen “Jeg har ikke fulgt den del af det så tæt“, må vel være omtrendt den største underdrivelse en dansk politiker har forsøgt at slippe afsted med i fuld offentlighed. Selvfølgelig har  hun det.

I øvrigt er der i skrivende stund 1368 WikiLeaks mirrors!

__________
Lene E. afviser at kommentere krigen mod WikiLeaks, Politiken, d. 9/12 2010

Karaktermord!

Nyhederne på DR havde i aftes (TV-Avisen d. 8/12 2010) et indslag om at 28% af landets kommuner skærer ned på hjælpen til ældre og de havde i den forbindelse besøgt en sød lille gammel dame i kørestol fra Hørsholm kommune som fremover kun vil få gjort rent en gang om måneden og som  – efter egen opfattelse – kan se frem til problemer med støv og bronchitis og infektioner i lungerne.

Hvilket bedre afsæt for et live politikermord kan man ønske sig? En eller anden bistert udseende og temmelig aggresiv interviewer var da også kørt i stilling.

“- Velkommen Anny Winter, du er formand for Kommunernes Social og Sundhedsvalg i KL. Vi hører altså her at næsten hver tredje kommune skærer ned på rengøringen til næste år, kan vi være det bekendt?

– Det er jo sådan at Danmark er midt i en økonomisk krise og alle landets kommuner har været i gang med at spare og omprioritere stort set inden for alle serviceområder, også inden for ældreområdet.

– Men synes du det er i orden det her?

– Det er jo sådan at hjælpen til den enkelte ældre skal udmåles efter behov og det er de her kommuner naturligvis forpligtet til. Og det der er vigtigt er at man prioriterer hjælp til pleje og omsorg for de svageste ældre og det kan godt blive på bekostning af den praktiske bistand.

– Men nu ser vi her en ældre dame som ikke engang selv kan få støvsugeren ud af skabet. Synes du det er i orden at hun får gjort rent hjemme ved sig selv en gang om måneden?

– Nu er det sådan at de enkelte kommuner fastlægger jo selv deres serviceniveau og det må jo være op til den enkelte kommune at afgøre, men jeg vil stadigvæk fastholde at hjælpen skal udmåles efter en konkret individuel vurdering i forhold til den ældres behov og ikke efter … ikke aldersbetinget kan man sige.

– Men du er jo også borgmester i en kommune, synes du at det er i orden at en ældre kvinde der ikke kan få støvsugeren ud af skabet selv, får gjort rent en gang om måneden?

– Jeg kan jo ikke vide hvilket behov den ældre dame har og der vil jeg sige at det må den kommune der nu er omtalt her, må jo selv afgøre om det er rimeligt i forhold til det serviceniveau …

– Men lyder det for dig som om det er godt nok? Lyder det for dig som om det er i orden?

– Jeg kan slet ikke forholde mig til hvad man har gjort i den enkelte kommune, det synes jeg den enkelte kommune skal afgøre selv, men det er meget vigtigt at man tager hensyn til en individuel konkret vurdering i forhold til den enkeltes behov.

– Tak fordi du var med os!”

Nå, Anny Winther har været på kursus i at snakke udenom; hun begynder tre gange sit svar med “Det er jo sådan at …” hvilket er det sikreste tegn på at en politiker ikke har tænkt sig at svare på det stillede spørgsmål.

I dette tilfælde er det selvfølgelig med rette, for problemet er her, at den form for journalistik, som den pittbull du ser afbilledet ovenfor bedriver, er så helt igennem uanstændig at den vel nærmest burde være forbudt. Den er på niveau med at spørge: Nå, er du holdt op med at drikke? Et spørgsmål hvor både ja og nej ikke er brugbare svar, fordi det egentlige svar  allerede ligger implicit i spørgsmålet, nemlig det underforståede: “Du drikker!”

Når alle seerne på forhånd har taget stilling rent emotionelt (in casu: hvor er det synd for stakkels Grethe) så er der ingen politiker der har en jordisk chance for at ændre på det med argumenter og forklaringer. Det svineri som intervieweren (Tine Gøtzsche, hedder hun vist) laver når hun hele fem gange spørger om det samme og forsøger at holde den interviewede ansvarlig for noget hun intet har med at gøre ligner et regulært karaktermord.

Spørgsmålet er om du kære læser ikke kan se ovenstående pointe? Eller ikke mener det er et problem?

I så fald har du egentlig forlængst gjort dig selv uegnet og uværdig til at deltage i et velfungerende demokrati. Nyhedsformidling på TV er et teater for de tåber der lever i en behagelig drømmeverden hvor politik bygges på løgne og hvor pøblens dovne uvidenhed er demokratiets grundsten.

Pressen

I Forhold til ethvert Fag, enhver Gjenstand o: s: v: er bestandigt Minoriteten, de Færreste, de Faae, nogle Enkelte vidende, Mængden er uvidende. Dette er dog vel soleklart, thi ellers vilde jo følge, at ethvert Msk. var vidende om Alt. Just fordi dette ikke er saa, just derfor har ell. burde ethvert Msk. have sin Gjenstand, den være nu stor ell. lille, indviklet og vanskelig ell. mindre vanskelig, hvorom han er vidende, saa han er Læreren og de Andre, Mængden, Pluraliteten de Lærende, og saaledes os alle rundt, hver har sin Gjenstand. – Men hvad gjør nu Journal-Pressen? Den meddeler Alt hvad den meddeler (Gjenstanden er ligegyldig, Politik, Critik o: s: v:) saaledes som var det bestandigt Mængden, Pluraliteten o: s: v: der var vidende. See derfor er Journal-Pressen det fordærveligste Sophisme der er opkommet. Man klager over, at der stundom staaer en enkelt usand Artikel i et Blad – ak, hvilke Smaating, nei hele denne Meddelelses væsentlige Form er et falsum. – I Oldtiden smigrede man reent sandseligt Mængden ved Hjælp af Penge og Brød og Circenses – Pressen har aandeligen smigret Mellemclassen – Vi trænge til pythagorisk Taushed. – Der behøvedes meget mere Afholdenheds-Selskaber i Forhold til ikke at læse Blade, end til ikke at drikke Brændeviin. – Det latterlige i at »Fædrelandet« vil være Aristokrat – og saa være Journal. Nei vil Udgiverne være Aristokrat saa maa han lade Bladet gaae ind. At være Aristokrat blandt Journalister er ligesom at være Aristokrat blandt Lazaroner.

Søren Kierkegaard, Journalen NB2, 1847.

At det er Pressen der har demoraliseret Staterne, kan man ogsaa see saaledes. Kun en meget Dannet kan uden Skade læse Aviser; saadanne Dannede ere i hver Generation bestandigt meget faae – og disse Faae læse jo næsten ikke mere Aviser. Men Mængden læser Aviser, Mængden for hvem den i og for sig usunde Føde absolut er det Usundeste. Man kan see det Samme paa en anden Maade. Det, hvorved Pressen vil virke er Udbredthed; men Udbredthed er just Løgnens Magt, en sandselig Magt, liig Nævernes. Man kommer til at tænke paa Goethes Ord: man har afskaffet Djævelen og faaet Djævle.

Søren Kierkegaard, Journalen NB8, 1848.

It is a melancholy truth, that a suppression of the press could not more compleatly deprive the nation of it’s benefits, than is done by it’s abandoned prostitution to falsehood. Nothing can now be believed which is seen in a newspaper. Truth itself becomes suspicious by being put into that polluted vehicle. The real extent of this state of misinformation is known only to those who are in situations to confront facts within their knowlege with the lies of the day. I really look with commiseration over the great body of my fellow citizens, who, reading newspapers, live & die in the belief, that they have known something of what has been passing in the world in their time; whereas the accounts they have read in newspapers are just as true a history of any other period of the world as of the present, except that the real names of the day are affixed to their fables. General facts may indeed be collected from them, such as that Europe is now at war, that Bonaparte has been a successful warrior … but no details can be relied on. I will add, that the man who never looks into a newspaper is better informed than he who reads them; inasmuch as he who knows nothing is nearer to truth than he whose mind is filled with falsehoods & errors.

Thomas Jefferson: Brev til J. Norvell,  1807.